/ Forside / Interesser / Helbred / Slankekure / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slankekure
#NavnPoint
henningbo.. 2235
ans 1415
vaxen 1300
dova 889
miritdk 860
disken 790
Mordex 720
Nordsted1 649
Jernladyen 626
10  briani 560
Oste i South Beach
Fra : lene


Dato : 06-07-04 08:38

Hej med jer

Jeg starter om et lille øjeblik på South Beach kuren, men bliver forsinket
af ikke at kunne finde nogle af de OSTE man skal spise i Fase1

Spørgsmålet til jer er derfor: Hvilke dagligvare forretninger sælger:
- Ricotta Light
- fedtfattig mozzerella (ikke revet)
- Den Leende Ko Light

På forhånd tak

Ps: Jeg GLÆDER mig til at starte på kuren, den virker "rigtig"

Lene



 
 
GA (06-07-2004)
Kommentar
Fra : GA


Dato : 06-07-04 11:34

> Spørgsmålet til jer er derfor: Hvilke dagligvare forretninger sælger:
> - Ricotta Light
Den er jeg endnu ikke stødt på - men vil også gerne vide det
> - fedtfattig mozzerella (ikke revet)
Hmmm... Ved det heller ikke
> - Den Leende Ko Light
Den her ved jeg!! Jeg køber den i Føtex - den står sammen med den alm leende
ko
>
> Ps: Jeg GLÆDER mig til at starte på kuren, den virker "rigtig"

Der er jeg helt enig - jeg har "prøvet" lidt i en uge ca mens jeg vænner mig
til at skulle lede efter de nye madvarer - det går rigtig fint! Har ikke
målt og vejet mig, men går rigtigt igang så snart jeg har fundet ud af de
sidste ting!

Hvor meget skal du tabe?

/GA


Sven (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Sven


Dato : 06-07-04 16:17

lene wrote:
> Hej med jer
>
> Jeg starter om et lille øjeblik på South Beach kuren, men bliver
> forsinket af ikke at kunne finde nogle af de OSTE man skal spise i
> Fase1
>
> Spørgsmålet til jer er derfor: Hvilke dagligvare forretninger sælger:
> - Ricotta Light
Har bestilt den i mit lokale supermarked, men de kan ikke give en
leveringstid. Til dessert kan istedet bruges:
Et godt tip: lidt græsk yoghurt blandet med Total 0,1% (kan købes i Netto),
en 1/2 vaniljestang, lidt revet citron + saft og sød - efter 1/2 time i
fryseren så har du den lækreste dessert.


> - fedtfattig mozzerella (ikke revet)

Har jeg ikke fundet. Bruger istedet Cheasy 13% mellemlagret.

> - Den Leende Ko Light
Fundet i Bilka

>
> På forhånd tak
>
> Ps: Jeg GLÆDER mig til at starte på kuren, den virker "rigtig"
>
> Lene

Jeg er nu igang med 2. uge af kuren. I første uge tabte jeg mig 4,8 kilo,
men her i anden uge går det væsentligt langsommere.

Se flere opskrifter, information samt andet på www.southbeach.dk
--

Mvh
Sven




Lisbeth Jacobsen (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 06-07-04 20:37

"lene" <reklamerfranettetFJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:40ea56d7$0$23875$14726298@news.sunsite.dk...

> Spørgsmålet til jer er derfor: Hvilke dagligvare forretninger sælger:
> - Ricotta Light
> - fedtfattig mozzerella (ikke revet)
> - Den Leende Ko Light

Hvorfor skal det lige være netop de mærker?
Er du sikker på, at andet ikke kan gøre det?

Er det i øvrigt generelt for den kur, at man skal spise meget bestemte ting?
Altså bestemte mærker og ikke almindeligt udbredte fødevarer?

I øvrigt kan man tit støde på den type spørgsmål i dk.kultur.mad+drikke og
der er der nok endnu flere end herinde, der har tjek på fødevarer og hvor de
sælges. Det er jo næppe fødevarer, der er produceret til folk på South Beach
kur eller anden slankekur *S*

Er der forresten ikke nogen, der kan fortælle om South Beach kuren. Hvad går
den ud på? Hvad handler det om?

Mvh. Lisbeth




Sven (07-07-2004)
Kommentar
Fra : Sven


Dato : 07-07-04 03:12

>
> Er der forresten ikke nogen, der kan fortælle om South Beach kuren.
> Hvad går den ud på? Hvad handler det om?
>
> Mvh. Lisbeth

Jeg er nu igang med 2. uge af kuren. I første uge tabte jeg mig 4,8 kilo,
men her i anden uge går det væsentligt langsommere.

Se flere opskrifter, information samt andet på www.southbeach.dk

--

Mvh
Sven




Lisbeth Jacobsen (07-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 07-07-04 23:54

"Sven" <chanelle4_nospam@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ccfm5r$2jr7$1@news.cybercity.dk...


> Se flere opskrifter, information samt andet på www.southbeach.dk

Jeg har nu rodet rundt på det website uden overhovedet at blive klogere på,
hvad den kur går ud på.

Der er meget få opskrifter..... og hvorfor er de mon på engelsk?

Der er stort set intet om principperne bag kuren og opskrifterne.

Helt galt er det med "Arthur", der citeres for nogle angiveligt gode råd
(????) om at spise ude.

Arthurs råd nummer 1 er: "Spis et eller andet 15 min. inden du ankommer til
restauranten.
F.eks. et lille stykke brød."
Arthurs råd nummer 2 er "Hold dig langt væk fra brødkurven."
Arthurs råd nummer 3 er: "Spiser du brød, så dyp det i olivenolie."
Arthurs råd nummer 5 er: "Start med at drikke vand."
Arthurs råd nummer 8: "Spis ikke hele desserten, vis mådehold."
Arthurs råd nummer 9 er: "Bestil det du allerbedst kan lide."

Ham Arthur har da vist hæklefejl i kysen! *LOL*

Mvh. Lisbeth




Michael Lund (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Michael Lund


Dato : 09-07-04 08:03

Hej Listbeth,

Kort sagt er det en lowcarb kur, hvor man efter de første to uger
genindfører små mængder kulhydrat.

> Helt galt er det med "Arthur", der citeres for nogle angiveligt gode råd
> (????) om at spise ude.

Hvad er der galt med disse råd?

> Arthurs råd nummer 1 er: "Spis et eller andet 15 min. inden du ankommer
til
> restauranten.
> F.eks. et lille stykke brød."

Så du er ikke er oversulten og bestiller hele menukortet. Du får stillet den
værste "kulhydrat-sult" med et _lille_ stykke brød.

> Arthurs råd nummer 2 er "Hold dig langt væk fra brødkurven."

Det er jo bare ligegyldigt tilbehør. Skal du have kulhyrat, så tag det fra
den del af maden, der virkelig smager godt (der er ingen grund til at spilde
"synde-kalorier" på brød),

> Arthurs råd nummer 3 er: "Spiser du brød, så dyp det i olivenolie."

Så du overvejende får fedt i stedet for kulhydrat. Du vil sandsynligvis
spise en mindre mængde brød, hvis du dypper i olie.

> Arthurs råd nummer 5 er: "Start med at drikke vand."

Så du har noget i maven. Vand er gratis kaloriemæssigt.

> Arthurs råd nummer 8: "Spis ikke hele desserten, vis mådehold."

Tjaaa.... når man endelig er ude og spise, synes jeg man skal nyde det´, så
her er jeg ikke helt enig.... det kommer selvfølgelig an på hvor stor
desserten er...

> Arthurs råd nummer 9 er: "Bestil det du allerbedst kan lide."

Det kan jeg bedre forstå - Når du endelig erude og spise, så nyd det - det
kuren mere udholdelig.

> Ham Arthur har da vist hæklefejl i kysen! *LOL*

Det ved jeg ikke noget om... jeg ved at jeg foreløbig har tabt 3-4 kilo på
to uger, hvor der har været 2 syndedage... så den virker....

mvh
Michael




Lisbeth Jacobsen (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 09-07-04 09:03

"Michael Lund" <milund@_remove_kodehaj.dk> skrev i en meddelelse
news:40ee431c$0$216$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Kort sagt er det en lowcarb kur, hvor man efter de første to uger
> genindfører små mængder kulhydrat.

Og alligevel anbefaler Arthur, at man skal spise brød FØR man kommer til
restauranten, dyppe brødet i olie når man er i restauraten.... og alligevel
holde sig langt væk fra brødkurven.


At være på en kur, med bestemte regler strider også totalt mod Arthurs råd
"Bestil det du allerbedst kan lide". Hvad nu hvis man bedst kan lide pommes
frites, panerede fiskefiletter, remoulade og søde desserter?

> Hvad er der galt med disse råd?

De er modsigende. Og er de ikke også i strid med kurens principper?

> Så du er ikke er oversulten og bestiller hele menukortet. Du får stillet
den
> værste "kulhydrat-sult" med et _lille_ stykke brød.

Er meningen ikke, at man ikke skal fodre kulhydrattrolden?

> > Arthurs råd nummer 2 er "Hold dig langt væk fra brødkurven."

> Det er jo bare ligegyldigt tilbehør.

Brød? På en lowcarbkur? Er det?

> Skal du have kulhyrat, så tag det fra den del af maden, der virkelig
smager godt

Brød smager virkelig godt.
Det kartofler og ris såmænd også.
Men det er vist ikke derfra man skal tage sine kukhydrater på en lowcarb -
vel?

> (der er ingen grund til at spilde "synde-kalorier" på brød),

Jamen hvorfor anbefaler Arthur så, at man skal spise brød FØR kan ankommer
til restauranten? Og sidde og dyppe det i olie når man er komme til
restauranten?

Hvem er Arthur? Og hvad ved han egentlig om slankekure?

Mvh. Lisbeth



Michael Lund (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Michael Lund


Dato : 09-07-04 17:14


> > Kort sagt er det en lowcarb kur, hvor man efter de første to uger
> > genindfører små mængder kulhydrat.
> Og alligevel anbefaler Arthur, at man skal spise brød FØR man kommer til
> restauranten, dyppe brødet i olie når man er i restauraten.... og
alligevel
> holde sig langt væk fra brødkurven.

Når man er på sådan en kur og er sulten, så skriger kroppen på burger med
pomfritter, men et stykke brød lyder sørmer også dejligt. Tager man et lille
stykke brød inden restaurant besøget er der en større chance for at man
opfører sig lidt fornuftigt når man skal bestille. Og det er da rigtigt at
brød er en af de ting man skal holde sig fra, sammen med pasta, ris og
kartofler. Men de er alligevel en del af det man spiser i kurens anden fase.

> At være på en kur, med bestemte regler strider også totalt mod Arthurs råd
> "Bestil det du allerbedst kan lide". Hvad nu hvis man bedst kan lide
pommes
> frites, panerede fiskefiletter, remoulade og søde desserter?

Det du misforstår er nok det med "betemte regler". Der er regler, men løst
sagt så må du bryde disse regler en lille smule ved et måltid om dagen, når
du er kommet til anden fase.

> > Hvad er der galt med disse råd?
> De er modsigende. Og er de ikke også i strid med kurens principper?

Næ... se ovenstående

> > Så du er ikke er oversulten og bestiller hele menukortet. Du får stillet
> den
> > værste "kulhydrat-sult" med et _lille_ stykke brød.
> Er meningen ikke, at man ikke skal fodre kulhydrattrolden?

Jo i starten - senere skal du have mindre mængder kulhydrat.

> > > Arthurs råd nummer 2 er "Hold dig langt væk fra brødkurven."
> > Det er jo bare ligegyldigt tilbehør.
> Brød? På en lowcarbkur? Er det?

For mig at se så lyder rådet sådan her:"Du er ude og spise, og du kan være
sikker på at der er kulhydrat i din mad forvejen, så undgå at spise
kuvertbrødet, hvis du kan"


> > Skal du have kulhyrat, så tag det fra den del af maden, der virkelig
> smager godt
>
> Brød smager virkelig godt.
> Det kartofler og ris såmænd også.
> Men det er vist ikke derfra man skal tage sine kukhydrater på en lowcarb -
> vel?

Jo, ind i mellem, men ikke hver dag. En pastaret med kød, bliver til en
kødret med lidt pasta, så mængden er ændret.

> > (der er ingen grund til at spilde "synde-kalorier" på brød),
> Jamen hvorfor anbefaler Arthur så, at man skal spise brød FØR kan ankommer
> til restauranten?

For ikke at gøre kuren uudholdelig. Du har mere ud af at gøre noget der en
lille smule forkert, hvis du tilgenglæd bliver på kuren.

> Og sidde og dyppe det i olie når man er komme til
> restauranten?

Det er ikke helt det han skriver - han skriver at kan man ikke lade være med
at spise brød, så dyb det i oliven olie. Oliven Olie er en god ting på
lowcarb.

> Hvem er Arthur? Og hvad ved han egentlig om slankekure?

Han er manden bag South Beach kuren.

mvh
Michael



Lisbeth Jacobsen (10-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 10-07-04 11:34

"Michael Lund" <milund@_remove_kodehaj.dk> skrev i en meddelelse
news:40eec454$0$195$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Når man er på sådan en kur og er sulten, så skriger kroppen på burger med
> pomfritter

DIN krop gør måske *S*

Men det er altså ikke nogen naturlov, at ens krop forlanger burger og
fritter på en kur. *S*

> men et stykke brød lyder sørmer også dejligt. Tager man et lille
> stykke brød inden restaurant besøget er der en større chance for at man
> opfører sig lidt fornuftigt når man skal bestille.

HVIS hele princippet om kulhydraters påvirkning af kroppen er sandt - så er
det usandt, at man gør sin krop en tjeneste ved at spise brød FØR man går i
byen og spiser andet mad.

Påstanden er jo netop, at kulhydrater - især de stivelsesholdige fra brød,
pasta, kartofler og ris - øger dit blodsukker, som hurtigt falder igen, så
du bliver glubende sulten.

> Der er regler, men løst sagt så må du bryde disse regler en lille smule
ved et måltid om dagen,
> når du er kommet til anden fase.

Har man problemer med vægten, er "bestil og spis hvad du har lyst til" et
elendigt råd.
Overvægtige er blevet overvægtige, fordi de spiser det, de har LYST til -
frem for at spise det, kroppen har BRUG FOR for og godt af.

> For mig at se så lyder rådet sådan her:"Du er ude og spise, og du kan være
> sikker på at der er kulhydrat i din mad forvejen, så undgå at spise
> kuvertbrødet, hvis du kan"

Men spis det gerne FØR ?
Jeg kan ikke få øje på logikken.

Hvorfor ikke hellere spise nogle sunde kuklhydrater FØR man skal på
restaurant... hvis det vel at mærke overhovedet er nødvendigt at spise før
man skal i byen og spise.

Mvh. Lisbeth




Sven (10-07-2004)
Kommentar
Fra : Sven


Dato : 10-07-04 11:55

> HVIS hele princippet om kulhydraters påvirkning af kroppen er sandt -
> så er det usandt, at man gør sin krop en tjeneste ved at spise brød
> FØR man går i byen og spiser andet mad.
>

bla bla bla

>
> Men spis det gerne FØR ?
> Jeg kan ikke få øje på logikken.
>
> Hvorfor ikke hellere spise nogle sunde kuklhydrater FØR man skal på
> restaurant... hvis det vel at mærke overhovedet er nødvendigt at
> spise før man skal i byen og spise.
>
> Mvh. Lisbeth

Efter at have læst dine indlæg, Lisbeth, og dine mere eller mindre
sarkastiske kommentarer til velmenene mennesker, tror jeg, at du skal finde
dig en anden kur. Denne her er vist for kompliceret til dig.
Southbeach kuren virker, jeg har tabt mig 6½ kilo på 14 dage (fase 1, selvom
du jo nok ikke ved hvad fase 1 er), og går fra og med i dag igang med fase
2. Jeg mangler endnu 6-8 kilo, men de skal nok komme. Og jeg har bl.a.
opnået det ved at følge rådene fra ham med fejl i hæklekysen, som du så
malerit udtrykte det.

Held og lykke med DIN slankekur.

--

Mvh
Sven




Lisbeth Jacobsen (10-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 10-07-04 11:57

"Sven" <chanelle4_nospam@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ccohvg$2a5g$1@news.cybercity.dk...

> bla bla bla

Hvad mener du med det?

> Efter at have læst dine indlæg, Lisbeth, og dine mere eller mindre
> sarkastiske kommentarer til velmenene mennesker, tror jeg, at du skal
finde
> dig en anden kur. Denne her er vist for kompliceret til dig.

Jeg har ikke planer om at gå på hverken den ene eller anden kur.

> Southbeach kuren virker

Noter venligst, at jeg IKKE har påstået, at den ikke virker! Det ved jeg
nemlig intet om overhovedet.

Jeg tillader mig blot at undre mig over nogle påstande, som jeg har fundet
på en tilfældig webside.

> jeg har tabt mig 6½ kilo på 14 dage (fase 1, selvom
> du jo nok ikke ved hvad fase 1 er),

Nej.. jeg ved ikke, hvad fase 1 i South Beach kuren er.
Men jeg vil meget gerne høre om den!


Mvh Lisbeth




Sven (10-07-2004)
Kommentar
Fra : Sven


Dato : 10-07-04 17:34

>
> Nej.. jeg ved ikke, hvad fase 1 i South Beach kuren er.
> Men jeg vil meget gerne høre om den!
>

Hvortil jeg svarer, kig på www.southbeach.dk men det har du jo gjort uden at
kunne finde det du søger. Det kunne vi andre heldigvis, og der er så også
den mulighed at låne bogen Southbeach, den er nu udkommet på dansk (med
danske opskrifter), men er skrevet af en amerikaner (ham Arthur, som du
mener har fejl i hæklekysen).

>> bla bla bla
>
> Hvad mener du med det?
>

Bare, at du er lidt sarkastisk og til tider nedladende i dine svar, og det
kan også gå den anden vej, jeg vil dog ikke være bekendt at skrive "fejl i
hæklekysen". Michael har bevaret roen, og forsøger at besvare dine indlæg i
en sober tone, uden at det får dig til at holde samme tone i dine svar.

>
> Jeg har ikke planer om at gå på hverken den ene eller anden kur.
>

Så forstår jeg slet ikke, at du har så meget mod Arthur.
--

Mvh
Sven





GA (10-07-2004)
Kommentar
Fra : GA


Dato : 10-07-04 18:46

>>
>> Jeg har ikke planer om at gå på hverken den ene eller anden kur.
>>
>
> Så forstår jeg slet ikke, at du har så meget mod Arthur.

Og jeg forstår ikke hvad den store "interesse" er i diverse kure, når du
ikke skal bruge dem til noget. Hvis så bare du havde brugbare svar eller
info, men jeg har ledt lidt og ikke fundet noget endnu. Dermed ikke sagt at
det ikke er sket på et tidspunkt, men jeg har ikke fundet noget..

/GA


Lisbeth Jacobsen (10-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 10-07-04 20:44

"GA" <gabriella@netbruger.dk> skrev i en meddelelse
news:BD15F80F.1552%gabriella@netbruger.dk...

> Og jeg forstår ikke hvad den store "interesse" er i diverse kure, når du
> ikke skal bruge dem til noget.

Mener du det seriøst?
Masser af mennesker er seriøst interesseret i emnet uden at have personligt
ønske om eller behov for at gå på kur.

> Hvis så bare du havde brugbare svar eller info, men jeg har ledt lidt og
ikke fundet noget
> endnu. Dermed ikke sagt at det ikke er sket på et tidspunkt, men jeg har
ikke fundet noget..

Så har du godt nok ikke kigget ret godt efter.

Mvh. Lisbeth



Lisbeth Jacobsen (10-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 10-07-04 20:41

"Sven" <chanelle4_nospam@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ccp5r2$2u62$1@news.cybercity.dk...

> Hvortil jeg svarer, kig på www.southbeach.dk men det har du jo gjort uden
at
> kunne finde det du søger.

Nej.. jeg kan ikke finde noget på den side, der forklarer, hvad kuren går ud
på.
Kan du eller andre, vil jeg gerne høre, hvor beskrivelsen gemmer sig.

> Det kunne vi andre heldigvis, og der er så også
> den mulighed at låne bogen Southbeach,

Javist kan jeg købe eller låne den.
Men nu er det her jo en gruppe, hvor man kan dele viden og erfaringer. Hvis
vi i alle tilfælde afviste at fortælle hinanden om vores viden og erfaringer
for i stedet kun at henvise hinanden til at læse tingene i bøgerne, ville
denne gruppe jo være overflødig.

> (ham Arthur, som du
> mener har fejl i hæklekysen).

Hvis ikke Arthur har hæklefejl i kysen, er der nogen, der har gengivet
Arthur forkert.
Jeg har svært ved at forestille mig, at en mand med viden om emnet kan komme
med så modstridende råd at han det ene øjeblik anbefaler at spise brød før
man går i byen og spiser - for i det næste at anbefale folk at holde sig fra
brødkurven.

> Bare, at du er lidt sarkastisk

Jeg er meget direkte - og derfor meget lidt sarkastisk.

> Michael har bevaret roen, og forsøger at besvare dine indlæg i
> en sober tone, uden at det får dig til at holde samme tone i dine svar.

Jeg synes nu nok jeg sædvanligvis er særdeles sober. Mener du noget andet,
vil det være lettere for mig at forstå hvad du mener, hvis du kommer med
konkrete eksempler.

> > Jeg har ikke planer om at gå på hverken den ene eller anden kur.
> Så forstår jeg slet ikke, at du har så meget mod Arthur.

Arthur kender jeg ikke, så ham har jeg intet imod overhovedet!
Jeg har noget imod de modstridende råd han citeres for.

Mvh. Lisbeth





Sven (10-07-2004)
Kommentar
Fra : Sven


Dato : 10-07-04 23:06

>
> Hvis ikke Arthur har hæklefejl i kysen, er der nogen, der har gengivet
> Arthur forkert.
> Jeg har svært ved at forestille mig, at en mand med viden om emnet
> kan komme med så modstridende råd at han det ene øjeblik anbefaler at
> spise brød før man går i byen og spiser - for i det næste at anbefale
> folk at holde sig fra brødkurven.
>

Det er nu ikke så svært for os andre at forstå, se evt. andre end mine svar
til dine indlæg i denne tråd. Du HAR jo fået svar på dette eksempel om brød
en gang af Michael Lund.
Lisbeth, jeg kender dig ikke som person, men vi 2 er for langt fra hinanden
til, at dette fører til noget så EOD fra min side. Du kan jo se på andres
svar, at jeg ikke er den eneste der har de i den retning med den tone du
angiver i dine indlæg.

>
> Jeg er meget direkte - og derfor meget lidt sarkastisk.
>

Nej, du er ikke direkte, og hvis det ikke er sarkasme du udviser, så er du
nedladende (underforstået, at du mener din tekst helt reelt), hvad der i
mine øjne er meget værre.

Mvh
Sven




Sven (11-07-2004)
Kommentar
Fra : Sven


Dato : 11-07-04 00:19

>> Hvortil jeg svarer, kig på www.southbeach.dk men det har du jo gjort
>> uden at kunne finde det du søger.
>
> Nej.. jeg kan ikke finde noget på den side, der forklarer, hvad kuren
> går ud på.
> Kan du eller andre, vil jeg gerne høre, hvor beskrivelsen gemmer sig.

Du kan f.eks starte på: http://www.southbeach.dk/articles.asp?id=1
Derefter f.eks: http://www.southbeachkuren.dk/
Eller: http://www.oestrogen.dk/show_page.asp?pageid=10088

Begge links står faktisk på forsiden af det link jeg har givet dig et par
gange.

>
> Hvis ikke Arthur har hæklefejl i kysen, er der nogen, der har gengivet
> Arthur forkert.
>

Næ, det er dig der endnu ikke har forstået det. Læs nu lidt mere om emnet,
inden du beskylder alle andre for at være dumme. Det er hverken webmasteren
www.southbeach.dk eller Arthur der "har hæklefejl i kysen", fordi du ikke
har forstået det endnu.

> Jeg har svært ved at forestille mig, at en mand med viden om emnet
> kan komme med så modstridende råd at han det ene øjeblik anbefaler at
> spise brød før man går i byen og spiser - for i det næste at anbefale
> folk at holde sig fra brødkurven.
>

Det er nu ikke så svært for os andre at forstå, se evt. andre end mine svar
til dine indlæg i denne tråd. Du HAR jo fået svar på dette eksempel om brød
en gang af Michael Lund.
Brød er jo ikke bare brød. Der er da himmelvid forskel på f.eks 5-korns brød
og flútes. Hvis du ikke ved det, har du en hel del at lære, inden du går
igang med at studere slankekure.


>
> Jeg er meget direkte - og derfor meget lidt sarkastisk.
>

Nej, du er ikke direkte, og hvis det ikke er sarkasme du udviser, så er du
nedladende (underforstået, at du mener din tekst helt reelt), hvad der i
mine øjne er meget værre.

Lisbeth, jeg kender dig ikke som person, men vi 2 er for langt fra hinanden
til, at dette fører til noget så EOD fra min side. Du kan jo se på andres
svar, at jeg ikke er den eneste der har de i den retning med den tone du
angiver i dine indlæg.



Mvh
Sven





Lisbeth Jacobsen wrote:
> "Sven" <chanelle4_nospam@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:ccp5r2$2u62$1@news.cybercity.dk...
>
>> Hvortil jeg svarer, kig på www.southbeach.dk men det har du jo gjort
>> uden at kunne finde det du søger.
>
> Nej.. jeg kan ikke finde noget på den side, der forklarer, hvad kuren
> går ud på.
> Kan du eller andre, vil jeg gerne høre, hvor beskrivelsen gemmer sig.
>
>> Det kunne vi andre heldigvis, og der er så også
>> den mulighed at låne bogen Southbeach,
>
> Javist kan jeg købe eller låne den.
> Men nu er det her jo en gruppe, hvor man kan dele viden og
> erfaringer. Hvis vi i alle tilfælde afviste at fortælle hinanden om
> vores viden og erfaringer for i stedet kun at henvise hinanden til at
> læse tingene i bøgerne, ville denne gruppe jo være overflødig.
>
>> (ham Arthur, som du
>> mener har fejl i hæklekysen).
>
> Hvis ikke Arthur har hæklefejl i kysen, er der nogen, der har gengivet
> Arthur forkert.
> Jeg har svært ved at forestille mig, at en mand med viden om emnet
> kan komme med så modstridende råd at han det ene øjeblik anbefaler at
> spise brød før man går i byen og spiser - for i det næste at anbefale
> folk at holde sig fra brødkurven.
>
>> Bare, at du er lidt sarkastisk
>
> Jeg er meget direkte - og derfor meget lidt sarkastisk.
>
>> Michael har bevaret roen, og forsøger at besvare dine indlæg i
>> en sober tone, uden at det får dig til at holde samme tone i dine
>> svar.
>
> Jeg synes nu nok jeg sædvanligvis er særdeles sober. Mener du noget
> andet, vil det være lettere for mig at forstå hvad du mener, hvis du
> kommer med konkrete eksempler.
>
>>> Jeg har ikke planer om at gå på hverken den ene eller anden kur.
>> Så forstår jeg slet ikke, at du har så meget mod Arthur.
>
> Arthur kender jeg ikke, så ham har jeg intet imod overhovedet!
> Jeg har noget imod de modstridende råd han citeres for.
>
> Mvh. Lisbeth

--

Mvh
Sven




Lisbeth Jacobsen (11-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 11-07-04 08:19

"Sven" <chanelle4_nospam@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ccptiq$lv1$1@news.cybercity.dk...

> Du kan f.eks starte på: http://www.southbeach.dk/articles.asp?id=1

Den læste jeg. Men jeg forstår stadig ikke - ud fra beskrivelsen på den
side - hvad der er GRUNDLAGET for kuren. Det forklares nemlig ikke i
teksten.

> Derefter f.eks: http://www.southbeachkuren.dk/

Nu er vi så inde på et helt andet website!

Min kritik gik på, at jeg ikke på southbeach.dk kan finde ud af, hvad South
Beach kuren handler om.

Bruger jeg Google til at søge på "South Beach diet" får jeg 1,320,000 sider
at læse på. Så det er ikke fordi jeg ikke kan finde information om kuren.
Jeg er helt med på, at jeg kan finde ud af det ved at læse bøger og andre
websider.

Min indvending går på, at man laver et website om en given kur - og bruger
navnet. Og at man så ikke formår at præsentere kuren ordentligt på sit
website. Og at man tillige giver folk modstridende råd, der kræver at man
allerede er inde i emnet for at kunne bruge dem.

> Begge links står faktisk på forsiden af det link jeg har givet dig et par
> gange.

Ja. Det er jeg helt med på! Der er også et link til en side med endnu flere
link.
Jeg så også bogen i går hos boghandleren.
Jeg har også været inde på www.southbeachdiet.com

> Næ, det er dig der endnu ikke har forstået det.

Jeg er helt med på, at jeg mangler at lære meget, før jeg ved, hvad kuren
går ud på. Det har jeg indrømmet lige fra start! *S*

Men indtil videre vil jeg sige, at jo mere jeg læser, jo mere synes jeg det
ligner Niels Ehlers Omega-metode. Kan være jeg ændrer mening om den ting,
når jeg har lært mere? Måske nogen kan fortælle, hvilke forskelle der er på
Omegametoden og South Beach kuren? Hvsi der ER forskel.

> Læs nu lidt mere om emnet,
> inden du beskylder alle andre for at være dumme.

Jeg har ikke beskyldt nogen for at være dum. Jeg har beskyldt den Arthur,
der på southbeach.dk giver råd, for at komme med modstridende og dårlige
råd. Og jeg har skrevet, at "Arthur" har hæklefejl i kysen.

Og det mener jeg er tilfældet, fordi "Arthurs råd" er modstridende og
ubrugelige som de præsenteres. Det er næppe Arthur Agatston (kurens
ophavsmand), der er skyld i det. Hæklefejlen skal findes andre steder.

> Det er hverken webmasteren på www.southbeach.dk eller Arthur der "har
hæklefejl i kysen",
> fordi du ikke har forstået det endnu.

Helt enig! Jeg bruger heller ikke udtrykket "hæklefejl i kysen" fordi jeg
ikke har forstået, hvad kuren går ud på!!!!!

Jeg bruger udtrykket fordi jeg synes "Arthur råd" er modstridende og
uforståelige.

Og nu ved jeg, at de er skrevet af en, der ikke evner at gengive Arthur
Agatstons råd, så de er retvisende. Vedkommende kan meget vel være et højt
begavet menneske... men en eller anden hæklefejl har forårsaget, at det er
glippet i det konkrete tilfælde.

> Du HAR jo fået svar på dette eksempel om brød en gang af Michael Lund.

Jeps. Gode svar endda! Og Michaels svar bekræfter mig i at man bør samle de
masker op, der er løbet. Rådene er jo ikke så enkle, som de er fremstillet.
Og jeg håber ikke, at nogen med trang til at tabe sig tror, at South Beach
kuren handler om at spise brød før man går på restaurant. Og i øvrigt lade
brødkurven stå.

> Brød er jo ikke bare brød.

Nej. Og derfor er det særdeles uhensigtsmæssigt kun at tale om "brød".

Tilsvarende bør man heller ikke skrive, at folk skal drikke 1½ liter væske
om dagen, hvis de gerne må drikke vand - men ikke saftevand og cola.

Og jeg mener det er udtryk for "hæklefejl i kysen" (en tabt maske) hvis man
skriver, at folk skal spise "brød" før de går på restaurant. Bagefter
forvirrer dem med "Hold dig langt væk fra brødkurven." For så at sige:
"Spiser du brød, så dyp det i olivenolie."

Der er tale om en smutter, der bør samles op, hvis man vil informere folk
uden at vildlede dem om kuren.

Mvh. Lisbeth



Rene' Hjorth (11-07-2004)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 11-07-04 15:42

[Sven | Sat, 10 Jul 2004 12:55:01 +0200]

>> HVIS hele princippet om kulhydraters påvirkning af kroppen er sandt -
>> så er det usandt, at man gør sin krop en tjeneste ved at spise brød
>> FØR man går i byen og spiser andet mad.
>bla bla bla

Hør? Det er da korrekt! Jeg har selv været på en lowcarb diet i 2-3 år
(Atkins) og det ER tåbeligt at spise lidt brød forinden - så hellere spise
noget hvor man får protein og fibre imens, så fødevaren tager længere tid at
fordøje.

Jeg har ikke læst Southbeach, og kunne sagtens forestille mig at den er et
ganske fornuftigt lowcarb alternativ/variation, men du må da indrømme at
flere af disse 10 punkter var noget selvimodsigende.

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

Michael Lund (12-07-2004)
Kommentar
Fra : Michael Lund


Dato : 12-07-04 09:21

> Jeg har ikke læst Southbeach, og kunne sagtens forestille mig at den er et
> ganske fornuftigt lowcarb alternativ/variation, men du må da indrømme at
> flere af disse 10 punkter var noget selvimodsigende.

Det er fuldstændig korrekt, hvis man tager dem ude af kontekst. At der så er
bedre ting end brød, som man kan spise før man tager afsted, kan vi godt
være enige om.

mvh
Michael



Michael Lund (10-07-2004)
Kommentar
Fra : Michael Lund


Dato : 10-07-04 13:25

> > Når man er på sådan en kur og er sulten, så skriger kroppen på burger
med
> > pomfritter
> DIN krop gør måske *S*

Ja - det er nu mest, når jeg kommer hjem fra en lang arbejdsdag og er
skrigende sulten. Så snart jeg har fået et eller andet i munden, går det
over.

> Men det er altså ikke nogen naturlov, at ens krop forlanger burger og
> fritter på en kur. *S*

Nej - det var også bare et eksempel

> > men et stykke brød lyder sørmer også dejligt. Tager man et lille
> > stykke brød inden restaurant besøget er der en større chance for at man
> > opfører sig lidt fornuftigt når man skal bestille.
> HVIS hele princippet om kulhydraters påvirkning af kroppen er sandt - så
er
> det usandt, at man gør sin krop en tjeneste ved at spise brød FØR man går
i
> byen og spiser andet mad.

I fase to kan man genindføre brød af typen: "flerkorn, fuldkornshvede-,
havre-, klid og rugbrød".
Under de ting man skal undgå er kun spise sjældent er "Hvidt brød af
hvedemel".

I øvrigt er kuren skruet sådan sammen at intet er forbudt, men noget skal
gøres sjældent.

> Har man problemer med vægten, er "bestil og spis hvad du har lyst til" et
> elendigt råd.
> Overvægtige er blevet overvægtige, fordi de spiser det, de har LYST til -
> frem for at spise det, kroppen har BRUG FOR for og godt af.

Det med at gå ud og spise hører formentlig under det de fleste gør relativ
sjældent. Jeg går højst på "rigtig" restauration og spiser en gang om
måneden, og måske snarere hver anden måned. Dette er altså "en sjælden"
ting, hvor det er OK at spise hvad man har lyst til. En aften ud af 30-60
aftener ødelægger ikke en kur. Det kan sinke vægttabet lidt, men det har man
jo så selv valgt.

Alt andet lige er det bedre at en kur har nogle bløde grænser frem for nogle
meget firkantede regler man bare ikke må bryde, for så er det altså nemmere
at give op... det er ikke alle mennesker der har en jern-vilje til bare at
gennemføre. Alt det med at have BRUG FOR det gør man jo alle de andre dage.

> > For mig at se så lyder rådet sådan her:"Du er ude og spise, og du kan
være
> > sikker på at der er kulhydrat i din mad forvejen, så undgå at spise
> > kuvertbrødet, hvis du kan"
> Men spis det gerne FØR ?
> Jeg kan ikke få øje på logikken.

Der som nævnt øverst forskellige slags brød. Har man spist lidt groft brød
er man måske mindre sulten bagefter (det er min oplevelse), så man nyder det
man har på sin tallerken og men også er i stand til at stoppe når man
egentlig ikke behøver at spise mere - selvom tallerkenen ikke tom.

Det han skriver om er at har man et behov for at synde, så er her nogle
retningslinier for hvordan det går indst ud over din kur - og nu du er i
gang, så nyd det!

> Hvorfor ikke hellere spise nogle sunde kuklhydrater FØR man skal på
> restaurant... hvis det vel at mærke overhovedet er nødvendigt at spise før
> man skal i byen og spise.

Det kan jeg så godt give dig ret i.

Michael



Lisbeth Jacobsen (10-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 10-07-04 21:12

"Michael Lund" <milund@_remove_kodehaj.dk> skrev i en meddelelse
news:40efe044$0$194$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> I fase to kan man genindføre brød af typen: "flerkorn, fuldkornshvede-,
> havre-, klid og rugbrød".

Så når Arthur anbefaler "brød" er det ikke bare "brød" - men en bestemt
slags?

> I øvrigt er kuren skruet sådan sammen at intet er forbudt, men noget skal
> gøres sjældent.

Lyder fornuftigt.

> Det med at gå ud og spise hører formentlig under det de fleste gør relativ
> sjældent.

For nogle er det sjældent.
Jeg hører til dem, der gør det ret tit.
I perioder spiser jeg "ude" flere dage i træk - alle måltider.

> Dette er altså "en sjælden"
> ting, hvor det er OK at spise hvad man har lyst til.

OK... så Arthurs råd gælder kun, hvis det er sjældent, man går ud og spiser?

> En aften ud af 30-60 aftener ødelægger ikke en kur. '

Nej. Det er jeg helt enig i.

> Alt andet lige er det bedre at en kur har nogle bløde grænser frem for
nogle
> meget firkantede regler man bare ikke må bryde, for så er det altså
nemmere
> at give op...

For NOGLE er det bedst med bløde grænser. For nogle er det bedste med
enten-eller.

Nogle kan ikke administrere at bryde regler en lille smule - uden at gå
amok. Jeg hører eksempelvis til dem, der aldrig har evnet kun at spise en
lille smule af desserten. Jeg kan heller ikke nøjes med en lille smule af
chokoladen.

Jeg har derfor nogle "regler" jeg er nødt til helt at overholde, fordi jeg
ikke kan administrere andet. Jeg spiser ikke kun lidt af chokoladen - men
det hele.

> Der som nævnt øverst forskellige slags brød.

OK... så forstår jeg bedre. Men så har man - på den webside, hvor jeg så
rådene - gengivet Arthurs regler på en ret indforstået måde, der kan gøre
ondt værre.

> Har man spist lidt groft brød
> er man måske mindre sulten bagefter

Hvis man i stedet spiste et kogt æg, noget avocado, en humpel ost, peanuts
eller mandler ville det påvirke blodsukkerbalancen endnu mindre og gøre en
endnu mindre sulten - så jeg er stadig ret uforstående overfor, hvorfor det
anbefales at spise lige netop brød. Også selvom det så er godt brød, der
menes. Det vil nemlig - alt andet lige - skærpe appetitten.

Mvh. Lisbeth




lene (09-07-2004)
Kommentar
Fra : lene


Dato : 09-07-04 09:12

Hej med jer..

Tak for jeres venlige og ikke mindst hurtige svar.
Har nu indkøbt alle ostene (dog ikke den fedtfattige mozzerella; den er
erstattet af cheasy ost)
Mit mål er at tabe 6-7 kilo, og er stadig spændt på hvordan kuren kommer til
at påvirke mig. Igår og her til morgen er jeg bare HELT VILDT sulten.. Håber
snart at kroppen vender sig til den noget anderledes føde

Held og lykke til jer andre med jeres projekter
(og et lille råd: LÆS BOGEN før I begynder på denne kur; dewr er altså
uundværlig info i den.

Lene

"lene" <reklamerfranettetFJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:40ea56d7$0$23875$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej med jer
>
> Jeg starter om et lille øjeblik på South Beach kuren, men bliver forsinket
> af ikke at kunne finde nogle af de OSTE man skal spise i Fase1
>
> Spørgsmålet til jer er derfor: Hvilke dagligvare forretninger sælger:
> - Ricotta Light
> - fedtfattig mozzerella (ikke revet)
> - Den Leende Ko Light
>
> På forhånd tak
>
> Ps: Jeg GLÆDER mig til at starte på kuren, den virker "rigtig"
>
> Lene
>
>



Lisbeth Jacobsen (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 09-07-04 09:30

"lene" <reklamerfranettetFJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:40ee5353$0$23867$14726298@news.sunsite.dk...

> (og et lille råd: LÆS BOGEN før I begynder på denne kur; dewr er altså
> uundværlig info i den.

Tilsvarende er der på www.usenet.dk uundværlig info, som er god at kende FØR
man begynder skrive på usenet. Tænker især på tipset om at klippe i det man
svarer på og svare UNDER det citerede *S*

Mvh. Lisbeth



GA (09-07-2004)
Kommentar
Fra : GA


Dato : 09-07-04 12:21

>> (og et lille råd: LÆS BOGEN før I begynder på denne kur; dewr er altså
>> uundværlig info i den.
>
> Tilsvarende er der på www.usenet.dk uundværlig info, som er god at kende FØR
> man begynder skrive på usenet. Tænker især på tipset om at klippe i det man
> svarer på og svare UNDER det citerede *S*

Orv er reglerne virkelig SÅ firkantede at man ikke kan lave en
opsamlingspost på sin egen første post?? Jeg synes du har alt får travlt med
at pille alting i småbidder og stille spørgsmålstegn ved alting. Måske
skulle du bruge noget af den energi du bruger på det på noget konstruktivt
istedet... Bare en tanke!

Ja nu får jeg sikkert hug, men so be it!

/GA


lene (09-07-2004)
Kommentar
Fra : lene


Dato : 09-07-04 17:12

Ja kan sgu ikke dy mig for at være noget så enig med GA. Helt ærligt
Lisbeth!!!! Jeg har lagt mærke til sådanne indspark fra dig tidligere og
synes ærlig talt at du bringer det hele ud af fokus; dette er et SLANKE
forum, og ikke et forum for folk der har behov for at være irettesættende
hele tiden. For mig handler dette forum om at kunne få og give gode råd til
hinanden. Jeg er sikker på at alle har forstået mit svar og er det ikke det
vigtigste.
Du behøver ikke peplicere på dette, brug tiden, som vi andre, på at hjælpe
hinanden KONTRUKTIVT
Hej fra Lene

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen@hotmail_com.invalid> skrev i en
meddelelse news:40ee5851$0$3073$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> "lene" <reklamerfranettetFJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:40ee5353$0$23867$14726298@news.sunsite.dk...
>
> > (og et lille råd: LÆS BOGEN før I begynder på denne kur; dewr er altså
> > uundværlig info i den.
>
> Tilsvarende er der på www.usenet.dk uundværlig info, som er god at kende
FØR
> man begynder skrive på usenet. Tænker især på tipset om at klippe i det
man
> svarer på og svare UNDER det citerede *S*
>
> Mvh. Lisbeth
>
>



Ukendt (09-07-2004)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 09-07-04 21:27

lene wrote:
> Ja kan sgu ikke dy mig for at være noget så enig med GA. Helt ærligt
> Lisbeth!!!! Jeg har lagt mærke til sådanne indspark fra dig tidligere
> og synes ærlig talt at du bringer det hele ud af fokus; dette er et
> SLANKE forum, og ikke et forum for folk der har behov for at være
> irettesættende hele tiden. For mig handler dette forum om at kunne få
> og give gode råd til hinanden. Jeg er sikker på at alle har forstået
> mit svar og er det ikke det vigtigste.
> Du behøver ikke peplicere på dette, brug tiden, som vi andre, på at
> hjælpe hinanden KONTRUKTIVT
> Hej fra Lene


Hej Lene

Desværre så har det været sådan læææææææææææææææænge, så derfor skriver jeg
f.eks ikke noget herinde, men følger med på sidelinien - man risikerer, at
få beskidte mails sendt direkte til ens egen mail-box, hvis man skulle finde
på, at være så 'slem', som du er nu
Og du har så evigt ret - ALT bliver bragt ud af fokus, når man bliver tudet
ørerne fulde med net-etikette osv.osv.osv.

Det var bare lige det.....

GODT indlæg!!!!!

MVH

Tina



Lisbeth Jacobsen (10-07-2004)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 10-07-04 11:40

"lene" <reklamerfranettetFJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:40eec36e$0$23879$14726298@news.sunsite.dk...

> brug tiden, som vi andre, på at hjælpe hinanden KONTRUKTIVT

Det var sørme ment som konstruktiv hjælp til at deltage på en sådan måde, at
indlæg er til mindst besvær for andre.

Hvad fik dig til at opfatte det anderledes?

Mvh. Lisbeth

F.U.T. (http://www.usenet.dk/ord/lokal.html)
dk.admin.netikette





DaneX (12-07-2004)
Kommentar
Fra : DaneX


Dato : 12-07-04 12:34

> Har nu indkøbt alle ostene (dog ikke den fedtfattige mozzerella; den er
> erstattet af cheasy ost)

Til orientering har jeg i øvrigt fundet samtlige oste (ricotta 12,95, frisk
mozzarella light 9,95 samt Den Leende Ko light (kan ikke huske prisen på
den)) i Kvickly på Amagerbrogade, tæt på kommunegrænsen til Kastrup.

Føtex havde kun Den Leende Ko light.

/Martin



GA (12-07-2004)
Kommentar
Fra : GA


Dato : 12-07-04 16:31

> Til orientering har jeg i øvrigt fundet samtlige oste (ricotta 12,95, frisk
> mozzarella light 9,95 samt Den Leende Ko light (kan ikke huske prisen på
> den)) i Kvickly på Amagerbrogade, tæt på kommunegrænsen til Kastrup.
>
> Føtex havde kun Den Leende Ko light.
>

Perfekt! Så må jeg derned! Mange tak!

/GA


Marie-Louise (19-07-2004)
Kommentar
Fra : Marie-Louise


Dato : 19-07-04 13:10


">
> Til orientering har jeg i øvrigt fundet samtlige oste (ricotta 12,95,
frisk
> mozzarella light 9,95 samt Den Leende Ko light (kan ikke huske prisen på
> den)) i Kvickly på Amagerbrogade, tæt på kommunegrænsen til Kastrup.
>

Har du fundet Ricottaen i en lightudgave??? Jeg kan nemlig kun finde en med
11% fedt.




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409079
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste