---

Om karma, fri vilje, skæbne og mirakler

Uddrag fra bogen "Sri Aurobindo’s lære: Moderen".


S: Kan man i retfærdiggørelse af fortiden sige, at alt hvad der er
sket i livet måtte ske?

Det er givet, at hvad der er sket måtte ske, det havde ikke været hvis
det ikke skulle være. Selv de fejl du har begået, eller den modgang
der har været din lod, skulle være, fordi det var nødvendigt, det
tjente et formål i dit liv.

Men når sandt skal siges, hverken skulle eller burde disse ting
forklares ad sindets vej. For alt hvad der sker er nødvendigt, ikke ud
fra nogen mental grund, men for at lede os mod noget der er hinsides
det sindet kan opfatte. Og er det når alt kommer til alt nødvendigt at
forklare? Hele universet forklarer hvert øjeblik alting, og en bestemt
ting sker fordi universet i sin helhed er som det er.

Det betyder ikke at vi blindt er forpligtet til at acceptere naturens
ubønhørlige love. Du kan acceptere fortiden som en etableret
kendsgerning og tage ved lære af den, og samtidig kan du bruge den
opsamlede erfaring til i dig selv at opbygge den bevidste magt der
tillader dig selv at dirigere og forme din nutid og fremtid.


S: Er tidspunktet for begivenhederne også fastsat i det Guddommeliges
store Plan?

Alt afhænger af det bevidsthedsniveau man taler og ser fra. Der er en
region i den guddommelige bevidsthed hvor alt er absolut kendt og hvor
tingenes plan i sin helhed er forudset og forudbestemt. Den måde at se
på hører hjemme i det supramentales højeste regioner.

Men når vi ikke har den bevidsthed, er det omsonst at tale i vendinger
der kun gælder for den region og ikke svarer til vor nuværende måde at
se og forstå tingene på. For på et lavere bevidsthedsniveau er intet
forud fastsat, alt er i færd med at blive dannet. Her er der ingen
forud etablerede kendsgerninger, der er kun mulighedernes spil, og det
er gennem disse muligheders sammenstød at det, der skal ske, kan
opstå. I det domæne kan vi vælge og vrage, vi kan afvise en mulighed
og acceptere en anden, vi kan følge én vej og vende os fra en anden.
Og det kan vi gøre selv om det der reelt sker har været forudset og
forudbestemt i en højere region.

Den Højeste Bevidsthed kender på forhånd alt, for alt findes dér i al
evighed. Men betinget af sit eget spil, og for at kunne virkeliggøre
dét på det fysiske plan som forud var bestemt i hendes Højeste Selv,
bevæger Hun sig her på jorden som om Hun ikke kendte det hele.

Hun arbejder som om Hun vævede med en ny og endnu aldrig prøvet tråd.
Det er således denne tilsyneladende forglemmelse af sin egen
forudviden i de højere regioner af den Højeste Bevidsthed der giver
individet i det aktive liv i verden en følelse af frihed, uafhængighed
og initiativ. Disse ting i ham er det værktøj og de pragmatiske
processer Hun benytter sig af og ved hvis hjælp handlinger og
begivenheder, forudset og forudbestemt andetsteds, bliver realiseret
her.

For at lette forståelsen kan vi tage eksemplet med en skuespiller. En
skuespiller kender hele sin rolle: han kender det nøjagtige forløb af
stykkets begivenheder. Men når han står på scenen må han lade som om
han intet vidste forud, han må føle og spille som om han oplevede det
hele for første gang, som om det var en helt ny verden med alle dens
tilfældigheder, begivenheder og overraskelser ejer oprulles for ham.


S: Der er altså ingen virkelig frihed når alt er absolut forudbestemt,
selv vor frihed? Er fatalismen da den højeste hemmelighed?

Frihed og fatalisme, virkeliggørelse og determinisme er sandheder der
gælder for forskellige planer af bevidstheden. Det er uvidenheden der
får sindet til at anbringe de to på samme plan og sætte dem op mod
hinanden. Bevidstheden er ikke en enkel ukompliceret realitet, den er
kompleks, den er ikke som en flad mark, den er multidimensional. På
den højeste tinde er det Øverste Væsen, i den laveste dal materien, og
mellem det højeste og det laveste er en uendelig skala af
bevidsthedsplaner.

På materiens plan og på den almindelige bevidstheds plan er du bundet
på hænder og fødder, en slave af naturens mekanisme; du er bundet til
karmas lænke, og dér i den lænke, hvad der end sker, så er det
ubønhørligt resultatet af det der er gået forud.

Det er en illusion at tro at du handler uafhængigt. I virkeligheden
gentager du hvad alle andre gør, du er et ekko af naturens
verdensimpulser, du drejer hjælpeløst rundt på den kosmiske maskines
knusende hjul.

Men det behøver ikke at være sådan. Du kan skifte plads hvis du vil; i
stedet for at være dernede, knust i maskineriet, eller som en dukke i
et dukketeater, kan du rejse dig og se det hele oppefra, og ved at
forandre bevidstheden kan du endog få fat i et håndtag og ændre
tilsyneladende uundgåelige omstændigheder og forandre fastsatte
betingelser.

Når du først har trukket dig selv op af det morads og står højt
ovenover, ser du at du er fri. Fri af al tvang; ikke alene er du ikke
længere et passivt instrument, men du bliver aktivt medvirkende. Ikke
alene er du ikke længere bundet af konsekvenserne af dine handlinger,
men du kan endog forandre disse konsekvenser. Når du først ser
kræfternes spil, når du først har rejst dig til det bevidsthedsplan
hvor kræfterne har deres oprindelse og har identificeret dig med disse
dynamiske kilder, tilhører du ikke længere det som dirigeres, men det
som dirigerer.

Præcis dette er yogaens mål: at komme ud af karmas cyklus ind i den
guddommelige bevægelse. Gennem yoga forlader du naturens mekaniske
kredsløb i hvilket du er en uvidende slave, et hjælpeløst miserabelt
redskab, og rejser dig til et højere stade hvor du bliver en bevidst
og dynamisk deltager i udarbejdelsen af en højere skæbne.

Denne ændring af bevidstheden følger en dobbelt linie. Først og
fremmest er der opstigningen; du rejser dig op over den materielle
bevidstheds niveau og går ind i større vidder. Men denne opstigning af
det lavere til det højere fremkalder en nedstigning af det højere i
det lavere. Når du rejser dig over jordplanet bringer du noget oppefra
ned på jorden - noget af det lys, noget af den magt som forandrer
eller har en tendens til at forandre din gamle natur. Og disse ting,
som var hver for sig, usammenhængende, ulig hinanden - det højere i
dig og det lavere, de indre og de ydre strata af dit væsen og af din
bevidsthed -mødes og slutter sig sammen, gradvis smelter de sammen til
én sandhed, én harmoni.

Det er på den måde det sker som kaldes mirakler. Verden består af
utallige bevidsthedsplaner, og hvert plan har sine egne distinkte
love, og lovene for ét plan gælder ikke for et andet plan. Et mirakel
er intet andet end en pludselig nedstigning af en anden bevidsthed og
dens kræfter - som regel kræfterne fra det vitale - der bryder ind på
det materielle plan. Der er et brat fald fra et højere plans mekanisme
til det materielle plans mekanisme. Det er som om et lynglimt brød
gennem skyerne af vor almindelige bevidsthed og i den indgyder andre
kræfter, andre bevægelser, en anden orden. Resultatet kalder vi et
mirakel, fordi vi ser en pludselig forandring, en brat indblanding i
de naturlige love for vor almindelige opfattelse, men grunden til det
eller den rækkefølge det sker i ser eller kender vi ikke, fordi kilden
til miraklet er at finde på et andet plan.

Sådanne indtrængninger fra de hinsides verdner i vor materielle verden
er ikke ualmindelige, de er endog et konstant fænomen, og hvis vi har
øjne og véd hvordan vi skal iagttage kan vi se mirakler til overflod.
Især må de være konstante for dem der bestræber sig på at bringe de
større vidder ned i jord-bevidstheden.


S: Bevæger skabelsen sig mod et endeligt mål?

Nej, universet ruller evigt frem. Der er intet dér man kan betragte
som det endelige mål. Men for handlingens skyld må vi opdele
bevægelsen, der i sig selv er uendelig, i afsnit og sige at dette
eller hint er målet, for i handlingen har vi brug for et sigtepunkt.
For at male et billede må man gå ud fra en bestemt komposition,
afsætte grænserne og anbringe det hele inden for en bestemt ramme, men
grænserne er illusoriske, rammen er kun en konvention. Der er en
uendelig fortsættelse af billedet der går ud over den bestemte ramme,
og hvert afsnit af denne fortsættelse kan afgrænses på samme måde i en
uendelig serie af rammer. Vi siger at vort mål er dette eller hint,
men vi véd at det kun er begyndelsen til et andet mål hinsides det, og
at det igen fører til endnu et nyt mål, og så fremdeles: serien
udvikler sig bestandigt og hører aldrig op.

