---

Jeg ved egentlig ikke, om denne tråd hører mest til dk.livssyn eller
dk.snak.seksualitet.

Hvad er der galt med ærlighed, når man prøver at besvare spørgsmål, man
bliver stillet?

Det er mildt sagt ikke populært at fortælle helt ærligt, at man ikke kan
lide at kigge på overvægtige mennesker på stranden, eller man finder
bi-seksuelle og homoseksuelle "unormale".

Det undrer mig ikke mindst, fordi min erfaring er, at selv en ubehagelig
sandhed er bedre end en usikkerhed over, at det, velmenende mennesker siger,
ikke svarer til deres adfærd. For eksempel nytter det nok ikke så meget, at
en overvægtig person forsøges opmuntret med de rigtige ord, hvis vedkommende
oplever, at andre mennesker kigger den anden vej. I så fald kan den
overvægtige person få svært ved at finde ud af, om det er indbildning, at
andre mennesker kigger den anden vej. Hvis man konfronteres med sandheden,
er en tvivl afklaret, og man kan konfrontere sandheden f.eks. ved at
overbevise sig selv om, at andre mennesker ikke skal bestemme, om man vil
tage til stranden, eller hvad man nu har lyst til.

Det bliver først svært, hvis man skal gøre sig forestillinger om spørgernes
baggrund etc., før man besvarer spørgsmålene, og prøve at udtænke et svar,
som spørgeren gerne vil høre. Det er især svært i et offentligt debatforum,
hvor man ikke kender de andre debattører særlig godt.

For lige at gøre indlægget lidt off-topic, vil jeg påpege, at det også er
svært at etablere et forhold, der kan udvikle sig til et parforhold, hvis
man tilpasser sin adfærd og sit ordvalg til modpartens forventede
forventninger (ja, det blev kryptisk). Modparten vil nok hurtigt opdage det,
finde det uærligt og kunstigt - og forsvinde.

Med venlig hilsen
Børge

---

Hejsa :)

On Sat, 14 Aug 2004 15:13:20 +0200, "Boerge Rahbech Jensen"
<brahbech@post8.tele.dk> wrote:

<SNIP>

Et gæt på hvorfor det ikke altid er en god ting at være ærlig...er
hvis man serverer "sandheden" forkert. Istedet for at sige "fede
mennesker er ulækre" kan man sige "jeg foretrækker normalt byggede
mennesker frem for overvægtige"? Uanset hvad der er sandt, er det
lovligt/OK at have en personlig præference. Lidt ligesom
ytringsfriheden - det er lovligt at have en mening. Men det er ikke
lovligt at udtale sig nedsættende om andre mennesker/grupper.

Så er der så den anden sige af sagen. Jeg har selv været lettere
overvægtig, er det ikke længere. Da jeg var overvægtig behøvede jeg
ikke nogen til at fortælle mig at jeg var overvægtig - det vidste jeg
allerede. Jeg overfaldt ikke nogen der kommenterede mit udseende, men
nogle mennesker er knap så tollerente som andre når de får at vide at
de er overvægtige (eller hvad der nu er anderledes ved dem). Igen
gælder den generelle regel...man behøver ikke fortælle dem det, de ved
det allerede.

Mht. forhold og fortælle modparten hvad denne gerne vil høre...kan jeg
kun give dig ret - man bør ikke lyve for at få bukserne af en anden /
komme i forhold med denne person. Før eller tiden vil sandheden komme
frem, eller også vil det nage én indvendigt...

Mvh,
Klaus Jakobsen

---

"Frontier" <spameater@trashcan.dk> skrev i en meddelelse
news:v47sh0pno07hchb97bq860rq48er2hdolm@4ax.com...

> Et gæt på hvorfor det ikke altid er en god ting at være ærlig...er
> hvis man serverer "sandheden" forkert.

Hvordan kan man vide det på forhånd?

Nej, det er ikke (kun) et retorisk spørgsmål. Det er nok et af mine store
problemer, at jeg mangler svar på det spørgsmål. For eksempel forventes man
at servere "sandheden" meget direkte og brutalt i forbindelse med personlig
udvikling eller psykoterapi. Det bliver så den lære, man tager med fra
sådanne forløb.

> Istedet for at sige "fede
> mennesker er ulækre" kan man sige "jeg foretrækker normalt byggede
> mennesker frem for overvægtige"?

Det er nok rigtigt - hvis man vil starte en længere diskussion om, hvad
"normalt bygget" egentlig er.

> Så er der så den anden sige af sagen. Jeg har selv været lettere
> overvægtig, er det ikke længere. Da jeg var overvægtig behøvede jeg
> ikke nogen til at fortælle mig at jeg var overvægtig - det vidste jeg
> allerede.

Sådan har jeg det stadig. Udover jeg ikke behøver nogen til at fortælle mig,
jeg er overvægtig, tror jeg ikke på dem, der gerne vil være sammen med mig,
eller måske påstår noget andet.

Med venlig hilsen
Børge

---

Frontier wrote:
> Hejsa :)
>
> On Sat, 14 Aug 2004 15:13:20 +0200, "Boerge Rahbech Jensen"
> <brahbech@post8.tele.dk> wrote:
>
> <SNIP>
>
> Et gæt på hvorfor det ikke altid er en god ting at være ærlig...er
> hvis man serverer "sandheden" forkert. Istedet for at sige "fede
> mennesker er ulækre" kan man sige "jeg foretrækker normalt byggede
> mennesker frem for overvægtige"? Uanset hvad der er sandt, er det
> lovligt/OK at have en personlig præference. Lidt ligesom
> ytringsfriheden - det er lovligt at have en mening. Men det er ikke
> lovligt at udtale sig nedsættende om andre mennesker/grupper.
>
> Så er der så den anden sige af sagen. Jeg har selv været lettere
> overvægtig, er det ikke længere. Da jeg var overvægtig behøvede jeg
> ikke nogen til at fortælle mig at jeg var overvægtig - det vidste jeg
> allerede. Jeg overfaldt ikke nogen der kommenterede mit udseende, men
> nogle mennesker er knap så tollerente som andre når de får at vide at
> de er overvægtige (eller hvad der nu er anderledes ved dem). Igen
> gælder den generelle regel...man behøver ikke fortælle dem det, de ved
> det allerede.
>
> Mht. forhold og fortælle modparten hvad denne gerne vil høre...kan jeg
> kun give dig ret - man bør ikke lyve for at få bukserne af en anden /
> komme i forhold med denne person. Før eller tiden vil sandheden komme
> frem, eller også vil det nage én indvendigt...
>
siger du så bare, hej fede jeg vil i seng med dig?



--
Jens.

---

On Sat, 14 Aug 2004 15:13:20 +0200, in dk.snak.seksualitet you wrote:

>Det er mildt sagt ikke populært at fortælle helt ærligt, at man ikke kan
>lide at kigge på overvægtige mennesker på stranden, eller man finder
>bi-seksuelle og homoseksuelle "unormale".

Nu er det heller ikke særligt populært at sige at man finder folk med
store ører, rødhårede osv. osv grimme, man skal nok heller ikke sige
at at man ikke kan lide folk af den ene eller anden race, IMHO
handler det simpelthen om repekt, og det er sgu ikke særligt
respetkfuldt at sige at man bliver frastødt af folk på grund af deres
udeseen.

Det kan så godt være at man faktisk bliver "frastødt" på grund af
udseenet, men hvorfor skal man absolut fortælle det, og hvorfor er det
den der ikke er er "god nok" der skal ændre sig? hvorfor kan man ikke
selv accepterer at vi alle er forskellige, og forstå at fordi en
person ikke er min "type" betyder det jo ikke at personen er mindre
værd...

Al magt til froskelligheden, det ville sgu være kedeligt hvis vi alle
havde samme form og figurer.....

Mvh

Flemming
--
- Did you ever ask those strangers what they're searching for? -
- Did they laugh and tell you they're not really sure? (G.O'Dowd) -

---

"Flemming N." <none@sibercity.se> skrev i en meddelelse
news:rp8sh0hf056r3e9vpkie9ltv0ln80vh98j@4ax.com...

> Det kan så godt være at man faktisk bliver "frastødt" på grund af
> udseenet, men hvorfor skal man absolut fortælle det,

Ikke mindst af hensyn til dem, man frastøder. Det er ubehageligt at frastøde
nogen uden at vide hvordan.

> og hvorfor er det
> den der ikke er er "god nok" der skal ændre sig?

Et mere interessant spørgsmål er: Hvem er ikke god nok og skal derfor ændre
sig?

> hvorfor kan man ikke
> selv accepterer at vi alle er forskellige, og forstå at fordi en
> person ikke er min "type" betyder det jo ikke at personen er mindre
> værd...

Det giver intet svar på, hvad man skal svare en person, der direkte spørger,
hvad man synes om en bestemt adfærd for en bestemt type.

Hvorfor er det forkert at fortælle direkte, at man ikke kan lide at kigge på
personer med et bestemt særpræg? Hvorfor skal man fortælle, at andre må
gøre, hvad de har lyst til, hvis man egentlig ikke ønsker det i sin egen
nærhed?

Med venlig hilsen
Børge

---

On Sat, 14 Aug 2004 20:20:52 +0200, "Boerge Rahbech Jensen"
<brahbech@post8.tele.dk> wrote:

>Ikke mindst af hensyn til dem, man frastøder. Det er ubehageligt at frastøde
>nogen uden at vide hvordan.

