Min puddelterrier har altid været det, man kalder et utrolig godt
værtsdyr. Bevares - generelt er gæstfrihed en god ting - bare ikke,
når det handler om lopper. "Tiguvon" duede ikke - da såvel han som
vores Labradrortæve og en venindes hund samtidig blev syge af
præparatet, røg det ud af husapoteket.
Efterfølgende har jeg så "nøjedes med" at nedkæmpe lopperne, når de
var her. Hunden blev kæmmet og dernæst sprøjtet igennem med
"Frontline" - som min gamle nabo, Apoteker Mortensen, sagde, skulle
det svare til, at den havde været ude i et mellemsvært regnvejr
.
Desværre er han halvt ruhåret foxtrot, så pelsen er temmelig
vandskyende. Den del af hundens omgivelser, der ikke kunne komme i
vaskemaskinen (lidt Allugan i det ene rum i sæbeskuffen - ulovligt,
men effektivt), blev sprøjtet med "Absolut-D", og vi har haft lange,
loppefri perioder.
Vigtigst af alt - jeg har altid kunnet "tage lopperne" på ham -
faktisk var det en hel hyggestund, når jeg hentede tættekammen - han
elsker at blive friseret, men har sandt for dyden ikke ret meget pels,
så daglige hyggestunder på den konto ville være stærkt overdrevne,
hvis han også skal kunne holde varmen om vinteren.
Denne gang kunne jeg nærmest ikke kæmme ham, uden at han snappede!
Bevares, han er en ældre hund på 11 år og er sommetider en smule
"gnaven" - det har dyr efter min mening også - til en vis grad - lov
at blive med alderen. Fangede ikke noget levende, når jeg trods alt
"fik lov" - han blev sprayet igennem med Frontline. Det hjalp ikke!
Og her føler jeg mig dum! For nok havde min forrige hund
loppespytsallergi, som blev behandlet med prednisolon - men det fik
den i en tidlig alder - det faldt mig desværre ikke ind, at den
nuværende kunne få noget tilsvarende i en sen alder - ja, det er mig,
der er et kvaj, der burde formenes retten til at holde hund!
Der gik er par uger, hvor min lille hund totalt ændrede adfærd - og
jeg ikke havde set en levende loppe. Og jo, han kløede sig! Hunden
blev mere og mere aggressiv - slet ikke hans natur. Ind imellem
virkede han bare så ked, for han er af natur glad, fræk, positiv og
kontaktsøgende. I tankerne havde jeg s'gu reserveret plads på "Dyrenes
Mindelund" - kunne slet ikke finde ud af, hvad der foregik!
Nå - lang historie kortere: Det viste sig, at det ikke var alm.
allergi, men at lopperne denne gang havde lavet en regulær og meget
smertefuld betændelse i huden på hundens bagkrop. Jamen så tror da
F..., kræet ændrede adfærd - han turde jo nærmest ikke blive kælet
med!
Så han blev - iført en forsmædelig mundkurv - reverenter talt afloppet
på Bygholm Dyrehospital, fik et par gevaldige skud hhv. predinsolon og
sulfa. Sat i efterfølgende tabletbehabdling, som sluttede i går - har
allerede været helt "sig selv" igen i over en uge. Jeg - nej - VI er
lykkelige!!!
Nu kommer det triste: Prisen - godt 600 kroner - var slet ikke
horribel. Det var inklusive medicinsk behandling - både injektioner
og tabletter og såmænd også "Frontline" til yderligere to af de
forebyggende behandlinger, alle åbenbart bruger i vore dage - men ikke
jeg - kvaj - fordi jeg troede, det stadig vqr "Tiguvon", man brugte.
Jeg erkender blankt at have sovet i timen. Men også, at havde det ikke
været for min dyreeelskende kæreste med god økonomi, var Pluto nok
slet ikke kommet til dyrlæge!
Og jo, det var han nok. For ingen kan vel tåle at se dyr have det
dårligt, og gode dyrlæger laver vel betalingsordninger for fattigrøve?
Dette blot som en kommentar til, hvoror ikke allle kører til dyrlæge
klokken fire om morgenen - nogle af os har ikke råd. - Så skulle vi
ikke have dyr? Tjo, vi anskaffede dem måske netop i "bedre tider"...
Nåja, et par tanker inden nattelufteturen.
/Sus