---

Hvem er Sri Aurobindo? :)










Rado wrote:
> Om karma, fri vilje, skæbne og mirakler
>
> Uddrag fra bogen "Sri Aurobindo's lære: Moderen".
>
>
> S: Kan man i retfærdiggørelse af fortiden sige, at alt hvad der er
> sket i livet måtte ske?
>
> Det er givet, at hvad der er sket måtte ske, det havde ikke været hvis
> det ikke skulle være. Selv de fejl du har begået, eller den modgang
> der har været din lod, skulle være, fordi det var nødvendigt, det
> tjente et formål i dit liv.
>
> Men når sandt skal siges, hverken skulle eller burde disse ting
> forklares ad sindets vej. For alt hvad der sker er nødvendigt, ikke ud
> fra nogen mental grund, men for at lede os mod noget der er hinsides
> det sindet kan opfatte. Og er det når alt kommer til alt nødvendigt at
> forklare? Hele universet forklarer hvert øjeblik alting, og en bestemt
> ting sker fordi universet i sin helhed er som det er.
>
> Det betyder ikke at vi blindt er forpligtet til at acceptere naturens
> ubønhørlige love. Du kan acceptere fortiden som en etableret
> kendsgerning og tage ved lære af den, og samtidig kan du bruge den
> opsamlede erfaring til i dig selv at opbygge den bevidste magt der
> tillader dig selv at dirigere og forme din nutid og fremtid.
>
>
> S: Er tidspunktet for begivenhederne også fastsat i det Guddommeliges
> store Plan?
>
> Alt afhænger af det bevidsthedsniveau man taler og ser fra. Der er en
> region i den guddommelige bevidsthed hvor alt er absolut kendt og hvor
> tingenes plan i sin helhed er forudset og forudbestemt. Den måde at se
> på hører hjemme i det supramentales højeste regioner.
>
> Men når vi ikke har den bevidsthed, er det omsonst at tale i vendinger
> der kun gælder for den region og ikke svarer til vor nuværende måde at
> se og forstå tingene på. For på et lavere bevidsthedsniveau er intet
> forud fastsat, alt er i færd med at blive dannet. Her er der ingen
> forud etablerede kendsgerninger, der er kun mulighedernes spil, og det
> er gennem disse muligheders sammenstød at det, der skal ske, kan
> opstå. I det domæne kan vi vælge og vrage, vi kan afvise en mulighed
> og acceptere en anden, vi kan følge én vej og vende os fra en anden.
> Og det kan vi gøre selv om det der reelt sker har været forudset og
> forudbestemt i en højere region.
>
> Den Højeste Bevidsthed kender på forhånd alt, for alt findes dér i al
> evighed. Men betinget af sit eget spil, og for at kunne virkeliggøre
> dét på det fysiske plan som forud var bestemt i hendes Højeste Selv,
> bevæger Hun sig her på jorden som om Hun ikke kendte det hele.
>
> Hun arbejder som om Hun vævede med en ny og endnu aldrig prøvet tråd.
> Det er således denne tilsyneladende forglemmelse af sin egen
> forudviden i de højere regioner af den Højeste Bevidsthed der giver
> individet i det aktive liv i verden en følelse af frihed, uafhængighed
> og initiativ. Disse ting i ham er det værktøj og de pragmatiske
> processer Hun benytter sig af og ved hvis hjælp handlinger og
> begivenheder, forudset og forudbestemt andetsteds, bliver realiseret
> her.
>
> For at lette forståelsen kan vi tage eksemplet med en skuespiller. En
> skuespiller kender hele sin rolle: han kender det nøjagtige forløb af
> stykkets begivenheder. Men når han står på scenen må han lade som om
> han intet vidste forud, han må føle og spille som om han oplevede det
> hele for første gang, som om det var en helt ny verden med alle dens
> tilfældigheder, begivenheder og overraskelser ejer oprulles for ham.
>
>
> S: Der er altså ingen virkelig frihed når alt er absolut forudbestemt,
> selv vor frihed? Er fatalismen da den højeste hemmelighed?
>
> Frihed og fatalisme, virkeliggørelse og determinisme er sandheder der
> gælder for forskellige planer af bevidstheden. Det er uvidenheden der
> får sindet til at anbringe de to på samme plan og sætte dem op mod
> hinanden. Bevidstheden er ikke en enkel ukompliceret realitet, den er
> kompleks, den er ikke som en flad mark, den er multidimensional. På
> den højeste tinde er det Øverste Væsen, i den laveste dal materien, og
> mellem det højeste og det laveste er en uendelig skala af
> bevidsthedsplaner.
>
> På materiens plan og på den almindelige bevidstheds plan er du bundet
> på hænder og fødder, en slave af naturens mekanisme; du er bundet til
> karmas lænke, og dér i den lænke, hvad der end sker, så er det
> ubønhørligt resultatet af det der er gået forud.
>
> Det er en illusion at tro at du handler uafhængigt. I virkeligheden
> gentager du hvad alle andre gør, du er et ekko af naturens
> verdensimpulser, du drejer hjælpeløst rundt på den kosmiske maskines
> knusende hjul.
>
> Men det behøver ikke at være sådan. Du kan skifte plads hvis du vil; i
> stedet for at være dernede, knust i maskineriet, eller som en dukke i
> et dukketeater, kan du rejse dig og se det hele oppefra, og ved at
> forandre bevidstheden kan du endog få fat i et håndtag og ændre
> tilsyneladende uundgåelige omstændigheder og forandre fastsatte
> betingelser.
>
> Når du først har trukket dig selv op af det morads og står højt
> ovenover, ser du at du er fri. Fri af al tvang; ikke alene er du ikke
> længere et passivt instrument, men du bliver aktivt medvirkende. Ikke
> alene er du ikke længere bundet af konsekvenserne af dine handlinger,
> men du kan endog forandre disse konsekvenser. Når du først ser
> kræfternes spil, når du først har rejst dig til det bevidsthedsplan
> hvor kræfterne har deres oprindelse og har identificeret dig med disse
> dynamiske kilder, tilhører du ikke længere det som dirigeres, men det
> som dirigerer.
>
> Præcis dette er yogaens mål: at komme ud af karmas cyklus ind i den
> guddommelige bevægelse. Gennem yoga forlader du naturens mekaniske
> kredsløb i hvilket du er en uvidende slave, et hjælpeløst miserabelt
> redskab, og rejser dig til et højere stade hvor du bliver en bevidst
> og dynamisk deltager i udarbejdelsen af en højere skæbne.
>
> Denne ændring af bevidstheden følger en dobbelt linie. Først og
> fremmest er der opstigningen; du rejser dig op over den materielle
> bevidstheds niveau og går ind i større vidder. Men denne opstigning af
> det lavere til det højere fremkalder en nedstigning af det højere i
> det lavere. Når du rejser dig over jordplanet bringer du noget oppefra
> ned på jorden - noget af det lys, noget af den magt som forandrer
> eller har en tendens til at forandre din gamle natur. Og disse ting,
> som var hver for sig, usammenhængende, ulig hinanden - det højere i
> dig og det lavere, de indre og de ydre strata af dit væsen og af din
> bevidsthed -mødes og slutter sig sammen, gradvis smelter de sammen til
> én sandhed, én harmoni.
>
> Det er på den måde det sker som kaldes mirakler. Verden består af
> utallige bevidsthedsplaner, og hvert plan har sine egne distinkte
> love, og lovene for ét plan gælder ikke for et andet plan. Et mirakel
> er intet andet end en pludselig nedstigning af en anden bevidsthed og
> dens kræfter - som regel kræfterne fra det vitale - der bryder ind på
> det materielle plan. Der er et brat fald fra et højere plans mekanisme
> til det materielle plans mekanisme. Det er som om et lynglimt brød
> gennem skyerne af vor almindelige bevidsthed og i den indgyder andre
> kræfter, andre bevægelser, en anden orden. Resultatet kalder vi et
> mirakel, fordi vi ser en pludselig forandring, en brat indblanding i
> de naturlige love for vor almindelige opfattelse, men grunden til det
> eller den rækkefølge det sker i ser eller kender vi ikke, fordi kilden
> til miraklet er at finde på et andet plan.
>
> Sådanne indtrængninger fra de hinsides verdner i vor materielle verden
> er ikke ualmindelige, de er endog et konstant fænomen, og hvis vi har
> øjne og véd hvordan vi skal iagttage kan vi se mirakler til overflod.
> Især må de være konstante for dem der bestræber sig på at bringe de
> større vidder ned i jord-bevidstheden.
>
>
> S: Bevæger skabelsen sig mod et endeligt mål?
>
> Nej, universet ruller evigt frem. Der er intet dér man kan betragte
> som det endelige mål. Men for handlingens skyld må vi opdele
> bevægelsen, der i sig selv er uendelig, i afsnit og sige at dette
> eller hint er målet, for i handlingen har vi brug for et sigtepunkt.
> For at male et billede må man gå ud fra en bestemt komposition,
> afsætte grænserne og anbringe det hele inden for en bestemt ramme, men
> grænserne er illusoriske, rammen er kun en konvention. Der er en
> uendelig fortsættelse af billedet der går ud over den bestemte ramme,
> og hvert afsnit af denne fortsættelse kan afgrænses på samme måde i en
> uendelig serie af rammer. Vi siger at vort mål er dette eller hint,
> men vi véd at det kun er begyndelsen til et andet mål hinsides det, og
> at det igen fører til endnu et nyt mål, og så fremdeles: serien
> udvikler sig bestandigt og hører aldrig op.

---

On Wed, 8 Sep 2004 21:09:13 +0200, "Christina"
<Christin(remove)@os.dk> wrote:

>Hvem er Sri Aurobindo? :)

Berømt poet, forfatter og filosof fra Indien (i den rækkefølge).
Levede i 1800 tallet og ind i 1900 tallet.




www.iskcon.com www.krishna.dk www.harekrishna.dk
www.in2-mec.com www.krishna.com

---

Jahnu wrote:
> On Wed, 8 Sep 2004 21:09:13 +0200, "Christina"
> <Christin(remove)@os.dk> wrote:
>
>> Hvem er Sri Aurobindo? :)
>
> Berømt poet, forfatter og filosof fra Indien (i den rækkefølge).
> Levede i 1800 tallet og ind i 1900 tallet.

thanx :)

---

On Wed, 8 Sep 2004 21:09:13 +0200, "Christina"
<Christin(remove)@os.dk> wrote:

>Hvem er Sri Aurobindo? :)
>

http://www.miraura.org/bio/sa-bio.html

Når man har sagt Aurobindo må man også sige Moderen:

http://www.miraura.org/bio/ma-bio.html

(faktisk var det hende der besvarede spørgsmålene i teksten jeg
postede)



--
Rado

Religion and science are opposed ... but only in the same sense
as that in which my thumb and forefinger are opposed - and between
the two, one can grasp everything.
- Sir William Bragg, Nobel Prize in Physics 1915

---

Rado wrote:
> Om karma, fri vilje, skæbne og mirakler
>

Velkommen til genopstandelsen af dk.livssyn.newage

--
Bhatu Peter
"May all beings be blessed with happiness..."

---

Godaften Bhatu Peter

"Bhatu Peter" <Bhatu_Peter@theravada.[dk]> skrev i en meddelelse
news:413f5de5$0$299$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Velkommen til genopstandelsen af dk.livssyn.newage

Nu skal vi bare sørge for at holde den positive stemning -- mere trafik
giver også attraktion for "støjsendere", skal man huske...

Men tak for indsatsen med at sætte liv i kludene -- se her, for jeg fandt et
link til statistik:

http://groups-beta.google.com/group/dk.livssyn.newage/about

Linket blev nævnt i news:dk.admin -- så lavede jeg lidt om på gruppenavnet,
og fandt denne statistik.

Allerede nu er der mere liv i kludene i denne september i de sidste 5 år med
undtagelse af år 2002, hvilket kan nås endnu.

Good work, boys and girls...

--
Med venlig hilsen
Henrik, Slagelse
http://www.usenet.dk/grupper.pl?get=dk.livssyn.newage

---

Henrik Vestergaard wrote:
> Godaften Bhatu Peter
>
> "Bhatu Peter" <Bhatu_Peter@theravada.[dk]> skrev i en meddelelse
> news:413f5de5$0$299$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Velkommen til genopstandelsen af dk.livssyn.newage
>
> Nu skal vi bare sørge for at holde den positive stemning -- mere
> trafik giver også attraktion for "støjsendere", skal man huske...

Nemmerlig!
Det er faktisk et godt udgangspunkt at stadfæste "god tone" inden den skal
bruges i aktion...

> Men tak for indsatsen med at sætte liv i kludene -- se her, for jeg
> fandt et link til statistik:
>
> http://groups-beta.google.com/group/dk.livssyn.newage/about

> Linket blev nævnt i news:dk.admin -- så lavede jeg lidt om på
> gruppenavnet, og fandt denne statistik.

Hey! jeg har 26 indlæg! Fed statistik! Den bliver hammersjov at følge...
Har sat den i favoritter.
Damn! I er bagud... lol!


--
Bhatu Peter
"May all beings be blessed with happiness..."

---

Dk.admin har kun 113 indlæg denne måned, vi har 72. Mon ikke vi kan
indhente dem?


--
Bhatu Peter
"May all beings be blessed with happiness..."