---

GUDS MATEMATIK

Det er en glæde for mig med denne artikel at præsentere brudstykker af en
bog, der ud fra et videnskabeligt synspunkt handler om det mest slående og
vidunderlige, som jeg har hørt om Bibelen og dens tilblivelse. Det drejer
sig om den matematiske opbygning, som findes i den oprindelige bibeltekst.
At Bibelen indeholder talsymbolik er almindelig kendt og accepteret. Det,
der skal gøres re e for her, har imidlertid ingenting at gøre med talmystik
eller taltolkning.

At Bibelen har et matematisk system indbygget beror pa, at den er skrevet på
hebraisk og græsk, og disse sprog er matematisk opbygget. I disse sprog
anvendes bogstaverne enten som bogstaver eller tal. F. eks.: Det græske A,
B og C hedder alfa, beta og gamma, men gælder tillige som tallene 1, 2 og 3.
I begge sprog gælder de første ni bogstaver for enere, de næste for tiere og
de sidste for hundrede. Bibelen kan således betragtes som en stor samling
tal. F. eks. johs. 3:16 begynder »guds-matematisk»: 1770, 104, 355 osv.

Det nye er, at de tal, som ordene danner, står i relation til indholdet på
en højst bemærkelsesværdig made. For hvert bibelsk tema eller emne findes
der et karakteristisk tal, således at ord og udtryk eller endog hele
bibelvers, der tilhører emnet alle er delbare med det for emnet aktuelle
tal.



For at tydeliggøre det, giver vi her nogle eksempler. Til emnet jesu fødsel
kan man finde i det mindste 32 udtryk (navneord, hele skriftsteder eller
vigtige dele af dem), som kan deles med I 1 I. Dette tal er vigtigt, da det
hebraiske ord for Gud jahve netop danner dette tal. Ordet for jesus danner
tallet 888 (III x 8). Her er en fortegnelse over de til jesu fødsel direkte
hørende skrifsteder:



Matt. 1: 20,21,23,25. Matt. 2: 1,2,6,8,9,13,20.

Luk. 1: 31,35,42. Luk. 2: 6,7,12,15,16,17,21,27,34,

Ap. G. 4: 3 0. 40.

Gal. 4: 4.

Ab. 12: 2,4,5.



Sandsynligheden for, at alle disse skrifsteder eller bibelord er delbare med
1 1 1, er uendelig lav. Professionelle statistikere har beregnet, at
sandsynligheden er så lav som 1 til 31 608 834 580 000 000 000 000 000.
Sandsynligheden for dette skulle være den samme som, hvis en person ville
vælge den rigtige prik ud af alle de prikker, der kunne dække hele vor jord
og desuden ca. 200.000 andre planeter af jordens størrelse; og det skulle
være prikker så små og tæt placerede, at der på en kvadratdecimeter kunne
være 5.000 prikker.

Hele Bibelen er fuld af den slags systematisk matematik. Bl. a. kan nævnes,
at følgende jesu-navne også er delelige med 1 Il: jesus Kristus, Gud, Herre,
jesu navn, mit navn, min elskede Søn, Nazaræeren, Frelser, Guds gave, Ordet,
det Levende Ord, Verdens L@ s, Morgenstjernen, Den klare Morgenstjerne, Alfa
og Omega, Begyndelsen og enden, samt mange andre.

Følgende centrale skriftsteder, der omhandlerjesu oprindelse og guddom, er
alle delelige med 1 I 1:









1. »Se, jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en søn, og man skal
give ham navnet Immanuel!» (det betyder: Gud med os) (Matt. 1: 23).

2. »Denne er min Søn, den elskede, i ham har.jeg Velbehag» (2. Pet 1:
17).

3. »Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn» Uoh. 11: 27).

4. »Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord for
Gud» (Luk. 24: 19b).

5. » esus fra Nazareth, en mand, som over for jer er udpeget af Gud ved
kraftige gerninger og undere og tegn» Ap. G. 2: 22b).

6. »Ordet blev kød og tog bolig iblandt os» (joh. 1:14a)

7. »I det var liv, og livet var menneskenes lys»

(joh. 1: 4).

8. »I Ham skabtes alt» (Kcl. 1: 16a).

9. »Guds lam, som bærer verdens synd» (joh. 1: 29).

1 0. »Værdig er lammet, det slagtede» (Ab. 5: I 2).



Dette er kun et udpluk af de vigtige skrifstedet, der alle handler om jesus
og hans værk, og alle er delelige med guds-tallet 1 1 1.

For andre bibelske emner findes andre karakteristiske tal. Ved ordet »fisk»
har man tallet 15@ (det tal, der direkte omtales i joh. 2 1:1 1) som
grundtal. Følgende ord eller udtryk er delelige med 153: fisk, net,
inenneskefiskere, følge jesus osv. For den onde og ha.-is rige fås tallet
276 og/eller 666. Begge tal findes nævi,.t i Bibelen (Ap. G. 27: 37 og Ab.
13: 18). Over hundrede udtryk har relation til 276, bl.a. Satan, den onde,
brødrenes anklager, Beelzebul, dragen, at lyve, løgnens fader, helvede osv.
Ord dannet af summen 666 er bl.a. følgende: verdensherskeren, vilddyret,
dragens mund.

forsættelse følger




--
Mvh Ib Mohn
Husk det er aldrig forsent at kende Gud
..

---

Nå, jeg kan se at Ole Madsen har sendt det hele ud, det er også iorden.
Jeg ville bare ikke sende det hele ud for jeg hader laaaaange indlæg.
MEN husk I andre Derkommer ikke mere i denne serie

--
Mvh Ib Mohn
Husk det er aldrig forsent at kende Gud
..

"Ib Mohn" <IbMohn@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9dhe6c$f3h$1@news.inet.tele.dk...
>
> GUDS MATEMATIK
>
> Det er en glæde for mig med denne artikel at præsentere brudstykker af en
> bog, der ud fra et videnskabeligt synspunkt handler om det mest slående og
> vidunderlige, som jeg har hørt om Bibelen og dens tilblivelse. Det drejer
> sig om den matematiske opbygning, som findes i den oprindelige bibeltekst.
> At Bibelen indeholder talsymbolik er almindelig kendt og accepteret. Det,
> der skal gøres re e for her, har imidlertid ingenting at gøre med
talmystik
> eller taltolkning.
>
> At Bibelen har et matematisk system indbygget beror pa, at den er skrevet
på
> hebraisk og græsk, og disse sprog er matematisk opbygget. I disse sprog
> anvendes bogstaverne enten som bogstaver eller tal. F. eks.: Det græske
A,
> B og C hedder alfa, beta og gamma, men gælder tillige som tallene 1, 2 og
3.
> I begge sprog gælder de første ni bogstaver for enere, de næste for tiere
og
> de sidste for hundrede. Bibelen kan således betragtes som en stor samling
> tal. F. eks. johs. 3:16 begynder »guds-matematisk»: 1770, 104, 355 osv.
>
> Det nye er, at de tal, som ordene danner, står i relation til indholdet på
> en højst bemærkelsesværdig made. For hvert bibelsk tema eller emne findes
> der et karakteristisk tal, således at ord og udtryk eller endog hele
> bibelvers, der tilhører emnet alle er delbare med det for emnet aktuelle
> tal.
>
>
>
> For at tydeliggøre det, giver vi her nogle eksempler. Til emnet jesu
fødsel
> kan man finde i det mindste 32 udtryk (navneord, hele skriftsteder eller
> vigtige dele af dem), som kan deles med I 1 I. Dette tal er vigtigt, da
det
> hebraiske ord for Gud jahve netop danner dette tal. Ordet for jesus
danner
> tallet 888 (III x 8). Her er en fortegnelse over de til jesu fødsel
direkte
> hørende skrifsteder:
>
>
>
> Matt. 1: 20,21,23,25. Matt. 2: 1,2,6,8,9,13,20.
>
> Luk. 1: 31,35,42. Luk. 2: 6,7,12,15,16,17,21,27,34,
>
> Ap. G. 4: 3 0. 40.
>
> Gal. 4: 4.
>
> Ab. 12: 2,4,5.
>
>
>
> Sandsynligheden for, at alle disse skrifsteder eller bibelord er delbare
med
> 1 1 1, er uendelig lav. Professionelle statistikere har beregnet, at
> sandsynligheden er så lav som 1 til 31 608 834 580 000 000 000 000 000.
> Sandsynligheden for dette skulle være den samme som, hvis en person ville
> vælge den rigtige prik ud af alle de prikker, der kunne dække hele vor
jord
> og desuden ca. 200.000 andre planeter af jordens størrelse; og det skulle
> være prikker så små og tæt placerede, at der på en kvadratdecimeter kunne
> være 5.000 prikker.
>
> Hele Bibelen er fuld af den slags systematisk matematik. Bl. a. kan
nævnes,
> at følgende jesu-navne også er delelige med 1 Il: jesus Kristus, Gud,
Herre,
> jesu navn, mit navn, min elskede Søn, Nazaræeren, Frelser, Guds gave,
Ordet,
> det Levende Ord, Verdens L@ s, Morgenstjernen, Den klare Morgenstjerne,
Alfa
> og Omega, Begyndelsen og enden, samt mange andre.
>
> Følgende centrale skriftsteder, der omhandlerjesu oprindelse og guddom, er
> alle delelige med 1 I 1:
>
>
>
>
>
>
>
>
>
> 1. »Se, jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en søn, og man skal
> give ham navnet Immanuel!» (det betyder: Gud med os) (Matt. 1: 23).
>
> 2. »Denne er min Søn, den elskede, i ham har.jeg Velbehag» (2. Pet 1:
> 17).
>
> 3. »Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn» Uoh. 11: 27).
>
> 4. »Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord for
> Gud» (Luk. 24: 19b).
>
> 5. » esus fra Nazareth, en mand, som over for jer er udpeget af Gud
ved
> kraftige gerninger og undere og tegn» Ap. G. 2: 22b).
>
> 6. »Ordet blev kød og tog bolig iblandt os» (joh. 1:14a)
>
> 7. »I det var liv, og livet var menneskenes lys»
>
> (joh. 1: 4).
>
> 8. »I Ham skabtes alt» (Kcl. 1: 16a).
>
> 9. »Guds lam, som bærer verdens synd» (joh. 1: 29).
>
> 1 0. »Værdig er lammet, det slagtede» (Ab. 5: I 2).
>
>
>
> Dette er kun et udpluk af de vigtige skrifstedet, der alle handler om
jesus
> og hans værk, og alle er delelige med guds-tallet 1 1 1.
>
> For andre bibelske emner findes andre karakteristiske tal. Ved
ordet »fisk»
> har man tallet 15@ (det tal, der direkte omtales i joh. 2 1:1 1) som
> grundtal. Følgende ord eller udtryk er delelige med 153: fisk, net,
> inenneskefiskere, følge jesus osv. For den onde og ha.-is rige fås tallet
> 276 og/eller 666. Begge tal findes nævi,.t i Bibelen (Ap. G. 27: 37 og
Ab.
> 13: 18). Over hundrede udtryk har relation til 276, bl.a. Satan, den
onde,
> brødrenes anklager, Beelzebul, dragen, at lyve, løgnens fader, helvede
osv.
> Ord dannet af summen 666 er bl.a. følgende: verdensherskeren, vilddyret,
> dragens mund.
>
> forsættelse følger
>
>
>
>
> --
> Mvh Ib Mohn
> Husk det er aldrig forsent at kende Gud
> .
>
>
>