/ Forside / Karriere / Uddannelse / Undervisning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Undervisning
#NavnPoint
Nordsted1 2466
miritdk 1120
svendgive.. 884
ans 760
gert_h 695
Benjamin... 670
pifo 635
Uffe29 610
frieda 592
10  Balcanard 580
arbejdsløshed for lærere
Fra : Ukendt


Dato : 16-07-04 17:24

Er det rigtigt, at der generelt bliver mangel på arbejde for lærere.

Har hørt - herinde og fra venner - at folk har svært ved at blive ansat som
lærer pt., da der ikke er arbejde til dem

Michael Vinter



 
 
Christian Bohr-Halli~ (16-07-2004)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 16-07-04 18:00

"Vint" <ingen> posting:

>Har hørt - herinde og fra venner - at folk har svært ved at blive ansat som
>lærer pt., da der ikke er arbejde til dem

"herinde"?

I så fald virker det underligt, at man stadig har en
meritlærer-ordning.

Se http://www.dlf.org/sitemod/moduler/index.asp?pid=20820

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life.
--Unknown

Carsten Thrane (01-08-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Thrane


Dato : 01-08-04 08:40

Min erfaring er at der er laerere nok nu

Arbejdsgivere har altid tendens til at mene at
de mangler kvalificerede folk

og der er ikke BEHOV for merit-ordningen laengere paa den maade
men det er nok meget fair at opretholde den, da det maa
vaere paa sin plads at man kan opnaa undervisningskompetance
med cand mag(eller lignende), og visse seminariekurser
Det maa vaere et krav at meritterne har en hel universitets
uddannelse, eller naesten. Lidt studie her og der er ikke nok.

Hvis man bor i KBH kan man blive laerer paa aftenskole
Det er vaerd at overveje, gratis.


Jeg mener man burde uddanne lidt faere laerere, men saa til gengaeld
faa mere kvalitet ind i laereruddannelsen
Faget som helhed faar oeget kvalitet og status, hvis der kun uddannes
absolut dygtige.

Seminarierne burde maaske udbyde andre bachelorgrader, fx etfagsbacchelorgrader
i fx historie, eller dansk.
Det tror jeg ville blive meget populaere uddannelser
Hvis man saa ikke kommer ind paa laererstudiet, kan man tage
bachelorstudier isf

MVH Carsten Thrane

Per Rønne (01-08-2004)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 01-08-04 10:08

Carsten Thrane <cthrane@hotmail.com> wrote:

> Seminarierne burde maaske udbyde andre bachelorgrader, fx
> etfagsbacchelorgrader i fx historie, eller dansk.

Hvorfor ikke nøjes med de bachelorgrader, universiteterne allerede
udbyder? BA i historie. BA i dansk. Samlet studietid tre år på fuld tid.
Forskningsbaseret.
--
Per Erik Rønne

Carsten Thrane (01-08-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Thrane


Dato : 01-08-04 20:47

godt spoergsmaal
Seminarierne har brug for nye opgaver og stoerre studentermasse, men
alle seminariestuderende behoeves jo ikke at faa en laereruddannelse
Nogen kunne ligesaagodt faa en anden uddannelse
I andre lande udbyder colleges alle mulige slags uddannelser
saadan kan det ogsaa vaere i dk. Og det er jo ogsaa CVU tanken.
Der er brug for flere uddannelsespladser. De rigtige universiteter
optager ikke nok, og skal heller ikke optage flere. Hvis de rigtige
universiteter optager flere falder kvaliteten, saa er det bedre at
henvise nogle knapt saa forskningsorienterede studerende til en
collegebachelor isf. Det er ioerigt ogsaa nok billigere for samfundet.
Faar en danskstuderende afslag paa optagelse paa det rigtige
danskstudie paa et klassisk universitet, kan vedkommende soege ind paa
en seminariedanskbachelor isf, isf at begynde at samle point til kvote
2 osv.
Viser seminaristen stor kompetance kan han nok overfoeres til
universitetet.

OBS
Paa engelsk hedder et laererseminarium -> university college, beviset
er bachelor
Paa engelsk hedder gymnasium -> College nu om dage, eksamen hedder
a-levels
Paa engelsk er high school betegnelsen for ca 7-9 skoleaar

Forskningsbaseret undervisning:
Mange seminarieundervisere vil nok i fremtiden have gennemgaaet en PhD
Mange semninarielektorer foelger godt med i deres fag, og har ogsaa
tid i nomeringen til det.
Meget god dansk- og historieundervisning paa bachelorniveau behoeves
ikke at vaere topforskningsbaseret

MVH CT

Per Rønne (02-08-2004)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 02-08-04 04:29

Carsten Thrane <cthrane@hotmail.com> wrote:
> > Carsten Thrane <cthrane@hotmail.com> wrote:

> Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:

> > > Seminarierne burde maaske udbyde andre bachelorgrader, fx
> > > etfagsbacchelorgrader i fx historie, eller dansk.

