"Anita Rasmussen" <anitaoskFLAT@COATEDhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:40d407f5$0$210$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Okay, er der noget sted jeg kan læse om det.
> Har søgt lidt på nettet, men kan ikke rigtig finde noget.
>
På Folketingets hjemmeside fandt jeg nedenstående debat om
dyrevelfærd -herunder hestevelfærd. Undskyld, det er lidt langt -jeg har
ikke orket at sortere i det. Hvis du vil bore lidt mere i det, vil jeg
foreslå dig at kontakte feks Christian H. Hansen fra Dansk Folkeparti her:
dfchhh@ft.dk . Mig bekendt er DF det eneste parti, der decideret har sat
dyrevelfærd på deres partiprogram og har en ordfører for dette emne.
mvh
Malene P
Den næste sag på dagsordenen var:
9) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 62:
Forslag til folketingsbeslutning om bedre dyrevelfærd. Af Frank Jensen (S)
m.fl. (Fremsat 29/1 2002).
Forslaget sattes til forhandling.
Kl. 21.55
Forhandling
Justitsministeren (Lene Espersen):
Beslutningsforslaget om bedre dyrevelfærd berører en bred vifte af
initiativer, der har til formål at forbedre forholdene for en række
forskellige grupper af dyr.
Forslaget omtaler både mange områder, hvor regeringen opfordres til at
fremsætte forslag om nye regler i EU, og områder, hvor regeringen opfordres
til at gennemføre nye regler på nationalt plan. Formålet er ifølge
bemærkningerne til forslaget at følge op på den tidligere regerings
initiativer og sikre dyrevelfærden en fortsat central placering på
Folketingets dagsorden og i den politiske debat.
Lad mig med det samme slå fast, at jeg helt kan tilslutte mig den
målsætning. Interessen for dyrevelfærd vil bestemt ikke blive mindre med
denne regering.
Jeg er også helt enig med forslagsstillerne i, at der er behov for at
følge op på den tidligere regerings initiativer. Der er vedtaget en række
forbedringer på dyreværnsområdet i de senere år, men det er nu vigtigt at
være opmærksom på, om de initiativer, der er gennemført, som f.eks. de
vedtagne love om svin og slagtekyllinger, virker efter hensigten, eller om
der skal flere ændringer til.
Efter nu at have haft lejlighed til at sætte mig ind i sagerne, kan jeg
desuden konstatere, at der fortsat er meget arbejde at gøre, hvis alle dyr
skal sikres bedre forhold, og det er vi vel alle enige om at de skal. Jeg
skal derfor gøre mit til at sikre, at vi også fremover kommer til at
debattere dyrevelfærd både i og uden for Folketinget, så vi kan få skabt
nogle resultater, som dyrene kan få gavn af.
Jeg kan derfor oplyse, at regeringen har besluttet at udarbejde en
handlingsplan for bedre dyrevelfærd. Handlingsplanen vil med udgangspunkt i
en gennemgang af de gældende regler i Danmark, EU og Europarådet
identificere de områder, hvor der er behov for nye initiativer, og foretage
en prioritering af disse opgaver.
På den baggrund vil jeg ikke på nuværende tidspunkt lægge mig fast på
de enkelte detaljer i den kommende tids indsats for at forbedre
dyrevelfærden, så selv om jeg er enig
i intentionerne bag beslutningsforslaget, kan jeg ikke støtte det på
nuværende tidspunkt. Det er for tidligt i dag at komme ind på alle de
spørgsmål, som vil blive berørt i regeringens handlingsplan, men jeg kan
godt afsløre, at jeg i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen er
helt opmærksom på de emner, som omtales i dette beslutningsforslag. Jeg
regner med, at handlingsplanen er på plads inden for de næste par uger. Når
den foreligger, vil jeg naturligvis sende den til Retsudvalget, så den kan
indgå i udvalgets overvejelser, ligesom jeg også gerne står til rådighed for
en nærmere drøftelse af de forskellige emner. Jeg vil dog gerne allerede nu
knytte nogle bemærkninger til enkelte punkter i beslutningsforslaget. For så
vidt angår de områder, hvor forslagsstillerne gerne ser, at regeringen
fremsætter forslag om nye EU-regler, vil jeg gøre opmærksom på, at det er
Kommissionen, der har initiativretten og ikke medlemslandene. Jeg er
imidlertid overbevist om, at der nok skal ligge nogle forslag klar til os om
bl.a. transport af dyr, når vi overtager formandskabet
i EU, og så vil vi naturligvis arbejde hårdt for at opnå gode
forhandlingsresultater, så forholdene for dyr under transport kan blive
forbedret mest muligt. Som min kollega fødevareministeren og jeg allerede
har tilkendegivet på et samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri i slutningen af januar, vil vi
i den forbindelse arbejde på at få vedtaget en maksimal transporttid for
slagtedyr, og den skal helst være så kort som muligt og uden undtagelser.
Samtidig vil vi arbejde for større krav til indretning af transportmidlerne.
Vi vil således både se på køretøjer til vejtransport af dyr og på skibe til
søtransport af dyr. For så vidt angår forholdene for dyr i zoologiske haver,
er der jo vedtaget et direktiv, der skal være gennemført i national ret
senest den 9. april 2002. Jeg arbejder derfor i øjeblikket på højtryk for at
få færdiggjort danske regler til implementering af direktivet, så vi kan få
forbedret velfærden for dyrene i zoologiske haver, dyreparker og lignende
hurtigst muligt. Samtidig er vi også i færd med at udarbejde forslag til
regler om erhvervsmæssig handel med dyr og privates hold af dyr, så også
dette område har allerede høj prioritet. Hvad angår heste, kan jeg sige, at
jeg lægger stor vægt på at få gennemført ordentlige og velgennemtænkte
regler om hold af heste. Jeg vil derfor i løbet af den nærmeste tid nedsætte
et udvalg, der skal udarbejde et forslag til sådanne regler. Endelig vil jeg
se på dyreforsøgsområdet, men det kommer vi nok nærmere ind på senere i
aften i forbindelse med Tingets behandling af beslutningsforslag nr. B 71 om
forsøgsdyr. Som nævnt er jeg allerede meget opmærksom på en række af de
forhold, der er omtalt i beslutningsforslaget. Jeg vil gerne understrege, at
jeg er tilhænger af, at man undersøger forholdene grundigt, inden man
fremsætter lovforslag eller udsteder administrative regler, så vi ikke
risikerer at gøre dyrene mere skade end gavn. Jeg vil derfor advare imod, at
man uden de fornødne undersøgelser lægger sig fast på detaljer i en kommende
regulering. Dem vil vi få rig lejlighed til at drøfte her i Folketinget
under udvalgsbehandlingen af dette beslutningsforslag. Med den positive
holdning til at sikre ordentlige forhold for dyrene, der bredt er givet
udtryk for her i Folketinget, ser jeg frem til det videre arbejde, og jeg
kan give tilsagn om, at jeg vil gå konstruktivt ind i de kommende
drøftelser. Som beslutningsforslaget ligger her, kan regeringen imidlertid
ikke støtte det.
Kl. 22.00
(Kort bemærkning). Christian H. Hansen (DF):
Jeg ved godt, at det er et fremskredent tidspunkt, men det er en vigtig sag,
så jeg har et par spørgsmål til ministeren, og det går lidt på det, der
bliver nævnt omkring transport, hvor ministeren siger, at nu afventer man,
hvad man finder ud af i EU-regi.
Tror ministeren på, at de sydlige lande overhovedet er gearet på samme
måde, som vi er herhjemme, til at få lavet nogle regler? Jeg tror det næppe.
Hvorfor får vi ikke lavet nogle nationale regler herhjemme, eksempelvis
en regel, der sagde, at slagtedyr skal transporteres til nærmeste slagteri,
og sådan er det? Hvorfor skal vi altid vente?
Med hensyn til ønsket, som også fremgår af beslutningsforslaget, om
nogle regler for hold af heste, må man sige, at det jo i sig selv er lidt af
en falliterklæring, at det kommer frem her, og at der ikke er gjort noget
tidligere. Faktum er jo, at der lå en bekendtgørelse klar fra den tidligere
minister allerede den 8. februar. Den kunne man bare have sat i værk.
Hvorfor får man ikke gjort noget?
Det, der er vigtigt i det her, er, at vi kan tale, og det kan dyrene
ikke.
Den fg. formand (Inge Dahl-Sørensen):
Og så går vi videre i ordførerrækken.
Karsten Nonbo (V):
Socialdemokratiet fremsætter her et beslutningsforslag med mange gode
elementer. Vi kan alle sammen være enige i, at vi ønsker alle de danske love
om dyrevelfærd implementeret i hele EU. Det gælder både arealkrav til svin,
vores skærpede krav for hold af slagtekyllinger, minimumsbestemmelser for
burstørrelser ved pelsdyrproduktion og også fælles EU-regler for transport
af levende dyr. Sidstnævnte har jo desværre vist sig meget, meget aktuelt.
Foruden at hjælpe dyrene til en bedre tilværelse i de øvrige EU-lande
gavner det også de danske producenter i forhold til at opnå ens
markedsvilkår. Jeg er helt sikker på, at den nye regering vil tage over,
hvor den gamle slap.
Venstre er også medspiller i den kommende høring om dyrevelfærd, og den
glæder vi os til at skulle have.
Venstre stemte i sidste valgperiode for alle de dyreværnsforslag, som
den tidligere justitsminister lagde frem. Der var dog en enkelt undtagelse,
men det var på grund af en fjollethed om overbrusning af smågrise i
fravænningsbokse; vi var ikke imod selve intentionen i lovforslaget.
Det her beslutningsforslag er dog ikke så konkret. Der bruges ord som
forbedrede forhold, skærpede krav, bedre forhold for dyr i zoologiske haver,
forbud mod særlig farlige dyrearter, herunder farlige hunde, og bedre
forhold for forsøgsdyr. Det er måske ikke særlig konkret eller operativt,
men der er jo omvendt ikke noget af det, nogen herinde vil sige nej til.
Nu har Socialdemokratiets ordfører jo haft mange år til at sætte skub i
sagerne, og jeg er helt sikker på, at det vil han også gerne, men han ved jo
også, at der kan være problemer. Her tænker jeg f.eks. på forbud mod farlige
hunde. Hvad er en farlig hund? Det er vel sådan set en sød hund, der lige
har bidt én - så er den blevet farlig. Det er ikke nok at forbyde bestemte
hunderacer. Det er ikke renracede hunde, som er de farlige; det er tit
gadekrydsene. Så det er ikke så nemt, som det umiddelbart lyder til.
Dyreforsøgene vil jeg kommentere under det senere lovforslag.
Til sidst vil jeg nævne nye regler for hold af heste, bl.a. også på
rideskoler og på byggelegepladser. Her skal vi vide eksakt, hvad problemet
er, så det gør ikke noget, at vi får undersøgt sagerne helt til bunds.
Nu handler det her beslutningsforslag mest om erhvervsområder. Måske
skulle vi også se på hold af kæledyr. Hvorfor skal hunden på gården have det
så meget bedre end hunden, som holdes på 4. sal i en bylejlighed, hvor
ejeren får fra arbejde fra kl. 7 til 17. Var det ikke også en idé, at vi
tænkte lidt på kæledyrene i det forhold?
Jeg er glad for, at justitsministeren har sagt, at justitsministeren
vil komme med en handleplan for bedre dyrevelfærd. Den kommer, så vidt jeg
hørte, i løbet af et par uger, og i de par uger, og da det nu er et
dyrevelfærdsforslag, vil jeg godt lige klappe hesten og finde ud af, hvor
hunden ligger begravet.
(Kort bemærkning). Christian H. Hansen (DF):
Jeg vil starte med at sige til Venstres ordfører, at den sidste bemærkning
nærmest var ubehagelig i denne her debat.
Venstres ordfører må jo også have kendskab til det. Nu står jeg og omtaler
problematikken omkring farlige hunde, og så kommer ordføreren med en
bemærkning om, hvorvidt det er, når den lille skødehund har bidt. Er det så
en farlig hund? Har Venstres ordfører slet ikke fulgt med i den debat, der
har været omkring det her, vil jeg gerne spørge om.
Kl. 22.05
En anden ting er problematikken omkring, at man vil have undersøgt
nogle ting omkring bedre forhold for heste. Der er det jo sådan, som jeg
også nævnte før, men som man altså ikke ønskede at svare på, at både Dyrenes
Beskyttelse, Den Danske Dyrlægeforening, Hestens Værn og Dansk Rideforbund
faktisk har en bekendtgørelse liggende klar. Det er et spørgsmål om at
trykke på en knap, så er den sat i værk. Det burde Venstres ordfører måske
også være bekendt med, inden han udtalte sig på den måde, han gjorde.
(Kort bemærkning). Elisabeth Arnold (RV):
Jeg følte mig nu ikke forulempet af hr. Karsten Nonbos sidste replik. Jeg
synes, at den var meget munter. Men der er måske også noget, jeg har
misforstået.
Mit spørgsmål til Venstre går på den bemærkning, der var, om ikke også
vi skulle interessere os for de kæledyr, den hund, der blev holdt på fjerde
sal, og hvor ejeren gik på arbejde fra 7 til 17 hver dag. Jeg håber ikke, at
Venstre dermed antyder, at vi nu skal til at kontrollere, hvor tit folk
lufter deres hunde. Det kan ikke være et liberalt partis mål.
(Kort bemærkning). Karsten Nonbo (V):
Jeg skal da beklage, hvis hr. Christian H. Hansen føler, at det er
ubehageligt, men det er jo set i lyset af de 14 dage, som justitsministeren
har stillet i udsigt, altså at der kommer en handlingsplan inden for 14
dage. Så mener jeg godt, at vi kan have en grundig undersøgelse og få den
handlingsplan med i vores debat, og at vi jo også, som formanden for
Fødevareudvalget ved, har en dyrevelfærdsdebat. Derfor synes jeg lige, at vi
skal tage de sidste ting med også. Det er for at få så stor en vinkel på
sagen som muligt.
Til fru Elisabeth Arnold: Det er også derfor, jeg nævner, at vi også
skal se på dyr, som holdes privat, i det omfang vi kan. Det er, for at vi
husker det hele, at jeg nævner det. Jeg er godt klar over, at vi jo ikke kan
gå ind bag den lukkede dør, det kræver jo retskendelse, og se om hunden
bliver luftet. Det er jeg godt klar over.
Jeg vil bare have, når vi skal have en dyrevelfærdsdebat, at så skal vi
have alle ting med.
Den fg. formand (Inge Dahl-Sørensen):
Hr. Christian H. Hansen som ordfører.
Christian H. Hansen (DF):
Jeg vil starte med at sige, at vi sagtens kan følge intentionerne i
beslutningsforslaget. Nu har der så fra ministerens side været tale om, at
der skulle fremlægges en handlingsplan på området. Den vil vi gerne have
kommer frem i lyset, at der virkelig kommer noget konkret fra ministeren på
bordet på det her område, at den snak om en handlingsplan ikke bare ender ud
i, at vi laver en overskrift, der hedder handlingsplan, og så kommer der
ellers ikke til at stå mere.
Jeg går ud fra, at handlingsplanen kommer frem under behandlingen af de
tre forslag, vi har til drøftelse i dag om dyrevelfærd, at der kommer noget
konkret på bordet, at man senere hen, når vi kommer frem til at få høringen,
som vi får først i oktober måned, kan følge op på den og se, om der er
kommet nogle gode ideer, nogle gode tanker frem ved høringen, og det så
ender ud i konkrete lovforslag inden udgangen af i år.
Jeg må også sige til forslagsstillerne for det her forslag, at vi som
tidligere nævnt har stor sympati for det. Vi afventer at se handlingsplanen.
Hvis der ikke foreligger en konkret handlingsplan fra regeringens side inden
udgangen af i år, hvor nogle af elementerne i beslutningsforslaget er kommet
på bordet, ja, så er vi villige at tage det her til afstemning og stemme for
det her i salen.
Kl. 22.10
Helge Adam Møller (KF):
Da den konservative ordfører, fru Gitte Seeberg, ikke har mulighed for at
være til stede, skal jeg på hendes vegne fremføre den konservative holdning
til forslaget.
Forslaget er sympatisk. Fra konservativ side har vi fuldt bakket op om
de initiativer, den tidligere regering er kommet med for at forbedre
forholdene for dyrene. Det gælder bl.a. for fjerkræ og for svin. Men tingene
kan altid gøres bedre, og derfor skal der løbende arbejdes med at forbedre
forholdene både for forsøgsdyr, husdyr og kæledyr.
Som det er fremgået af ministerens tale, er regeringen ved at udarbejde
en handlingsplan for bedre dyrevelfærd. Handlingsplanen vil bl.a. omfatte en
del af de forslag, der er nævnt i beslutningsforslaget. På denne baggrund
kan Det Konservative Folkeparti ikke umiddelbart støtte
beslutningsforslaget.
Det betyder ikke, at vi ikke er enige i meget af indholdet. Bl.a. er vi
enige i, at der skal gøres noget ved dyretransporterne, og dette tilsagn har
både fødevareministeren og justitsministeren tidligere givet, og det er vi
tilfredse med. Det forventes også snart, at der sker noget på EU-plan.
Men som sagt: Stor sympati for forslaget, men ingen umiddelbar støtte i
dag. Vi afventer handlingsplanen.
Margrete Auken (SF):
Det er jo blevet gode tider for dyrene, og som mangeårig ordfører på det
område vil jeg være uforbeholden glad for, at der nu er kommet så meget
opmærksomhed om dyrenes forhold.
Jeg vil dog sige, at jeg tror, det er vigtigt, at vi giver vores
indsats fokus, at vi siger, hvad det er, vi først og fremmest kan samles om.
Jeg vil selvfølgelig ikke her komme ind på forslagets omtale af dyreforsøg,
da vi har det i SF's eget forslag og kan komme til at drøfte det dér, men
sige, at vi giver støtte til de forslag, der ligger fra Socialdemokratiet.
Her er jeg, inden for de ting der nævnes i det socialdemokratiske
forslag, mest optaget af to ting, nemlig det, der ligger på transportdelen -
det tror jeg også er det sted, vi får bedst fremkommelighed overhovedet - og
så det, som nævnes om pelsdyrene. Der vil jeg godt sige, at jeg tror, det er
et meget sværere emne end som så, og jeg tror, at vi skal sondre.
Det, der var forgængeren for Det Dyreetiske Råd, lavede faktisk nogle
undersøgelser om pelsdyrhold og landede et sted, som for mig stadig væk er
overbevisende, tror jeg, jeg vil sige, nemlig at ræve er det simpelt hen
tarveligt at holde i farme. Ræve er solitære dyr, de kan ikke holde det ud.
Jeg husker fra min tid i Dyreforsøgsrådet, at et af de forsøg, jeg faktisk
var meget oprørt over, var et metabolismeforsøg, altså et stofskifteforsøg,
man ville lave med ræve for at se, om man ikke kunne få dem til at opføre
sig lidt mindre hysterisk i de dér rævefarme. Og det er jo simpelt hen
tarveligt - det svarer til at skære tungen af hunden, når den støjer, når
den gør, fordi den ikke kan holde det ud.
Man kan muligvis med mink lave gode burforhold, så det bliver
acceptabelt, men jeg er ikke sikker på, at man kan med ræve. Og det er altså
noget af det, jeg mener vi skal drøfte, også ud fra den sagkundskab, som er
til rådighed for os.
Så kommer så det sidste - det blev nævnt af den konservative ordfører -
og det er en række af de industridyr, som næsten ikke er nævnt i de her
forslag, vi sidder med i dag, nemlig først og fremmest selvfølgelig
kyllinger, høns og grise. De har det rædselsfuldt. Ting, der er tilladt
inden for svinehold og hønsehold, er forbudt i dyreforsøgsloven. Man må
sulte dyrene, altså f.eks. forældredyrene til slagtekyllinger må man sulte.
Det er man også nødt til at gøre, for ellers så brækker de sammen, fordi de
er blevet sådan nogle afarter. Det er strengt forbudt inden for dyreforsøg.
Man må holde dyr i nogle kasser, hvor vi skulle give tilladelse - man
kan sige, at nu udløser det, så vidt jeg ved, stadig væk ikke kravet om at
have dyr i metabolismebure. Det er sådan nogle bure, hvor de står, hvor de
omtrent ikke kan vende sig, for at man kan opsamle urin og afføring. Men
mens jeg sad i rådet, var vi da nogle stykker, der mente, at bare det at
anbringe et dyr 1 uge i sådan et bur burde udløse inddragelse af en
dyreforsøgstilladelse. Og så følte vi os jo noget underlige, da vi kom til
Foulum og så, hvordan dyrene under almindelige forhold dér blev holdt -
grisene først og fremmest.
Men jeg er spændt på, om interessen for at gøre noget for dyrene kan
holdes i live, når den begynder at få økonomiske implikationer. Og det er jo
først dér, vi skal se, om Socialdemokratiet og også Dansk Folkeparti - det
er jeg meget spændt på; jeg kunne ikke se det af deres forslag, vi kommer
til det - mener det alvorligt, når vi kommer til industridyrene, hvor det jo
kommer til at koste, og hvor man får spektakel, og hvor der ikke bare bliver
tårer i øjnene sådan af rørthed, når vi tager fat på forholdene.
Kl. 22.15
(Kort bemærkning). Christian H. Hansen (DF):
Det var lige til fru Margrete Auken: Først kan jeg sige, at når det kommer
til stykket, bliver der også handling.
Jeg vil gerne spørge fru Margrete Auken, om fru Margrete Auken er enig
i, at de her meddelelser omkring rettighederne til de her dyreforsøg ligger
det rigtige sted i dag, eller om de burde ligge i Justitsministeriet.
(Kort bemærkning). Margrete Auken (SF):
I og med at jeg i det forslag, som vi skal behandle til sidst, går ind for
det emne og overvejer sammen med Dyrenes Beskyttelse, at det skal flyttes,
synes jeg, vi vil vente med at drøfte det, til vi kommer til
dyreforsøgsforslaget til sidst. Faktisk har jeg foreslået, at det bliver
flyttet.
Elisabeth Arnold (RV):
Også Det Radikale Venstre er positivt indstillet over for indholdet i dette
beslutningsforslag.
Uanset at der er vedtaget forskellige forbedringer for forskellige
husdyrracer inden for de senere år, kan det altid blive bedre, og jeg mener
også, at der er god fornuft i at prøve at udbrede forbedrede forhold til
hele det område, vi befinder os i, nemlig Europa, og prøve at få forbedret
forholdene alle steder.
Men jeg synes, der er lidt ujævnhed i forslaget, fordi man jo både har
de meget, meget intensive husdyrbestande, svineproduktion,
slagtekyllingeproduktion, som jeg nok synes kan give anledning til mange
betænkeligheder, og også transportforholdene kan være meget bekymrende.
Samtidig hermed synes jeg måske ikke, at forhold for dyrene i zoologiske
haver er noget, der påkalder sig helt den samme bekymring, for der er jo
meget stor offentlig opmærksomhed på, hvordan hvert eneste dyr i Zoologisk
Have har det. Så måske er der lidt forskel på, med hvilken alvor man må se
på de her forskellige ting.
Men som udgangspunkt er Det Radikale Venstre positivt og afventer i høj
grad justitsministerens handlingsplan for bedre dyrevelfærd, og vi vil også
kigge på det i sammenhæng med de øvrige forslag, der er fremsat i dag.
Line Barfod (EL):
Da vores ordfører, hr. Keld Albrechtsen, ikke kan være til stede, skal jeg
fremføre følgende:
Enhedslisten kan støtte indholdet i forslaget, men vi vil ikke skrive
under på, at disse forbedringer, der foreslås, skal ske i forlængelse af
forbedringer, der er opnået for dyrevelfærden igennem de seneste år, som det
nævnes i indledningen til beslutningsforslaget, for vi mener, det er meget
tvivlsomt, om der er opnået forbedringer for dyrevelfærden igennem de
seneste år.
Socialdemokratiet må bruge sine kræfter på at fremsætte forslag, hvor
Socialdemokratiet vælger det, men for dyrene har det nok meget lange
udsigter, før de får det lidt bedre gennem EU-lovgivning.
Enhedslisten mener derimod, at der bør arbejdes for en helt anden type
svine- og slagtekyllingeproduktion, i stedet for at der fortsat investeres i
en lidt bedre svineproduktion baseret på betonspalter og gylleproduktion og
slagtekyllinger, der ikke får andre naturlige behov stillet end deres behov
for mad.
Det fører til investeringer, der skal afskrives, før erhvervet kan
komme i gang med en bæredygtig fremtid.
Så finder vi, at avl af pelsdyr i bure slet ikke burde finde sted, og
at transport af slagtedyr ikke bør finde sted længere end til nærmeste
slagteri, og at transport af produktionsdyr til opfedning på mere end nogle
ganske få timer heller ikke burde finde sted. Så det at arbejde for en lidt
bedre indretning af lastbilerne er kun at foregøgle, at det kan blive
acceptabelt.
De sidste fem pinde i forslaget har forskellige gode intentioner, der
måske nok kan hjælpe til lidt bedre dyrevelfærd.
Enhedslisten kan støtte indholdet i forslaget.
Ole M. Nielsen (KRF):
Også på det forslag her er jeg bare stedfortræder for hr. Jann Sjursen, og
jeg føler mig måske lidt mere kvalificeret til at blande mig i debatten her,
selv om jeg ikke har forberedt mig på den.
Kl. 22.20
Jeg tror, det var fru Margrete Auken, der ligesom lod forstå, at det
her ikke handlede om industridyr. Det gør det jo. Men det handler ikke så
meget om industridyr i Danmark, det handler om industridyr i EU.
Den vinkel synes jeg ikke rigtig, der er nogen af de mennesker, der har
deltaget i debatten, der beskæftiger sig med. Det er nemlig rigtigt, at vi
har strammet lidt op i forhold til industridyrene i Danmark.
Problemet er, at hvis vi strammer mere op isoleret i Danmark, så
flytter vi produktionen til udlandet. Så er vi selvfølgelig fri for at have
nogle dyr under dårlige forhold
i Danmark, men så har man tilsvarende flere dyr under dårlige forhold i
nogle andre lande, og dyrene er vel stort set ligeglade med, om de folk, der
passer dem, snakker tysk eller dansk, vil jeg tro. Så det synes jeg er noget
væsentligt i hr. Frank Jensens forslag, som ingen rigtig har beskæftiget sig
med. På den led er det her forslag jo lidt anderledes end hr. Christian H.
Hansens, som vi skal behandle lidt senere, og som vi er meget positive over
for. De to forslag kører ligesom ad to forskellige spor, og derfor kan man
måske i virkeligheden stemme for dem begge to. Men jeg synes, det er ret
væsentligt at få sagerne taget op i EU, som hr. Frank Jensen foreslår her.
Hvorfor en repræsentant for den gamle regering kommer med det forslag nu
efter at have haft mulighed for at gøre noget ved det i 7-8 år, er måske så
lidt mærkeligt, men vi er meget positive over for det. Det med transport af
levende dyr, køretøjernes indretning, transporttid osv. er selvfølgelig også
utrolig væsentligt for os. Vi glæder os til at se regeringens handlingsplan,
og hvis ikke den skulle vise sig at være tilstrækkelig, så er vi positive
over for det her forslag, såvel som vi vil være over for det næste, så vi må
se, hvordan det hele kommer til at matche med hinanden.
Den fg. formand (Inge Dahl-Sørensen):
Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Frank Jensen.
Frank Jensen (S):
Jeg vil gerne starte med at takke for den positive modtagelse af
beslutningsforslaget. Der var jo fra alle ordførere en positiv
tilkendegivelse af, at vi skulle videre med hensyn til at forbedre
dyrevelfærden, ikke bare her i landet, men i Europa. Det er jeg selvsagt
utrolig glad for, for det er det, der er omdrejningspunktet for vores
beslutningsforslag.
Jeg vil gerne sige tak til ministeren for den positive tilslutning til
målsætningen med beslutningsforslaget, men beklager, at ministeren ikke her
i dag kan sige, at det her er den dagsorden, som er regeringens. Det var, om
jeg så må sige, den dagsorden, jeg efterlod mig, og som den tidligere
regering efterlod sig i skuffen, så den lå klar til den regering, der tog
over.
Men nuvel, vi er da glade for, at ministeren og regeringen vil komme
med en handlingsplan her om 14 dage, der kan følge op.
Men når vi har følt det nødvendigt at fremsætte et beslutningsforslag
efter regeringsskiftet, hænger det jo sammen med, at vores erfaringer på
dyrevelfærdsområdet, fra da vi tidligere havde en VK-regering, ikke var
særlig gode. Jeg tror, de fleste her i Tinget kan huske den seneste revision
af dyreværnsloven, hvor den store interesse samlede sig om halekupering af
hunde.
Det er selvfølgelig i sig selv en vigtig sag, men dengang som nu ligger
den store dyrevelfærdsmæssige opgave inden for den intensive
landbrugsproduktion af husdyr. Det er der, vi har de store velfærdsmæssige
problemer. Som fru Margrete Auken og også hr. Christian H. Hansen trak det
frem, er det ikke bare, når det drejer sig om husdyrproduktionen i
landbruget, bl.a. af fjerkræ og svin i Danmark, men i mange lande og i høj
grad også i Europa.
Når Venstres ordfører her i dag siger, at den nuværende regering vil
følge videre på det spor, der blev lagt af den tidligere regering, så må jeg
sige, at fortiden har slemme spor. For Venstres ordfører, hr. Karsten Nonbo,
erindrer vel, at Venstre stemte imod de seneste forbedringer inden for
svineproduktionen, da det kom til endelig afstemning her i salen.
Jeg håber, at den konservative justitsminister har gennemslagskraft nok
til at holde Venstre til ilden, når det drejer sig om også at turde gå til
biddet, havde jeg nær sagt, når det drejer sig om at kæmpe kampen også i EU
for dyrevelfærdsmæssige opgaver og løsninger for den store svineproduktion,
vi har i Europa, hvor Danmark jo spiller en meget vigtig rolle.
Så målet med beslutningsforslaget her er at bidrage til at styrke
justitsministeren til at lægge presset de rigtige steder både internt i
regeringen og i høj grad også, når ministeren her om ganske kort tid bliver
formand for ministerrådet for retlige og indre anliggender. Det gælder også
ministerens kollega, der bliver formand for landbrugsministerrådet, som det
jo hedder i EU-sammenhæng.
Kl. 22.25
Så tak til ministeren, og ministeren vil altid, det kunne ministeren jo
også høre fra Folketingets ordførere, kunne hente støtte fra et meget stort
flertal her i Folketinget, til at Danmark gerne må gå i front, både i EU og
også gerne ved, at Danmark bliver et foregangsland på de områder, hvor vi
ikke er det for nuværende.
Det er vi så heldigvis i kraft af de ændringer, vi har lavet på
slagtekyllingeproduktionsområdet, på svineområdet, og vi kunne måske her
håbe på, at idet Danmark har taget teten, har Danmark også dermed en styrke
i argumentationen i Ministerrådet, når vi nu bliver formandsland og skal
kæmpe for nogle af de initiativer, der allerede er velforberedte i en række
komiteer med tilknytning til det europæiske samarbejde.
Det er klart, at hr. Ole M. Nielsen rammer fuldstændig plet, når hr.
Ole M. Nielsen siger, at det her er et forslag, der retter sig imod, hvad
Danmark skal kæmpe for internationalt. Kristeligt Folkepartis ordfører har
her peget på, at hvis Danmark vil gå videre, når det drejer sig om arealkrav
til svineproduktion, og også videre end de arealkrav, vi fik ind i den
seneste lov her for et lille års tid siden, med hensyn til
slagtekyllingeproduktionen på 40 kg pr. m2, så kræver det internationale
initiativer. Ellers vil vi blot flytte produktionen ud af Danmark og dermed
miste arbejdspladser og indtægter her i landet. Så det er en kamp, der skal
kæmpes internationalt.
Det er det også, når det drejer sig om krav til køretøjer til transport
af dyr, også når det drejer sig om at sætte maksimumsgrænser for transport
af dyr. Hvad hjælper det, at der er en grænse i Danmark, hvis der ikke er
nogen grænser på transporttider, så snart man har bevæget over vores
territoriums grænser.
Så det er en kamp, og jeg tror, at der langt, langt ind
i den danske befolkning vil være en meget positiv holdning til, at en dansk
regering stiller sig i spidsen for at kæmpe den kamp, også efter at det er
gået op for den danske befolkning gennem bl.a. tv-udsendelser, at her er det
i høj grad pengene, der tæller og ikke hensynet til dyrene. Det er ganske,
ganske elendige betingelser, dyr bliver transporteret under over meget lange
afstande på. Til fru Elisabeth Arnold: Det er rigtigt, at dette lovforslag
som sit hovedomdrejningspunkt har de virkelig store dyrevelfærdsmæssige
opgaver i den intensive landbrugsproduktion, men vi har valgt også at tage
de initiativer med, som vi ved, der er i støbeskeen, som også ministeren var
inde på, når det drejer sig om zoologiske haver og om dyreforsøg med henblik
på kosmetikproduktion. Her mener vi, at det er helt afgørende, at Danmark
går i front for et totalforbud i EU mod brug af dyreforsøg inden for
kosmetikproduktion. Så er der den anden side af dyreforsøg, som fru Margrete
Auken har været inde på, og vi kommer også videre i det her i næste forslag,
som er fremsat af SF. Her er det altså vigtigt, at vi nu siger, at nu er nok
nok, nu har vi ventet længe nok på, at Dyreforsøgsstilsynet selv kunne komme
med initiativer til større åbenhed og til forbedringer, der også gælder
opstaldningsforholdene for dyr, der indgår i dyreforsøg. Nu er det på tide,
at vi bruger lovgivningen, og jeg forstår godt, at Dyreforsøgstilsynet ikke
kan gå videre end det, der er lovmæssige rammer for, og hvis det er de
lovmæssige rammer, der blokerer, jamen så må lovgivningsmagten ændre på det,
selv om jeg nu nok mener, at man kan komme ganske langt ved at forandre i
den forretningsorden, der er gældende. Jeg er også glad for, at ministeren i
et svar på det felt har tilkendegivet, at der allerede skulle kunne findes
en løsning her med udgangen af marts måned på nogle af de forhold, der
knytter sig til dyreforsøgsområdet. Når det drejer sig om hold af heste, er
der jo ingen grund til at skulle bruge meget længere tid på overvejelser.
Her ligger der et ganske gennemarbejdet forslag til, hvad det er for nogle
punkter, der skal bearbejdes fra Det Dyreetiske Råd, og jeg havde håbet,
ministeren i dag ville tilkendegive, at der meget hurtigt - måske allerede
her i forbindelse med fremlæggelsen af ministerens handlingsplan - blev
nedsat en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe til at se på forholdene for hold
af heste på rideskoler, på byggelegepladser, men også på private hold. Her
har vi et område, der påkalder sig og bør påkalde sig stor opmærksomhed fra
det ministerium, der har dyreværnsområdet som en del af sin ressort.
Kl. 22.30
Det håber jeg vil fremgå, når vi får ministerens handlingsplan. Hvis
ministeren ikke vil afsløre det i dag, så får vi det her om 14 dage i
forbindelse med offentliggørelse af regeringens handlingsplan.
Men jeg glæder mig som sagt, og ikke mindst glæder jeg mig over den
tilkendegivelse, vi har fået fra et flertal, herunder også fra hr. Christian
H. Hansens side, at kommer vi ikke langt nok med den handlingsplan, vi ser
om 14 dage fra ministeren, så er der et flertal i Folketinget, som også kan
bruges i Folketingets Retsudvalg til at afgive betænkning over de forslag,
vi har til behandling nu i aften på dyrevelfærdsområdet.
Det vil vi også fra socialdemokratisk side bidrage til, og så er det
ikke afgørende for vores forfængelighed, om det bliver det ene nummer af de
forslag, vi nu behandler, eller det bliver det andet nummer. Det, der er
afgørende for os, er, at vi får fundet en enighed om det grundlag, der skal
gøre, at regeringen bliver pålagt at tage væsentlige skridt, både
internationalt og nationalt, til at forbedre dyrevelfærdsforholdene.
Med de tilkendegivelser, vi har fået, ser vi frem til en positiv
udvalgsbehandling.
(Kort bemærkning). Karsten Nonbo (V):
Det er muligt, at hr. Frank Jensen var uopmærksom et øjeblik, men jeg sagde
rent faktisk selv, at Venstre havde stemt for samtlige lovforslag i sidste
periode minus ét, og det var det lovforslag om indendørs hold af grise. Når
vi stemte nej, var det jo, fordi man indførte overbrusningsanlæg til grise
på helt ned til 20 kg, hvor 30 kg havde været mere fornuftigt.
Der var den tidligere justitsminister helt ubøjelig, og det synes vi
var synd. Vi ville godt have været med i det lovforslag, men der var ikke
noget at gøre.
(Kort bemærkning). Margrete Auken (SF):
Hvis ingen vil gå i spidsen, kommer man jo ikke ud af stedet, og det er
noget af det, vi skal snakke om, når vi skal snakke om, hvad der skal foregå
internationalt. Vi bliver jo nødt til ikke blot at være på forkant, jeg
mener også, at vi på en række områder godt kan lave ting, som er markant
bedre, selv om det måske koster en lille bitte smule. Bl.a. på grund af den
holdning, der er til dyrevelfærd andre steder, tror jeg, at vi rigeligt kan
vinde det hjem, fordi Danmark faktisk også har brug for at forbedre sit
image på nogle områder. Så det ville være et godt sted at tage fat på det i
denne her sammenhæng.
Det kan have ændret sig til det bedre, men så vidt jeg husker, fra da
jeg arbejdede med det i Retsudvalget for en del år siden, så var de danske
embedsmænd, der kom af sted, når man skulle forhandle det i EU, overhovedet
ikke frontløbere. De stod på bremsen. Det var den melding, vi fik tilbage
hele tiden, for der sad landbruget pludselig lidt for tæt på, hvordan det
blev formuleret dér, så når man sad og arbejdede i underkomiteerne, var
Danmark ikke et af de lande, der var med til at skubbe på sagen. Her kunne
man fra regeringens side sige, at her vil vi altså til at have ordentligt
styr på, hvem det er, vi sender i byen, og med hvilket budskab de sendes i
byen.
(Kort bemærkning). Ole M. Nielsen (KRF):
Jeg vil godt bore lidt mere i det med vores muligheder på EU-niveau, jeg
gjorde det ikke i min ordførertale og beklager, at jeg ikke kom så langt.
Det er egentlig også et spørgsmål til ministeren, men når hr. Frank Jensen
opfordrer regeringen til at fremsætte forslag om nye, forbedrede
EU-bestemmelser, hvad mener hr. Frank Jensen så med dét? Hr. Frank Jensen
ved jo godt, hvordan det foregår. Det er ikke regeringen, der fremsætter
forslag, det er Kommissionen, der har initiativretten, så hvorfor egentlig
den formulering? Det undrede jeg mig over.
Så det spørgsmål, som kunne være til ministeren her til måske senere
besvarelse: Er der noget på dagsordenen i EU, kører der noget på det område
her i øjeblikket? Er det noget, som regeringen vil vægte i sin
formandskabsperiode og prøve at få sat på dagsordenen? Det er jo det, man
kan. Man kan jo indstille forslaget, men hvis der kører nogle ting i
forvejen, kan man selvfølgelig styrke de sager og trække dem op og prøve at
få truffet nogle afgørelser, men man kan selvfølgelig også bringe nye sager
på dagsordenen. Er det her noget, regeringen vil satse på?
Christian H. Hansen (DF):
Jeg deler fuldt ud hr. Frank Jensens opfattelse af, at bare der sker noget
på området her, bare der er er nogle foregangsmennesker for det her, så er
det lige meget, hvilket nummer det bliver. Det er jo anderledes med sko, som
kan blive for små, og det må vi så ikke håbe at de bliver i denne her sag.
Kl. 22.35
Men med hensyn til spørgsmålet om transport af dyr, lægger forslaget jo
også op til, at det er noget, man fortrinsvis skal få gjort i EU-regi.
Problemet er bare, at jeg kan have en bange anelse om, at der ikke sker ret
meget på det her område i EU-regi. Spørgsmålet går derfor på: Vil hr. Frank
Jensen så være med til, at vi får lavet noget herhjemme? Det kunne være
tanken om transport til nærmeste slagteri.
Så lige et enkelt spørgsmål mere: Kan hr. Frank Jensen oplyse, hvorfor
bekendtgørelserne om bl.a. hold af heste, og bekendtgørelsen, som også lå
færdigtrykt, om erhvervsmæssig handel med opdræt af dyr, som faktisk lå klar
lige til at sætte i gang, den ene helt tilbage fra 2001, ikke bare er blevet
sat i værk?
Justitsministeren (Lene Espersen):
Flere ordførere har i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslaget
været inde på, hvad der er status på den EU-retlige del af
beslutningsforslaget. Og der vil jeg gerne tilkendegive, for nu at nævne et
par af de områder, hvor der, om man så må sige, er godt nyt, at der er
EU-initiativer på vej på områder, som jeg fornemmer har Folketingets
interesse.
For så vidt angår EU-kravet til slagtekyllingproduktionen, synes jeg
måske, det er værd at fremhæve, at der i forbindelse med vedtagelse af lov
om hold af slagtekyllinger i foråret 2001 - hvor Justitsministeriet dengang
tilkendegav, at man var enig med arbejdsgruppen om slagtefjerkræ, hvor både
Fjerkrærådet og Dyrenes Beskyttelse er repræsenteret - blev sagt, at krav
til avlsmateriale, der bruges i dansk slagtekyllingproduktion, burde
fastsættes på internationalt plan, og at vi vil arbejde for, at der bliver
gennemført fælles EU-regler om slagtekyllingers velfærd. Så vidt så godt.
I marts 2000 offentliggjorde EU's videnskabelige komité for dyresundhed
og dyrevelfærd en rapport om velfærden for slagtekyllinger, og Kommissionen
er på den baggrund ved at udarbejde et forslag til fælles EU-regler om
beskyttelse af slagtekyllinger. Det forslag forventes først fremsat i
december 2002, så der bliver ikke rigtig tid til at forhandle det under det
danske formandskab, men jeg vil gerne over for ikke mindst
forslagsstillerne, men naturligvis også over for blandt andre hr. Ole M.
Nielsen fremhæve, at Justitsministeriet naturligvis vil prioritere de
forhandlinger højt, når forslaget bliver fremsat. Det andet, der har optaget
mange af ordførerne her i aften, har været EU's krav til transport af dyr.
Der kan jeg sige til hr. Christian H. Hansen - jeg ville ligesom ikke
afkorte debatten allerede i starten af behandlingen af det her
beslutningsforslag, hvor hr. Christian H. Hansen også stillede spørgsmålet -
at her forventer vi, at Kommissionen fremsætter forslag til nye regler om
transport af dyr umiddelbart op til det danske formandskab. Vi har jo også
tidligere i Justitsministeriet i samråd med fødevareministeren, da der var
samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, givet udtryk for, at
vi vil arbejde for en maksimal transporttid for slagtedyr på 8 timer og for
større krav til indretningen af transportmidler til dyretransporter, og at
arbejdet vil blive prioriteret højt. Som jeg har tilkendegivet også
tidligere, er det et område, som regeringen, selv om det bliver
fødevareministeren, der kommer til at agere formand for den del af det
danske EU-formandskab, prioriterer utrolig højt. Vi håber på, at Danmark og
de lande, som vi normalt plejer at kunne finde fælles fodslag med på det her
område, sammen kan medvirke til at få skabt en forståelse blandt vores
EU-kolleger for, at det er nødvendigt, at vi forbedrer EU-kravene til
transport af dyr. Så over for hr. Christian H. Hansen kan jeg tilkendegive,
at selv om hr. Christian H. Hansen lød en kende negativ og ikke særlig
optimistisk, så deler regeringen ikke den lidt pessimistiske indfaldsvinkel
til lige præcis det her forslag. Der tror vi på, at der rent faktisk vil ske
en realitetsdrøftelse af det her forhold, hvor vi forhåbentlig kan skabe
forbedrede forhold for transport af dyr.
Kl. 22.40
Frank Jensen (S):
Jo, jeg var opmærksom på, at også Venstres ordfører erindrede det forløb, vi
havde om lovforslaget om indendørs hold af svin, hvor Venstre altså valgte
at stemme imod lovforslaget, og jeg er glad for, at Det Konservative
Folkeparti stemte for. Det er også derfor, at jeg i dag påskønner, at vi har
en minister af konservativ observans, der har ansvaret for dyrevelfærd. For
ellers frygter jeg, at Venstre meget hurtigt kunne falde tilbage i det gamle
spor, altså at Venstre meget hurtigt kunne fristes til at forhindre, at vi
fik nogle velfærdsmæssige forbedringer.
Jeg kan godt også her erindre, at hr. Karsten Nonbo gjorde sig morsom
over det med overbrusningsanlæggene, men folk, der kender til
svineproduktion, og det gør landbruget og landbrugets organisationer jo,
anbefalede jo det lovforslag, vi fik vedtaget med konservativ støtte. Det
blev jo anbefalet af dem, der har, om man så må sige, fingeren på pulsen ude
i landbruget, for de anbefalede, at man også her gennemførte det lovforslag.
Men nuvel. Nu skal vi ikke tale så meget om fortiden. Nu skal vi se
fremad, og som sagt kan vi jo glæde os over i aften, at der i Danmark er et
meget stort parlamentarisk flertal, der mener, at vi skal gå videre.
Fru Margrete Auken var inde på Danmarks rolle i EU-komiteerne, og det
er jo helt afgørende, og det er jo det, som virkelig betyder noget her, at
vi har en positiv tilkendegivelse fra de embedsmænd og de repræsentanter
også fra det videnskabelige miljø, der sendes til komitéarbejde fra Danmark,
og at de bidrager positivt. Det kræver jo, at deres ministre giver dem det
opdrag at repræsentere Danmark som et land, der vil arbejde positivt med.
Det har fru Margrete Auken fuldstændig ret i.
Det er jo også derfor, der er forskel på, hvilken regering der sidder,
men jeg håber, at justitsministeren og hendes medarbejdere vil vide at
repræsentere Danmark på bedste vis og også, at man vil sikre, at de
repræsentanter, der er med fra Fødevareministeriet i Danmark, varetager de
dyrevelfærdsmæssige opgaver på bedste vis.
Så til hr. Ole M. Nielsen, der spurgte, hvad vi kunne mene med det med,
at regeringen kunne fremsætte forslag, når vi har Kommissionen som
initiativtager på det her felt. Hr. Ole M. Nielsen har jo ret i, at
Kommissionen, når det drejer sig om indre markedsspørgsmål, det, der er i
første søjle i EU-systemet, har initiativret.
Men man kan jo godt i komiteerne ligesom fremme initiativer og selv
komme med forslag, også der, hvor man skal gå videre. Så det er det, der er
i vores tanker. Vi har fuld respekt for, at Kommissionen, når det drejer sig
om fremsættelse af egentlige direktiver, har initiativretten.
Men den dagsorden, vi har lagt frem i det beslutningsforslag, der
ligger her, er initiativer, der er i støbeskeen i EU-systemet, og det er
baggrunden for, at regeringen her har en mulighed for at springe på ting,
der allerede er sat i gang.
Til hr. Christian H. Hansen skal jeg sige om det med transporterne: Ja,
hvis vi ikke kommer videre. Jeg tror, at vi kan komme videre. Der ligger jo
altså også her forberedelser i EU-systemet til begrænsninger af
transporttiderne, men jeg vil godt sige til hr. Christian H. Hansen, at vi
fra Socialdemokratiets side, hvis vi ikke kommer nogen vegne i EU-systemet,
godt kunne sige: Hvorfor transportere dyr til slagtning uden for landets
grænser? Hvorfor ikke sige, at de lige så godt kan hænge i kølevogn, hvis de
skal transporteres til Syditalien eller et andet sted? Så vi deler
fuldstændigt opfattelsen. Der er ingen grund til at transportere dyrene i
levende tilstand langt ned igennem Europa, når man lige så godt kunne slagte
dem på nærmeste slagteri og sende dem i en kølevogn derned til aftagerne.
Så her er vi enige med Dansk Folkeparti. Vi arbejder med den målsætning
meget hurtigt at give ministeren opbakning til at finde et EU-initiativ. Kan
vi ikke det, vil vi fra dansk side gerne være med til at støtte, at vi
sætter grænserne nationalt.
Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden
(sidste) behandling.
Afstemning
Den fg. formand (Inge Dahl-Sørensen):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til
Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
(Ophold). Det er vedtaget.
B 62
Bilag
begin 666 knluft.gif
M1TE&.#EA`@`"`( ``````````"'Y! $`````+ `````"``(`0 (#A&\%`#L`
`
end
begin 666 fremad.gif
M1TE&.#EA'0`0`+,``/___U5559F9F0``````````````````````````````
M`````````````````````"'Y! $`````+ `````=`! `0 0F$,A)J[TXS\&[
?T& H5MPWGFA6IFJWLG LSYA);][MNK)KR[^;)@(`.P``
`
end