---

Hejsa alle sammen,

Vores 12 uger gamle samojede elsker oksemarvben. I dag fik han sit
tredje - et temmlig stort eet endda. De seneste to uger er han blevet
temmelig "livlig" og har frygtelig travlt med at bide i alt (inklusiv os)
Han har især een uvane, som vi ønsker stoppet. Når han ikke omgående får
opmærksomhed efter at have sovet, så farrer han efter os, hopper op og bider
sig fast i buksebenet. Vi forsøger med afledning og nej!!
Nå, men tilbage til kødbenet. Han fik det, da han havde været alene hjemme i
20 min. Da jeg gik forbi ham på gangen, kom der pludselig en voldsom
knurren - Ja, jeg troede ikke mine egne ører! Den der meget dybe strubelyd,
der helt umiskendelig betyder: Forsvind! Det er mit!
Jeg blev naturligvis forskrækket og gloede olmt på snot-hvalpen og tog
omgående benet fra ham. Det jeg gerne vil vide, er om det var forkert? Hvad
er holdningen til den slags. Skal man under alle omstændigheder lade hunden
være i fred når den spiser, eller skal man kunne tage skålen/maden fra den?
Når han ellers får serveret mad i sin skål, sidder han pænt inden han får
lov til at "falde over den". Jeg undrer mig en del over at han allerede
viser tegn på dominans over for os. Er det ikke normalt noget senere? Han
har også adskillige gange "pinket" mig, når han vil have opmærksomhed. Jeg
vil gerne have lidt ideer til lederskabsøvelser "i den lette ende". Det er
jo lidt svært, når han endnu ikke har fået lært ja/nej rigtigt endnu.

Mvh. Renate

---

"Renate Jacobsen" <renate@bgprint.dk> wrote in message
news:40d81da9$0$166$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> knurren - Ja, jeg troede ikke mine egne ører! Den der meget dybe
strubelyd,
> der helt umiskendelig betyder: Forsvind! Det er mit!
> Jeg blev naturligvis forskrækket og gloede olmt på snot-hvalpen og tog
> omgående benet fra ham. Det jeg gerne vil vide, er om det var forkert?
Hvad
> er holdningen til den slags. Skal man under alle omstændigheder lade
hunden
> være i fred når den spiser, eller skal man kunne tage skålen/maden fra
den?

Jeg vil mene at mennesker skal altid kunne tage alting fra hunden, og den
skal accepterere det som det naturligste i verden.


--
mvh/rg. Christian
If it isn't broken, don't "fix" it --
you may simply break it instead!

---

"Christian B. Andresen" <nobody@domain.country> wrote in message
news:40d8206e$0$174$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Jeg vil mene at mennesker skal altid kunne tage alting fra hunden, og den
> skal accepterere det som det naturligste i verden.

fuldstændig enig. Og lige netop i det tilfælde går jeg ikke på kompromis og
giver fanden i "pædagogok" (vi har et handicappet barn i huset)

Da min hund knurrede ad mig fordi jeg kom for tæt på ham efter at han havde
fået et ben, tog jeg straks et fast tag i nakkesindet, og tog benet fra ham,
da han så forsøgte at snappe, fik han en rusketur. Da han så var "faldet
ned" (havde accepteret at det var mig der bestemte) fik han naturligvis sit
ben igen. Herefter fik han så ben hver dag i en periode, og historien er
stort set den andre fortæller her i tråden, efter kort tid accepterede han
at jeg tog benet. Da det så var på plads var det først konens tur, og
dernæst børnenes tur, og i dag kan selv fremmede tage et ben fra ham - ja
han kommer sågar selv og viser det frem når hvis der kommer gæster, og han
har et ben, men det mest mærkelige oplevede jeg dog her for nylig. Vi skulle
grille, og jeg tænkte at hunden skulle da også mærke at det var sommer og
have lov at hygge sig, så jeg gemte et ben i haven (han har en fænomonal
næse) Han fandt naturligvis lynhurtigt benet, og kom hen til mig med det, og
jeg roste ham naturligvis behørigt og grillede videre, men "køteren" stod
bare der og gloede på mig, med benet liggende på jorden. Først efter et
kvarters tid gik det op for mig at han ventede på at jeg skulle tage benet
fra ham og fortælle ham at det var et fint ben han havde før han kunne gå
igang med det

Peter

---

>> Jeg vil mene at mennesker skal altid kunne tage alting fra hunden,
>> og den skal accepterere det som det naturligste i verden.
>
> fuldstændig enig. Og lige netop i det tilfælde går jeg ikke på
> kompromis og giver fanden i "pædagogok" (vi har et handicappet barn i
> huset)
>
> Da min hund knurrede ad mig fordi jeg kom for tæt på ham efter at han
> havde fået et ben, tog jeg straks et fast tag i nakkesindet, og tog
> benet fra ham, da han så forsøgte at snappe, fik han en rusketur.
> Da det
> så var på plads var det først konens tur, og dernæst børnenes tur,

> Peter

Gav du virkelig også dem en rusketur ))
Var det ikke lige hårdt nok

/Jens

---

"Pwh" <deterikkegodtatvide@tdcadsl.dk> wrote in message
news:40d855ba$0$467$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >> Jeg vil mene at mennesker skal altid kunne tage alting fra hunden,
> >> og den skal accepterere det som det naturligste i verden.
> >
> > fuldstændig enig. Og lige netop i det tilfælde går jeg ikke på
> > kompromis og giver fanden i "pædagogok" (vi har et handicappet barn i
> > huset)
> >
> > Da min hund knurrede ad mig fordi jeg kom for tæt på ham efter at han
> > havde fået et ben, tog jeg straks et fast tag i nakkesindet, og tog
> > benet fra ham, da han så forsøgte at snappe, fik han en rusketur.
> > Da det
> > så var på plads var det først konens tur, og dernæst børnenes tur,
>
> > Peter
>
> Gav du virkelig også dem en rusketur ))
> Var det ikke lige hårdt nok

Nej de skal sgu også vide hvem der bestemmer
(og hvis du sender dette til konen, vil jeg benægte at jeg har skrevet det)
Peter

---

>>> Da min hund knurrede ad mig fordi jeg kom for tæt på ham efter at
>>> han havde fået et ben, tog jeg straks et fast tag i nakkesindet, og
>>> tog benet fra ham, da han så forsøgte at snappe, fik han en
>>> rusketur.
>>> Da det
>>> så var på plads var det først konens tur, og dernæst børnenes tur,
>>
>>> Peter
>>
>> Gav du virkelig også dem en rusketur ))
>> Var det ikke lige hårdt nok
>
> Nej de skal sgu også vide hvem der bestemmer
> (og hvis du sender dette til konen, vil jeg benægte at jeg har
> skrevet det) Peter

Sådan skal det lyde, det kalder jeg mandfolkesnak )

/Jens

---

, men det mest mærkelige oplevede jeg dog her for nylig. Vi skulle
> grille, og jeg tænkte at hunden skulle da også mærke at det var sommer og
> have lov at hygge sig, så jeg gemte et ben i haven (han har en fænomonal
> næse) Han fandt naturligvis lynhurtigt benet, og kom hen til mig med det,
og
> jeg roste ham naturligvis behørigt og grillede videre, men "køteren" stod
> bare der og gloede på mig, med benet liggende på jorden. Først efter et
> kvarters tid gik det op for mig at han ventede på at jeg skulle tage benet
> fra ham og fortælle ham at det var et fint ben han havde før han kunne gå
> igang med det
>
> Peter
>
>

Hej Peter.

Ovenstående historie viser bare, at du ikke er lige så godt opdraget som den
!!

Jeg har også en sjov lille historie.
Vi har også "trænet" at kunne tage mad og ben fra vores hunde. Den gamle
lab.bland. er indehund. En aften hvor den lige var blevet fodret, "manglede"
barnet lige pludseligt (han er lige begyndt at kravle), vi havde ikke fået
lukket døren til baggangen. Jeg kunne høre junior ude i gangen hos hunden.
Da jeg kommer derud, ligger han og klasker ned i skålen, så den stakkels
madglade hund næsten ikke kunne spise. Hun skyndte sig at tage en mundfuld
hver gang han holdte pause.
Dette var så en lærestreg til moderen, om at huske at lukke døren.
Mvh Susanne.

---

"René Kofoed" <r-kofoed@email.dk> wrote in message
news:cbbbu5$1g4t$1@news.cybercity.dk...
> >
>
> Hej Peter.
>
> Ovenstående historie viser bare, at du ikke er lige så godt opdraget som
den
> !!

ja den hund har ikke begreb skabt om at opdrage mennesker
>
> Jeg har også en sjov lille historie.
> Vi har også "trænet" at kunne tage mad og ben fra vores hunde. Den gamle
> lab.bland. er indehund. En aften hvor den lige var blevet fodret,
"manglede"
> barnet lige pludseligt (han er lige begyndt at kravle), vi havde ikke fået
> lukket døren til baggangen. Jeg kunne høre junior ude i gangen hos hunden.
> Da jeg kommer derud, ligger han og klasker ned i skålen, så den stakkels
> madglade hund næsten ikke kunne spise. Hun skyndte sig at tage en mundfuld
> hver gang han holdte pause.
> Dette var så en lærestreg til moderen, om at huske at lukke døren.

he he - og det er jo det jeg kalder "den perfekte hund" og en hund som via
sin opførsel får et langt friere liv end en hund man er nødt til at
"overvåge" fordi man ikke stoler på den

Peter

---

>> knurren - Ja, jeg troede ikke mine egne ører! Den der meget dybe
>> strubelyd, der helt umiskendelig betyder: Forsvind! Det er mit!
>> Jeg blev naturligvis forskrækket og gloede olmt på snot-hvalpen og
>> tog omgående benet fra ham. Det jeg gerne vil vide, er om det var
>> forkert? Hvad er holdningen til den slags. Skal man under alle
>> omstændigheder lade hunden være i fred når den spiser, eller skal
>> man kunne tage skålen/maden fra den?
>
> Jeg vil mene at mennesker skal altid kunne tage alting fra hunden, og
> den skal accepterere det som det naturligste i verden.

Jeps helt enig, alt andet ville heller ikke gå her i huset.

/Jens (som nu aldrig har haft probs med det)

---

"Renate Jacobsen" <renate@bgprint.dk> wrote in message
news:40d81da9$0$166$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hejsa alle sammen,
>
> der helt umiskendelig betyder: Forsvind! Det er mit!
> Jeg blev naturligvis forskrækket og gloede olmt på snot-hvalpen og tog
> omgående benet fra ham. Det jeg gerne vil vide, er om det var forkert?

Min holdning er, at lederen skal kunne tage alt fra hunden. Hvis den en dag
har noget i munden du virkeligt ikke vil have den har vil du være glad for
at have trænet den i at kunne tage alt fra den.

Tyson havde også en periode, hvor bestemte ben var hans, og jeg blev godt
nok noget overrasket over hans knurren og over at alle hans muskler var helt
spændte.

Det jeg gjorde var at tage det fra ham, bede ham sætte sig ned, give pote og
så rose ham, hvorefter han fik det igen.
Det gjorde vi to gange i træk, hvor han gradvist knurrede mindre og mindre
hver gang, og tredie gang var der ingen problemer.

Da han et par dage efter fik et til lavede vi en byttehandel.
Han fik benet, jeg viste ham, at jeg havde noget leverpostej, som vi så
byttede lige over med, hvorefter han efter at have givet pote fik benet
igen.
Dette gentog vi et par gange.
Ved byttehandlen var der ingen knurren.

Meningen er, at du gradvist bytter med mindre og mindre interessante ting
for tilsidst blot at tage benet.

Mvh
Jimmy

---

Jeg ved godt det er off topic, men jeg bliver så glad over at se folk spørge
så åbent om de gør det rigtige når de opdrager hund - mig selv inklusive.
Det er ingen skam at få råd fra andre når det gælder om at få en sund og
glad hund.

Og så kom jeg til at tænke på at jeg ville ønske folk var ligeså åbne og
modtagelige når det gælder børneopdragelse. Jeg tror mange problemer kunne
løses hvis folk kunne komme over deres skam over ikke at være perfekte
forældre og bare spørge løs
Jeg skal huske det når og hvis jeg selv får børn!

Mette

---

"Renate Jacobsen" <renate@bgprint.dk> skrev i en meddelelse
news:40d81da9$0$166$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hejsa alle sammen,
>
> Vores 12 uger gamle samojede elsker oksemarvben. I dag fik han sit
> tredje - et temmlig stort eet endda. De seneste to uger er han blevet
> temmelig "livlig" og har frygtelig travlt med at bide i alt (inklusiv os)
> Han har især een uvane, som vi ønsker stoppet. Når han ikke omgående får
> opmærksomhed efter at have sovet, så farrer han efter os, hopper op og
bider
> sig fast i buksebenet. Vi forsøger med afledning og nej!!
> Nå, men tilbage til kødbenet. Han fik det, da han havde været alene hjemme
i
> 20 min. Da jeg gik forbi ham på gangen, kom der pludselig en voldsom
> knurren - Ja, jeg troede ikke mine egne ører! Den der meget dybe
strubelyd,
> der helt umiskendelig betyder: Forsvind! Det er mit!
> Jeg blev naturligvis forskrækket og gloede olmt på snot-hvalpen og tog
> omgående benet fra ham. Det jeg gerne vil vide, er om det var forkert?
Hvad
> er holdningen til den slags. Skal man under alle omstændigheder lade
hunden
> være i fred når den spiser, eller skal man kunne tage skålen/maden fra
den?
> Når han ellers får serveret mad i sin skål, sidder han pænt inden han får
> lov til at "falde over den". Jeg undrer mig en del over at han allerede
> viser tegn på dominans over for os. Er det ikke normalt noget senere? Han
> har også adskillige gange "pinket" mig, når han vil have opmærksomhed. Jeg
> vil gerne have lidt ideer til lederskabsøvelser "i den lette ende". Det er
> jo lidt svært, når han endnu ikke har fået lært ja/nej rigtigt endnu.
>
> Mvh. Renate
-------------------------------------------------

Hej Renate!
Her i huset, gør vi meget ud af, at lære hundene at det er ok at "låne" mad,
ben osv. Vi tager ofte madskålen midt i måltidet, for at "pille" i den, for
derefter at rose hundene og give maden tilbage, ligeledes med lækre kødben.
Vi har også små børn i huset, som også skal kunne nærme sig hunde og mad,
uden man skal være bekymret.
mvh. Marie

---

Jeg har det princip her i huset at man skal kunne tage kødben osv fra
hundene uden problemer. Dels fordi de kan ligge med noget de absolut
ikke skal have og dels fordi vi har børn. Det er dog ikke noget jeg
overhovedet praktiserer andet end at jeg træner hvalpene og de unge
hunde i det.

Du skal ikke bare demonstrativt gå hen og tage benet fra hunden. Det
er meget unaturligt for en hund. Du skal langsomt lære ham at det er
ok at du tager benet, flytter det eller andet, for han får det igen
eller får noget andet, der er lige så godt. Så vil han lære at slappe
af og acceptere at man tager det/rører ved ham mens han spiser kødben.

Nogle ting jeg gør:

Giver hunden et kødben, som er ok, men ikke super. Når den ligger med
det går jeg hen og stryger den blidt/kæler med den. Irettesætter den
lidt (verbalt)hvis den knurrer. Efterhånden kan jeg stryge den over
læberne og den accepterer at man tager kødbenet. Så får den straks et
andet, der er langt mere lækkert og den har ingen ubehag oplevet ved
det, tværtimod.

Alternativt sidder jeg med et lækkert kødben (MUMS) og hunden får så
lov at smage, men får det ikke for sig selv; dvs jeg beholder
ejendomsretten over det (holder det) men den får lov at hyggesmage.

Så..tag ikke benet fra den uden at give den noget andet istedet.

Samme princip bruger jeg iøvrigt når den har taget ting, den ikke må.
Så tager jeg tingen fra den og giver den et stykke af sit eget legetøj
istedet for sko eller hvad den nu har taget.

Håber du kan bruge det til noget.

Louise

www.malinoise.dk

---

Hejsa alle sammen,

Tusind tak for gode ideer og små sjove historier.

Vi tygger videre og lærer nye ting hver dag...... Maden kan allerede tages
fra snothvalpen uden problemer. ))

Mvh. Renate