---

Jeg vil gerne diskutere afdragsfri lån udfra en teoretisk vinkel, men jeg er
bare en fyr på 20 og jeg ved ikke så meget om økonomi endnu. Jeg har gjort
mig forskellige tanker omkring denne finansieringsform.. der er ikke rigtig
system i mine tanker så jeg vil prøve at liste nogle fragmenterede
udsagn op her nedenunder. Jeg håber de vil give anledning til en spændende
diskussion om fordele, ulemper og samfundsmæssige/økonomiske følger af
afdragsfri lån.
Jeg er ikke nogen økonomisk ørn, men jeg håber lidt på engang at blive det,
og jeg er derfor osse interesseret i at høre om det ganske simpelt er
korrekt det jeg skriver..

1) Når jeg sætter mig ned og bruger min fornuft fremstår afdragsfri lån, som
noget der hurtigt kan blive en tikkende bombe under et allerede oppustet
boligmarked. Jeg er bange for at boblen skal sprænge(lidt a la dot com
krisen). Vil den
sprænge? hvorfor? Vil den ikke sprænge?

2) Et almindeligt annuitetslån kan fåes til en bedre rente end et afdragsfri
lån, da risikoen ved et annuitetslån er lavere. Da man samtidig nedbringer
gælden, når man finansierer med annuitetslånet, må denne låneform være mere
hensigtsmæssig.

3) Fra investors synsvinkel... Hvordan står afdragsfri lån i forhold til
emner som tabsrisiko? Her
tænker jeg både på tabsrisiko ved lånets løbetid og når det skal
refinansieres.

4) Lad os sige at min mor + far finansierer et huskøb med et afdragsfri lån.
De bruger de frigivne penge på forbedringer i huset.(investeringer) Men da
huset skal sælges viser investeringerne i forbedringer sig at have været
dårlige investeringer, fordi fx kun 2/3 af udgifterne til det nye køkken
eller badeværelse bliver hentet hjem ved salget af huset. Hvordan påvirker
den slags begivenhedsforløb økonomien generelt?

5) Afdragsfri lån fører til en overophedning af økonomien.

6) En stigning i rådighedsbeløbet vil medføre øget inflation, hvis
samfundets produktionskapacitet er fuldt udnyttet. Hvis ikke den er fuldt
udnyttet, vil de typisk kun medføre vækst. Når produktionskapaciten er fuldt
udnyttet vil man så være i stand til - tidsnok - at kunne foretage de
nødvendige skridt, og hvilken rolle kan afdragsfri lån indtage i dette spil?

7) Hvis man optager afdragsfri lån og ikke sparer op, hvordan skal man så
betale gælden? De penge som bliver frigjort ved et lån vil skabe øget
aktivitet. I tilfælde af øget aktivitet vil samfundet være i stand til at
absorbere flere penge. Enhver stigning i pengeforsyningen vil bagefter
forekomme rigtig. Øget kredit synes (fejlagtigt) at retfærdiggøre mere
kredit, og i tider med reccession synes mindre kredit at retfærdigøre mindre
kredit. Der er altså en iboende ustabilitet i økonomien. Vi har altså en
økonomi der både kan køre sig selv af sporet pga positiv feedback og tilbage
på sporet pga negativ feedback...
Det var en lille konjunktur-teori..hehe.. men hvordan skal økonomien komme
tilbage på sporet via den negative feedback, hvis man ikke er i stand til at
nedbringe gælden? Her er måske noget af kernen af problemet.. det farlige
ved afdragsfri lån er at folk synes at opfatte det som en pengegave fra
banken, som de aldrig skal betale tilbage.. en slags abonnement på
likviditet..

8) Hvilken målgruppe mener du at afdragsfri lån henvender sig til?

Pyha.. Det blev en lang smøre.. men håber, at der er nogen som vil
kommentere det. Tak.

/Herb

---

Herbert Giulio Garonfolo <dont@write.me> wrote:

Jeg går generelt ud fra du at mener afdragsfrie realkreditlån.

> 1) Når jeg sætter mig ned og bruger min fornuft fremstår afdragsfri
> lån, som noget der hurtigt kan blive en tikkende bombe under et
> allerede oppustet boligmarked. Jeg er bange for at boblen skal
> sprænge(lidt a la dot com krisen). Vil den
> sprænge? hvorfor? Vil den ikke sprænge?

Det kan kun fremtiden vise. Jeg tror dog ikke at afdragsfrielån vil gøre
den store forskel her. Du skal snare kigge på renten og boligkøbernes
indkomster.

> 2) Et almindeligt annuitetslån kan fåes til en bedre rente end et
> afdragsfri lån, da risikoen ved et annuitetslån er lavere. Da man
> samtidig nedbringer gælden, når man finansierer med annuitetslånet,
> må denne låneform være mere hensigtsmæssig.

Du har kun højere rente på de afdragsfrie lån med fast rente. Hvis det
er et lån med variabel rente (F1-lån) er det samme rentesats, hvadenten
der betales afdrag eller ej.

Om det er økonomisk mere hensigtsmæssigt at betale afdrag på sit
realkreditlån eller ej afhænger af hvad du alternativt gør. Hvis
formålet med at optage et afdragsfrit realkreditlån er at afdrage
hurtigere på anden gæld, så må det samlet set betegnes som meget
fornuftigt, da renten på den anden gæld typisk er højere end renten på
realkreditlån. I virkeligheden kan man ikke konkludere voldsomt meget ud
fra at der bliver optaget en del afdragsfrie realkreditlån. Det er det
samlede afdrag på gæld/opsparing i hustanden som tæller.

Faktisk er det også økonomisk fordelagtigt at låne til sin
pensionsopsparing pga. skattereglerne. Det kan tale for at optage
afdragsfrie realkreditlån, og indskyde de sparede afdrag på en
pensionsordning. Igen: den samlede økonomi i hustanden tæller...

> 3) Fra investors synsvinkel... Hvordan står afdragsfri lån i
> forhold til emner som tabsrisiko? Her
> tænker jeg både på tabsrisiko ved lånets løbetid og når det skal
> refinansieres.

Gør ingen forskel. Sikkerheden for investorer af danske
realkreditobligationer er meget høj. Lån ydes kun inden for 80% af
ejendomsværdien, og der er store reserver (egenkapital) i
realkreditinstitutterne.

> 4) Lad os sige at min mor + far finansierer et huskøb med et
> afdragsfri lån. De bruger de frigivne penge på forbedringer i
> huset.(investeringer) Men da huset skal sælges viser
> investeringerne i forbedringer sig at have været dårlige
> investeringer, fordi fx kun 2/3 af udgifterne til det nye køkken
> eller badeværelse bliver hentet hjem ved salget af huset. Hvordan
> påvirker den slags begivenhedsforløb økonomien generelt?

I det første år betaler du typisk 1,3% af gælden i afdrag ved fast rente
og 2,5% i afdrag af gælden ved variabel rente. Det er ikke noget du få
hverken køkken eller bad for. Der er selvfølgelig altid risiko for at du
ikke får "investeringen" i et nyt køkken eller bad tilbage ved salg, men
det har ikke noget med afdragsfrie lån at gøre.

> 5) Afdragsfri lån fører til en overophedning af økonomien.

Det er småpenge vi taler om i det samlede billede.

> 6) En stigning i rådighedsbeløbet vil medføre øget inflation, hvis
> samfundets produktionskapacitet er fuldt udnyttet. Hvis ikke den er
> fuldt udnyttet, vil de typisk kun medføre vækst. Når
> produktionskapaciten er fuldt udnyttet vil man så være i stand til
> - tidsnok - at kunne foretage de nødvendige skridt, og hvilken
> rolle kan afdragsfri lån indtage i dette spil?

Ingen. Jeg mener helt klart at du overvurderer betydningen af de
afdragsfrie lån for den samlede økonomiske aktivitet i samfundet.

> 7) Hvis man optager afdragsfri lån og ikke sparer op, hvordan skal
> man så betale gælden? De penge som bliver frigjort ved et lån vil

Hvem siger at man skal betale gælden? Du kan også blive ved med at
betale renter. Sålænge værdien af ejendommen er større end gælden er det
ikke tvingende nødvendigt at afdrage på gælden. Problemet kan opstå hvis
huspriserne falder (men som sagt: du afdrager alligevel meget lidt i de
første par år), og når du om 10-15 år måske skal foretage en større
renovering af ejendommen. Hvis du har afdraget på gælden, vil der være
mere luft til at optage nye lån.

> 8) Hvilken målgruppe mener du at afdragsfri lån henvender sig til?

Alle, potentielt. Men det vil altid bero på en individuel vurdering om
det er hensigtsmæssigt at benytte sig af dem.

--
Jesper Lund

---

Afdragsfri lån er jo ikke en ny opfindelse... Det er jo ikke andet end en
kassekredit. Ydermere ydes lånene jo kun med sikkerhed i 80% af aktivers
værdi, så selvom man pludselig skulle se et generelt fald i boligpriser på
op til 20% vil der stadig være dækning for de afdragsfri realkreditlån.

Man kan komme galt afsted med afdragsfri realkreditlån under forskellige
forudsætninger, men ikke meget mere end man hidtil har kunnet komme galt
afsted med en finansiering, der er uhensigtsmæssig i forhold til ens økonomi
eller hvis ens økonomis forudsætninger pludselig ændrer sig.

../Anders