> > Hvorfor ikke nøjes med de bachelorgrader, universiteterne allerede
> > udbyder? BA i historie. BA i dansk. Samlet studietid tre år på fuld tid.
> > Forskningsbaseret.

> godt spoergsmaal Seminarierne har brug for nye opgaver og stoerre
> studentermasse,

Har samfundet brug for at seminarierne udvider deres opgaver?

> men alle seminariestuderende behoeves jo ikke at faa en laereruddannelse
> Nogen kunne ligesaagodt faa en anden uddannelse

> I andre lande udbyder colleges alle mulige slags uddannelser
> saadan kan det ogsaa vaere i dk.

Det er jo fordi et »college« ikke betyder »[lærer]seminarium«:

The NEW OXFORD Dictionary of ENGLISH

college noun

1 an educational institution or establishment, in particular:n one
providing higher education or specialized professional or vocational
training: my brother wanted to go to college | I'm at college, studying
graphic design.

n (in Britain) any of a number of independent institutions within
certain universities, each having its own teaching staff, students, and
buildings.

n Brit. a private secondary school: [in names] Eton College.

n US a university offering a limited curriculum or teaching only to a
bachelor's degree.

n the teaching staff and students of such an institution considered
collectively: the college was shocked by his death.

2 an organized group of professional people with particular aims,
duties, and privileges: [in names] the Royal College of Physicians.

ORIGIN late Middle English: from Old French, from Latin collegium
'partnership, association', from collega 'partner in office', from col-
'together with' + legare 'depute'.

Kjærulf-Nielsen skriver:
college [´kålidzh] sb.
1. forsamling (fx electoral college valgforsamling)
2. a (univ.) college, kollegium
b læreanstalt;
(US. omtr.) universitet
• be at college (omtr.) studere
3. (US.)
a college [skole der giver videregående undervisning]
b fagskole (fx barber college)

Og Vinterberg & Bodelsen [dansk-engelsk]:
seminarium et -er

seminarium et -er
1. (for lærere) college of education;
(i USA) normal college (el. school);
teachers' college.
2. (katolsk præsteskole) seminary
===

Men generelt kan man ikke slutte fra land til land, og fra skolesystem
[primary vs secondary school] til skolesystem om hvor lærerne er
uddannet. Der kræves altså en anden uddannelse til lærere der underviser
i primary schol end der gør i »upper grammar school«; grammar school er
den engelske betegnelse for gymnasieskoler.

Kjærulf-Nielsen:
grammar school
1. (Brit.) (omtr.) latinskole; gymnasieskole
2. (US.) [om en vis del af grundskolen, esp. 5.-8. klasse]

> Og det er jo ogsaa CVU tanken.

> Der er brug for flere uddannelsespladser. De rigtige universiteter
> optager ikke nok, og skal heller ikke optage flere. Hvis de rigtige
> universiteter optager flere falder kvaliteten, saa er det bedre at
> henvise nogle knapt saa forskningsorienterede studerende til en
> collegebachelor isf. Det er ioerigt ogsaa nok billigere for samfundet.
> Faar en danskstuderende afslag paa optagelse paa det rigtige
> danskstudie paa et klassisk universitet, kan vedkommende soege ind paa
> en seminariedanskbachelor isf, isf at begynde at samle point til kvote
> 2 osv.
> Viser seminaristen stor kompetance kan han nok overfoeres til
> universitetet.

Og hvad mener du at en seminarieuddannet »bachelor« i dansk eller
engelsk så skal arbejde med?

> OBS
> Paa engelsk hedder et laererseminarium -> university college,

Nej. Et universitet består af flere /colleges/, som er steder hvor
studenterne både bor og bliver undervist. Eksempel Saint Magdalen
College, som udgør en del af University of Oxford.

> beviset er bachelor

Men normal studieaktivitet bliver man i England bachelor efter tre år.

> Paa engelsk hedder gymnasium -> College nu om dage, eksamen hedder
> a-levels

Nej, men nogle /secondary schools/ bliver kaldet /colleges/. Eksempelvis
Eton College og Oxford College.

