---

et klart og tydeligt spørgsmål?

Hvorfor undervises der i historie i folkeskolen?

bj

---

"bj" <b_hoejgaard75@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:415b21c0$0$222$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> et klart og tydeligt spørgsmål?
>
> Hvorfor undervises der i historie i folkeskolen?

På http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Historie/formaal.html kan læses:

Formål for faget historie
Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes
historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for
aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres
indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.

Stk.2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal
eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem
tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til
egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

Stk.3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse
i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i
kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere
elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til
at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet
viden.



Venlig hilsen
Peter Hindsgaul

---

bj <b_hoejgaard75@mail.dk> wrote:

> Hvorfor undervises der i historie i folkeskolen?

Det er da vigtigt at folk kender deres lands og deres civilisations
historie. Det er ganske simpelt et vigtigt dannelsesfag.

At det så i forbindelse med realeksamens afskaffelse blev afprioriteret,
kan man kun beklage. Personligt ønsker jeg eksamen [prøver] i faget
genindført kombineret med centralt fastsatte læseplaner [kronologisk,
især i de store klasser]. Som situationen er i dag prioriterer såvel
lærere som elever og forældre faget uhyre lavt.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gkwtrt.1xp0rhh17be43mN%spam@husumtoften.invalid...
> bj <b_hoejgaard75@mail.dk> wrote:
>
>> Hvorfor undervises der i historie i folkeskolen?
>
> Det er da vigtigt at folk kender deres lands og deres
> civilisations
> historie. Det er ganske simpelt et vigtigt dannelsesfag.

deri er vi ganske enige.
>
> At det så i forbindelse med realeksamens afskaffelse blev
> afprioriteret,
> kan man kun beklage. Personligt ønsker jeg eksamen [prøver] i
> faget
> genindført kombineret med centralt fastsatte læseplaner
> [kronologisk,
> især i de store klasser]. Som situationen er i dag prioriterer
> såvel
> lærere som elever og forældre faget uhyre lavt.

Det er aldrig blevet "nedprioriteret" - det har altid været lavt
prioriteret- også på realeksamensniveau.
Prøver og fastsatte læseplaner er uegnede til folkeskolen - vi
kan ikke både tage alvorligt udgangspunkt i den enkelte elev og
samtidig være bundet af stive, stramme læseplaner - jf. den nys
fremstillede "kanon".

--
ahw

---

tak for svarene, det hjalp lidt på vores private diskussion. Jeg har her
bogle konkrete skrevne materialer til at fremsætte mit synspunkt. Det er, at
jeg mener det vigtigt, at lære om den historiske tid og vores samfund. Jeg
mener dette at vigtigt for at kunne forstå sammenhængen mellem vores samfund
nu og hvad det har været. Det er med til, at give een identitet og en måde
at forholde sig til den verden man lever i.

Tager jeg helt fejl, tja? Det er som jeg ser det - dog meget forkortet.

Min vens far mener det er spil af tid, at have et fag som historie i
skolen. Jeg har forsøgt med diverse argumenter, men det preller af på ham.
Jeg ser det som en mangel på historisk viden!

bj

"Arne H. Wilstrup" <karl@utroligsmart.dk> skrev i en meddelelse
news:415bc2b8$0$165$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gkwtrt.1xp0rhh17be43mN%spam@husumtoften.invalid...
> > bj <b_hoejgaard75@mail.dk> wrote:
> >
> >> Hvorfor undervises der i historie i folkeskolen?
> >
> > Det er da vigtigt at folk kender deres lands og deres
> > civilisations
> > historie. Det er ganske simpelt et vigtigt dannelsesfag.
>
> deri er vi ganske enige.
> >
> > At det så i forbindelse med realeksamens afskaffelse blev
> > afprioriteret,
> > kan man kun beklage. Personligt ønsker jeg eksamen [prøver] i
> > faget
> > genindført kombineret med centralt fastsatte læseplaner
> > [kronologisk,
> > især i de store klasser]. Som situationen er i dag prioriterer
> > såvel
> > lærere som elever og forældre faget uhyre lavt.
>
> Det er aldrig blevet "nedprioriteret" - det har altid været lavt
> prioriteret- også på realeksamensniveau.
> Prøver og fastsatte læseplaner er uegnede til folkeskolen - vi
> kan ikke både tage alvorligt udgangspunkt i den enkelte elev og
> samtidig være bundet af stive, stramme læseplaner - jf. den nys
> fremstillede "kanon".
>
> --
> ahw
>

---

"bj" <b_hoejgaard75@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:415be9d1$0$223$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Min vens far mener det er spil af tid, at have et fag som
historie i
> skolen. Jeg har forsøgt med diverse argumenter, men det preller
> af på ham.
> Jeg ser det som en mangel på historisk viden!

Spørg din vens far om der i det hele taget var nogen fag, han
syntes om i skolen - er det idræt, så sig: det er spild af tid -
børn løber alligevel, så hvorfor dog have det som fag. ER det
hjemkundskab, så sig at det er spíld af tid, for man kan jo bare
gå på restaurant eller på McDonalds. Er det dansk, så sig, det er
spild af tid, for man har kun brug for at kunne læse en avis og
nogle opslag, siger han matematik, så sig, at det er spild af
tid, for man behøver jo blot at kunne gange, dividere, addere og
subtrahere - alt andet har man ikke brug for som folkeskoelev.
Siger han skrivning, så sig, han har kun brug for at kunne skrive
sit navn. Alt andet foregår jo pr. computer og med tastatur, så
hvis man kan stave og bruge et tastatur ,så har man ikke brug for
mere.
Siger han sløjd, så sig, at det er spild af tid, for man kan blot
få en håndværker til det grove -evt. sort.
På samme måde kan du gå gennem samtlige fag og hævde at det i det
store og hele er spild af tid at gå i skole - man kan bruge et
par år til at lære børnene at læse, skrive og regne og så kan de
komme ud og arbejde på en fabrik- Dem, der så vil videre kan så
lære det senere -

Og når han så strækker våben, som enhver fornuftig person vil
gøre så sig, at historie handler om dannelse -ikke alene
uddannelse eller opførsel, men om overvejelser over, hvad der
skal til for at man kan være et menneske i vort samfund.
Historie giver almen viden om fortiden, som man bruger jævnligt
uden at tænke over det. Vi lærer fx hvorfor vi har kongedømme i
DK i stedet for en præsident -vi lærer at begå os i samfundet,
fordi vi har en almenviden om hvordan vores historie er, de
betingelser vi arbejder under og hvordan vores fremtid kan komme
til at udvikle sig.

Vi lærer via historien at se verden i et bredere perspektiv, at
benytte fortiden i nutidens tjeneste med henblik på at forme
vores fremtid.

--
ahw

---

Fortsættelse....ikke at min historiske viden er enorm, men jeg kan godt se
hvorfor vi har faget i folkeskolen eller at faget i det hele taget
eksisterer. Historie fortæller nogel vigtige synspunkter......

bj

"Arne H. Wilstrup" <karl@utroligsmart.dk> skrev i en meddelelse
news:415bc2b8$0$165$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gkwtrt.1xp0rhh17be43mN%spam@husumtoften.invalid...
> > bj <b_hoejgaard75@mail.dk> wrote:
> >
> >> Hvorfor undervises der i historie i folkeskolen?
> >
> > Det er da vigtigt at folk kender deres lands og deres
> > civilisations
> > historie. Det er ganske simpelt et vigtigt dannelsesfag.
>
> deri er vi ganske enige.
> >
> > At det så i forbindelse med realeksamens afskaffelse blev
> > afprioriteret,
> > kan man kun beklage. Personligt ønsker jeg eksamen [prøver] i
> > faget
> > genindført kombineret med centralt fastsatte læseplaner
> > [kronologisk,
> > især i de store klasser]. Som situationen er i dag prioriterer
> > såvel
> > lærere som elever og forældre faget uhyre lavt.
>
> Det er aldrig blevet "nedprioriteret" - det har altid været lavt
> prioriteret- også på realeksamensniveau.
> Prøver og fastsatte læseplaner er uegnede til folkeskolen - vi
> kan ikke både tage alvorligt udgangspunkt i den enkelte elev og
> samtidig være bundet af stive, stramme læseplaner - jf. den nys
> fremstillede "kanon".
>
> --
> ahw
>

---

"bj" <b_hoejgaard75@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:415bea2e$0$210$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Fortsættelse....ikke at min historiske viden er enorm, men jeg kan godt
se
> hvorfor vi har faget i folkeskolen eller at faget i det hele taget
> eksisterer. Historie fortæller nogel vigtige synspunkter......

Faget historie giver bl.a svar på hvorfor verden ser ud som den gør i dag.
Som historielærer mener jeg også, at det er en skam at det er så lavt
prioriteret. Heldigvis er faget idéelt ifm tværfaglighed, og en engageret
historielærer vil generelt altid kunne gøre det til elevernes favoritfag.

Historiebevidsthed handler jo ikke blot om år og begivenheder, men om at
kunne sætte tingene i sammenhæng og se relationer gennem fortidsforståelse,
nutidsfortolkning og fremtidsforventning.

Mvh Zeki

---

Zeki wrote:
> "bj" <b_hoejgaard75@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:415bea2e$0$210$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>> Fortsættelse....ikke at min historiske viden er enorm, men jeg kan godt
>
> se
>
>>hvorfor vi har faget i folkeskolen eller at faget i det hele taget
>>eksisterer. Historie fortæller nogel vigtige synspunkter......
>
>
> Faget historie giver bl.a svar på hvorfor verden ser ud som den gør i dag.
> Som historielærer mener jeg også, at det er en skam at det er så lavt
> prioriteret. Heldigvis er faget idéelt ifm tværfaglighed, og en engageret
> historielærer vil generelt altid kunne gøre det til elevernes favoritfag.
>
> Historiebevidsthed handler jo ikke blot om år og begivenheder, men om at
> kunne sætte tingene i sammenhæng og se relationer gennem fortidsforståelse,
> nutidsfortolkning og fremtidsforventning.
>
> Mvh Zeki
Jeg fuldstændig enig i hvad du skriver!
Men historie er jo ikke blot historie!
Historieformidlingen skal selvfølgelig være
nutidsrelevant, og den skal f.eks., kunne beskrivre
hvordan mennesket på under hundrede år
kunne nå at opfinde både en cykel og et rumskib
til Månen!
Historieundervisningen skal så godt, som den nu kan
beskrive de væsentligste episoder, der gør, at vi har det
som vi har det nu!
"Gammelhistorie" er interesant, men ikke
livsbetingende specielt relevant!

Med venlig hilsen

Jørn Hedegaard Povlsen





Og den skal derfor også kunne
vi har jo også en nutid, der skal formidles?
Hvad er nanoteknologi?
Undervises der i
>
>

---

Zeki wrote:
> "bj" <b_hoejgaard75@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:415bea2e$0$210$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>> Fortsættelse....ikke at min historiske viden er enorm, men jeg kan godt
>
> se
>
>>hvorfor vi har faget i folkeskolen eller at faget i det hele taget
>>eksisterer. Historie fortæller nogel vigtige synspunkter......
>
>
> Faget historie giver bl.a svar på hvorfor verden ser ud som den gør i dag.
> Som historielærer mener jeg også, at det er en skam at det er så lavt
> prioriteret. Heldigvis er faget idéelt ifm tværfaglighed, og en engageret
> historielærer vil generelt altid kunne gøre det til elevernes favoritfag.
>
> Historiebevidsthed handler jo ikke blot om år og begivenheder, men om at
> kunne sætte tingene i sammenhæng og se relationer gennem fortidsforståelse,
> nutidsfortolkning og fremtidsforventning.
>
> Mvh Zeki
>
>

Jeg fuldstændig enig i alt hvad du skriver!
Men historie er jo ikke blot historie!
Historieformidlingen skal selvfølgelig være
nutidsrelevant, og den skal f.eks., kunne beskrivre
hvordan mennesket på under hundrede år
kunne nå at opfinde både en cykel og et rumskib
til Månen!
Historieundervisningen skal så godt, som den nu kan
beskrive de væsentligste episoder, der gør, at vi
har det som vi har det nu!
"Gammelhistorie" er interesant, men ikke
livsbetingende specielt relevant!

Med venlig hilsen

Jørn Hedegaard Povlsen

---

"bj" <b_hoejgaard75@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:415b21c0$0$222$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> et klart og tydeligt spørgsmål?
>
> Hvorfor undervises der i historie i folkeskolen?
>
> bj

Som lærer skræmmer det mig, at folk kan finde på at spørge om den slags
ting; det er da en naturlig del af den almene viden, at lære om hvad der er
sket i "gamle dage" mht samfund, levevis og mange andre ting. Personligt
finder jeg da det ganske interessant at læse OG undervise i bl.a.
bombardamentet 1807, men også om samfundet for 100-200 år siden - samt mange
andre områder.

Det gælder om at kende sine rødder, men om man bliver et bedre menneske af
den grund, kan jeg ikke svare på...

Hvis din vens far vil have en "let" tilgang til historien, kan jeg varmt
anbefale systemet "Ind i historien"...

mvh
Rundude aka Kenneth (- måske ses vi på cyklen derude

---

"Rundude" <RundudeSPAM@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:415e5e95$0$23067$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...

> Som lærer skræmmer det mig, at folk kan finde på at spørge om den slags
> ting; det er da en naturlig del af den almene viden, at lære om hvad der
> er
> sket i "gamle dage" mht samfund, levevis og mange andre ting.

Jeg forstår sagtens din pointe, og jeg er også principielt enig.

Men som lærer glæder det mig nu alligevel, at man kan finde på at spørge om
den slags. Jeg tror det er ret vigtigt, både for elever, lærere og forældre,
at formålene med det vi laver fra tid til anden bliver pillet ned fra hylden
og repeteret og diskuteret.

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul

---

Rundude <RundudeSPAM@ofir.dk> wrote:

> Hvis din vens far vil have en "let" tilgang til historien, kan jeg varmt
> anbefale systemet "Ind i historien"...

Jeg ville anbefale Durants »Verdens Kulturhistorie«. Kun 32 bind, men så
er opdagelsesrejserne og de koloniserede kontinenter også udeladt,
ligesom de sidste 215 års historie mangler.

Professor Will Durant skrev på værket i henved 50 år, og blev til sidst
for gammel til at lave det færdigt ;-(.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gl1762.1qn2qysdk9t3fN%spam@husumtoften.invalid...
> Rundude <RundudeSPAM@ofir.dk> wrote:
>
>> Hvis din vens far vil have en "let" tilgang til historien, kan jeg varmt
>> anbefale systemet "Ind i historien"...
>
> Jeg ville anbefale Durants »Verdens Kulturhistorie«. Kun 32 bind, men så
> er opdagelsesrejserne og de koloniserede kontinenter også udeladt,
> ligesom de sidste 215 års historie mangler.
>
> Professor Will Durant skrev på værket i henved 50 år, og blev til sidst
> for gammel til at lave det færdigt ;-(.

Ved godt tråden er gammel...

Men siden du er ekspert, hvad vil du anbefale til at udfylde hullerne?