Så lønge folk ikke gør nar af mig, fortæller mig op i mit åbne ansigt
osv, at de syntes jeg er grim, så er jeg sgu godt nok ligeglad med om
jeg frastøder "visse" folk, jeg har for længst opgivet at leve op til
folks standart om hvordan man skal se ud! og det har jeg fordi jeg som
en mand på kun 158 cm igennem hele mit liv har måtte høre for dette,
det betyder sgu intet om jeg er undervægtig eller overvægtig (og jeg
har været begge dele) folk kan altid finde en grund til at nedgøre
sig...

>Et mere interessant spørgsmål er: Hvem er ikke god nok og skal derfor ændre
>sig?

Den der absolut skal pådutte andre sit skønheds idial skal ændre sig
(efter MHO). Dette betydr ikke at man skal lade som om man "tænder" på
personer som man ikke "tænder" på, men det betyder at man i det
mindste ikke skal nedgører andre mennesker fordi de ser anderledes ud
end det man selv finder "pænt".

>Det giver intet svar på, hvad man skal svare en person, der direkte spørger,
>hvad man synes om en bestemt adfærd for en bestemt type.

Vel, hvis man spurgte mig om hvad jeg syntes om folk der er 200 kg
overvægtig ville jeg nok sige at det ikke er min type, jeg ville nok
ikke sige at jeg finder det frastødende...

> Hvorfor skal man fortælle, at andre må gøre, hvad de har lyst til, hvis man egentlig
> ikke ønsker det i sin egen nærhed?

Hvad vil du opnå ved at fortælle det? at få folk til at ændre sig?
eller bare sårer folk? Hvad ville du selv føle hvis folk fortalte sig
at du var grim og vammel på grund af et eller andet?

mvh,

Flemming
--
- Did you ever ask those strangers what they're searching for? -
- Did they laugh and tell you they're not really sure? (G.O'Dowd) -

---

"Flemming N." <none@sibercity.se> skrev i en meddelelse
news:4vvth0p3n1hj1lpjd2alqdk6lhj5ehqtsm@4ax.com...

> Så lønge folk ikke gør nar af mig, fortæller mig op i mit åbne ansigt
> osv, at de syntes jeg er grim, så er jeg sgu godt nok ligeglad med om
> jeg frastøder "visse" folk,

Ok. Jeg har det nok anderledes på grund af min ensomhed, hvor jeg bare
bemærker, at jeg åbenbart frastøder andre mennesker, og ikke kan
konkretisere årsagerne for de professionelle behandlere, som forventes at
hjælpe mig.

> Den der absolut skal pådutte andre sit skønheds idial skal ændre sig
> (efter MHO).

Enig.

> Vel, hvis man spurgte mig om hvad jeg syntes om folk der er 200 kg
> overvægtig ville jeg nok sige at det ikke er min type, jeg ville nok
> ikke sige at jeg finder det frastødende...

Hvad er forskellen? Personligt vil jeg ikke snakke om "min type" i forhold
til mennesker, jeg udelukkende ser i det offentlige rum. Det begreb hører
til vurdering af potentielle partnere.

> Hvad vil du opnå ved at fortælle det?

At give mennesker et ærligt svar, som de kan bruge som grundlag for en
beslutning om, hvorvidt de vil ændre sig. Den bedste ændring vil efter min
mening være at blive mindre afhængig af andre menneskers meninger.

> Hvad ville du selv føle hvis folk fortalte sig
> at du var grim og vammel på grund af et eller andet?

Det spørgsmål besvarede jeg vist i det indlæg, der startede tråden.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:411e1045$0$235$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeg ved egentlig ikke, om denne tråd hører mest til dk.livssyn eller
> dk.snak.seksualitet.
>
> Hvad er der galt med ærlighed, når man prøver at besvare spørgsmål, man
> bliver stillet?
>
Det er vel heller intet galg med ærlighed som sådan. Det er selvfølgelig
altid ubehageligt hvis man opfatter en kommentar som kritik, uanset hvor
ærlig den måtte være. Men problemet opstår først hvis man serverer det på en
måde som kan opfattes som respektløst eller følelsesløst.

Jeg kan huske et citat (men ikke hvor det kommer fra): "Ærlighed uden
medfølelse er blot brutalitet".

Man skal altid overveje hvordan man skal sælge sit budskab.

Lars

---

"Lars Hansen" <larzimanfjerndette@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:jupTc.21775376$Of.3625926@news.easynews.com...

> > Hvad er der galt med ærlighed, når man prøver at besvare spørgsmål, man
> > bliver stillet?
> >
> Det er vel heller intet galg med ærlighed som sådan. Det er selvfølgelig
> altid ubehageligt hvis man opfatter en kommentar som kritik, uanset hvor
> ærlig den måtte være. Men problemet opstår først hvis man serverer det på
en
> måde som kan opfattes som respektløst eller følelsesløst.

Nu er vi mennesker jo forskellige.
Hvad der føles som respektløst eller følelsesløst for den ene føles ikke
sådan for den anden.

Personligt, så synes jeg det er blevet sværere at være anderledes på mange
områder i dagens samfund.
Man accepterer generelt ikke længere "originaler" samt skæve eksistenser som
man gjorde tidligere, hvilket også kommer til udtryk i hverdagen.
Desuden har mange unge mennesker (og jeg er selv 37) svært ved at forholde
sig til folk som "ikke sælger sit budskab godt nok".

Tja, nu er livet jo ikke indrettet sådan at alt kan sælges til alle.
Der vil altid være mennesker som vil jage det uopnåelige, øjeblikket, rusen,
drømmene - uden at tage virkelighedens verden med på råd.

At man skal servere ting på en bestemt måde er i rigtig mange tilfælde et
symptom på mennesker, hvis verdensopfattelse kun lader sig påvirke, når
vedkommende kan sympatisere, genkende det vedkommende bliver konfronteret
med. Alt andet ville jo kræve at vedkommende kunne sætte sig udover sit
snæversyn, sin selvtilstrækkelighed og manglende erfaringer samt viden.

> Jeg kan huske et citat (men ikke hvor det kommer fra): "Ærlighed uden
> medfølelse er blot brutalitet".
>
> Man skal altid overveje hvordan man skal sælge sit budskab.

Jo da... Men man skal ikke overveje hvordan man kvæler sin identitet.
HVis man kvæler sin identitet, så kan man jo ligeså godt blive politiker...


M.v.h.

Paul

---

"Paul" <paul_fra_usenet@yahoo.slettes.dk> skrev i en meddelelse
news:xRuTc.1061$8Z3.320@news.get2net.dk...

> Nu er vi mennesker jo forskellige.
> Hvad der føles som respektløst eller følelsesløst for den ene føles ikke
> sådan for den anden.

Nej, og jeg har derfor heller ikke indikeret, at der skulle findes nogle
"one-size-fits-all" løsninger. Min pointe var blot at folk ikke har noget
imod ærlighed som sådan, blot det ikke blev serveret på en unødigt sårende
måde. Oplægget til tråden gik ud på, at folk havde noget imod ærlighed i
sig selv. Det er jeg ikke enig i, og det var det jeg ville sige.

> Personligt, så synes jeg det er blevet sværere at være anderledes på mange
> områder i dagens samfund.
> Man accepterer generelt ikke længere "originaler" samt skæve eksistenser
som
> man gjorde tidligere, hvilket også kommer til udtryk i hverdagen.

Jeg kan godt se at der er en tendens til at man skal virke som om man har
check på det hele, og at der ikke er plads til de helt store afvigelser.
Omvendt så kan sagtens pege på en masse perioder i historien (også i nyere
tid), hvor det har betydeligt værre, og betydeligt farligere at være en
afviger. Så måske er det blevet sværere at være blandt de skæve
eksistenser... det afhænger nok lidt af hvor langt tilbage man kigger.

> Desuden har mange unge mennesker (og jeg er selv 37) svært ved at forholde
> sig til folk som "ikke sælger sit budskab godt nok".

> Tja, nu er livet jo ikke indrettet sådan at alt kan sælges til alle.
> Der vil altid være mennesker som vil jage det uopnåelige, øjeblikket,
rusen,
> drømmene - uden at tage virkelighedens verden med på råd.

Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen med ovenstående. Måske du har lyst til
at uddybe det lidt?

> At man skal servere ting på en bestemt måde er i rigtig mange tilfælde et
> symptom på mennesker, hvis verdensopfattelse kun lader sig påvirke, når
> vedkommende kan sympatisere, genkende det vedkommende bliver konfronteret
> med. Alt andet ville jo kræve at vedkommende kunne sætte sig udover sit
> snæversyn, sin selvtilstrækkelighed og manglende erfaringer samt viden.

Jeg er enig i, at folk selv filtrerer og tolker hændelser, ud fra hvad der
passer deres eget verdensbillede.

Men jeg tror først og fremmest at folk går i "forsvarsmode" hvis de får en
kritik som synes for hård eller uretfærdig. Man holder op med at lytte, og
bliver enten vred eller såret. Modtageren er selvfølgelig nødt til at kunne
(eller komme til at) genkende kritikken.... ellers kan jeg ikke rigtigt se
hvordan man skal tage det til sig.

> Jo da... Men man skal ikke overveje hvordan man kvæler sin identitet.
> HVis man kvæler sin identitet, så kan man jo ligeså godt blive
politiker...