Men betegnelserne og opdelingerne varierer fra land til land. Her fire
eksempler fra New Zealand:

Et collge:
http://waicol.co.nz/uniforms.html#snrboys

En »high school«:
http://www.hornby.school.nz/

En »grammar school«:
http://www.takapuna.school.nz/web/aboutus/prospectus/index.html

En »school«:
http://www.kristin.school.nz/kristin/index.asp

I UK hedder eksamen A-levels [S-levels], i NZ Bursary Examination.
Betegnelserne er ganske simpelt forskellige fra land til land, og det
normale er i øvrigt nivaeudeling i skolerne [upper, middle, lower set].

> Paa engelsk er high school betegnelsen for ca 7-9 skoleaar

Nej, men i USA er [senior] high school betegnelsen for 9.-12. skoleår.
Junior high schol for 5.-8. skoleår. I andre lande bruges betegnelsen
hyppigt om /secondary schools/ for de 11-19 årige. Som afsluttes med 12.
eller 13. klasse [NZ kører også med 14. klasse for dem der mangler fag
til at starte på universitetet].

I USA er systemet relativt vel defineret:
Elementary school. 1-4. klasse.
Middle [eller junior high] school. 5.-8. klasse.
[Senior] high school. 9.-12. klasse.

Men ses på den engelsktalende verden som helhed, er der en større
forvirring. Alene om skolen afsluttes med 12. eller 13. klasse er
forskelligt fra land til land, og i England har man på secondary schools
forms 1-6, hvor form 6 tager to år. I New Zealand er Sixth Form så
opdelt i to: Sixth Form og Seventh Form, og Seventh Form kaldes så for
13. klasse.

> Forskningsbaseret undervisning:
> Mange seminarieundervisere vil nok i fremtiden have gennemgaaet en PhD
> Mange semninarielektorer foelger godt med i deres fag, og har ogsaa
> tid i nomeringen til det.
> Meget god dansk- og historieundervisning paa bachelorniveau behoeves
> ikke at vaere topforskningsbaseret
--
Per Erik Rønne

Christian Bohr-Halli~ (03-08-2004)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 03-08-04 05:10

cthrane@hotmail.com (Carsten Thrane) posting:

>Viser seminaristen stor kompetance kan han nok overfoeres til
>universitetet.

Der har været gjort forsøg med en "lærerbachelor" på universiteterne
i Danmark. Det var/er vist ikke den store succes mht. optag. Mener
den er nedlagt igen på både KU og RUC - jeg er i hvert fald ikke
stødt på lærerbachelor-studerende sidstnævnte sted.

Se i øvrigt http://www.magisterbladet.dk/sw1612.asp

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life.
--Unknown

Carsten Thrane (03-08-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Thrane


Dato : 03-08-04 16:10

> Der har været gjort forsøg med en "lærerbachelor" på universiteterne
> i Danmark. Det var/er vist ikke den store succes mht. optag. Mener
> den er nedlagt igen på både KU og RUC - jeg er i hvert fald ikke
> stødt på lærerbachelor-studerende sidstnævnte sted.

Ja, men det ved jeg godt, men det er slet ikke det jeg taler om.

Jeg taler om at lave nogle letvaegtsbachelorgrader paa seminarierne.
3 aars studier i fx psykologi og paedagogik paa et seminarie, eller 3
aars studier i engelsk. Eller samfundsfag.

Mange vil fx gerne laese politik (scient pol), men der er ikke plads
og alle har ikke forudsaetningerne for de meget tunge
universitetsuddannelser.
Hvorfor saa ikke tage lidt uddannelse paa semi ift, uden at faa
stemplet folkeskolelaerer.

Det er ikke alle HF og studenter som er lige egnede til lange tunge
candidatstudier men korte akademiudd passer maaske bedre.

Ikke alle behoeves koere mercedes, en pegeaut kan sagtens goere det
mange gang, og er iovrigt ogsaa billigere.

Hvis en studerende er blevet afvist til en af de tunge udd er bedre at
gaa paa semi, end at gaa og samle point og passe boern og det er
altsaa ikke alle unge som kan hjaelpe i boernehaver.

Hvis en bachelorstuderende paa et seminarium viser stor kompetance,
saa kan vedkommende soege ind paa den tungere universitetsversion af
uddannelsen.

Behov
Der er reelt 12 aars skolegaang for 80% af befolkningen nu om dage, og
mange vil gerne videre og have en bachelor, men ikke alle kan faa hvad
de vil have.
Hvorfor saa ikke tilbyde dem nogle 3aarige letvaegtsbachelorgrader fra
et semniarium. De 15aars skolegang ligger lige om hjoernet.

Paa handelsomraadet, gaar alle jo ikke videre paa cand merc, mange
tager mellemlange akademiuddannelser paa handelskolerne.
Samme akademimulighed findes ikke for humanistiske fag, kun stort set
hvis man vaelger folkeskolelaereruddannelsen. Og det er ikke alle som
vil vaere folkeskolaerere.