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gl1762.1qn2qysdk9t3fN%spam@husumtoften.invalid...
> Rundude <RundudeSPAM@ofir.dk> wrote:
>
>> Hvis din vens far vil have en "let" tilgang til historien, kan jeg varmt
>> anbefale systemet "Ind i historien"...
>
> Jeg ville anbefale Durants »Verdens Kulturhistorie«. Kun 32 bind, men så
> er opdagelsesrejserne og de koloniserede kontinenter også udeladt,
> ligesom de sidste 215 års historie mangler.
>
> Professor Will Durant skrev på værket i henved 50 år, og blev til sidst
> for gammel til at lave det færdigt ;-(.

Ved godt tråden er gammel...

Men siden du er ekspert, hvad vil du anbefale til at udfylde hullerne?

Læste verdenshistorien i gym, men det er jo jo 6-7 år siden efterhånden, så
jeg kunne godt tænke mig at gøre det igen.

---

Ronny Roy Nielsen <nah@nah.org> wrote:

> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gl1762.1qn2qysdk9t3fN%spam@husumtoften.invalid...
> > Rundude <RundudeSPAM@ofir.dk> wrote:

> >> Hvis din vens far vil have en "let" tilgang til historien, kan jeg varmt
> >> anbefale systemet "Ind i historien"...

> > Jeg ville anbefale Durants »Verdens Kulturhistorie«. Kun 32 bind, men så
> > er opdagelsesrejserne og de koloniserede kontinenter også udeladt,
> > ligesom de sidste 215 års historie mangler.

> > Professor Will Durant skrev på værket i henved 50 år, og blev til sidst
> > for gammel til at lave det færdigt ;-(.

> Ved godt tråden er gammel...

> Men siden du er ekspert, hvad vil du anbefale til at udfylde hullerne?

Grimbergs supplementbind. Og der er jo så også en nyere verdenshistorie,
vistnok skrevet i samarbejde mellem Gyldendal og Politiken. Jeg har den
dog ikke selv, og synes at den er lidt tynd i det, især omfangsmæssigt.

> Læste verdenshistorien i gym, men det er jo jo 6-7 år siden efterhånden, så
> jeg kunne godt tænke mig at gøre det igen.

Ja, og så har det jo kun været et 3-binds »værk«, et for hvert
klassetrin.

I øvrigt sjasker man i dagens gymnasieskole historien før 1789 igennem.
Det hele klares i 1g; i min tid brugte vi 1g til at gennemgå antikken
indtil 476 [Vestroms fald], 2g til at gennemgå middelalderen [476-1492]
og 3g til at gennemgå »Nyere Tid« [1492-1945]. Men dengang lagde jo også
folkeskolen større vægt på historie; det var eksamensfag [realeksamen],
og vi havde skoleinspektøren som lærer i det pågældende fag.
--
Per Erik Rønne

---

> Grimbergs supplementbind. Og der er jo så også en nyere verdenshistorie,
> vistnok skrevet i samarbejde mellem Gyldendal og Politiken. Jeg har den
> dog ikke selv, og synes at den er lidt tynd i det, især omfangsmæssigt.

Grimberg ja! Det var den jeg læste dengang. Han forstod virkeligt at gøre
det spændende.

Begyndte med romerne i 2.g, i forbindelse med historieopgaven. Da jeg var
færdig med opgaven læste jeg resten af bogen.

>> Læste verdenshistorien i gym, men det er jo jo 6-7 år siden efterhånden,
>> så
>> jeg kunne godt tænke mig at gøre det igen.
>
> Ja, og så har det jo kun været et 3-binds »værk«, et for hvert
> klassetrin.

Nah, det var nu ikke en del af undervisningen.

> I øvrigt sjasker man i dagens gymnasieskole historien før 1789 igennem.
> Det hele klares i 1g; i min tid brugte vi 1g til at gennemgå antikken

Tja, men der er i det mindste også Oldtidskundskab til antikken.

> indtil 476 [Vestroms fald], 2g til at gennemgå middelalderen [476-1492]
> og 3g til at gennemgå »Nyere Tid« [1492-1945]. Men dengang lagde jo også
> folkeskolen større vægt på historie; det var eksamensfag [realeksamen],
> og vi havde skoleinspektøren som lærer i det pågældende fag.

Hvad så med den kolde krig? Den var måske først lige begyndt? ;)

---

Ronny Roy Nielsen <nah@nah.org> wrote:

> > I øvrigt sjasker man i dagens gymnasieskole historien før 1789 igennem.
> > Det hele klares i 1g; i min tid brugte vi 1g til at gennemgå antikken

> Tja, men der er i det mindste også Oldtidskundskab til antikken.

Det havde vi nu også, i 1. og 2. g. Det afløste i øvrigt ved
gymnasiereformen af 1903 det obligatoriske græsk; nu kunne matematikerne
nøjes med at læse Homer og Euripides i oversættelse til dansk.

1903-reformen forlængede i øvrigt den 6-årige gymnasieskole til syv år.
For de 12-19 årige. Med tiden kaldte man 1-4g for 1-4 mellem, og 5-7g
blev så til 1-3g. Men med det i baghovedet forstår man pludselig godt
det engelske, sekundære skolesystem, med Form 1-Form 6, hvor Form 6
normalt tager to år, og som giver adgang til universitetet. I hele
forløbet i øvrigt niveauopdelt i /sets/, upper, middle og lower set,
afhængig af skolens størrelse.

> > indtil 476 [Vestroms fald], 2g til at gennemgå middelalderen [476-1492]
> > og 3g til at gennemgå »Nyere Tid« [1492-1945]. Men dengang lagde jo også
> > folkeskolen større vægt på historie; det var eksamensfag [realeksamen],
> > og vi havde skoleinspektøren som lærer i det pågældende fag.

> Hvad så med den kolde krig? Den var måske først lige begyndt? ;)

Man beskæftigede sig ikke med samtidshistorie.

Jeg blev student i 1972.
--
Per Erik Rønne

---

>> Tja, men der er i det mindste også Oldtidskundskab til antikken.
>
> Det havde vi nu også, i 1. og 2. g. Det afløste i øvrigt ved
> gymnasiereformen af 1903 det obligatoriske græsk; nu kunne matematikerne
> nøjes med at læse Homer og Euripides i oversættelse til dansk.

Uha ja der er sket noget. Idag er der kun latin og oldtidskundskab tilbage.
Overlevede de begge den nye reform?

> 1903-reformen forlængede i øvrigt den 6-årige gymnasieskole til syv år.
> For de 12-19 årige. Med tiden kaldte man 1-4g for 1-4 mellem, og 5-7g
> blev så til 1-3g. Men med det i baghovedet forstår man pludselig godt
> det engelske, sekundære skolesystem, med Form 1-Form 6, hvor Form 6
> normalt tager to år, og som giver adgang til universitetet. I hele
> forløbet i øvrigt niveauopdelt i /sets/, upper, middle og lower set,
> afhængig af skolens størrelse.

Interresant.

---

Ronny Roy Nielsen <nah@nah.org> wrote:

> >> Tja, men der er i det mindste også Oldtidskundskab til antikken.
> >
> > Det havde vi nu også, i 1. og 2. g. Det afløste i øvrigt ved
> > gymnasiereformen af 1903 det obligatoriske græsk; nu kunne matematikerne
> > nøjes med at læse Homer og Euripides i oversættelse til dansk.
>
> Uha ja der er sket noget. Idag er der kun latin og oldtidskundskab tilbage.
> Overlevede de begge den nye reform?

Oldtidskundskab er stadig obligatorisk for dem der ikke har græsk. Og
såvel latin som græsk overlever i gymnasiereformen, på den måde at
enhvert amt /skal/ oprette en »studiegren« med latin og græsk på højeste
nivaeu.

Latin er ikke længere obligatorisk for de sproglige, i og med at
liniedelingen er afskaffet. Men faget indgår med ganske få timer i Almen
Sprogforståelse, som alle skal have. Og man kan sagtens på den enkelte
skole have studieretninger, hvor latin er obligatorisk.
--
Per Erik Rønne