>Det var sørens. Det var jo det jeg troede. Er der slet ikke en gran af
>sandhed i det? Min manglende viden stammer vist mest fra TV udsendelser, og
>såvidt jeg kan forstå er der noget med, at ultratynde fotomodeller og
>modeverdenen er stærkt medvirkende til udviklingen af anorexi. Altså, at det
>har
>noget at gøre med at komme til at ligne sine idoler. Er der slet ingen
>sammenhæng i det?
Ok, jeg vil forsøge at forklare.
Det er rigtigt at verden udenfor er en stor faktor, og der er bla.
mode. Men det hele handler kort fortalt om at i gamle dage hvor
kvinden i køkken og sådan var der rammer og holde sig til. NU er det
"bliv lige hvad du vil" men husk du skal være kone, mor, elskerinde,
karierre kvinde, datter og så fremdeldes.
Det kan godt virke meget voldsomt når man har hele verden for sine
fødder men ikke aner noget om hvad man skal vælge fordi alle ofte
siger det skal du selv styre.
Det er klart at ens idoler har en påvirkning men undersgøelser viser
at det meget ofte 99% er forældre der er for kontrolerende, og/eller
sexuel krænkelse. Jeg har i mine 15 år i systemet kun oplevet 2 der
ikke have været sexuelt krænket. Det er ikke "bare" incest, men
voldtæft og i nogen tilfælde det at være presset uden at kunne sige
nej, og derfor oplever "forbryderen" ikke det er mishandling.
>Jeg diskuterede iøvrigt også sygdommen/symptomet med famillien her til
>aften. Af dem fik jeg at vide, at anorexi kan være en reaktion på følelsen
>af manglende kontrol med livet. Så finder han/hun ud af, at det der med maden,
>dét kan han/hun ihvertfald kontrollere. Det er jo fedt kunne kontrollere
>noget. Og så kommer der gang i en ond cirkel. Er der noget om det?
Ja der har du lidt ret, men se ovrenover, det er meget noget med at
kunne styre sin mad, det er den ting man mener man have totalt styr på
når nu verden virker så stor. Problemet er at vi har enormt fokus på
overvægt så når nogen taber sig roser vi dem og siger godt gået,
Det gør jo bare at man føler sig stærkere og bedre til at være et
menneske, og lige pludselig er det ens lisstil at tabe sig og tælle
kalorier. get it ?
>
>Hvilke samfundsmæssige faktorer trigger en sådan sygdom? Er anorexi også et
>symptom noget sygt i samfundet?
>Jeg skyder lidt fordomme fra hoften (igen): Har det noget med vort
>overflodssamfund at gøre, hvor vi ikke længere skal arbejde hårdt for at
>skaffe føden? Kan anorexi opstå, hvis man ikke kender det i forvejen? Hvad
>med det modsatte symptom, at man går i køleskabet alt for ofte, er det af
>samme grund?
Ja som sagt ovenfor har det meget med det samfund der er.
Kvinder kan alt, men vil de ? Det har ikke noget med overflod at gøre
og alligevel, fordi hvis vi boede på en slette i afrika og sultede
ville vi ikke se det.
Lige sådan ser vi det stort set ikke i muslimske lande fordi der er
rammer, og familie i alle generationer til at tage sig af og tale med.
Du kan sagtens få anoreksi uden at ane noget om det i forvejen, det er
meget normalt.. da jeg blev indlagt sagde mine forældre at de havde da
ikke opdaget jeg havde anoreksi, jeg var da lidt tynd ( 37 kilo)
De skød det fra sig fordi jeg var så ustabil til sidst så det var
noget rod.
De fleste spiseforstyrrelser er en side af totalt samme sag, det
variere bare fra person til person.
Bulimi og anoreksi er også to ting der følges du har altid en del af
det ene hos den anden.
Overspisere spiser jo også fordi de flygter ind i maden.
Det normale er at når man endelig er behandlet for anoreksi, og har
lært at spise igen, så ender man med at tage for meget på, fordi man
kan ikke holde op med at spise, og hvis man starter en slankekur så
går det helt galt.
Det er en sygdom der ikke forsvinder men man lærer at styre den. Man
lærer hvordan man ikke skal tænke mad og kalorier hele sit liv.
Alligevel skal man passe på det hele tiden. Det bliver mindre med
årene men stadig er det i kroppen.
Et andet stort problem er alle de ting der kan komme af at veje for
lidt. Lige nu er det statistisk sådan at ca 1/3 tager sit eget liv,
1/3 har variege men, som lever svigt, nyrer svigt, lunge og hjerte
problemer, tarm problemer. 1/3 overlever normalt, men vil altid have
det i kroppen.
Pyyh det blev langt, men spørg endelig løs. Læs evt. på
www.strid.dk
hvor jeg har skrevet min sidste dages tanker. Der skal så lidt til at
udløse et nyt anfald..
Mange knus
Astrid