/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Hedningemissionen
Fra : Per Rønne


Dato : 16-07-04 07:29

I dagens Kristeligt Dagblad kan man læse om kristne som tager det
kristne missionsbudskab alvorligt, i stedet for at bralre op om at Gud
kun eksisterer i den menneskelige fantasi:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirkeogtro/artikel:aid=221789

Fra Kristeligt Dagblad

200 muslimer på kristen sommerlejr
TRO I SOMMERLANDET: Religiøs rodløshed får muslimer fra Iran og
Afghanistan til at søge et kristent fællesskab med deres landsmænd

Af Johanne Duus Hornemann

På en skole i Vejles bakkede landskab er op mod 200 muslimer i denne uge
samlet til Den Iranske Kirkes missionskonference.

Konferencens formål er at give søgende muslimer mulighed for at høre
noget om kristendommen.

- De folk, der kommer her, føler sig ikke helt tilpas med islam og
tørster efter at finde den sande Gud. De fleste af dem er flygtninge
eller indvandrere fra Iran og Afghanistan, og de har i deres
oprindelsesland ikke haft mulighed for at stifte bekendtskab med
kristendommen, siger konferencens arrangør, Massoud Fouroozandeh, der
til daglig er præst i Den Iranske Kirke i Danmark og studerer teologi på
Aarhus Universitet.

- Formålet er at komme ud med evangeliet og kærlighedsbudskabet til så
mange mennesker som muligt, og det er nu andet år i træk, vi holder en
sommerkonference, siger han.

Hver dag er der to gudstjenester, og om eftermiddagen og aftensen er der
planlagt seminarer for deltagerne. Seminarernes indhold spænder vidt
lige fra kristendommens indhold til, hvordan man er en god borger i det
samfund, man lever i. Og Massoud Fouroozandeh oplever en positiv
stemning blandt deltagerne.

- Folk med problemer i familien finder kærligheden igen, og dem, der
ikke har kunnet finde trøst i islam, finder meningen med livet, siger
han.

Flere græder over budskabet

23-årige Mira Grandløse konverterede fra islam til kristendommen, da hun
var 16 år. Hun er med på konferencen som tolk, og det job fører mange
samtaler om det kristne budskab med sig. Hun oplever, at de fleste
deltageres møde med kristendommen er meget positivt.

- Mange af dem, der på forhånd ikke kendte noget til Bibelen eller dens
indhold, siger, at mødet med Jesus var det, de ledte efter i deres
religiøse liv, og ved hver gudstjeneste ser jeg flere, der græder. Ikke
af sorg, men fordi budskabet berører dem dybt, siger hun.

At så mange iranere samles om kristendommen kommer ikke bag på imamen
Fatih Alev.

- De fleste iranere i Danmark anses af andre muslimer for at være
ateister. Mange af dem tager afstand fra det iranske præstestyre, og
derfor har de svært ved at forlige sig med islam. Men som så mange andre
mennesker søger iranere også efter spiritualitet og leder efter svar på
livets spørgsmål, og så er det nærliggende for dem at søge andre steder
hen, siger han og fortsætter:

- Hvis man ikke synes, at islam giver de svar, man søger, så mener jeg
ikke, man er muslim. Derfor vil jeg heller ikke kalde deltagerne på
konferencen for muslimer.

Men Mira Grandløse er ikke enig. Hun mener, at det ligger i den iranske
kultur, at der findes en Gud. Efter hendes opfattelse er det kun meget
få, der ikke er religiøse.

- Iranere er meget lidenskabelige, og de tillader sig at lægge følelser
i deres tro. Folk beder og brænder for frelsen, og det er det, de fleste
er her for, siger hun.

duus@kristeligt-dagblad.dk

kristeligt-dagblad.dk.

Lagt på nettet den 16. juli 2004 kl. 00:00


--
Per Erik Rønne

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408871
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste