---

Som meget nybegynder er jeg stadig lidt i tvivl om hvilket ben jeg skal
lægge ind til hesten når jeg f.eks. skal dreje til venstre. nogle der kan
hjælpe?

---

Samme side som du skal dreje til - jeg betragter altid mine ben som en slags
forlængede arme, som bruges til at guide hesten, så den flytter kroppen
derhen, hvor jeg vil have den. Det er nemmere at huske på den måde, og det
er jo i virkeligheden også det, der sker. Nogle gange lægger man benene lidt
tilbage, hvis det mere er bagparten, man skal have flyttet på osv.

Mvh,
Mette

---

Hvis man skal til venstre, skal man ligge højre ben til.

---

"Helle Urban Munck" <hum@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
news:40c8a148$0$160$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hvis man skal til venstre, skal man ligge højre ben til.
>
>
(klip)

Lidt grundigere forklaring. Når man vil ride f.eks en cirkelvolte på sin
hest i traven, så skal hesten hele tiden gå på et spor. At ride en volte
rigtigt er når for og bagpart går på et hovslag altså i det samme spor.
Bagbenenes spor må således ikke gå inden for forbenenes spor. Det er nemlig
det der er hele humlen i at ride en volte eller en vending korrekt. Dette
kan du checke ved, at se på de spor som hestens hove har efterladt. Når du
vil starte på en volte/vending, så tages en halv parade i den indvendige
tøjle, og du slipper paraden straks igen. Det indvendige ben ligges fast til
hesten lige bag gjorden, så du ligesom drejer hesten om dit indvendige ben,
og derved vil hestens bagpart komme til at følge forpartens spor. Du skal
samtidig støtte op på udvendig tøjle, og holde dit udvendige ben lidt
længere tilbage for at støtte bagparten så den bliver nøjagtig i forpartens
spor. Det er meget vigtigt, at bruge begge tøjler og ben og ikke bare bruge
den ene tøjle eller det ene ben. Hele processen er en finføling, og små
hjælpere så hesten bær sig smukt og korrekt rundt. Så snart man er færdig
med vendingen, så skal hesten rettes lige ud igen. Det er hele kroppen der
skal rettes op igen, så rytteren ikke sidder og hænger i indvendige tøjle.


--
~ Hilsen
Annette ~

---

"Helle Urban Munck" <hum@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
news:40c8a148$0$160$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hvis man skal til venstre, skal man ligge højre ben til.

??

Det er der åbenbart delte meninger om, men det er der jo med de fleste ting
i ridning.

Jeg foretrækker at ride med meget lette hjælpere. I den sammenhæng virker
det bedst (for mig) at forme hesten med benene. Når jeg vil have hesten til
at runde i drejningen, lægger jeg indvendigt ben til, da hesten så runder
sig omkring det.

Hvis han stritter voldsomt imod, og jeg ikke kan få ham til at dreje med de
lette hjælpere, kan det da godt være, at udvendigt ben kommer med i legen,
men som udgangspunkt lægger jeg blot indvendigt ben ganske let til og lægger
en lille smule tryk på tøjlen på samme side - men kun hvis det er
nødvendigt, for det meste af drejningen kommer fra ændret fokus,
blikretning, vægt osv. Tøjle og ben er kun støttende hjælpere i den
sammenhæng. Efter min mening altså.

Mvh,
Mette

---

"Mette" <no.spam@privat.dk> wrote:

>nødvendigt, for det meste af drejningen kommer fra ændret fokus,
>blikretning, vægt osv. Tøjle og ben er kun støttende hjælpere i den
>sammenhæng. Efter min mening altså.

Av, det var lige denne her jeg ventede på (blikretning). Jeg plejer at
tænke mig til en linie malet på jorden som jeg kigger på. Dette er som
regel nok til at få hesten til at dreje. Den ubevidste vridning af
kroppen jeg laver er nok til at få hesten til at bøje sig.


Med venlig hilsen
Ole Braad-Sørensen
www.soholm.com

---

> Av, det var lige denne her jeg ventede på (blikretning). Jeg plejer at
> tænke mig til en linie malet på jorden som jeg kigger på. Dette er som
> regel nok til at få hesten til at dreje. Den ubevidste vridning af
> kroppen jeg laver er nok til at få hesten til at bøje sig.

Ja, det er også min erfaring. Jeg gør ikke så meget i ben og tøjler, når jeg
skal dreje (eller i det hele taget), undtagen selvfølgelig hvis vi passerer
en sti, der går hjemad, og kræet stritter voldsomt imod.

Så må man lige have fat og hjælpe lidt på rette vej.

Mvh,
Mette

---

"Mette" <no.spam@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:40cce01a$0$191$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Helle Urban Munck" <hum@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:40c8a148$0$160$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Hvis man skal til venstre, skal man ligge højre ben til.
>
> ??
>
> Det er der åbenbart delte meninger om, men det er der jo med de fleste
ting
> i ridning.

(klip)
Det kommer an på hvilken måde man vil dreje på. Rider man f.eks dressur så
skal man støtte op med udvendige ben og tøjle da man ellers slet og ret
mister samlingen og bæringen på hesten.

>
> Jeg foretrækker at ride med meget lette hjælpere. I den sammenhæng virker
> det bedst (for mig) at forme hesten med benene. Når jeg vil have hesten
til
> at runde i drejningen, lægger jeg indvendigt ben til, da hesten så runder
> sig omkring det.

(klip)
Jeg foretrækker også at ride med lette hjælpere men jeg er og bliver gammel
dressurrytter og bruger stadig og også på ture afsted den gængse form for
ridning med ben og tøjler og vægt.


--
~ Hilsen
Annette ~

---

> Det kommer an på hvilken måde man vil dreje på. Rider man f.eks dressur så
> skal man støtte op med udvendige ben og tøjle da man ellers slet og ret
> mister samlingen og bæringen på hesten.

Jo, støtte op, hvis man mister samling og bæring, men det er jo også det,
jeg siger - man former hesten med benene i det omfang, det er nødvendigt.
Nogle gange kan det være gavnligt også at tage udvendigt ben med.

Man samler vel i øvrigt ikke hesten med tøjlen? Hvis den bærer korrekt
bagfra, går den veluddannede hest forhåbentligt selv i samling. At den bøjer
nakken, giver ikke meget samling, hvis den ikke gør det, fordi den bærer
bagfra, men kun fordi rytteren har fat i tøjlen. Det kan godt ligne en
samling og bæring, men det er det jo ikke i virkeligheden - selvom det
ganske vist smutter igennem hos alt for mange dressurdommere.

> Jeg foretrækker også at ride med lette hjælpere men jeg er og bliver
gammel
> dressurrytter og bruger stadig og også på ture afsted den gængse form for
> ridning med ben og tøjler og vægt.

Som sagt, det er der så delte meninger om. Jeg har også lært dressuren
traditionelt (den hest, jeg rider mest, er uddannet i klassisk dressur, det
er jeg ikke endnu), men jeg har ikke lært den sådan, at man partout skulle
bruge et bestemt ben til at dreje, blot at man bruger sine ben i det omfang,
det er nødvendigt, og til at forme hesten. Hvilket for mig i de fleste
tilfælde betyder, at jeg om nødvendigt lægger benet til indvendig side i
svinget og kun støtter op på udvendig side, hvis det også viser sig
nødvendigt.

Jeg kan dog stadig ikke se, at man mister samling og bæring, fordi man
former hesten med benene i svinget i stedet for at lægge udvendigt ben til -
man får den jo uværgerligt til at krumme sig om benet, og så vil den da
"spænde ben for sig selv" i svinget, hvis man lægger det udvendige ben mest
til? Tværtimod har jeg lært, at man lægger indvendigt ben til for at få den
rette krumning og få den helt ud i svinget, så den ikke skærer hjørnet. Og
det var traditionel undervisning.

Mvh,
Mette

---

Nåja, nu kom vi væk fra blikket igen - jeg kom i tanke om en ting, en af
mine bedste ridelærere, også traditionel dressur, altid sagde: "Kig op! Hvis
hesten pludselig ikke er der, skal du nok opdage det!".. Jeg har altid
lært, også i traditionel dressur, at man skal se derhen, hvor man vil ride.
Som Perry Wood skriver i sin bog Real Riding - en rytters øjne 'vejer'
rigtigt meget, og man får hesten over på forparten, hvis man ikke ser frem.

I øvrigt en supergod bog - den er på engelsk, og den flyver sine steder over
i noget newage-noget, der ikke helt holder vand, men der står rigtigt mange
virkeligt gode ting i den.

Mvh,
Mette

---

"Mette" <no.spam@privat.dk> skrev i en meddelelse

"Kig op! Hvis
> hesten pludselig ikke er der, skal du nok opdage det!"..

Hehe, fik lige kaffen galt i halsen -den var go´
Iøvrigt så er jeg begyndt at ride med stangbid på Jacques, jeg var ellers
ikke meget for det, men fik af vide at "det gør man altså når man rider
western" min frygt var om jeg ville komme til at skade ham, ikke fordi jeg
har noget imod stangbid, sålænge man bruger det korrekt. Men min (til tider)
kloge hest har lært mig hvordan...........jeg skal bare ride med så lange
tøjler at han er ved at falde i dem, så går det helt af sig selv, hvis jeg
skulle være så fræk at pille lidt i ham, og måske har fået kortet dem lidt
af, ja så fortæller Jacques lige at hallo, jeg skal have mere tøjle, og det
får han så

Venlig hilsen Nina Svanholm.

---

"Mette" <no.spam@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:40cff4b2$0$184$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Jo, støtte op, hvis man mister samling og bæring, men det er jo også det,
> jeg siger - man former hesten med benene i det omfang, det er nødvendigt.
> Nogle gange kan det være gavnligt også at tage udvendigt ben med.
>

(klip)

Det jeg prøver at beskrive er som bare at det at dreje en hest er en hel
samlet procedure og ikke en halvhjertet kun rundt for indvendige ben-metode.
Jeg beskriver hvordan man rider sin hest rundt korrekt.


--
~ Hilsen
Annette ~

---

> Det jeg prøver at beskrive er som bare at det at dreje en hest er en hel
> samlet procedure og ikke en halvhjertet kun rundt for indvendige
ben-metode.
> Jeg beskriver hvordan man rider sin hest rundt korrekt.

Som du opfatter korrekt. Andre former for ridning er ikke nødvendigvis
halvhjertede, man bruger blot hjælperne anderledes. Sålænge man holder et
åbent sind, kan man lære, men hvis man mener, man selv har svaret på alt,
holder man op med at udvikle sig som rytter (og menneske i øvrigt).

Personligt ønsker jeg i min ridning at lytte til den hest, jeg sidder på, og
gøre det, der skal til for at hjælpe lige præcis ham til at gå korrekt i
lige præcis den pågældende situation. I mine øjne er DET korrekt ridning.
Men vi har da hver især lov til at gøre tingene på vores måde.

Mvh,
Mette

---

"Mette" <no.spam@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:40d142e4$0$156$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Som du opfatter korrekt. Andre former for ridning er ikke nødvendigvis
> halvhjertede, man bruger blot hjælperne anderledes. Sålænge man holder et
> åbent sind, kan man lære, men hvis man mener, man selv har svaret på alt,
> holder man op med at udvikle sig som rytter (og menneske i øvrigt).
>
>
(klip)

Jeg svarede en rytter der ikke var så øvet, og i den situation syntes jeg,
at det virker mest korrekt at forklare det helhjertet. At du så har en hest
der kan rides anderledes og har føling for andre eller mindre "vink" er da
kun en god ting. For eksempel kan jeg fortælle, at min hoppe slår i galop
bare ved min tankevirksomhed. Det er nemt for mig, at ride på hende, men det
kan godt være lidt svært for andre at ride hende. Dette er jo et samspil med
meget små hjælpere på allerletteste vis.


--
~ Hilsen
Annette ~

---

> Jeg svarede en rytter der ikke var så øvet, og i den situation syntes jeg,
> at det virker mest korrekt at forklare det helhjertet. At du så har en
hest
> der kan rides anderledes og har føling for andre eller mindre "vink" er da
> kun en god ting.

Øh? Hvilken del af min forklaring kalder du halvhjertet? Jeg fastholder, at
det nemmeste for en ikke-øvet (såvel som øvet) rytter at lære er, at man
skal forme hesten med benene. Skal bagparten lidt ind, lægger jeg benet lidt
længere tilbage osv. Hvis man nemt og overskueligt skal forklare en ny
rytter, hvordan man gør, kan det da ikke gøres nemmere end sådan - at det så
samtidigt er alle tiders måde at indøve intuition for hesten og dens
bevægelser, gør det ikke dårligere. Man kan lige så godt lære den slags fra
begyndelsen.

Stort set alle heste kan blive sådan, at de forstår det mindste vink, i
hvert fald er det min erfaring. Det kan de bare kun, hvis de får muligheden,
fordi de FÅR de lette hjælpere. Hvis man altid giver dem mulighed for at
besvare en let hjælper først, så vil de oftere blive meget nemme at ride.
Ikke sådan at forstå, at min egen er en lille englebasse, man ikke af og til
skal tage fat i, men langt det meste af tiden fungerer det med de letteste
hjælpere. Det har taget noget tålmodighed, men det er det hele værd.

Mvh,
Mette

---

"Mette" <no.spam@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:40d19976$0$167$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Jeg svarede en rytter der ikke var så øvet, og i den situation syntes
jeg,
> > at det virker mest korrekt at forklare det helhjertet. At du så har en
> hest
> > der kan rides anderledes og har føling for andre eller mindre "vink" er
da
> > kun en god ting.
>
> Øh? Hvilken del af min forklaring kalder du halvhjertet?

(klip)

Det gør jeg med den forklaring, at en hest kan drejes med indvendige ben
alene. Det er jo et samspil imellem ben, vægt og en blød halv parade som de
fleste ryttere på rideskolerne rundt omkring lærer. Og derfor forklarede jeg
netop det helhjertet. Det er en vigtig del af grundridningen. At nogle heste
kan rides lettere er jo som sagt før godt, men hvis man vil kunne ride alle
heste, så skal ens grundridning altså være i orden, og efter som det er det
som de fleste ryttere lærer og bruger i dagligdagen.

> fordi de FÅR de lette hjælpere.

(klip)

Vil du ikke være sød, at overholde netetiketten og ikke "råbe" herinde, for
det giver så dårlig en stemning.


--
~ Hilsen
Annette ~>

---

> Det gør jeg med den forklaring, at en hest kan drejes med indvendige ben
> alene.

Jeg svarede på, hvilket ben man skulle bruge til at dreje - i spørgsmålet lå
der, at man enten skulle bruge det ene eller det andet. Hvis man kun skal
bruge et, er det efter min mening det indvendige.

>Det er jo et samspil imellem ben, vægt og en blød halv parade som de
> fleste ryttere på rideskolerne rundt omkring lærer.

Tjah, hvis du læser mine forskellige indlæg omkring dette og ikke hænger dig
så meget i det ene indvendige ben (så dratter man nemlig af), vil du se, at
jeg nævner ret så mange andre hjælpere. Men det var ikke det, spørgsmålet
gik på, så derfor nævnte jeg det ikke i mit første svar.

> heste, så skal ens grundridning altså være i orden, og efter som det er
det
> som de fleste ryttere lærer og bruger i dagligdagen.

Derfor behøver det jo ikke at være den type ridning, der er bedst for
hesten.

Der er intet galt med min grundridning, og det er efterhånden trættende, at
du hele tiden prøver at give det indtryk, at alle andre måder at gøre
tingene på er ukorrekte, halvhjertede og ikke gode nok, og at det eneste,
der duer til noget, er din form for ridning. Min mening om den ridning, man
lærer i traditionel dressur og på rideskoler er faktisk, at det er meget
skidt for hesten især i forhold til så mange andre måder at ride på. Det
bliver vi vist aldrig enige om, men jeg respekterer i det mindste dit valg,
selvom jeg personligt mener, der findes meget bedre måder at gøre tingene
på - som også kan bruges af alle ryttere og til alle heste.

> Vil du ikke være sød, at overholde netetiketten og ikke "råbe" herinde,
for
> det giver så dårlig en stemning.

Ekstra tryk på ordet, ikke råben, men det har du nok regnet ud, vil jeg tro.
Man opnår samme virkning ved at sætte ** eller lignende omkring ordet,
hvilket jeg da skal huske at gøre fremover til glæde for sarte sjæle.

*/_Undskyld!_/*

Mvh,
Mette

---

"Mette" <no.spam@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:40d20faa$0$168$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> > heste, så skal ens grundridning altså være i orden, og efter som det er
> det
> > som de fleste ryttere lærer og bruger i dagligdagen.
>
> Derfor behøver det jo ikke at være den type ridning, der er bedst for
> hesten.
>
(klip)

hvis man starter med at ride så plejer de fleste ryttere at starte med at
ride den klassiske engelske dressur og i den skal man altså ride med ben,
vægt og hænder og ikke kun et ben. Efter som der var to forskellige svar
både højre og venstre så skrev jeg lidt mere detaljeret ned hvordan man
rider en hest korrekt rundt ifølge almindelig dressurridning.

> Der er intet galt med min grundridning, og det er efterhånden trættende,
at
> du hele tiden prøver at give det indtryk, at alle andre måder at gøre
> tingene på er ukorrekte, halvhjertede og ikke gode nok, og at det eneste,
> der duer til noget, er din form for ridning.

(klip)
Det er nu ikke min form for ridning jeg fremhæver for jeg rider ikke dressur
mere. Det jeg fremhævede var til stadighed den klassiske engelske
dressurridning.

Min mening om den ridning, man
> lærer i traditionel dressur og på rideskoler er faktisk, at det er meget
> skidt for hesten især i forhold til så mange andre måder at ride på.

(klip)
Tja, det kan man jo mene men det er jo som regel sådan man starter med at
ride og hvorfor gøre det sværere for en uerfaren rytter når det kan være så
nemt at forklare det på den måde som man lærer grundridningen på?

Det
> bliver vi vist aldrig enige om, men jeg respekterer i det mindste dit
valg,
> selvom jeg personligt mener, der findes meget bedre måder at gøre tingene
> på - som også kan bruges af alle ryttere og til alle heste.

(klip)
Der er jo stor forskel på rideskole heste og så privatheste. Og har man sin
egen hest så laver man jo hurtigt sine egne små tegn imellem rytter og hest.
Men vil man som rytter kunne ride mange forskellige heste så er man jo nød
til at lære de gængse hjælpere korrekt.

>
> > Vil du ikke være sød, at overholde netetiketten og ikke "råbe" herinde,
> for
> > det giver så dårlig en stemning.
>
> Ekstra tryk på ordet, ikke råben, men det har du nok regnet ud, vil jeg
tro.
> Man opnår samme virkning ved at sætte ** eller lignende omkring ordet,
> hvilket jeg da skal huske at gøre fremover til glæde for sarte sjæle.

(klip)

takker..


--
~ Hilsen
Annette ~
>

---

> ride den klassiske engelske dressur og i den skal man altså ride med ben,
> vægt og hænder og ikke kun et ben.

Nej, jeg rider altid kun med et ben. Vi er så desværre nødt til at ride den
samme vej rundt i skoven eller på banen hele tiden, for jeg kan kun dreje
den ene vej. Måske lærer jeg at dreje den anden vej også, når jeg engang har
lært at ride. <grin>

Jeg hopper af tråden nu. Det havde været interessant med en saglig debat om
emnet, men det er der ikke rigtigt lagt op til, og så vil jeg ikke spilde
mere tid på det.

Hvis nogen skulle være interesseret i, hvad jeg i virkeligheden har sagt om
hjælperne, kan de jo selv kigge højere oppe i tråden.

Mvh,
Mette

---

"Mette" <no.spam@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:40d37e65$0$179$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > ride den klassiske engelske dressur og i den skal man altså ride med
ben,
> > vægt og hænder og ikke kun et ben.
>
> Nej, jeg rider altid kun med et ben. Vi er så desværre nødt til at ride
den
> samme vej rundt i skoven eller på banen hele tiden, for jeg kan kun dreje
> den ene vej. Måske lærer jeg at dreje den anden vej også, når jeg engang
har
> lært at ride. <grin>

(klip)
Hvis du nu læste hvad andre virkelig skrev så ville du nok ikke skrive sådan
en gang vås som der står oppe oven over her!!!!!!

>
> Jeg hopper af tråden nu. Det havde været interessant med en saglig debat
om
> emnet, men det er der ikke rigtigt lagt op til, og så vil jeg ikke spilde
> mere tid på det.

(klip)
Jeg syntes ikke at det har noget med en saglig debat at gøre da du helt
klart fabler om hvad du gør og at der er bedre måder at ride på. Det jeg
sagligt hele tiden har henvist til er den klassiske engelske
dressurridning.... Se evt. i bogen Ridelære af Wilhelm müseler på side 134.
>
> Hvis nogen skulle være interesseret i, hvad jeg i virkeligheden har sagt
om
> hjælperne, kan de jo selv kigge højere oppe i tråden.

(klip)
Jeg er nu ikke i tvivl for du mener at man kun skal bruge indvendige ben når
man vil dreje en hest .....*smiler*
>

--
~ Hilsen
Annette ~

---

Uanset hvordan man har valgt at forstå, hvad jeg hidtil har skrevet, så
mener jeg følgende omkring ridning og prøver selv at efterleve det:

Man bør give hesten de hjælpere, han har behov for i den pågældende
situation for at udføre den opgave, man beder ham om på den rigtige måde (og
her tænker jeg især på hestens velbefindende og helbred, også på længere
sigt).

De hjælpere, jeg kan komme i tanke om på siddende numse, er: blik, vægt,
ben, tøjler og stemme (der kan godt være smuttet en, men det betyder ikke,
at jeg ikke bruger den på hesten).

Skal jeg fx dreje, ser jeg først i den retning, jeg vil ride. Det gør jeg i
øvrigt også, når jeg rider ligeud. Hvis hesten blot drejer korrekt, er der
jo ingen grund til at gøre andet, men hvis han har behov for yderligere
hjælp, giver jeg ham, hvad han har behov for. Nogle gange kan et enkelt ben
gøre det, bare lige røre let, andre gange skal begge ben og begge tøjler med
i legen, fordi kræet partout vil den anden vej. Vægtfordelingen følger i høj
grad blikket, men om nødvendigt flytter jeg også den aktivt, gerne før jeg
tager andre hjælpere i brug for lige at se, om ikke det er nok.

Alt dette sker jo på meget kort tid, så nu skal det ikke opfattes, som om
jeg sidder i fem minutter og prøver mig frem, før hesten drejer. De fleste,
der ser på, vil ikke opdage, at jeg ikke bare drejer hesten i et hug.