Udgangspunktet er jo stadig at man er ærlig, men at man vælger hvordan man
kommunikerer det ud . Men man tænker så langt, at man f.eks. ikke kalder sin
kæreste for en "klam fed so", hvis man synes at hun trænger til at tabe sig,
men at man formulerer sig på en måde, så det bliver lidt mere spiseligt, og
lidt mere motiverende for hende.

Jeg mener ikke at man kvæler sin identitet ved at være bevidst om hvordan
man kommunikerer sit budskab (når man vel at mærke gør det ærligt). Man
kvæler til gengæld sin identitet når man tilpasser budskabet, så man kan
opnå et eller andet. Det sidste er efter min mening det der sker hos den
mere populistiske del af politikerstanden.

Lars

---

"Lars Hansen" <larzimanfjerndette@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:ROwTc.21691039$Id.3588666@news.easynews.com...

> Omvendt så kan sagtens pege på en masse perioder i historien (også i nyere
> tid), hvor det har betydeligt værre, og betydeligt farligere at være en
> afviger.

Sandsynligvis. I vores moderne samfund bliver "forkerte" afvigere isoleret
og overladt til de sociale systemer, hvor de mødes med en underlig skjult
foragt. De "rigtige" afvigere dyrkes som spændende minoriteter, man skal
være søde og rare ved, nærmest med den opfattelse, at de ikke selv kan gøre
ved, de er, som de er, selvom det er synd for dem.

> Men jeg tror først og fremmest at folk går i "forsvarsmode" hvis de får en
> kritik som synes for hård eller uretfærdig.

Det gælder sandelig også, hvis kritikken ligner sin egen kritik af sig selv,
eller kritik, man har hørt mange gange før.

> Man holder op med at lytte, og bliver enten vred eller såret.

Jeg synes mest, det sker, når kritikken ligner den forventede, som endda har
opbygget en vrede mod gennem noget tid.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Paul" <paul_fra_usenet@yahoo.slettes.dk> skrev i en meddelelse
news:xRuTc.1061$8Z3.320@news.get2net.dk...

> Personligt, så synes jeg det er blevet sværere at være anderledes på mange
> områder i dagens samfund.

Helt enig.

> Man accepterer generelt ikke længere "originaler" samt skæve eksistenser
som
> man gjorde tidligere, hvilket også kommer til udtryk i hverdagen.

I mange tilfælde erkender man det ikke engang, men pakker det pænt ind for
ikke at støde nogen og virke tolerant.

> Desuden har mange unge mennesker (og jeg er selv 37) svært ved at forholde
> sig til folk som "ikke sælger sit budskab godt nok".

Enig.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:411e1045$0$235$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Hvad er der galt med ærlighed, når man prøver at besvare spørgsmål, man
> bliver stillet?
>
> Det er mildt sagt ikke populært at fortælle helt ærligt, at man ikke kan
> lide at kigge på overvægtige mennesker på stranden, eller man finder
> bi-seksuelle og homoseksuelle "unormale".

Der er vel ingen, der har noget imod ærligheden sm sådan. Derfor kan man
godt have noget imod de synspunkter, der ærligt udtrykkes, og tage afstand
fra dem.

Per V

---

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> Hvad er der galt med ærlighed, når man prøver at besvare spørgsmål,
> man bliver stillet?

der er intet ivejen med ærlighed, sålænge den serveres med en smule empati
og venlighed....
synes lars siger det smukt selvom det er et citat: "Ærlighed uden medfølelse
er blot brutalitet".

> Det er mildt sagt ikke populært at fortælle helt ærligt, at man ikke
> kan lide at kigge på overvægtige mennesker på stranden, eller man
> finder bi-seksuelle og homoseksuelle "unormale".

det er 100% et spørgsmål om måden det bliver formidlet på....
hvis du bemærker så har jeg faktisk i den pågældende tråd gjort opmærksom på
at jeg absolut ikke tænder på tynde mænd, men det er ikke blevet taget ilde
op.... måske fordi jeg har formået at formidle det på en måde der ikke
virker som kritik og fordømmende...

> Det undrer mig ikke mindst, fordi min erfaring er, at selv en
> ubehagelig sandhed er bedre end en usikkerhed over, at det,
> velmenende mennesker siger, ikke svarer til deres adfærd. For
> eksempel nytter det nok ikke så meget, at en overvægtig person
> forsøges opmuntret med de rigtige ord, hvis vedkommende oplever, at
> andre mennesker kigger den anden vej.

jeg tror helt ærligt ikke problemet for de overvægtige er folk der kigger
væk, for dem bemærker man helt ærligt ikke..... det er dem der griner,
hvisker, peger fingre, gør nar, og lignende der er problemet... den totalt
respektløse adfærd der virker enormt nedværdigende på et i forvejen sårbart
menneske.....

> Det bliver først svært, hvis man skal gøre sig forestillinger om
> spørgernes baggrund etc., før man besvarer spørgsmålene, og prøve at
> udtænke et svar, som spørgeren gerne vil høre. Det er især svært i et
> offentligt debatforum, hvor man ikke kender de andre debattører
> særlig godt.

det handler ikke om at "udtænke" et svar, men om at udvise bare et minimum
af pli.....

> For lige at gøre indlægget lidt off-topic, vil jeg påpege, at det
> også er svært at etablere et forhold, der kan udvikle sig til et
> parforhold, hvis man tilpasser sin adfærd og sit ordvalg til
> modpartens forventede forventninger (ja, det blev kryptisk).
> Modparten vil nok hurtigt opdage det, finde det uærligt og kunstigt -
> og forsvinde.

nu er der VÆSENTLIGT forskel på at etablere et forhold og på at skrive i en
nyhedsgruppe.... desværre har nogle en tendens til at være ligeglade med
følelserne i den anden ende, netop fordi de ikke skal se på det tårevædede
ansigt i modtagerens ende..... det er straks sværere når man direkte
konfronteres med den sårbarhed man er med til at forværre....
--
Knus, Sabina, som har en skøn somalipige der savner et nyt hjem....
send mig en mail hvis du er interesseret ;)

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:cflamg$1kja$1@news.cybercity.dk...

> hvis du bemærker så har jeg faktisk i den pågældende tråd gjort opmærksom
på
> at jeg absolut ikke tænder på tynde mænd, men det er ikke blevet taget
ilde
> op....

Det kunne skyldes, at der ikke er så mange tynde mænd i dette forum, og dem,
der er, er ligeglade med, om du tænder på dem.

> jeg tror helt ærligt ikke problemet for de overvægtige er folk der kigger
> væk, for dem bemærker man helt ærligt ikke.....

Er du sikker på det?

> det er dem der griner,
> hvisker, peger fingre, gør nar, og lignende der er problemet...

Bemærker de det? Jeg synes, den type mennesker mest holder sig på afstand.

> det handler ikke om at "udtænke" et svar, men om at udvise bare et minimum
> af pli.....

To sider af samme sag... Det er meget subjektivt, hvad vi mennesker kalder
pli.

> desværre har nogle en tendens til at være ligeglade med
> følelserne i den anden ende, netop fordi de ikke skal se på det tårevædede
> ansigt i modtagerens ende.....

Og ikke har nogen mulighed for at kende følelserne i den anden ende. Nogle
mennesker stiller spørgsmål for at få bekræftet deres opfattelse og måske
ligefrem få en konkret grund til at være ked af det.

Min egen oplevelse er, at det er langt lettere at tage sig af f.eks. gråd,
som kan forbindes med noget konkret, end f.eks. undertrykt gråd over
forventninger, som man ikke kan gøre noget ved. Som Klaus Jakobsen skrev,
ved man udmærket selv, man er overvægtig, og nogle mennesker ikke kan lide
at se overvægtige mennesker på stranden. Hvis venner påstår, man ikke er
spor overvægtig, og man bare skal tage til stranden, kan man nemt føle, at
vennerne er uforstående. Det er nok det værste, der kan se, især hvis man
kommer i tvivl, om man kan stole på sine venner.

Med venlig hilsen
Børge

---

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:cflamg$1kja$1@news.cybercity.dk...
>
>> hvis du bemærker så har jeg faktisk i den pågældende tråd gjort
>> opmærksom på
>> at jeg absolut ikke tænder på tynde mænd, men det er ikke blevet
>> taget ilde op....
>
> Det kunne skyldes, at der ikke er så mange tynde mænd i dette forum,
> og dem, der er, er ligeglade med, om du tænder på dem.

det kunne det også...... det ved vi jo ikke.....

>> jeg tror helt ærligt ikke problemet for de overvægtige er folk der
>> kigger væk, for dem bemærker man helt ærligt ikke.....
>
> Er du sikker på det?

ja... for jeg har faktisk også været under kategorien "fed" engang..... og
stadig taget på stranden..... tro mig.... det er ikke dem der kigger væk der
er problemet.....

>> det er dem der griner,
>> hvisker, peger fingre, gør nar, og lignende der er problemet...
>
> Bemærker de det? Jeg synes, den type mennesker mest holder sig på
> afstand.

hmmm.... vi kommer vist ikke helt de samme steder.....

>> det handler ikke om at "udtænke" et svar, men om at udvise bare et
>> minimum af pli.....
>
> To sider af samme sag... Det er meget subjektivt, hvad vi mennesker
> kalder pli.

ja det er subjektivt, men jeg tror næppe der er nogen herinde der vil anse
det for "plimæssigt korrekt" at sige "jeg synes fede kvinder på stranden er
vamle"....
der er jo mange måder at sige tingene på.....

>> desværre har nogle en tendens til at være ligeglade med
>> følelserne i den anden ende, netop fordi de ikke skal se på det
>> tårevædede ansigt i modtagerens ende.....
>
> Og ikke har nogen mulighed for at kende følelserne i den anden ende.
> Nogle mennesker stiller spørgsmål for at få bekræftet deres
> opfattelse og måske ligefrem få en konkret grund til at være ked af
> det.

ja, men hvorfor ligefrem provokere det??
hvis du læser "Jeg bryder mig ikke om at ligge ved stranden eller være ude
at bade i bikini/badedragt med mit udseende.", skriger det så af en person
der har brug for at få at vide at hun er klam og ulækker og i det hele taget
bare skal holde sig langt væk??

> Min egen oplevelse er, at det er langt lettere at tage sig af f.eks.
> gråd, som kan forbindes med noget konkret, end f.eks. undertrykt gråd
> over forventninger, som man ikke kan gøre noget ved.

ja, hvilket jeg jo også sagde... det er nemmere at ignorere følelser man
ikke kan se....

> Som Klaus
> Jakobsen skrev, ved man udmærket selv, man er overvægtig, og nogle
> mennesker ikke kan lide at se overvægtige mennesker på stranden.

det er jeg så ikke helt enig i..... der er mange slanke (enddog tynde)
mennesker derude der betragter sig selv som overvægtige, selvom de ikke er
det.... og hvis de nogle mennesker der ikke kan lide at se overvægtige bare
ville kigge væk, ville vi ikke have noget problem.....
problemet er IKKE den overvægtige, men alle de fordomme andre kommer med...

> Hvis
> venner påstår, man ikke er spor overvægtig, og man bare skal tage til
> stranden, kan man nemt føle, at vennerne er uforstående. Det er nok
> det værste, der kan se, især hvis man kommer i tvivl, om man kan
> stole på sine venner.

hvorfor påstå at vedkommende ikke er overvægtig når det ikke passer?
jeg personligt ville hellere sige noget i retningen af at det er sku da
underordnet hvad fremmede tænker..... det vigtigste er sku da at man hygger
sig med dem man er sammen med...
ofte er man jo i selskab med andre i sådanne situationer, og erfaringen
siger at man ofte omgiver sig med folk der har nogenlunde samme
kropsopfattelse som en selv..... dermed sagt, hvis man føler sig overvægtig
på stranden, er oddsene for at man ikke er den eneste ;)

--
Knus, Sabina, som har en skøn somalipige der savner et nyt hjem....
send mig en mail hvis du er interesseret ;)

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:cflopa$22eq$1@news.cybercity.dk...

> ja... for jeg har faktisk også været under kategorien "fed" engang..... og
> stadig taget på stranden..... tro mig.... det er ikke dem der kigger væk
der
> er problemet.....

Ok. Jeg kan ikke mindes at have set mennesker direkte pege fingre og være
hånlig.

> hmmm.... vi kommer vist ikke helt de samme steder.....

Sikkert ikke.

> ja det er subjektivt, men jeg tror næppe der er nogen herinde der vil anse
> det for "plimæssigt korrekt" at sige "jeg synes fede kvinder på stranden
er
> vamle"....

Det er da et ærligt svar... Når en overvægtig person spørger, hvad man synes
om overvægtige kvinder på stranden, besvares spørgsmålet ikke med, at hun
skal gøre, som hun har lyst.

> der er jo mange måder at sige tingene på.....

Ja, man kan pakke tingene så pænt ind, at modtageren kommer i tvivl om
indholdet.

> ja, men hvorfor ligefrem provokere det??

Fordi man bliver spurgt direkte om sin holdning!

> hvis du læser "Jeg bryder mig ikke om at ligge ved stranden eller være ude
> at bade i bikini/badedragt med mit udseende.", skriger det så af en person
> der har brug for at få at vide at hun er klam og ulækker og i det hele
taget
> bare skal holde sig langt væk??

Nej, og det skriger heller ikke af en person, der har brug for at få at
vide, at hun bare skal tage sig sammen og komme ud på stranden. Det svar kan
hun ikke bruge til noget, når det kommer fra tilfældige mennesker i et
debatforum. Det, hun har brug for, er, at hendes venner tager med hende til
stranden og dermed viser, at de gerne vil være sammen med hende og giver
hende en god oplevelse med det. Gør du det?

Endnu værre er det, hvis de svar, hun får fra tilfældige mennesker i et
debatforum, ikke passer med hendes oplevelser. Det nytter ikke meget, hvis
vi fortæller, at hun skal tage til stranden, hvis de andre badegæster tager
afstand fra det.

> ja, hvilket jeg jo også sagde... det er nemmere at ignorere følelser man
> ikke kan se....

Hvis man er sammen med et menneske, kan man sagtens se tegn på følelser, som
vedkommende ikke vil snakke om. Det bliver endda værre for dette menneske at
fortælle om bekymringer, tilhøreren mente at have manet til jorden.

> det er jeg så ikke helt enig i..... der er mange slanke (enddog tynde)
> mennesker derude der betragter sig selv som overvægtige, selvom de ikke er
> det....

Disse mennesker vil nok opfatte sig selv som overvægtige, uanset hvad andre
mennesker siger.

> og hvis de nogle mennesker der ikke kan lide at se overvægtige bare
> ville kigge væk, ville vi ikke have noget problem.....

Skrev jeg andet, end jeg ikke kunne lide at kigge på overvægtige mennesker
på stranden? Eller mener du i virkeligheden, at os, der ikke kan det, skal
undlade at svare på, hvad vi mener om overvægtige på stranden?

> problemet er IKKE den overvægtige, men alle de fordomme andre kommer
med...

Den overvægtige har sandelig også problemer, hvis vedkommende har brug for
andre menneskers meninger, og alligevel kun vil høre de rigtige meninger.

> hvorfor påstå at vedkommende ikke er overvægtig når det ikke passer?

For at undgå at såre. Er det ikke pointen i dine indlæg, at man ikke må
såre?

> jeg personligt ville hellere sige noget i retningen af at det er sku da
> underordnet hvad fremmede tænker.....

Det besvarer bare ikke spørgsmålet om, hvad fremmede tænker. Fortielser kan
endda gøre ondt værre, fordi spørgeren - med god ret - kan tænke over,
hvorfor man ikke besvarer spørgsmålet.

> det vigtigste er sku da at man hygger sig med dem man er sammen med...

Så gør det dog, når det nu er din veninde, vi diskuterer.

Med venlig hilsen
Børge

---

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:cflopa$22eq$1@news.cybercity.dk...
>
>> ja... for jeg har faktisk også været under kategorien "fed"
>> engang..... og stadig taget på stranden..... tro mig.... det er ikke
>> dem der kigger væk der er problemet.....
>
> Ok. Jeg kan ikke mindes at have set mennesker direkte pege fingre og
> være hånlig.

igen, måske vi ikke færdes de samme steder.... jeg har ofte set nogle sidde
og pege fingre og hviske i krogene..... desværre er det ofte unge mennesker
der ikke ejer skyggen af respekt, men rent faktisk har jeg også set voksne
mænd der burde vide bedre opføre sig sådan.....

>> ja det er subjektivt, men jeg tror næppe der er nogen herinde der
>> vil anse det for "plimæssigt korrekt" at sige "jeg synes fede
>> kvinder på stranden er vamle"....
>
> Det er da et ærligt svar... Når en overvægtig person spørger, hvad
> man synes om overvægtige kvinder på stranden, besvares spørgsmålet
> ikke med, at hun skal gøre, som hun har lyst.

et ærligt svar ville også være "jeg bryder mig ikke synderligt om det"....
budskabet er det samme, men formidlingen er væsentlig mindre invasiv......

>> der er jo mange måder at sige tingene på.....
>
> Ja, man kan pakke tingene så pænt ind, at modtageren kommer i tvivl om
> indholdet.

er du i tvivl om indholdet i "jeg kan ikke lide det?" i forhold til "jeg
synes det er klamt"....

>> ja, men hvorfor ligefrem provokere det??
>
> Fordi man bliver spurgt direkte om sin holdning!

jamen hvorfor mangle empati? det er som sagt et tegn på sindsygdom.....

>> hvis du læser "Jeg bryder mig ikke om at ligge ved stranden eller
>> være ude at bade i bikini/badedragt med mit udseende.", skriger det
>> så af en person der har brug for at få at vide at hun er klam og
>> ulækker og i det hele taget bare skal holde sig langt væk??
>
> Nej, og det skriger heller ikke af en person, der har brug for at få
> at vide, at hun bare skal tage sig sammen og komme ud på stranden.

det er vi så uenige i.... måske formuleringen ikke er velvalgt, men jeg mner
faktisk at hun sagtens kan få at vide at det bør hun da ikke bemærke...

> Det svar kan hun ikke bruge til noget, når det kommer fra tilfældige
> mennesker i et debatforum.

hun kan jo heller ikke bruge de nedværdigende svar til noget..... hvorfor
skal de have lov, når dem der viser empati ikke skal?

> Det, hun har brug for, er, at hendes
> venner tager med hende til stranden og dermed viser, at de gerne vil
> være sammen med hende og giver hende en god oplevelse med det. Gør du
> det?

desværre har jeg ikke muligheden da vi bor for langt fra hinanden.....

> Endnu værre er det, hvis de svar, hun får fra tilfældige mennesker i
> et debatforum, ikke passer med hendes oplevelser. Det nytter ikke
> meget, hvis vi fortæller, at hun skal tage til stranden, hvis de
> andre badegæster tager afstand fra det.

nu er det jo sådan at hun ike har været på stranden i flere år, så det har
hun slet ikke belæg for at vurdere ud fra svarene... det kræver at hun tager
afsted.... og det er jo netop grunden til at hun spurgte efter de
overvægtiges holdning også....

>> det er jeg så ikke helt enig i..... der er mange slanke (enddog
>> tynde) mennesker derude der betragter sig selv som overvægtige,
>> selvom de ikke er det....
>
> Disse mennesker vil nok opfatte sig selv som overvægtige, uanset hvad
> andre mennesker siger.

sikkert.....

>> og hvis de nogle mennesker der ikke kan lide at se overvægtige bare
>> ville kigge væk, ville vi ikke have noget problem.....
>
> Skrev jeg andet, end jeg ikke kunne lide at kigge på overvægtige
> mennesker på stranden? Eller mener du i virkeligheden, at os, der
> ikke kan det, skal undlade at svare på, hvad vi mener om overvægtige
> på stranden?

jeg mener at dem der ikke kan det, bør undlade at kigge hvis det er, og
ellers vælge deres ord med omhu og empati.....

>> problemet er IKKE den overvægtige, men alle de fordomme andre kommer
> med...
>
> Den overvægtige har sandelig også problemer, hvis vedkommende har
> brug for andre menneskers meninger, og alligevel kun vil høre de
> rigtige meninger.

hvem er det lige der udbeder sig empati?

>> jeg personligt ville hellere sige noget i retningen af at det er sku
>> da underordnet hvad fremmede tænker.....
>
> Det besvarer bare ikke spørgsmålet om, hvad fremmede tænker.
> Fortielser kan endda gøre ondt værre, fordi spørgeren - med god ret -
> kan tænke over, hvorfor man ikke besvarer spørgsmålet.

der er spom sagt mange måder at besvare spørgsmål på.....

>> det vigtigste er sku da at man hygger sig med dem man er sammen
>> med...
>
> Så gør det dog, når det nu er din veninde, vi diskuterer.

jeg gentager, vi bor for langt fra hinanden til at det er en mulighed.....

--
Knus, Sabina, som har en skøn somalipige der savner et nyt hjem....
send mig en mail hvis du er interesseret ;)

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:cfneqr$c6t$1@news.cybercity.dk...

> igen, måske vi ikke færdes de samme steder.... jeg har ofte set nogle
sidde
> og pege fingre og hviske i krogene.....

Sådanne kroge befinder sig vist oftest i pæn afstand fra "offeret".

Noget andet er, at jeg tror, smukke piger har endnu større problemer end
overvægtige piger netop med uønsket opmærksomhed.

> et ærligt svar ville også være "jeg bryder mig ikke synderligt om det"....

Hvad menes med "synderligt"? I min begrebsverden er en pæn indpakning tegn
på et særdeles ubehageligt budskab.

> er du i tvivl om indholdet i "jeg kan ikke lide det?" i forhold til "jeg
> synes det er klamt"....

Nej, og de to budskaber er meget ens i mine øjne. Det bliver først svært,
når det pakkes ind i et "synderligt" eller undviges med en pæn omskrivning a
la "kan du så komme ud på stranden" svarende til "kan du så tage dig
sammen".

> jamen hvorfor mangle empati? det er som sagt et tegn på sindsygdom.....

Hvordan kan man have empati for mennesker, man ikke kender personligt?

> det er vi så uenige i.... måske formuleringen ikke er velvalgt, men jeg
mner
> faktisk at hun sagtens kan få at vide at det bør hun da ikke bemærke...

Hun spurgte ikke, om hun skulle bemærke noget. Det værste, man kan fortælle
andre mennesker, er faktisk, at de skal ændre deres tankemønstre, således de
kun tænker på det, man gerne vil have dem til at tænke på.

> hun kan jo heller ikke bruge de nedværdigende svar til noget..... hvorfor
> skal de have lov, når dem der viser empati ikke skal?

Har du aldrig hørt udsagnet om, at ingen er forpligtet ud over sin evner? I
øvrigt forstår jeg ikke dit spørgsmål. Igen: En person stillede et
spørgsmål, og har ret til ærlige svar. Det er vist mest i dit hoved, de blev
opfattet som nedværdigende svar. I stedet foretrækker du åbenbart en sludder
for en sladder, som ikke giver svar på noget, og dermed netop er
nedværdigende ved _ikke_ at vise respekt for spørgerens tanker.

> desværre har jeg ikke muligheden da vi bor for langt fra hinanden.....

Undskyldninger er der nok af. Der har været mange muligheder i sommer, og du
kunne rejse langt på den tid, du har brugt på angreb mod mig i denne tråd og
tråden om overvægt og strand. Hvis du ikke er sammen med hende, kan du vel
heller ikke udtale dig om, hvordan hun modtog svarene på hendes spørgsmål i
en anden tråd.

> nu er det jo sådan at hun ike har været på stranden i flere år, så det har
> hun slet ikke belæg for at vurdere ud fra svarene... det kræver at hun
tager
> afsted....

Det er et godt argument for slet ikke at spørge.

> jeg mener at dem der ikke kan det, bør undlade at kigge hvis det er,

Hvilket stadig ikke besvarer det stillede spørgsmål.

> og ellers vælge deres ord med omhu og empati.....

Igen: Man kan ikke have empati for mennesker, man ikke kender, og man kan
ikke vælge sine ord med omhu uden kriterier for det. Personligt tager jeg
ethvert spørgsmål for pålydende og svarer så ærligt som muligt.

Hvornår begynder du selv at leve op til din egen holdning om empati og omhu?

> hvem er det lige der udbeder sig empati?

Dig!

Med venlig hilsen
Børge

---

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:cfneqr$c6t$1@news.cybercity.dk...
>
>> igen, måske vi ikke færdes de samme steder.... jeg har ofte set nogle
> sidde og pege fingre og hviske i krogene.....
>
> Sådanne kroge befinder sig vist oftest i pæn afstand fra "offeret".

aha... det der derfor jeg har oplevet det op til flere gange i mine
"velmagtsdage"?

> Noget andet er, at jeg tror, smukke piger har endnu større problemer
> end overvægtige piger netop med uønsket opmærksomhed.

det har de sikkert, men de vælger da i det mindste selv hvis de vil
tiltrække sig unødig opmærksomhed..... desuden er det væsentligt nemmere at
ignorere en fyr der vender sig om og fløjter og kigger, end en hel flok unge
mennesker der står og peger og griner og laver ansigter....

>> er du i tvivl om indholdet i "jeg kan ikke lide det?" i forhold til
>> "jeg synes det er klamt"....
>
> Nej, og de to budskaber er meget ens i mine øjne.

netop.. så kan du vel også vurdere at det er nemt nok at bringe sit budskab
uden at virke unødigt sårende??

>> jamen hvorfor mangle empati? det er som sagt et tegn på
>> sindsygdom.....
>
> Hvordan kan man have empati for mennesker, man ikke kender personligt?

hvordan kan man bekymre sig om hvad fremmede tænker og føler om ens person??
helt ærligt børge.... det spørgsmål er for langt ude...... jeg VED at du har
følt empati for fremmede mennesker....
du vil måske påstå at du ikke føler den mindste smule empati med en kvinde i
rullestol? eller hvad som helst egentligt.... en kvinde der snupler og slår
knæet.... en mand der bliver kørt ned af en bil.... et barn der falder over
sine egne fødder og skal trøstes af mor.....

>> det er vi så uenige i.... måske formuleringen ikke er velvalgt, men
>> jeg mner faktisk at hun sagtens kan få at vide at det bør hun da ikke
>> bemærke...
>
> Hun spurgte ikke, om hun skulle bemærke noget. Det værste, man kan
> fortælle andre mennesker, er faktisk, at de skal ændre deres
> tankemønstre, således de kun tænker på det, man gerne vil have dem
> til at tænke på.

er det?? du bryder dig da vel ikke synderligt om kuna t blive bekræftet i
dine egne teorier?.... så er vi jo ude hvor debatgrupper er unødvendige.....
at støttegrupper er unødvendige.... at psykologer/psykriatere er
unødvendige...... det at ændre tankemønstre er en del af at vokse som
menneske... vi gør det hele tiden, om det er i forbindelse med at gå på
stranden når man har det skidt med det, eller om det handler om at stoppe
med at ryge eller bide negle... det handler UDELUKKENDE om at ændre
tankemønstre.....

>> hun kan jo heller ikke bruge de nedværdigende svar til noget.....
>> hvorfor skal de have lov, når dem der viser empati ikke skal?
>
> Har du aldrig hørt udsagnet om, at ingen er forpligtet ud over sin
> evner?

nope....

> I øvrigt forstår jeg ikke dit spørgsmål. Igen: En person
> stillede et spørgsmål, og har ret til ærlige svar. Det er vist mest i
> dit hoved, de blev opfattet som nedværdigende svar. I stedet
> foretrækker du åbenbart en sludder for en sladder, som ikke giver
> svar på noget, og dermed netop er nedværdigende ved _ikke_ at vise
> respekt for spørgerens tanker.

det bliver vi vist ikke enige om.....

>> desværre har jeg ikke muligheden da vi bor for langt fra
>> hinanden.....
>
> Undskyldninger er der nok af. Der har været mange muligheder i
> sommer, og du kunne rejse langt på den tid, du har brugt på angreb
> mod mig i denne tråd og tråden om overvægt og strand.

jamen betaler du??
nu er det sådan at Helle bor på sydfyn og jeg nord for københavn... ingen af
os har ret mange penge eller transportmuligheder, og begge af os har
rigeligt med forpligtelser.... ikke at jeg behøver forklare det for dig.....
kommer Helle ved et tilfælde i nærheden af mig inviterer jeg gerne, og det
ved hun....

> Hvis du ikke er
> sammen med hende, kan du vel heller ikke udtale dig om, hvordan hun
> modtog svarene på hendes spørgsmål i en anden tråd.

det har jeg skam heller ikke.... jeg har snakket om hvordan det kunne
opfattes og hvordan jeg har opfattet det.....

>> nu er det jo sådan at hun ike har været på stranden i flere år, så
>> det har hun slet ikke belæg for at vurdere ud fra svarene... det
>> kræver at hun tager afsted....
>
> Det er et godt argument for slet ikke at spørge.

bullshit...... hun blev jo netop spurgt....

>> jeg mener at dem der ikke kan det, bør undlade at kigge hvis det er,
>
> Hvilket stadig ikke besvarer det stillede spørgsmål.

jo det gør, det er bare ikke det svar du vil have....

>> og ellers vælge deres ord med omhu og empati.....
>
> Igen: Man kan ikke have empati for mennesker, man ikke kender, og man
> kan ikke vælge sine ord med omhu uden kriterier for det. Personligt
> tager jeg ethvert spørgsmål for pålydende og svarer så ærligt som
> muligt.

og i samme omgang plejer du skam at udvise empati i dit svar..... eller
mener du virkelig at du bare kaster dine tanker ned på tastaturet uden tanke
for hvordan det bliver modtaget? så læser jeg dig godt nok noget
forkert.....

> Hvornår begynder du selv at leve op til din egen holdning om empati
> og omhu?

jeg har udvist empati for dig mange gange, men du har aldrig ønsket at se
det....
og hvad jeg gør i mit virkelige liv kan du ikke vide et kvæk om ;)

>> hvem er det lige der udbeder sig empati?
>
> Dig!

ja netop..... og dermed er det IKKE helle der udbeder sig det, selvom det er
hende der måske har behovet....

--
Knus, Sabina, som har en skøn somalipige der savner et nyt hjem....
send mig en mail hvis du er interesseret ;)

---

Boerge Rahbech Jensen wrote:

> Hvordan kan man have empati for mennesker, man ikke kender personligt?
Og:
> Igen: Man kan ikke have empati for mennesker, man ikke kender,

Det mener jeg godt man kan. Det er faktisk især i forhold til mennesker man
ikke kender godt, at empatien er relevant. De fleste kan uden problemer have
indlevelsesevne og medfølelse med mennesker der står én nær. Mennesker man
kender godt og ved hvilke bevæggrunde de har for netop deres liv og
problemstillinger - det er let nok at have empati for dem.

Men hvad med den kollega man ikke har så meget med at gøre? Eller fjerne
familiemedlemmer, folk i bussen, ved lægen, hjemløse osv.? Kan man ikke føle
empati i forhold til dem? Det mener jeg godt man kan.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4124d11c$0$25966$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> Men hvad med den kollega man ikke har så meget med at gøre? Eller fjerne
> familiemedlemmer, folk i bussen, ved lægen, hjemløse osv.? Kan man ikke
føle
> empati i forhold til dem? Det mener jeg godt man kan.
>
Og i mangel af empati er der jo altid almindelig høflighed.

Per V.

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4124d11c$0$25966$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> Det mener jeg godt man kan. Det er faktisk især i forhold til mennesker
man
> ikke kender godt, at empatien er relevant.

Det er muligt, den er relevant, men det kræver mere end et enkelt indlæg i
et forum på internettet at kende skribentens baggrund og dermed baggrunden
for indlægget.

> Men hvad med den kollega man ikke har så meget med at gøre? Eller fjerne
> familiemedlemmer, folk i bussen, ved lægen, hjemløse osv.? Kan man ikke
føle
> empati i forhold til dem? Det mener jeg godt man kan.

Efter min mening skal man være meget forsigtig med at trække sine
forestillinger ned over mennesker, man højest kender overfladisk. Der kan
være hundredvis af forskellige forudsætninger, man ikke har kendskab til og
heller ikke kan forestille sig.

For eksempel er det nemt at have ondt af en hjemløs, men måske trives
vedkommende bedst under åben himmel, fordi vedkommende vil føle sig spærret
inde i en bolig. I lægens venteværelse vil nogle af de ventende måske
modtage et godt budskab fra lægen eller venter måske på en raskmelding,
fjernelse af sting etc.

Med venlig hilsen
Børge

---

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> Det er muligt, den er relevant, men det kræver mere end et enkelt
> indlæg i et forum på internettet at kende skribentens baggrund og
> dermed baggrunden for indlægget.

Måske, måske ikke. Netop det faktum at man ikke kender vedkommende bør gøre
at man ikke drager forhastede konklusioner.

>> Men hvad med den kollega man ikke har så meget med at gøre? Eller
>> fjerne familiemedlemmer, folk i bussen, ved lægen, hjemløse osv.?
>> Kan man ikke føle empati i forhold til dem? Det mener jeg godt man
>> kan.
>
> Efter min mening skal man være meget forsigtig med at trække sine
> forestillinger ned over mennesker, man højest kender overfladisk. Der
> kan være hundredvis af forskellige forudsætninger, man ikke har
> kendskab til og heller ikke kan forestille sig.
>
> For eksempel er det nemt at have ondt af en hjemløs, men måske trives
> vedkommende bedst under åben himmel, fordi vedkommende vil føle sig
> spærret inde i en bolig. I lægens venteværelse vil nogle af de
> ventende måske modtage et godt budskab fra lægen eller venter måske
> på en raskmelding, fjernelse af sting etc.

Præcis. Og netop det at der kan være 1000 årsager til en given situation bør
gøre at man ikke drager forhastede konklusioner.

Venligst Anita

---

In article <4124d11c$0$25966$ba624c82@nntp03.dk.telia.net>,
anita@*SLET*stofanet.dk says...
> Det mener jeg godt man kan. Det er faktisk især i forhold til mennesker man
> ikke kender godt, at empatien er relevant. De fleste kan uden problemer have
> indlevelsesevne og medfølelse med mennesker der står én nær. Mennesker man
> kender godt og ved hvilke bevæggrunde de har for netop deres liv og
> problemstillinger - det er let nok at have empati for dem.
>
> Men hvad med den kollega man ikke har så meget med at gøre? Eller fjerne
> familiemedlemmer, folk i bussen, ved lægen, hjemløse osv.? Kan man ikke føle
> empati i forhold til dem? Det mener jeg godt man kan.

Er det empati for dem? Er det ikke for sig selv et sted?

"Hun mistede et barn. Stakkels hende (tænk hvis det havde været mig!)

---

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1b9efc0b9e65b0b498acba@nntp2.usenetserver.com...
> In article <4124d11c$0$25966$ba624c82@nntp03.dk.telia.net>,
> anita@*SLET*stofanet.dk says...
> > Det mener jeg godt man kan. Det er faktisk især i forhold til mennesker
man
> > ikke kender godt, at empatien er relevant. De fleste kan uden problemer
have
> > indlevelsesevne og medfølelse med mennesker der står én nær. Mennesker
man
> > kender godt og ved hvilke bevæggrunde de har for netop deres liv og
> > problemstillinger - det er let nok at have empati for dem.
> >
> > Men hvad med den kollega man ikke har så meget med at gøre? Eller fjerne
> > familiemedlemmer, folk i bussen, ved lægen, hjemløse osv.? Kan man ikke
føle
> > empati i forhold til dem? Det mener jeg godt man kan.
>
> Er det empati for dem? Er det ikke for sig selv et sted?
>
> "Hun mistede et barn. Stakkels hende (tænk hvis det havde været mig!)

Som før nævnt: Hvis man manipulerer sproget lidt, kan man gøre alt til
egoisme. Og altomfattende begreber er filosofisk meningsløse, fordi man så
blot bliver nødt til at opfinde nye underbegreber.

Per v.
>

---

PerX ... wrote:
>> Men hvad med den kollega man ikke har så meget med at gøre? Eller
>> fjerne familiemedlemmer, folk i bussen, ved lægen, hjemløse osv.?
>> Kan man ikke føle empati i forhold til dem? Det mener jeg godt man
>> kan.
>
> Er det empati for dem? Er det ikke for sig selv et sted?
>
> "Hun mistede et barn. Stakkels hende (tænk hvis det havde været mig!)

Er det ikke præcis hvad empati/indlevelsesevne går ud på?

Hvor må det være forfærdigt for dette menneske at være i denne situation.
Hvis det var mig ville jeg være meget ked af det og have det meget dårligt.
Netop fordi man (nogenlunde) kan sætte sig i vedkommendes sted, kan man føle
med vedkommende. Eller er jeg galt på den?

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:413ccf60$0$8690$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

> Hvor må det være forfærdigt for dette menneske at være i denne situation.
> Hvis det var mig ville jeg være meget ked af det og have det meget
dårligt.
> Netop fordi man (nogenlunde) kan sætte sig i vedkommendes sted, kan man
føle
> med vedkommende. Eller er jeg galt på den?

Det store problem er ofte, at empatien bygger på forestillinger om en anden
person, som sagtens kan være forkerte.

Med venlig hilsen
Børge

---

Boerge Rahbech Jensen wrote:

>> Hvor må det være forfærdigt for dette menneske at være i denne
>> situation. Hvis det var mig ville jeg være meget ked af det og have
>> det meget dårligt. Netop fordi man (nogenlunde) kan sætte sig i
>> vedkommendes sted, kan man føle med vedkommende. Eller er jeg galt
>> på den?
>
> Det store problem er ofte, at empatien bygger på forestillinger om en
> anden person, som sagtens kan være forkerte.

Hvilket var grunden til at jeg skrev "nogenlunde". Hvis de forestillinger
man gør sig er totalt forkerte, vil jeg netop mene at man ikke besider
empatien.

Venligst Anita

---

In article <413ccf60$0$8690$ba624c82@nntp04.dk.telia.net>,
anita@*SLET*stofanet.dk says...
> PerX ... wrote:
> >> Men hvad med den kollega man ikke har så meget med at gøre? Eller
> >> fjerne familiemedlemmer, folk i bussen, ved lægen, hjemløse osv.?
> >> Kan man ikke føle empati i forhold til dem? Det mener jeg godt man
> >> kan.
> >
> > Er det empati for dem? Er det ikke for sig selv et sted?
> >
> > "Hun mistede et barn. Stakkels hende (tænk hvis det havde været mig!)
>
> Er det ikke præcis hvad empati/indlevelsesevne går ud på?

Det ved jeg ikke - det er det måske.

> Hvor må det være forfærdigt for dette menneske at være i denne situation.
> Hvis det var mig ville jeg være meget ked af det og have det meget dårligt.
> Netop fordi man (nogenlunde) kan sætte sig i vedkommendes sted, kan man føle
> med vedkommende. Eller er jeg galt på den?

Hm.. næ, det er vel meget rigtig. (Det forklarer måske hvorfor jeg er
ret ligeglad med balladen i rusland)

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:cflamg$1kja$1@news.cybercity.dk...

> det er 100% et spørgsmål om måden det bliver formidlet på....

Og det er 100% et spørgsmål om måden det bliver forstået på...

Der skal to til tango... og to til misforståelser...

Når et udsagn bliver taget ilde op af modtageren kan det mange gange skyldes
modtagerens ringe menneskekundskab.

M.v.h.

Paul

---

Paul wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:cflamg$1kja$1@news.cybercity.dk...
>
>> det er 100% et spørgsmål om måden det bliver formidlet på....
>
> Og det er 100% et spørgsmål om måden det bliver forstået på...
>
> Der skal to til tango... og to til misforståelser...
>
> Når et udsagn bliver taget ilde op af modtageren kan det mange gange
> skyldes modtagerens ringe menneskekundskab.

nogle gange ja, men der er også visse tilfælde hvor de udsagn der bliver
fremlagt er så grove at de absolut ikke henvender sig i samme tone, og så er
det altså formidlingen den er gal med....

som feks når man spørger efter folks holdning til en bestemt ting, og så
bliver mødt af udtryk for foragt og ubehag over at man er bygget som man nu
engang er....
--
Knus, Sabina, som har en skøn somalipige der savner et nyt hjem....
send mig en mail hvis du er interesseret ;)

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:cfm1r0$2aoh$1@news.cybercity.dk...

> som feks når man spørger efter folks holdning til en bestemt ting, og så
> bliver mødt af udtryk for foragt og ubehag over at man er bygget som man
nu
> engang er....

I så fald er det oftest ment som et ærligt, konstaterende svar. Hvis man
ikke kan lide svarene, bør man nok ikke spørge.

Med venlig hilsen
Børge

---

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:cfm1r0$2aoh$1@news.cybercity.dk...
>
>> som feks når man spørger efter folks holdning til en bestemt ting,
>> og så bliver mødt af udtryk for foragt og ubehag over at man er
>> bygget som man nu engang er....
>
> I så fald er det oftest ment som et ærligt, konstaterende svar. Hvis
> man ikke kan lide svarene, bør man nok ikke spørge.

det kan godt være det er ment sådan, men det retter ikke op på den manglende
empati og medfølelse som det skriger af.....
--
Knus, Sabina, som har en skøn somalipige der savner et nyt hjem....
send mig en mail hvis du er interesseret ;)

---

In article <cflamg$1kja$1@news.cybercity.dk>, sabina@mandezonen.dk
says...
> Knus, Sabina, som har en skøn somalipige der savner et nyt hjem....
> send mig en mail hvis du er interesseret ;)

Er det lidt som at få en kattekilling eller hva? :)

---

PerX ... wrote:
> In article <cflamg$1kja$1@news.cybercity.dk>, sabina@mandezonen.dk
> says...
>> Knus, Sabina, som har en skøn somalipige der savner et nyt hjem....
>> send mig en mail hvis du er interesseret ;)
>
> Er det lidt som at få en kattekilling eller hva? :)

ikke helt.... en voksen kat ;) men smid mig en mail om det hvis det er,
istedet for ar bruge denne gruppe ;)

--
Knus, Sabina, som har en skøn somalipige der savner et nyt hjem....
send mig en mail hvis du er interesseret ;)

---

In article <cfm6go$2eoi$1@news.cybercity.dk>, sabina@mandezonen.dk
says...
> PerX ... wrote:
> > In article <cflamg$1kja$1@news.cybercity.dk>, sabina@mandezonen.dk
> > says...
> >> Knus, Sabina, som har en skøn somalipige der savner et nyt hjem....
> >> send mig en mail hvis du er interesseret ;)
> >
> > Er det lidt som at få en kattekilling eller hva? :)
>
> ikke helt.... en voksen kat ;) men smid mig en mail om det hvis det er,
> istedet for ar bruge denne gruppe ;)

Jeg har ikke noget at sige der ikke kan siges her :)

(Dvs, det har man jo altid, men det siger jeg så slet ikke ;)

---

PerX ... <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote in message news:<MPG.1b88aebf1dec301d98ac0b@news.usenetserver.com>...
> In article <cflamg$1kja$1@news.cybercity.dk>, sabina@mandezonen.dk
> says...
> > Knus, Sabina, som har en skøn somalipige der savner et nyt hjem....
> > send mig en mail hvis du er interesseret ;)
>
> Er det lidt som at få en kattekilling eller hva? :)

Ja, hvor gammel er den kattekilling egentlig :)

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message
news:411e1045$0$235$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Hvad er der galt med ærlighed, når man prøver at besvare spørgsmål, man
> bliver stillet?

Uhadadada, det går slet ikke. Her i landet hylder vi det princip, at man
skal sige ét og tænke noget andet.

> Det er mildt sagt ikke populært at fortælle helt ærligt, at man ikke kan
> lide at kigge på overvægtige mennesker på stranden, eller man finder
> bi-seksuelle og homoseksuelle "unormale".

Nej, så bliver man bare betegnet som "overfladisk", umoden og hvad-ved-jeg.

> Det undrer mig ikke mindst, fordi min erfaring er, at selv en ubehagelig
> sandhed er bedre end en usikkerhed over, at det, velmenende mennesker
siger,
> ikke svarer til deres adfærd. For eksempel nytter det nok ikke så meget,
at
> en overvægtig person forsøges opmuntret med de rigtige ord, hvis
vedkommende
> oplever, at andre mennesker kigger den anden vej. I så fald kan den
> overvægtige person få svært ved at finde ud af, om det er indbildning, at
> andre mennesker kigger den anden vej. Hvis man konfronteres med sandheden,
> er en tvivl afklaret, og man kan konfrontere sandheden f.eks. ved at
> overbevise sig selv om, at andre mennesker ikke skal bestemme, om man vil
> tage til stranden, eller hvad man nu har lyst til

Børge, du er min ven. Jeg er 100% enig i ovenstående. Problemet er, at de
fleste er konfliktsky ud over alle grænser, så man er villig til at påstå
hvad som helst for at undgå den ubehagelige sandhed.

> Det bliver først svært, hvis man skal gøre sig forestillinger om
spørgernes
> baggrund etc., før man besvarer spørgsmålene, og prøve at udtænke et svar,
> som spørgeren gerne vil høre. Det er især svært i et offentligt
debatforum,
> hvor man ikke kender de andre debattører særlig godt.

Så derfor er der kun én vej: Snak frit fra leveren.

> For lige at gøre indlægget lidt off-topic, vil jeg påpege, at det også er
> svært at etablere et forhold, der kan udvikle sig til et parforhold, hvis
> man tilpasser sin adfærd og sit ordvalg til modpartens forventede
> forventninger (ja, det blev kryptisk). Modparten vil nok hurtigt opdage
det,
> finde det uærligt og kunstigt - og forsvinde.

Hvorfor tror du, vi oplever så mange skilsmisser og brudte parforhold i
dette land? Prøv at spørge alle de ååhhh så politisk korrekte skribenter i
nærværende gruppe, hvor mange brudte forhold de har på samvittigheden.

--
-Jens B.

www.fotolog.dk - Min personlige fotodagbog på nettet

---

In article <cflcg3$1m8e$1@news.cybercity.dk>, bruun_jens@hotmail.com
says...
> Hvorfor tror du, vi oplever så mange skilsmisser og brudte parforhold i
> dette land? Prøv at spørge alle de ååhhh så politisk korrekte skribenter i
> nærværende gruppe, hvor mange brudte forhold de har på samvittigheden.

Og hvorfor er der så mange som syntes du er et ondt og dårligt menneske?
Fordi du ikke har lært at vise hensyn til andre.

---

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote in message
news:MPG.1b88b0bad1f6120998ac0c@news.usenetserver.com...

> Og hvorfor er der så mange som syntes du er et ondt og dårligt menneske?
> Fordi du ikke har lært at vise hensyn til andre.

Det bider ikke på mig, PerX. De mennesker, der betyder noget for mig, ser
mig ikke som et ondt og dårligt menneske. Hvad du og andre anonyme hyklere
på usenet synes, rager mig en høstblomst, men det havde du vel på
fornemmelsen?

--
-Jens B.

---

In article <cfmvv6$2uuq$1@news.cybercity.dk>, bruun_jens@hotmail.com
says...
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote in message
> news:MPG.1b88b0bad1f6120998ac0c@news.usenetserver.com...
>
> > Og hvorfor er der så mange som syntes du er et ondt og dårligt menneske?
> > Fordi du ikke har lært at vise hensyn til andre.
>
> Det bider ikke på mig, PerX. De mennesker, der betyder noget for mig, ser
> mig ikke som et ondt og dårligt menneske.

Jo det gør de jo nok. Du forstår det bare ikke.

> Hvad du og andre anonyme hyklere

Jeg er hverken anonym eller hykler. Så det kan ikke være mig du omtaler.

> på usenet synes, rager mig en høstblomst, men det havde du vel på
> fornemmelsen?

Dvs, du kan ikke bidrage med noget brugbart. Ok, så sætter jeg dig lige
i filteret så jeg ikke kommer til at spilde tid på dig fremover.

---

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote in message
news:MPG.1b899a198a067cb098ac14@news.usenetserver.com...

> Dvs, du kan ikke bidrage med noget brugbart. Ok, så sætter jeg dig lige
> i filteret så jeg ikke kommer til at spilde tid på dig fremover.

Uhadadada. Du kunne ikke smide mig i dit filter uden at skulle annoncere det
for den ganske verden. Du er en opblæst, selvhøjtidelig narrøv, PerX, og du
kan rende mig noget så grusomt med dit såkaldte filter.

--
-Jens B.

---

Boerge Rahbech Jensen skrev:

> Hvad er der galt med ærlighed, når man prøver at besvare spørgsmål,
> man bliver stillet?

Det er der intet galt i.

> Det er mildt sagt ikke populært at fortælle helt ærligt, at man ikke
> kan lide at kigge på overvægtige mennesker på stranden, eller man
> finder bi-seksuelle og homoseksuelle "unormale".

Det er jo upolitisk korrekt - noget mange går ufattelig klamt meget op i.

> forventninger (ja, det blev kryptisk). Modparten vil nok hurtigt opdage
> det, finde det uærligt og kunstigt - og forsvinde.

Enig. Ærlig fra dag 1 så ved ens partner hvad han/hun har at gøre med.

--
Martin Johansen [6000]
http://tuxx.dk - "Carpe Aptenodytes!"
Mandrake Linux 9.2 med Fluxbox 0.9.6devel
Registered Linux User # 301406 (http://counter.li.org)

---

In article <pan.2004.08.14.16.00.18.965840@website.tuxx.dk>,
visit_my@website.tuxx.dk says...
> Boerge Rahbech Jensen skrev:
>
> > Hvad er der galt med ærlighed, når man prøver at besvare spørgsmål,
> > man bliver stillet?
>
> Det er der intet galt i.
>
> > Det er mildt sagt ikke populært at fortælle helt ærligt, at man ikke
> > kan lide at kigge på overvægtige mennesker på stranden, eller man
> > finder bi-seksuelle og homoseksuelle "unormale".
>
> Det er jo upolitisk korrekt - noget mange går ufattelig klamt meget op i.

Nej, det politiske er fucking lige meget. Det SÅRER andre mennesker -
det er der nogen som går meget op i.

---

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1b88b0e726de858198ac0d@news.usenetserver.com...

> Nej, det politiske er fucking lige meget. Det SÅRER andre mennesker -
> det er der nogen som går meget op i.

Underligt nok synes det mest at være andre end dem, der har ret til at føle
sig såret, der går mest op i det.

Dem, der har ret til at føle sig såret, er efter min mening dem, de
bemærkninger, der kan virke såret, direkte handler om.

Med venlig hilsen
Børge

---

In article <411e1045$0$235$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
brahbech@post8.tele.dk says...
> Jeg ved egentlig ikke, om denne tråd hører mest til dk.livssyn eller
> dk.snak.seksualitet.
>
> Hvad er der galt med ærlighed, når man prøver at besvare spørgsmål, man
> bliver stillet?

Ja det undre jeg mig osse over i mange år. Men det er vel egentlig fordi
vi generelt ikke ønsker ærlighed, vi vil hellere have den beroligende
løgn.

En ting jeg syntes de har gentaget herinde er at rigtige venner siger
sanheden - så er det vel underforstået at alle andre ikke gør det, Og
det er vel også rarest.

> Det er mildt sagt ikke populært at fortælle helt ærligt, at man ikke kan
> lide at kigge på overvægtige mennesker på stranden, eller man finder
> bi-seksuelle og homoseksuelle "unormale".

Men det er jo heller ikke så produktivt eller rart, at folk har "ret"
til at mene det er jo irrelevant - så skulle man måske hellere tale om
noget man kunne lide.

>
> For lige at gøre indlægget lidt off-topic, vil jeg påpege, at det også er
> svært at etablere et forhold, der kan udvikle sig til et parforhold, hvis
> man tilpasser sin adfærd og sit ordvalg til modpartens forventede
> forventninger (ja, det blev kryptisk). Modparten vil nok hurtigt opdage det,
> finde det uærligt og kunstigt - og forsvinde.


Det er måske det der kan være afslappende i rigtige forhold: At man her
ikke behøver spille.

---

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> Hvad er der galt med ærlighed, når man prøver at besvare spørgsmål,
> man bliver stillet?

Intet.

> Det er mildt sagt ikke populært at fortælle helt ærligt, at man ikke
> kan lide at kigge på overvægtige mennesker på stranden, eller man
> finder bi-seksuelle og homoseksuelle "unormale".

Jo, det er helt okay at sige det, hvis det er sådan man har det. Men man
behøver jo ikke gå hen til hver eneste bøsse eller overvægtige man møder og
fortælle dem om sin foragt. Men bliver man spurgt direkte synes jeg ikke man
bør lyve, men fortælle sandheden på en pæn og ordentlig måde.

> Det undrer mig ikke mindst, fordi min erfaring er, at selv en
> ubehagelig sandhed er bedre end en usikkerhed over, at det,
> velmenende mennesker siger, ikke svarer til deres adfærd.

Absolut. Men det er jo ikke altid at man kan aflæse sandheden i folks
adfærd. Personligt foretrækker jeg til enhver tid at få ren besked, hvis
nogle har et problem med mig eller noget jeg har sagt eller gjort. Hvis jeg
intet får at vide, har jeg heller ingen chance for at forbedre mig i forhold
til dette.

> Modparten vil nok hurtigt opdage det, finde det uærligt og kunstigt -
> og forsvinde.

Enig. Men kommer længst med ærlighed, også i parforholdet.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4124ce7d$0$25980$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> Jo, det er helt okay at sige det, hvis det er sådan man har det. Men man
> behøver jo ikke gå hen til hver eneste bøsse eller overvægtige man møder
og
> fortælle dem om sin foragt.

Foragt? De fleste homoseksuelle og overvægtige kender nok udmærket deres
situation. Derfor kan man vise mest foragt ved at vise særlige hensyn, som
antyder, at man ikke tror, de kan tåle at høre sandheden.

> Men bliver man spurgt direkte synes jeg ikke man
> bør lyve, men fortælle sandheden på en pæn og ordentlig måde.

Hvem skal vurdere, om måden, man siger noget på, er "pæn og ordentlig"?

> Absolut. Men det er jo ikke altid at man kan aflæse sandheden i folks
> adfærd.

Min opfattelse er tværtimod, at adfærd er en bedre indikator end ord, hvis
afvigelsen mellem det, man siger, og det, man gør, er for stor.

> Personligt foretrækker jeg til enhver tid at få ren besked, hvis
> nogle har et problem med mig eller noget jeg har sagt eller gjort.

Det vil jeg også, men det har ikke meget med sagen at gøre. Det, jeg finder
problematisk, er, hvis det, man siger, er i modstrid med det, man gør. Et
eksempel kan være, at man fortæller et andet menneske, at man gerne vil være
sammen med vedkommende, men alligevel finder en undskyldning for at melde
afbud hver gang, muligheden foreligger. Jeg kan ikke selv sige mig fri for
at have gjort netop det, og har selv oplevet det fra min mor, som aldrig er
kommet, når jeg har inviteret hende, selvom hun engang sagde, at hun da
gerne ville besøge mig.

Med venlig hilsen
Børge