Generelt er spørgeskemaer noget en vis herre har skabt.
For det første er det svært at få svar fra en repræsentativ gruppe - dernæst
er det en "gylden" regel, at man ikke skal spørge om noget, man enten ikke
agter at gøre noget ved eller ikke magter at gøre noget ved. og på toppen af
dette gælder ligeledes, at som man råber i skoven, får man svar - altså dine
svartyper og svarprocenter er dybt afhængig af spørgsmålenes formulering.
Et så komplekst område som mobning egner sig derfor ikke til spørgeskemaer.
Et eksempel er fra et par halvstore tøser: Vi mobber hende ikke - vi taler
slet ikke med hende.
Altså - definer som noget af det første, hvad der på skolen skal forstås som
mobning - og selvom ikke alle har samme grænser, så forsøg at nå til enighed
om, hvor grænsen skal trækkes -og pas på, at almindeligt smådrilleri ikke
bliver overfortolket - og diskuter også, om I ønsker at blive inddraget,
hvis mobningen primært foregår udenfor skoletid, fx udeblivelse fra
fødselsdage, manglende invitationer, 14 fætre, der bare står på fortovet
eller hvad ved jeg...
Og så skal man jo ikke glemme, at ikke alle kan med alle - nogen er så
aparte, at de pådrager sig opmærksomhed - det gør det naturligvis ikke
acceptabelt at mobbe, men af og til kan man faktisk godt forstå, hvorfor
mønstret ser ud som det gør. Den mobbede er ikke altid offer.
|