Seminarierne har ioerigt ogsaa en anden stor fordel, der er et meget
godt studiemiljoe. Grundtvigst og lige fordeling af herrer og damer,
fester, musik, og idraet. Og derfor vil mange gerne vaere der.

Det naeste spoergsmaal er saa hvad de korte humanister skal bruges til
? Nogen vil maaske tage en kontoruddannelse bagefter, men det goer
altsaa ikke noget at have en humanistisk balast med til mange jobs.
En kort humanist har et begrebsapparat og en dannelse som andre
kontorfolk ikke har, og denne dannelse gir bedre kontorarbejde.
Hvis kontormanden fx havner i en marketingfunktion og har laest en
kort danskuddannelse paa et semniarium, vil han naturligvis kunne
formulere meget bedre slogans ect. Det var saa det operative, men paa
det menneskelige plan vil man naturligvis faa bedre medarbejdere fordi
de har en stoerre horisont.

En kort humanist med fx engelsk som havner i det offentlige kan fx
varetage opgaver med udlandet ect.

Det stoerre faglige miljoe som uddannelserne vil medfoere paa
semniarierne vil betyde en forbedring af semniarierne, og maaske
begraenset mulighed for at frigoere tid til forskningslignende
aktiviteter. Fx lokal stole historie.

CT

Per Rønne (03-08-2004)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 03-08-04 18:39

Carsten Thrane <cthrane@hotmail.com> wrote:

> Det naeste spoergsmaal er saa hvad de korte humanister skal bruges til

I forvejen bliver humanisterne jo arbejdsløse en masse. Og selv med dem
forestående store udskiftning af gymnasieskolernes lærere [halvdelen
står umiddelbart foran pensionen], så giver det ikke arbejde til en
bunke cand.mag.er i fransk og italiensk, når det er cand.mag.er &
scient.er i tysk, matematik, fysik og kemi der er mangel på.
--
Per Erik Rønne

Christian Bohr-Halli~ (03-08-2004)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 03-08-04 23:25

cthrane@hotmail.com (Carsten Thrane) posting:

>Mange vil fx gerne laese politik (scient pol), men der er ikke plads

Måske med grund, der ikke er plads.

>Hvorfor saa ikke tage lidt uddannelse paa semi ift, uden at faa
>stemplet folkeskolelaerer.

Stemplet?

>Hvis en studerende er blevet afvist til en af de tunge udd er bedre at
>gaa paa semi, end at gaa og samle point og passe boern og det er

Eller vælge en nabouddannelse og/eller flytte til den. Der er en
del, også humanistiske, uddannelser, med ledige pladser,
http://www.ivuc.dk/html/Optagelse/KOT/2003/Ledpl2003xx.php?klik=49
(godt nok for 2003).

Vil du læse "dansk" på AU, men kan ikke komme ind? Så tag til SDU i
Kolding og læs "dansk/nordisk", da der er ledige pladser dér.

>Paa handelsomraadet, gaar alle jo ikke videre paa cand merc, mange
>tager mellemlange akademiuddannelser paa handelskolerne.

Vel fordi der er behov for det.

>Samme akademimulighed findes ikke for humanistiske fag, kun stort set
>hvis man vaelger folkeskolelaereruddannelsen. Og det er ikke alle som
>vil vaere folkeskolaerere.

Det er vel behovsstyret. Hvis der ikke er behov for folk med sådan
en uddannese i fx historie eller oldgræsk, så er der ingen off.
uddannelse deri.

Dermed ikke sagt, at der ikke er humanistiske uddannelser i det
område, men de er mere erhversorienteret som fx skuespiller og
multimediedesigner og kan i sig selv bære en erhvervsfunktion.
http://www.uddannelsesguiden.dk/Uddannelse.aspx?menu_id=UVM-433494
http://www.uddannelsesguiden.dk/Uddannelse.aspx?menu_id=UVM-433497

>Det naeste spoergsmaal er saa hvad de korte humanister skal bruges til
>? Nogen vil maaske tage en kontoruddannelse bagefter, men det goer

Et skråplan? Først skal man uddannes til A af lyst, og dernæst til B
af nød (for at få et arbejde)?

>altsaa ikke noget at have en humanistisk balast med til mange jobs.
>En kort humanist har et begrebsapparat og en dannelse som andre
>kontorfolk ikke har, og denne dannelse gir bedre kontorarbejde.

Det vel et fåtal af "kontorfolk", der har behov for 3 års studier i
fx historie eller oldgræsk. Er der så reelt set ikke spildt 3 års
studier?

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life.
--Unknown

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste