---

Vi har en schæfer han på 10 måneder. Han er lidt speciel.

For eksempel er det ikke lykkedes os at få ham til at holde op med at nappe
os (og andre) i fingrene når man hilser på ham. ALT er prøvet, lige fra
starten af.
Først av-hylet med efterfølgende stop af leg/kontakt for at lære ham
bidehæmning. Han virkede overrasket over reaktionen de første par gange, og
holdt op med at nappe, men efter det virkede det nærmest bare som om at det
ansporede til mere. Han var hurtigt god til ja/nej øvelser, men et nej i
forbindelse med napperiet virker overhovet ikke. Han har altid fået tilbudt
noget andet at bide i, og har fået ros når han har tygget på noget han godt
måtte. Men næste gang man ville lege eller hilse på ham, sad tænderne om
hånden igen.
Vi har lært ham at "røre" altså puffe med snuden, når han vil opnå noget,
kontakt el. lign. for det foregik jo også med tænderne før, men det har
simpelthen været umuligt at overføre det til hilse/lege situationer.

Vi håbede at tandskiftet i 6 mdrs alderen ville hjælpe, med det eneste det
har hjulpet på, er at tænderne ikke er så skarpe længere. Bide/nappe gør han
stadigvæk.

Det har jo så desværre betydet, at det har været svært at lade ham hilse på
fremmede, da de fleste i forvejen er lidt nervøse for schæfere, og når de så
kan mærke tænderne (selvom vi naturligvis forbereder folk på det) bliver de
jo forskrækkede. Vi er lige (for et år siden) flyttet til en anden landsdel,
og kender derfor ikke folk i nærheden, som vi har kunnet bruge som
"træningsobjekter".
Så oven i alt det andet, er han heller ikke særligt godt socialiseret. Han
er enormt glad for fremmede og vil gerne hilse på alle, både mennesker og
hunde, men er simpelt for voldsom i sin glæde/udtryksform, og vi vil i de
fleste situationer gå udenom uden at hilse.

Endnu et problem, når det gælder om at træne ham er, at han reagerer meget
lidt på ros, og belønning er meget afhængig af situationen. Er vi f.eks
indenfor, er godbider (ost, pølse m.m.) et stort hit, men så snart vi kommer
uden for døren, er selv de lækreste stykker steg fuldstændig uinteressante.
Her er vi nødt til at bruge en pind eller bold som motivation, men problemet
med disse ting er, at han bliver for ophidset, og har svært ved at fokusere
på det vi vil lære ham - han har kun øje for pinden.

Desuden føler vi, at det er meget svært at aktivere ham nok, han virker
desværre fuldstændig uinteresseret i de fleste "hjerne-opgaver" vi kan finde
på til ham, han gider hverken flasker med godbidder eller bustercube.
Det eneste hit p.t. er et lille håndklæde rullet sammen om en godbid, som
han skal pakke ud. Men der er grænser for hvor mange forskellige måder vi
kan gøre det på.

Det skal lige tilføjes, at vi bor i hus med stor have, at min mand er
eksportchauffør og meget væk hjemmefra, men jeg er selvstændig og
hjemmearbejdende, så hunden er næsten aldrig alene hjemme.
Vi har 2 drenge på 8 og 16, som kommer fint ud af det med Bosse.
Vi kan ikke komme til træning med ham, da vi bor lidt langt ude på landet,
og jeg ikke har kørekort og det er ikke til at vide på forhånd hvornår
manden er hjemme.


For at komme tilbage til mit udgangsspørgsmål i emnelinien, så er der nogen
der har foreslået os, at anskaffe en noget ældre tæve (3-4 år?) som er rolig
og velopdragen, både som selskab, men også i håbet om at han kan lære noget
af en anden hund. Men kan det overhovedet lade sig gøre, når han nu ikke er
en hvalp længere, eller vil det bare ende med at vi står med 2 "uopdragne"
hunde ?


Undskyld det lange indlæg - men vi håber at der er nogen der har et godt råd
eller to ;)


Mange venlige hilsener

Bosse og "mor" - som nyder gruppen her til daglig

---

>For eksempel er det ikke lykkedes os at få ham til at holde op med at nappe
>os (og andre) i fingrene når man hilser på ham. ALT er prøvet, lige fra
>starten af.

Hejsa

Prøv at niv ham i øret hver gang han bider. Så vil han forbinde det at bide
med smerte på ham selv og det vil forhåbenlig få ham til at holde op. Det er
sådan vi selv gør mod uønsket adfærd og det hjælper. Vi har en 8½ mdr gammel
hvalp som også godt kan finde på at snappe engang imellem når han bliver
ivrig.

Ang det at socialiser ham. Prøv at sætte et opslag op hos din købmand om at
i søger en moden og robust hund til leg. Hvis jeg var dig ville jeg i hvert
fald prøve at lade ham lege med en ældre hund før jeg anskaffede en selv.
Så kan du se om han forstår den anden hund og om du føler at i får noget ud
af det.

Hvis du bor nær HT området vil vi da gerne komme forbi med vores hund. Godt
nok er han ikke så gammel, men han er meget stærk psykisk og leger _meget_
vildt med hunde som er dobbelt så store som ham.

Mange hilsner

Karina

"MM" <maya2409@hotmail.com> wrote in message
news:40e949e7$0$192$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Vi har en schæfer han på 10 måneder. Han er lidt speciel.
>
> For eksempel er det ikke lykkedes os at få ham til at holde op med at
nappe
> os (og andre) i fingrene når man hilser på ham. ALT er prøvet, lige fra
> starten af.
> Først av-hylet med efterfølgende stop af leg/kontakt for at lære ham
> bidehæmning. Han virkede overrasket over reaktionen de første par gange,
og
> holdt op med at nappe, men efter det virkede det nærmest bare som om at
det
> ansporede til mere. Han var hurtigt god til ja/nej øvelser, men et nej i
> forbindelse med napperiet virker overhovet ikke. Han har altid fået
tilbudt
> noget andet at bide i, og har fået ros når han har tygget på noget han
godt
> måtte. Men næste gang man ville lege eller hilse på ham, sad tænderne om
> hånden igen.
> Vi har lært ham at "røre" altså puffe med snuden, når han vil opnå noget,
> kontakt el. lign. for det foregik jo også med tænderne før, men det har
> simpelthen været umuligt at overføre det til hilse/lege situationer.
>
> Vi håbede at tandskiftet i 6 mdrs alderen ville hjælpe, med det eneste det
> har hjulpet på, er at tænderne ikke er så skarpe længere. Bide/nappe gør
han
> stadigvæk.
>
> Det har jo så desværre betydet, at det har været svært at lade ham hilse
på
> fremmede, da de fleste i forvejen er lidt nervøse for schæfere, og når de
så
> kan mærke tænderne (selvom vi naturligvis forbereder folk på det) bliver
de
> jo forskrækkede. Vi er lige (for et år siden) flyttet til en anden
landsdel,
> og kender derfor ikke folk i nærheden, som vi har kunnet bruge som
> "træningsobjekter".
> Så oven i alt det andet, er han heller ikke særligt godt socialiseret. Han
> er enormt glad for fremmede og vil gerne hilse på alle, både mennesker og
> hunde, men er simpelt for voldsom i sin glæde/udtryksform, og vi vil i de
> fleste situationer gå udenom uden at hilse.
>
> Endnu et problem, når det gælder om at træne ham er, at han reagerer meget
> lidt på ros, og belønning er meget afhængig af situationen. Er vi f.eks
> indenfor, er godbider (ost, pølse m.m.) et stort hit, men så snart vi
kommer
> uden for døren, er selv de lækreste stykker steg fuldstændig
uinteressante.
> Her er vi nødt til at bruge en pind eller bold som motivation, men
problemet
> med disse ting er, at han bliver for ophidset, og har svært ved at
fokusere
> på det vi vil lære ham - han har kun øje for pinden.
>
> Desuden føler vi, at det er meget svært at aktivere ham nok, han virker
> desværre fuldstændig uinteresseret i de fleste "hjerne-opgaver" vi kan
finde
> på til ham, han gider hverken flasker med godbidder eller bustercube.
> Det eneste hit p.t. er et lille håndklæde rullet sammen om en godbid, som
> han skal pakke ud. Men der er grænser for hvor mange forskellige måder vi
> kan gøre det på.
>
> Det skal lige tilføjes, at vi bor i hus med stor have, at min mand er
> eksportchauffør og meget væk hjemmefra, men jeg er selvstændig og
> hjemmearbejdende, så hunden er næsten aldrig alene hjemme.
> Vi har 2 drenge på 8 og 16, som kommer fint ud af det med Bosse.
> Vi kan ikke komme til træning med ham, da vi bor lidt langt ude på landet,
> og jeg ikke har kørekort og det er ikke til at vide på forhånd hvornår
> manden er hjemme.
>
>
> For at komme tilbage til mit udgangsspørgsmål i emnelinien, så er der
nogen
> der har foreslået os, at anskaffe en noget ældre tæve (3-4 år?) som er
rolig
> og velopdragen, både som selskab, men også i håbet om at han kan lære
noget
> af en anden hund. Men kan det overhovedet lade sig gøre, når han nu ikke
er
> en hvalp længere, eller vil det bare ende med at vi står med 2 "uopdragne"
> hunde ?
>
>
> Undskyld det lange indlæg - men vi håber at der er nogen der har et godt
råd
> eller to ;)
>
>
> Mange venlige hilsener
>
> Bosse og "mor" - som nyder gruppen her til daglig
>
>

---

"Karina" <ingen@email.her> skrev i en meddelelse
news:40e95136$0$23869$14726298@news.sunsite.dk...
> >For eksempel er det ikke lykkedes os at få ham til at holde op med at
nappe
> >os (og andre) i fingrene når man hilser på ham. ALT er prøvet, lige fra
> >starten af.
>
> Hejsa
>
> Prøv at niv ham i øret hver gang han bider. Så vil han forbinde det at
bide
> med smerte på ham selv og det vil forhåbenlig få ham til at holde op. Det
er
> sådan vi selv gør mod uønsket adfærd og det hjælper. Vi har en 8½ mdr
gammel
> hvalp som også godt kan finde på at snappe engang imellem når han bliver
> ivrig.
>


Det har vi prøvet. Lige som med alle andre muligheder, reagerer han kun
efter hensigten de første par gange. Det er som om, at han ikke
fatter/husker sammenhængen imellem hans handlinger og vores reaktioner.
Samtidig virker han lidt usikker, og det virker som om at det bliver værre,
når vi reagerer for "hårdt" på hans napperi.


> Ang det at socialiser ham. Prøv at sætte et opslag op hos din købmand om
at
> i søger en moden og robust hund til leg. Hvis jeg var dig ville jeg i
hvert
> fald prøve at lade ham lege med en ældre hund før jeg anskaffede en selv.
> Så kan du se om han forstår den anden hund og om du føler at i får noget
ud
> af det.
>

Det lyder som en god ide. Problemet er jo netop i det område vi bor, at
næsten alle de andre hunde, enten er bittesmå eller meget gamle og
ihvertfald ikke har lyst til at hilse på sådan en stor voldsom forvokset
hvalp med tænderne forrest.


> Hvis du bor nær HT området vil vi da gerne komme forbi med vores hund.
Godt
> nok er han ikke så gammel, men han er meget stærk psykisk og leger _meget_
> vildt med hunde som er dobbelt så store som ham.
>

Vi bor i Sønderjylland, så der er nok lidt langt ;)
Ellers tusind tak for tilbudet, vi håber at der er andre der bor nærmere.


Tak for dit svar



> Mange hilsner
>
> Karina
>
> "MM" <maya2409@hotmail.com> wrote in message
> news:40e949e7$0$192$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Vi har en schæfer han på 10 måneder. Han er lidt speciel.
> >
> > For eksempel er det ikke lykkedes os at få ham til at holde op med at
> nappe
> > os (og andre) i fingrene når man hilser på ham. ALT er prøvet, lige fra
> > starten af.
> > Først av-hylet med efterfølgende stop af leg/kontakt for at lære ham
> > bidehæmning. Han virkede overrasket over reaktionen de første par gange,
> og
> > holdt op med at nappe, men efter det virkede det nærmest bare som om at
> det
> > ansporede til mere. Han var hurtigt god til ja/nej øvelser, men et nej i
> > forbindelse med napperiet virker overhovet ikke. Han har altid fået
> tilbudt
> > noget andet at bide i, og har fået ros når han har tygget på noget han
> godt
> > måtte. Men næste gang man ville lege eller hilse på ham, sad tænderne om
> > hånden igen.
> > Vi har lært ham at "røre" altså puffe med snuden, når han vil opnå
noget,
> > kontakt el. lign. for det foregik jo også med tænderne før, men det har
> > simpelthen været umuligt at overføre det til hilse/lege situationer.
> >
> > Vi håbede at tandskiftet i 6 mdrs alderen ville hjælpe, med det eneste
det
> > har hjulpet på, er at tænderne ikke er så skarpe længere. Bide/nappe gør
> han
> > stadigvæk.
> >
> > Det har jo så desværre betydet, at det har været svært at lade ham hilse
> på
> > fremmede, da de fleste i forvejen er lidt nervøse for schæfere, og når
de
> så
> > kan mærke tænderne (selvom vi naturligvis forbereder folk på det) bliver
> de
> > jo forskrækkede. Vi er lige (for et år siden) flyttet til en anden
> landsdel,
> > og kender derfor ikke folk i nærheden, som vi har kunnet bruge som
> > "træningsobjekter".
> > Så oven i alt det andet, er han heller ikke særligt godt socialiseret.
Han
> > er enormt glad for fremmede og vil gerne hilse på alle, både mennesker
og
> > hunde, men er simpelt for voldsom i sin glæde/udtryksform, og vi vil i
de
> > fleste situationer gå udenom uden at hilse.
> >
> > Endnu et problem, når det gælder om at træne ham er, at han reagerer
meget
> > lidt på ros, og belønning er meget afhængig af situationen. Er vi f.eks
> > indenfor, er godbider (ost, pølse m.m.) et stort hit, men så snart vi
> kommer
> > uden for døren, er selv de lækreste stykker steg fuldstændig
> uinteressante.
> > Her er vi nødt til at bruge en pind eller bold som motivation, men
> problemet
> > med disse ting er, at han bliver for ophidset, og har svært ved at
> fokusere
> > på det vi vil lære ham - han har kun øje for pinden.
> >
> > Desuden føler vi, at det er meget svært at aktivere ham nok, han virker
> > desværre fuldstændig uinteresseret i de fleste "hjerne-opgaver" vi kan
> finde
> > på til ham, han gider hverken flasker med godbidder eller bustercube.
> > Det eneste hit p.t. er et lille håndklæde rullet sammen om en godbid,
som
> > han skal pakke ud. Men der er grænser for hvor mange forskellige måder
vi
> > kan gøre det på.
> >
> > Det skal lige tilføjes, at vi bor i hus med stor have, at min mand er
> > eksportchauffør og meget væk hjemmefra, men jeg er selvstændig og
> > hjemmearbejdende, så hunden er næsten aldrig alene hjemme.
> > Vi har 2 drenge på 8 og 16, som kommer fint ud af det med Bosse.
> > Vi kan ikke komme til træning med ham, da vi bor lidt langt ude på
landet,
> > og jeg ikke har kørekort og det er ikke til at vide på forhånd hvornår
> > manden er hjemme.
> >
> >
> > For at komme tilbage til mit udgangsspørgsmål i emnelinien, så er der
> nogen
> > der har foreslået os, at anskaffe en noget ældre tæve (3-4 år?) som er
> rolig
> > og velopdragen, både som selskab, men også i håbet om at han kan lære
> noget
> > af en anden hund. Men kan det overhovedet lade sig gøre, når han nu ikke
> er
> > en hvalp længere, eller vil det bare ende med at vi står med 2
"uopdragne"
> > hunde ?
> >
> >
> > Undskyld det lange indlæg - men vi håber at der er nogen der har et godt
> råd
> > eller to ;)
> >
> >
> > Mange venlige hilsener
> >
> > Bosse og "mor" - som nyder gruppen her til daglig
> >
> >
>
>

---

MM wrote:
>
> For eksempel er det ikke lykkedes os at få ham til at holde op med at
> nappe os (og andre) i fingrene når man hilser på ham. ALT er prøvet,
> lige fra starten af.
> Først av-hylet med efterfølgende stop af leg/kontakt for at lære ham
> bidehæmning. Han virkede overrasket over reaktionen de første par
> gange, og holdt op med at nappe, men efter det virkede det nærmest
> bare som om at det ansporede til mere. Han var hurtigt god til ja/nej
> øvelser, men et nej i forbindelse med napperiet virker overhovet
> ikke. Han har altid fået tilbudt noget andet at bide i, og har fået
> ros når han har tygget på noget han godt måtte. Men næste gang man
> ville lege eller hilse på ham, sad tænderne om hånden igen.
> Vi har lært ham at "røre" altså puffe med snuden, når han vil opnå
> noget, kontakt el. lign. for det foregik jo også med tænderne før,
> men det har simpelthen været umuligt at overføre det til hilse/lege
> situationer.

Dette er akkurat som å lese om min manns schäfer. Han var akkurat likeens.
Han "tok tak i" folk - og små hunder - for å hilse. Jeg har også hørt om
andre schäfere som gjør akkurat dette. Det er synd, for det skremmer folk.
Han bet jo ikke, men om folk trakk hånden brått til seg, så kom hånden bort
i hjørnetennene, og da kunne man jo få blåmerker. Jeg klarte å få ham til å
slutte og gjøre dette med meg ved at jeg snudde ryggen til ham når han var
VELDIG opphisset og glad for å se meg, og så hilste jeg på ham når han var
rolig. Det hjalp for meg - men han fortsatte og gjøre dette med andre
likevel. Det kan jo være verdt er forsøk, men start med å instruere dine
(hundevante) gjester nøye før de kommer slik at de _overhodet ikke_ legger
merke til ham før han roer seg.

> Han er enormt glad for fremmede og vil gerne hilse på
> alle, både mennesker og hunde, men er simpelt for voldsom i sin
> glæde/udtryksform, og vi vil i de fleste situationer gå udenom uden
> at hilse.

Slik var vår schäfer også. Han var helt vill av glede, og skældte høyt og
intenst når det kom noen; noe som bare bidro til at ennå flere var redd ham,
dessverre.

Hilsen Anja fra Norge


---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.715 / Virus Database: 471 - Release Date: 04.07.2004

---

On Mon, 5 Jul 2004 14:30:27 +0200, "MM" <maya2409@hotmail.com> wrote:

>Vi har en schæfer han på 10 måneder. Han er lidt speciel.
>
>For eksempel er det ikke lykkedes os at få ham til at holde op med at nappe
>os (og andre) i fingrene når man hilser på ham.

Som jeg har forstået det, så napper han. Han bider ikke, vel?

Anyway, det lyder lidt som vores Vaks. Det var også nogenlunde samme
alder han havde da vi alvorligt overvejede hund nr. 2. Han hoppede op
og bed efter mine ærmer, han bed efter mine bukseben, og rigtig meget
af mit tøj fik varige skader i den periode.

Som jeg ser det i bakspejlet, så har han kedet sig grusomt. Han blev
slet ikke stimuleret nok, og så opfordrede han mig til leg hele tiden.
Og da vi så fik Hansen (hund nr. 2) så vendte Vaks på en tallerken fra
den ene dag til den anden. Nu leger de to hunde vildt med hinanden og
det er til fælles glæde. De er nogenlunde jævnaldrende (dengang var
Vaks 13 mdr. og Hansen var 11 mdr.) og det er gået forrygende.

Men hvis det _kun_ er i forbindelse med at hilse, at der er problemer,
så tror jeg at jeg vil forslå at afbryde al kontakt lige så snart han
napper. Lad være med at give ham opmærksomhed, så længe han napper.
Vend ryggen til ham. Det skulle hjælpe, men selv må jeg erkende at det
ikke hjalp mig dengang med Vaks. Vendte jeg ryggen til ham, så hev han
bare fat i ryggen af min bluse/trøje og bed hul i den. Dog har han
heller aldrig bidt mig for alvor. En enkelt gang har han haft et uheld
med en hjørnetand der lige fik revet hul helt oppe ved min næserod,
men det var under leg, og bestemt ikke hans skyld. Jeg tumlede jo med
ham på gulvet, hvor vi "sloges", og så er det jo bare et uheld. (men
for den da hvor gjorde det avs!) *G*

Men som sagt, hvis ikke det er pga. understimulering, så lad være med
at hilse på ham mens han er oppe at køre. Det gælder både dig, resten
af familien og jeres gæster. Med tiden vil I kunne gøre det, men han
er stadig kun en halvstor hvalp, og kan sagtens opføre sig som sådan
lang tid endnu. Vaks er lige fyldt 2 år, og han har stadig noget af
sin overstadige hvalpeopførsel i behold, men er dog blevet meget mere
afdæmpet. Det er dog først indenfor det sidste halve år, at han har
fundet ud af at han er ved at være voksen.

Held og lykke med det.
--
Leyna
Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
http://www.big-girls.dk