Denne fremgangsmåde har jeg brugt i mange år på alle de mange heste, jeg har
redet, inklusive skoleheste. Nogle heste er så ødelagte af dårlig ridning,
at man må gå ret hurtigt videre til hårdere hjælpere, men de fleste, også
skoleheste, kan lære, at når den rytter sidder på min ryg, får jeg nogle
dejlige, lette hjælpere, hvis jeg bare lystrer dem med det samme. Det er
skønt at mærke deres tilfredshed og villighed, når det går op for dem. I
øvrigt er det da også noget, jeg har hørt ridelærere undervise i, så jeg
står uforstående overfor, at det skulle være en fremmed tanke på rideskoler
som sådan.

Når man bruger sine ben til at forme hesten, så betyder det jo, at man
lægger det eller dem der, hvor hesten har behov for en korrektion. Jeg mener
ikke, man kan sige, at man altid skal lægge benet/benene lige præcis der og
der, når man skal dreje eller andet, for hvad hvis nu hesten gør noget, der
ikke står i bogen? Så skal man jo ikke sidde og gå i panik, men blot roligt
flytte hjælpen derhen, hvor den er påkrævet. Det er en kommunikation med
hesten, og det kræver, at man lytter til ham også og svarer ham høfligt. Han
har ikke læst nogen bøger om emnet, så han svarer og spørger ud fra
situationen. Vi må gøre det samme.

Hvis hesten ikke udfører opgaven, har man ikke forklaret det godtnok for
ham. Eller han mangler måske tillid til en? Nu antager jeg, at hesten har
lært at give efter for presset fra hjælperne - en unghest ved måske slet
ikke, hvad de betyder. Måske mangler man tillid til sig selv eller tiltro
til det, man beder hesten om. Hvis man fx forsøger at springe over en
forhindring, som man egentligt ikke tør springe over, så kan man godt
risikere, at hesten refuserer, fordi han mærker ens usikkerhed.

Som beskrevet andetsteds i denne gruppe har jeg lige haft et halvt års tid,
hvor jeg var meget nervøs rytter efter et grimt uheld, og der kunne jeg ikke
få hesten i galop. Nope, no way, Jose. Efter nerverne forlod mig, havde jeg
ingen problemer, og det skete fra den ene dag til den anden. Vupti, var det
galop, du ville have, fint, så går vi i galop. For tre uger siden styrtede
jeg så med den ene af "mine" heste i skoven, og det har givet lidt
sommerfugle i maven siden, selvom jeg har prøvet at ignorere dem. Og ganske
rigtigt - nu har jeg igen haft problemer med at få kræet i galop (ikke ham
jeg styrtede med). Indtil de nerver var væk igen, så gik han igen i galop
uden at tøve.

Jeg fortæller dette for at illustrere, at korrekte hjælpere kun er en lille
del af det at ride. Det aller-aller-allervigtigste er det, Müseler skriver i
forordet til sin bog:

"Enhver kan lære at ride, thi ridning er en færdighed. Færdighed opnår man
kun ved at prøve og øve sig, men ikke ved at 'efterabe' en ydre form. Den,
der behersker færdigheden, skal udøve den i god holdning.

Ridning er også en smuk sport og kan blive til kunst. Kaldet er kun den, der
med hele sin sjæl trænger ind i hestens psykologi, som, ikke med kraft men
med følelse, forstår at fremkalde sammenspil mellem hest og rytter. Følelse
er ikke sort magi. Enhver kan endog i ret betydelig grad tilegne sig
følelse."

Müseler og jeg er måske ikke enige i vejen til målet, men i det store og
hele er vi da enige om målet. Ser man historisk på det, er Müseler og hele
den traditionelle engelske stil jo et moderne fænomen, skabt groft sagt for
at give de mennesker, der kom ind i ridningen uden at have haft daglig
kontakt med heste, en mulighed for nemt at lære at styre dyret.

Jeg er personligt mere interesseret i de gamle mestre og de nye, der prøver
at gøre det samme. Ikke fordi jeg når dem til stigbøjlen (eller koden for
den sags skyld), men fordi de har noget, jeg gerne vil opnå - og i det
mindste stræbe efter. Det har Müseler ikke.

Det er forøvrigt sjovt, at han ikke mener, man kan have gavn af at efterabe
en ydre form - det er ved at komme frem, at man kan have ret stor gavn af at
"lege" en god rytter, man gerne vil lære af, mens man rider. Hvis man
forestiller sig, at man er den person og rider lige så godt, så vil man
ubevidst sidde mere på samme måde, med samme selvtillid osv. Men det er en
helt anden sag og har måske ikke ret meget at gøre med hjælpere - eller har
det? Måske er vores fantasi endnu en hjælper, der mere hjælper os selv end
hesten, men derigennem også hjælper hesten.

En dag hvor vi bare sjokkede i skoven helt afslappede, prøvede jeg virkelig
at fornemme hesten med god bæring bagfra uden at gøre noget som helst andet
bevidst, og der gik ikke et halvt minut, før jeg mærkede ham træde mere ind
under sig. Man får det, man beder om, og nogle gange vil man bede om det
bedre, hvis man ikke tænker så meget på midlerne, men mere på målet. Det
betyder ikke, at man ikke skal lære at bruge midlerne, og ikke hele tiden
skal uddanne sig. Hold da op, nej, det skal man. Jo mere, man lærer, jo mere
kan man bruge ubevidst og bevidst.

Men føling med hesten og kommunikation med hesten, det er nu de vigtigste
aspekter af ridningen efter min mening. Heldigvis har undervisning, læring
og indlæring osv. jo udviklet sig siden Müseler, og det drager de nye
ryttere forhåbentligt gavn af på de gode rideskoler.

Nå, nu *skal* jeg ud til min lille hyp og se, om vi ikke kan nå en lille
tur, inden regnen kommer.

Mvh,
Mette

---

"Mette" <no.spam@privat.dk> wrote:

>De hjælpere, jeg kan komme i tanke om på siddende numse, er: blik, vægt,
>ben, tøjler og stemme (der kan godt være smuttet en, men det betyder ikke,
>at jeg ikke bruger den på hesten).

Der VAR een! "Numse" )
Men jeg går alligevel ud fra at du bruger den på hesten ???

Den med blikket får mig til at tænke på en morsom tur vi havde. Det
var en regnvåd efterårsaften hvor vi skulle afprøve nogle fine
pandelamper med kort og langt lys. Ned i skoven og spæne af sted
mellem træerne i lygtens skær. Pludselig opdagede jeg at min hest
styrede efter lyskeglen og at jeg derved kunne styre hesten med
hatten. Pigen bagved råber pludselig "se lige her" og vil have mig til
at vende mig om. Jeg nåede lige at gribe mig i at dreje hovedet
Det skal indskydes at Ramses som jeg red på er mester i at lave
"roll-back", altså fuld stop fra galop for så at springe galop i den
modsatte retning. Jeg fik råbt tilbage at "du ka tro nej at jeg ikke
vender mig om".

Hvor mange mon har prøvet at bruge hatten som "hjælper" ???


Med venlig hilsen
Ole Braad-Sørensen
www.soholm.com

---

> Der VAR een! "Numse" )
> Men jeg går alligevel ud fra at du bruger den på hesten ???

Ha ha - jeps, den bruger jeg også, om ikke andet så til at sitte på.
Ikke til at drive med, men til at forme hestens hofte - jeg vender hoften
samme vej, som jeg ønsker hestens hofte vendt.

Hvis jeg skal drive mere generelt (i en overgang til hurtigere gangart kan
jeg godt finde på at bruge sædet også), så gør jeg det ofte med
stemmen/tungen. En lille klikkelyd i den takt, man vil have hesten til at
gå, kan gøre underværker. Oftest vil de ret hurtigt ende med at gå i den
takt - det er jo også svært for os at lade være med at gå i takt til musik,
selvom vi måske er irriteret på musikken og gerne vil prøve. Hvis man er
uopmærksom et øjeblik, går man i takt alligevel. Så snart jeg har hesten i
den rigtige hastighed, stopper jeg lyden. Så får han også en belønning på
den måde, da jeg ikke går ud fra, han synes specielt godt om lyden.

> Hvor mange mon har prøvet at bruge hatten som "hjælper" ???



Tak for historien, jeg kan tydeligt se det for mig!

Måske har vi her fundet en ny metode til at træne ryttere i at bruge blikket
korrekt? Send dem ind i et mørkt ridehus med en pandelygte, så er den
hurtigt strøget ind på lystavlen.

Mvh,
Mette

---

"Mette" <no.spam@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:40d56a36$0$189$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

(klip det hele væk)

Jamen jeg kan jo se på dit indlæg at du allivel rider med mere end et ben og
det var jo det der var pointen i allerede mit første indlæg.

hilsen

Anet

---

> Jamen jeg kan jo se på dit indlæg at du allivel rider med mere end et ben
og
> det var jo det der var pointen i allerede mit første indlæg.

Tjah, det havde jeg jo skrevet meget tydeligt indtil flere gange allerede, i
øvrigt også i mit første indlæg, men jeg er da glad for, at det endelig
lykkedes at få budskabet igennem.

Mvh,
Mette

---

"Mette" <no.spam@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:40d6eacf$0$167$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Jamen jeg kan jo se på dit indlæg at du allivel rider med mere end et
ben
> og

> > det var jo det der var pointen i allerede mit første indlæg.

(klip)
Du skrev følgende i dit første indlæg:
Samme side som du skal dreje til - jeg betragter altid mine ben som en slags
forlængede arme, som bruges til at guide hesten, så den flytter kroppen
derhen, hvor jeg vil have den. Det er nemmere at huske på den måde, og det
er jo i virkeligheden også det, der sker. Nogle gange lægger man benene lidt
tilbage, hvis det mere er bagparten, man skal have flyttet på osv.

Jeg kan nu ikke se at du skriver at du bruger mere end det ene ben ......

hilsen

Annette

---

Her (i asterikser):

> jeg betragter altid *mine ben* som en slags
> forlængede arme, som bruges til at guide hesten, så den flytter kroppen
> derhen, hvor jeg vil have den. Det er nemmere at huske på den måde, og det
> er jo i virkeligheden også det, der sker. Nogle gange lægger man *benene*
lidt
> tilbage, hvis det mere er bagparten, man skal have flyttet på osv.

Flertal betyder mere end et ben, og da jeg kun har to, mener jeg dermed
begge ben. Jeg kan ganske enkelt ikke se, hvordan det kan misforstås i
retning af, at jeg kun bruger et ben, med mindre man virkelig arbejder hårdt
for at tolke det sådan.

Jeg har allerede forklaret, at jeg - ligesom andre - opfattede spørgsmålet
sådan, at spørgeren ønskede at vide, hvilket ben man primært/oftest skal
bruge, når man drejer. Derfor startede jeg mit indlæg med at svare på
spørgsmålet og gik så videre med at forklare, at jeg altid bruger begge ben
i det omfang, det hjælper hesten til at udføre drejningen korrekt.

Jeg forsøgte at give spørgeren en god grundregel for ridning - brug benene
til at forme og guide hesten, så han forstår, hvad du ønsker af ham. Det
gælder alle hjælpere, men det var jo benene, der blev spurgt til, og derfor
var det, hvad jeg svarede på.

Hvis en person spørger mig, om der skal kanel eller chili på risengrød, så
siger jeg kanel, men det betyder da ikke, at jeg ikke putter andet i - blot
at jeg ikke giver dem hele opskriften, når de kun spørger om én ingrediens.

Mvh,
Mette

---

"Mette" <no.spam@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:40d8a5e2$0$190$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hvis du helt objektivt prøver at se på det første spørgsmål så kom der dit
svar og et svar der var modstridende. Derfor forklarede jeg lidt grundigere
hvordan man drejer en hest. For stort set havde både du og den anden svarer
jo ret. Men der skulle jo bare en forklaring til for at de to svar hang
sammen så det kunne bruges af en uerfaren rytter.

hilsen

Annette

---

Er det så svært at acceptere, at andre kan have lige så meget ret, selvom
man vælger at gøre det forskelligt? Der er ikke en bestemt måde, der er
rigtigt, for heste er ikke udstyret med en manual fra producentens side,
hvor der står, at man partout skal dreje den knap den vej og trykke på den
anden knap, hvis man vil have den til at gå til højre. Vi arbejder
forskelligt, fordi der netop ikke kun er en korrekt måde at gøre det på.

Men vi har da sikkert alle vores grunde til at gøre, som vi gør, og vi har
forhåbentligt alle 'undersøgt markedet' og gjort os nogle tanker om, hvorfor
vi gør det sådan. Det er så en anden sag, men det giver os ingen ret til at
sige, at andre 'retninger' indenfor ridning er ukorrekte, fordi de ikke lige
følger vores hoved.

Det er tydeligt, at du mener, at der kun findes en korrekt måde at ride
heste på, og det er din. Vi kommer næppe ret meget længere med debatten,
hvis du ikke kommer med nogle saglige argumenter for, at dette skulle være
rigtigt. I min erfaring er det bestemt ikke sådan, men jeg er altid åben
overfor at høre andres argumenter. Selvom man ikke ændrer holdning, kan man
lære meget af det.

Mvh,
Mette

---

"Mette" <no.spam@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:40d9ae99$0$154$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Er det så svært at acceptere, at andre kan have lige så meget ret, selvom
> man vælger at gøre det forskelligt?

(klip)

Hvem taler du til her ?????

>
> Det er tydeligt, at du mener, at der kun findes en korrekt måde at ride
> heste på, og det er din.

(klip)

Øh, tror du, at du har læst mine indlæg rigtigt? For jeg rider ikke som der
er beskrevet i mit første indlæg. Men det er da fint nok med mig, hvis du
mener, at min måde er den eneste rigtige måde at ride på, som jeg ikke rider
på....mystisk.
Så vidt jeg kan huske så henviste jeg til klassisk engelsk ridning og det er
ikke lige just den form for ridning jeg praktiserer i det daglige. Læs igen
mine indlæg igennem.

hilsen

Annette

---

Okay, så siger vi det.

Godnat,
Mette