/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Positivt lederskab skaber succes med hunde~
Fra : shadow


Dato : 13-06-04 15:11

Af Vivi Gilsager

Lederskab er et begreb, vi ofte anvender i DcH. Begrebet er opstået i
forbindelse med udvikling af træningsmetoder, men det bliver ofte
misforstået. Vi er alle enige om, at lederskab skal der arbejdes med. Det er
vigtigt med et positivt lederskab for at få succes med sin hund, både på
træningspladsen og i hjemmet! Jeg oplever ofte, at der bliver trænet
lederskab ved at lægge en godbid på jorden, proklamere over for hunden, at
det er min, og du må først tage den, når jeg giver lov. Du må ikke gå ud ad
døren, før jeg giver lov, er også solgt som lederskabsøvelse, og der er
utallige andre, måske praktiske anordninger, og det er fint, hvis det er
nødvendigt, men det er kort og godt forbudstræning og ikke lederskab.

Vi arbejder også med mange glimrende aktiveringsøvelser, f.eks.: Vinke,
rulle, zig-zag, hviske, o.s.v. Rigtig godt, det skal vi endelig blive ved
med, men leder bliver vi ikke af disse øvelser.

Hvad er så en god leder set med hundens øjne?

Leder bliver det individ i familien, som skaber trygheden, den som uden
undtagelse mener det samme hver gang og ikke misbruger tillid. Nøgleord er:

overblik - værdighed - sikkerhed - ro - intelligens - udstråling.

Rangorden eller lederskab kan ikke dikteres, den titel gør man sig fortjent
til gennem sin opførsel og sine handlinger.

Den allerførste opgave er at lære hvalpen at kende flokken - far, mor, børn
og eventuelt andre dyr. Hvalpen skal være tryg og føle sig sikker i flokken.
Det absolut bedste sovested for hvalpen er en passende stor kasse placeret
ved siden af lederens seng og med en hånd blidt placeret hos hvalpen. Dette
er den bedste erstatning, vi kan tilbyde for det liv, hvalpen har haft
hidtil. Hvalpen har i sine første 8 uger sovet tæt sammen med sine søskende
og mor. Det er dyrplageri at lade en hvalp sove alene, den hyler og føler
sig forladt. Udover at tilbyde den bedst mulige erstatning for den flok,
hvalpen kender, bliver det også en renlig hvalp. En hvalp gør sig aldrig ren
på sin soveplads, denne indlæring har fundet sted hos tæven.

Når hvalpen kender flok og næromgivelser (haven), kan vi begynde at
præsentere hvalpen for vores verden !!!

Husk, en hvalp skal ikke gå tur, den følger kun med, fordi den er bange for
at blive forladt. Lad hvalpen selv afgøre, hvor meget motion den har brug
for. Derimod skal den træne motorikken. Man bærer hvalpen til det sted, som
skal opleves, eventuelt stranden eller skoven, bliver selv stående og lader
hvalpen undersøge og lege i omgivelserne.

Hvordan bliver man en god leder for sin hund

1.. Skab tryghed, vær altid den samme, skæld ikke ud, anvis i stedet andre
muligheder. En hvalp gør aldrig noget for at være uartig. Find en til to
regler, som håndhæves med usvigelig sikkerhed hver gang. F.eks. du må ikke
gå ud af huller i hækken, du må ikke gå på trappen uden tilladelse. Reglerne
skal håndhæves med stor alvor. Tåbelige ting som sko, bøger i reolerne,
potteplanter m.m. er ligegyldige ting. Flyt dem, så de ikke bliver ødelagt,
giv hvalpen en kasse med ting og sager, som kan bæres, flænses og ødelægges.
Potteplanter, sko og diverse kan sættes frem efter 4-6 måneder.
2.. Misbrug aldrig hvalpens tillid. F.eks. ved at lade den "snakke" med en
anden hund, som pludselig overfalder den.
3.. Hvis du vil vise dig som værdig leder for hvalpen, nytter det ikke, du
kommer gående som en slapsvans. Ret ryggen, stram ballerne og udstrål
overblik og sikkerhed.
4.. Lær hunden at færdes. Hvis I på en tur møder forhindringer, som kan
være til fare for hunden, f.eks. en primitiv bro, hvor der er risiko for at
træde igennem revnerne, anviser du et sikkert overgangs sted, og de næste
mange gange beder du hunden vente, når I kommer til broen, og du anviser
overgangsstedet. Når hunden er omkring et års tid, viser du tillid til
hunden ved ikke længere at anvise, men udstråler "jeg tror, du er i stand
til at træffe valget selv".
5.. Det er vigtigt i et godt lederskab med gensidig anerkendelse og
respekt af særegenskaber, noget du er god til, og noget hunden er god til.
Kombineres dette, når vi som partnere længst. F.eks. har hunden en næse, som
er i stand til at genkende og finde mikroskopiske færtpartikler, vi har et
overblik, så vi kan afgrænse søgeområdet.
6.. En leder bliver aldrig hysterisk og taber besindelsen. Hver gang, du
bliver hysterisk og udviser råbende og skrigende adfærd, taber du respekt og
dermed lederskab. Råben og hysteri er i hundenes verden tegn på stor
usikkerhed og bestemt ikke adfærd, en leder udviser.
7.. Betragt altid din hund som en samarbejdspartner, en kollega og ikke en
modpart, kæmp aldrig kampe med hunden. En stærk leder nedværdiger sig ikke
til fysiske kampe.
8.. Gennem leg og samvær uddannes en hvalp til voksen hund, aldrig gennem
tvang.
For år tilbage var eneste opdragelsesmetode, tvang og negativ bekræftelse
ved uønsket adfærd. Dette virkede, vil nogen påstå, ja !! men hunde opdraget
med tvang og negativ påvirkning, er uden livsglæde, energi og mod. Årsagen
til, at vi i dag har langt flere tjenestehunde og med mange forskellige
færdigheder og meget længere i tjeneste er, at vi arbejder på hundens
præmisser. Betragt dig selv som "mesteren", der har fået en "lærling", og
dit job er at uddanne lærlingen til en forbandet dygtig "svend".
9.. Husk, det er den svage leder, som konstant skal have bekræftet sit
lederskab, derfor: Ikke tåbelige forbud blot for forbudets skyld, ikke for
mange forbudsøvelser.
10.. Vær forsigtig med at bruge talesproget, det forstås meget dårligt af
hunden. Vær sikker på, at du roser for det, der sker i hundens hoved og ikke
dens aktive handling. En hund kan sagtens stå fantastisk flot i en stå
øvelse, samtidig med den tænker, "det kunne være sjovt at lege med den sorte
labrador derovre". Du siger dygtig !!! selvfølgelig fordi den står, men
hunden reagerer på det, den har i hovedet !!! Nu er der legetime mellem din
hund og den sorte labrador.
Opdel hundens liv i to dele

Vi er som hundeejer interesseret i at få en psykisk velafbalanceret og
socialt velfungerende hund, en hund som fungerer godt i familien, og som vi
er stolt af at vise frem, samt en arbejdsivrig hund, der har lyst til at
træne/indlære og kaste sig nysgerrigt ud i nye opgaver. Derfor skal vores
træning tilrettelægges, så vi arbejder på at få en psykisk stærk og sikker
hund med masser af selvtillid. Vores træning skal indeholde elementer, hvor
begge parter er nødvendige, opgaver som vi umuligt kunne gøre uden hunden og
omvendt.

Opdel hundens liv i to dele: En social del og en trænings del, hvor den
sociale del har noget med opførsel at gøre:

a.. Hvordan er man over for små børn ?
b.. Må man selv tage flæskestegen fra køkkenbordet ?
c.. Må man tisse op af alle tøjstativerne i gågaden ?
d.. Må man sige vov ad gamle damer, så de bliver forskrækket ?
I den sociale del af opdragelsen, må man godt blive sur, bare husk, at tre
sekunder efter, er du glad igen. Det er forbandet svært for mennesker, det
er hunde langt bedre til. At bære nag er en egenskab, som mennesket har, og
desværre er den særdeles veludviklet. Hos hundene er det en ukendt og
ubrugelig egenskab..

Træningsdelen svarer til dig selv på jobbet eller i skolen.

Du skal tænke på, at det er en indlæringssituation. Skal du f.eks lære
hunden at dække, og den rejser sig, kan du være 100% sikker på, at den
rejser sig ikke, fordi den er uartig, men fordi den enten er usikker eller
tror dæk betyder noget andet, end du mener. Hvis du bliver sur eller skælder
ud, tapper du hundens lyst og energi til at forsøge næste gang. Oplever
hunden for mange gange uberettiget skæld ud, vil den opgive samarbejdet med
dig, og afhængig af race vil den finde på noget andet, enten konstant at
stikke af eller være mere optaget af de andre hundeførere/hunde, eller trist
gå et halvt skridt efter dig. Prøv at forestille dig, hvordan det vil være
på dit job, hvis du løste en opgave, som efter din overbevisning var korrekt
og som tak får et ordentligt møgfald. Hvor vil din motivation være næste
gang? Sandsynligheden for, at det er menneskelig fejl, der ligger til grund
for hundens "fejl", er umådelig stor, for ikke at sige sikker. Hundens
naturlige indlæringsform er erfaring, det, der fører til noget godt,
gentages, (er du tilhænger af negativ påvirkning, kan du nu bilde dig selv
ind, at hvis jeg straffer, gentager hunden ikke. Det er også korrekt, men
den forsøger heller ikke, og vi har brug for en hund, der tør prøve noget,
den ikke er sikker på, ellers fik vi aldrig indlært noget som helst). Tænk
på, at du skal kun én gang give din hund en frikadelle fra køleskabet, før
den reagerer som en "mis", hvis køleskabet bliver åbnet, ja selv under dyb
søvn hører hunden køleskabet.

Du skal have noget, som hunden gerne vil have, mad, bold eller lign., vis
hunden, hvad den kan få, (gem det ikke væk), vent, til hunden vælger at gøre
det, du gerne vil eller er på vej dertil, sig fri og beløn kort efter (tre
sekunder). Under forløbet kan hunden finde på en mængde andet så som at gø,
hoppe op m.m. Dette ignoreres blot, uden diverse kommentarer fra dine
talegaver.

Dette er en ekstrem hurtig og effektiv indlæringsform, men det er jo også
hundens egen. At leve med hund på hundens præmisser er en stor, dejlig og
positiv oplevelse, som jeg under alle hundemennesker.

Positivt lederskab fremmer glæden og fornøjelsen ved at "dyrke" hunden.

Hilsen Jimmy

www.dch-skagen.dk



 
 
Holm (13-06-2004)
Kommentar
Fra : Holm


Dato : 13-06-04 16:05


"shadow" <.shadow@post4.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:40cc612b$0$133$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Af Vivi Gilsager


Klip en hel meter mail..))

Udmærket indlæg , men meget meget langt ....!
Jeg er sådan set enig i det hele ...
dog ikke i punkt nummer 10 , om talebrug...jeg træner personligt mine hunde
i at skelne mellem forskellige ord . ( og det kan de til fuld tilfredshed )
Vores sprog er blot lyde for hunden , men de kan nemt skelne flere ord fra
hinanden , og diverse kommandoer , efter min mening.

Jeg kan især , godt lide tanken om at hunden selv udfører en handling , og
derefter belønnes ..sådan er mine hunde fortrinvis trænet , og det går
nemlig stærkt !

Mht , at hvalpe aldrig besørger på deres soveplads...hmmmm,..jeg tror ikke
alle mine hvalpe har læst den bog )..eller også var det et manglende led
i opdragelsen fra deres mor ...( havde et kuld hvalpe for et par år
siden...))

Mange hilsener Holm



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste