---

Hej

Jeg har et ben, der vist har ligget i køleskabet en god uge for længe
til at jeg selv vil spise det. Men hvordan med Siri? De kan jo godt
tåle noget der har ligget gravet ned i jorden i umindelige tider, men
kan jeg trygt give hende det?

Mvh Trine

--
Nyhedsgrupper er ikke Jeopardy, svar efter spørgsmålet!

http://www.triane.dk, billig og god overnatning i Nordjylland
Spændende butik med stort udvalg i kurve og sæsonpynt

---

Trine Kornum Christiansen wrote:
> Hej
>
> Jeg har et ben, der vist har ligget i køleskabet en god uge for længe
> til at jeg selv vil spise det. Men hvordan med Siri? De kan jo godt
> tåle noget der har ligget gravet ned i jorden i umindelige tider, men
> kan jeg trygt give hende det?
>
> Mvh Trine

Hej Trine
Du kan rolig give din hund et gammelt ben du ikke selv vil spise.
Du skal tænke på hunden er et rovdyr og ådselsæder.
Hunden har ikke den samme tarmflora som os mennesker, så du kan roligt give
din hund pøsestykker der er blevet lidt klistret efter en uge i køleskabet
gamle pålægsrester osv. osv.
Dog kan det godt hænde at den kan få tynd mave, men det behøver ikke være
fordi, atvi syntes at det er blevet for gammelt, men fordi det er uvant
foder for hunden.
Hvis du bevæger dig rundt i naturen vil du også se at hunden æder gamle
harelort og ko/heste pærer, men for hunden er det en delikatesse.

--
M.V.H
Jimmy & Laika

---

"Trine Kornum Christiansen" <news@trinekc.dk> skrev i en meddelelse
news:u1xiwtrgb.fsf@trinekc.dk...
> Hej
>
> Jeg har et ben, der vist har ligget i køleskabet en god uge for længe
> til at jeg selv vil spise det. Men hvordan med Siri? De kan jo godt
> tåle noget der har ligget gravet ned i jorden i umindelige tider, men
> kan jeg trygt give hende det?
>
Det er jeg er ret overbevist om at du kan. Min egen Border Collie, Muggi,
har over årene fået mange ben og andre kødprodukter, som har været over
sidste salgsdato og han er da blevet 12 år uden at han tilsyneladende har
taget skade af det.

Apropos det der med ting der har været gravet ned. Jeg arbejdede for år
tilbage på en malkekvægsfarm i Australien. En aften under malkningen opdager
vi at der mangler en ko. Den viser at være skvattet død om ude på marken.
John, min chef, tog rendegraveren og gravede et godt dybt hul, skubbede den
døde ko ned i det og dækkede den med en god mtr. jord. Så gik der et par
gode varme (ca. 30 grader) sommerdage. Så var begge vores hyrdehunde (Border
Collier) væk. De plejede ellers altid at komme med det samme når man kaldte.
Men ikke den dag. Så vi tog motorcyklerne og kørte ud for at lede efter dem.
Efter en kort søgen fik vi kaldt den ene til os. Og han ledte os så hen til
den anden. Som vi i første omgang kun kunne se halen af. De to banditter
havde gravet sig ned til den døde ko og nu stod hun med hele overkroppen et
godt stykke inden i maven på det mildest talt ildelugtendende kadaver og
mæskede sig. Stanken var lige så slem som fluerne var mange. Der gik laaang
tid inden nogen af os havde lyst til at klappe hende....
Men siden dengang har jeg ikke rigtig troet på at kød kan blive for gammelt
og ulækkert til en hund.

mvh
Jesper