>Hej Poul
>Dette er en kronisk hjernelidelse, hvor man ikke kender årsagsforholdene.
>Det er velkendt, at lidelsen er arvelig.
>
>Symptomerne er anfald, hvor der forbigående er en unormal hjernefunktion.
>Anfaldene kan fra hund til hund være meget forskellige. Nogle hunde har kun
>let muskelsitren, når de har anfald, hvorimod andre har deciderede kramper,
>som kan blive så voldsomme, at de mister bevidstheden. De helt lette
>tilfælde af epilepsi kan vise sig som en anfaldsvis savlen.
>Epilepsi optræder oftest hos unge dyr på 2-5 år, uden at der kan påvises
>nogen sygdom. Drejer det sig om ældre hunde, der pludselig får et epileptisk
>anfald, er det ofte en sygdom i hjernen (svulst), der kan være udløsende. Da
>sygdomme i bugspytkirflen, levere og, hjertet kan give epilepsilign.
>kramper, bør en hund, der første gang får et epileptisk anfald, have en
>grundig undersøgelse. Finder man ikke noget unormalt regnes diagnosen for at
>være epilepsi. Man stiller altså diagnosen ud fra en slags
>udelukkelsesmetode.
>Har en hund kun et enkelt anfald om året giver man ingen behandling. Men
>kommer anfaldene hyppigt, giver man krampedæmpende medicin. Man anvender
>oftest stoffet fenemal. Da optagelsen af dette stof varierer fra hund til
>hund, er det vigtigt, at man checker blodet for indholdet af fenemal et
>stykke tid efter behandlingen er startet, da man ellers nemt kan komme til
>at underdosere, og så opnår man ikke den ønskede virkning.
>Det er vigtigt for ejeren at acceptere, at man ikke kan give den epileptiske
>hund en 100 procent effektiv behandling. Man kan altså ikke helt undgå
>anfald trods medicin. Kommer der anfald trods behandling, vil de dog typisk
>være mindre voldsomme, og frem for alt langtfra så hyppige.
>Man mener at visse former for stress kan udløse et epileptisk anfald, og i
>den sammenhæng skal man altid tænke på de hormonelle svingninger, der kan
>være en stressfaktor. Derfor anbefales det, at epileptiske hunde
>neutraliseres.
Jeg har også haft hund med epilepsi og du har ret i hvad du har
skrevet, jeg kan tilføje at jeg fk at vide på landbohøjskolen at 60%
af alle hunde med epilepsi bliver aflivede de fleste af dem i
indkøringsfacen med fenemal, det kan være ret slemt at vænne hunden
til medicinen, og finde den rette dosis min hund havde det ikke rart
de ca 4 uger og jeg forstår godt hvorfor nogle vælger at lade hunden
aflive der, min hund pev meget af tiden i starten da han skulle vænne
sig til medicinen og havde balanceproblemer, men kom over det og
vænnede sig til det, men så kan der ske det at medicinen trods
blodprøver osv holder op med at virke, og så kommer der ophopede
andfald, det hedder noget på latin jeg ikke kan huske men hvis man når
dertil er der kun en vej og det er aflivning
og at kastrere hunden andbefales af nogle læger, men som jeg fik at
vide så hjælper det kun hvis andfaldene bliver udløst af sexuel
frustration
epilepsi opstår enten ved et slag imod hovedet eller også er det
argeligt
fordi ens hund får de lette andfald kan man ikke regne med at den
altid får lette andfald "desværre" det kan udvikle sig meget voldsomt
, og ingen tvivl om at det gør ondt på hunden, nogle hunde bliver
opmærksomhedssøgende kort før et andfald, andre bliver nervøse og går
vileløst rundt, andre igen kommer det pludseligt, og mange andfald
kommer efter at de har stressede lagt sig til at sove og så kommer det
lige når de vågner
den angst de kan få efter et andfald kan vise sig på forskellige
måder, nogle viser simpelthen bare angst, andre bliver agrasive pga
angst og smerter
hvis man har en hund der bliver agrasiv skal man lade den være alene
til det er gået over, som jeg fik at vide første gang man kan ikke
regne med at det er ens egen hund længere efter et andfald, der kan gå
noget tid før den kan kende sin ejer igen, den kan få halusinationer
og tro at man er en anden end man er
alt efter hvilken race man har skal man bedømme farligheden af det, og
måske lige tænke over det en ekstra gang hvis man har børn ! man skal
huske på at ens hund faktisk har fået en sindsygdom som kan dukke op
pludselig og så er den mere eller mindre utilregnelig
alt after hvilket overskud man har til at have en syg hund, det kan
være ret hårdt! så skal man vudere om det er rimmeligt overfor en selv
og ikke mindst om det er rimmeligt overfor hunden
fenemal er absolut ingen vidundermedicin ! og den skal gives præcist
samme tid hver dag ! meget vigtigt ! for ellers kan man udløse de
ophopede andfald, og det er ikke rart, som sagt kan de komme aligevel,
men er man først startet på fenemalen stopper man ikke bare igen,
nogle kan trappe ned, men det er der også en rissiko ved ! en god
dyrlæge vil forklare alle de dårlige ting der er ved fenemal også
efter min mening !
nå det lydder måske ikke så rart det jeg har skrevet men så ved du
hvordan det også kan gå, nogle har hunde med epilepsi hvor de kun får
lette andfald og hunden lever et fint liv men det er kun de 40% der
klarer den godt og det er klart at man satser på at lige præcis ens
egen hund er en af de 40% det gjorde jeg også men sådan skulle det
ikke gå desværre, jeg har lært meget af det, og jeg ved med mig selv
at hvis jeg en dag får en hund der får bare et enkelt andfald så vil
jeg ligemeget hvor svært det er køre direkte til dyrlægen og få den
aflivet, jeg regner absolut ikke med at det er et råd nogle vil følge
fordi jeg skriver det, men jeg ved hvor slemt det kan være for hund
"og ejer" og så vil jeg heller ehave det overstået med det samme
istedet for at trække pinen ud, men det er bare min mening.
held og lykke
HUNDELOVEN
§ 3. I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt herredømme over dem.