Hej Heidi
Tak for dit indlæg - også mange tak til I andre, jeg er glad for at I har
taget jer tiden til det. Jeg giver et fælles svar hér...
> fra og det lyder i din beskrivelse som om du og katten ikke er "bedst
tjent"
> med hinanden. Hvis man ikke ønsker en kat, skal man sørme ikke anskaffe
sig
> én.
Du rammer mine følelser i denne situation mig dybt her! Ligesom en anden
også taler om prioritering i et af indlæggene. For det var jo netop ikke et
ønske for mig at få en ny kat - jeg kunne bare ikke sige til vores veninde
at hun skulle køre den til aflivning selv, fordi hun var så ked af det og et
eller andet sted, bliver man jo facineret af et lille væsen og synes tildels
alligevel at det er synd at den skal aflives fordi den er uønsket i denne
verden. Måske også fordi jeg ved at hvis vi beholdte den, ville der ikke gå
særlig lang tid før den bestemt ikke var uønsket længere.
> For hvis du kvier dig ved at betale neutraliseringen, hvad så med andre
> dyrlægebesøg? Det kan være katten er uheldig og kommer galt afsted, vil
den
> så ikke komme til dyrlæge?
Jeg har været ret velsignet med dyr, som ikke har kostet mig de helt store
penge hos dyrlægen, selvom det ikke har været helt dyrlægefrit, men ved jo
også at det kan ske at det pludselig giver store udgifter. Det er også en af
grundene til at jeg synes vi har nok - for det nytter jo ikke noget at få
flere og flere dyr til huse hvor glade vi end er for alle slags, hvis de
alligevel må aflives senere i livet fordi jeg ikke har råd til at betale
dyrlægeregning for behandling.
Men der er ingen tvivl om, at hvis mine dyr er syge, kommer de til dyrlæge!!
Iøvrigt kommer de til dyrlægetjek mindst een gang om året. Er jeg i tvivl om
hvorvidt det er nødvendigt pronto at møde op i klinikken ved sygdom eller
lign, tager jeg en lang snak med dyrlægen om det og hvis han mener de skal
tjekkes, så bliver de tjekket/behandlet og ellers ser vi tiden an.
Til jer som er meget forundrede - ja direkte sure over at jeg ikke kan afse
1.100 kr når jeg i forvejen har dyr at bruge penge på, er jeg nødt til at
sige; det er jo netop det der er en stor del af pointen. Jeg har udgifter
nok på dyr i forvejen. Men jeg skal måske aflive nogle af de andre dyr for
at få råd til killingen? Vores marsvin fik vi for et par måneder siden,
fordi det ellers skulle aflives, ligeså vores ene pony som vi fik for flere
år siden og vi elsker jo disse dyr og jeg elsker tanken om at kunne være den
kan hjælpe de stakkels uønskede dyr, men det kan jo tage overhånd.
Derfor er jeg ved at sætte grænsen og er nødt til at være realistisk uanset
hvor ond det får mig til at virke. Det er da mere ondt at beholde katten og
så netop ikke gå til dyrlæge med den når og hvis behovet opstår, hvis jeg
ikke har penge til det. Der er nogle af jer der tager lån i banken for at
have / behandle dyr - al respekt for det! Men jeg er typen der siger; har
jeg ikke råd til mine dyr uden bankens hjælp, så er det ikke meningen jeg
skal have dyr!
Jeg har andre forpligtelser end over for mine dyr - jeg har små børn, som er
og også bør være min første prioritet på alle punkter og dermed også
økonomisk. På dén front kan der jo også ske noget hvor jeg selv skal have
pengepungen op til behandling eller lignende.
Men når alt ovenstående er sagt, så kan det faktisk ud som om at løsningen
er nær uden en aflivning. Vi fik gæster i aftes og de havde for nyligt
besluttet sig for at få nogle dyr i huset bl.a. fordi deres børn har nået en
alder hvor forældrene synes de har fået overskud til dyr også.
Men de ville lige være helt sikre på at det nu også er katte de vil have
inden de giver svar og det skal de da også være før jeg sådan bare lige
udleverer den. At den måske ender med at blive aflivet snart er een ting,
men den skal ikke ud og bo hos "hvem som helst" bare for at overleve. At de
mennesker som nu overvejer om de vil have den, er dejlige mennesker og meget
hensynsfulde - og glade for dyr vel at mærke - er jo ikke nok, hvis det
alligevel ikke lige er en kat de ønsker sig. Så kunne det nemt gå hen og
blive bedre for den, at den bare bliver aflivet nu.
Jeg takker igen for jeres indlæg. Selvom man har sine principper og gør
tingene på sin egen måde, synes jeg det er rigtig rart at få lidt input
andre steder fra, om så de svar man får er positive eller negative. Alt kan
stykkes sammen til at danne meninger og træffe beslutninger ud fra. Og hvor
jeg før var lidt usikker og derfor også skrev herind, ved jeg nu at vi ikke
skal beholde killingen. Det er ikke det rigtige for hverken dén eller mig.
Iben