> Helle skrev:
> Jeg står i den meget trælse situation at kæresten har slået op. Jeg skal nu
> ud og finde noget andet at bo i hvilket er komplet umuligt fordi man ikke må
> have katte nogensteder her i Svendborg området.
> Jeg tænker på, hvor meget plads har en mco og en birma brug for? de er
> indekatte.
>
> Jeg kan måske flytte hjem i en lejlighed hos mine forældre (som de ellers
> var ved og skulle rive ned). Den er lige knap 40 m2 og der må jeg gerne have
> kattene. Er det for lidt plads hvis de nu har et gulv-loft klatretræ (som
> nu)?
>
> Det bliver kun midlertidigt jeg skal bo der men tænker bare på om det er nok
> plads for dem? lige nu har de 87 m2 at boltre sig på.
>
> Mvh Helle som er bundulykkelig
Hej Helle!
Det gør mig ondt at høre om den uheldige situation, du er havnet i. Det
er en svær periode, du går igennem lige nu, og jeg føler med dig!
Men du behøver ikke nervøs for, at kattene ikke skal kunne klare sig på
mindre plads. Da jeg sidste efterår forlod min kæreste, betød det også,
at jeg sammen med mine tre birmaer måtte flytte fra 101 kvadratmeters
"boltre-rum" til kun små 30 kvadratmeter på et værelse hos min mor, og
det har alle tre "bimser" klaret flot! Faktisk synes jeg, de p.t. virker
til at være mere harmoniske nu end før, for katte er jo yderst følsomme
overfor de spændinger, der er i et forhold, der er ved at glide fra
hinanden, og så længe jeg sørger for at være lidt ekstra meget sammen
med dem og give dem megen opmærksomhed samt klatremuligheder og
gemmesteder, så går det fint (selv om jeg selv glæder mig til at finde
et sted, hvor mængden af kattehår er knap så koncentreret og jeg ikke
skal have seng og kattetoilet i samme rum
)!
Held og lykke med det hele!
Med venlig hilsen
Louise Hansen
- Tøm kattebakken ved privat svar
Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk