"Bettina Hansen" <bettina@chin.dk> skrev i en meddelelse
news:ci6gf4$25v8$1@news.cybercity.dk...
> Hej gruppe
>
> Jeg vil gerne høre jeres mening om følgende:
>
> Vi har en 14 år gammel hankat (Philips) som er "enebarn". Det har han
> været i de sidste 3-4 år. De første 10 år af hans liv har vi haft 1
> eller 2 andre katte samtidig med ham.
>
> Vi havde egentlig bestemt os for ikke at få en ny kat mens han lever,
> men nu må jeg indrømme at det er begyndt at "krible" efter at få en kat
> eller to mere i familien. Jeg håber at Philips vil leve en del år endnu
> (det tyder alt da også på - han er stadig sund og rask) og at han dermed
> kunne nå at få en masse glæde af en artsfælle.
>
> Men jeg er samtidig bange for om han er for gammel til at kunne
> acceptere en ny kat - især nu hvor han har været alene-kat i nogle år...
>
> Da vi fik kat nr. 3 var Philips 9 år og vores anden kat var 13 år. Kat
> nr 3 var en halvstor killing. De to gamle accepterede aldrig rigtig den
> nye kat og det var faktisk lidt synd for dem alle tre :( Jeg er
> selvfølgelig bange for at den historie skal gentage sig :( Men på den
> anden side set var de to gamle katte jo utroligt glade for hinanden og
> det ville jo være pragtfuldt hvis vi kunne finde en som han blev glad
> for ;)
>
> Hvad mener I? Er han for gammel? Eller er der en god chance for at det
> kan gå godt? Hvis vi skal have kat nr. 2 skal det så helst være en
> killing eller en voksen? Vi har lige købt hus og skal altså snart
> flytte. Ville det være bedst at få den nye kat samtidig med huset så
> ingen af dem har dannet territorium endnu? Eller det for stor en
> omvæltning for en gammel kat at blive præsenteret for nyt hus og ny kat
> på samme tid?
>
> Mvh Bettina
Hej Bettina
Da vi flyttede i hus for 1½ år siden måtte vores gamle katte pludselig finde
sig i nye omgivelser og andre katte. For tidligere havde vi haft nogle af
vores katte adskilt, da der var nogle af dem, der ikke kunne enes. Men det
gik fint, og selv vores gamle orientaler Rolle der dengang var 11 år og
hendes 10 årige datter klarede flytningen fint. De elsker måske ikke de
andre katte, men kan dog tåle at være i samme rum.
Jeg synes du måske skal overveje at få to killinger. De vil så kunne lege
sammen og ikke genere den gamle kat så meget.
Men det kommer jo lidt an på hvor frisk din gamle kat er og det kan du jo
bedst selv vurdere.
Hilsen Vibeke
---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system (
http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.752 / Virus Database: 503 - Release Date: 03-09-2004