---

Lige en lille bøn til folk, som af den ene eller anden årsag skal omplacere
deres hund:

Vær ærlig !!!

Den hyppigste årsag, ( som jeg ser det ) til omplacering, når man f.eks.
kigger i dba, er som regel allergi i familien. Selvom der er flere og flere,
der får allergi, tvivler jeg dog lidt på, at det kan være årsagen til
omplacering hver gang.

Hvis hunden ikke kan lide børn, så vær ærlig omkring det !
Hvis hunden ikke kan være alene hjemme, så vær ærlig omkring det !
Hvis hunden ikke er renlig, så vær ærlig omkring det !
Hvis hunden ikke kan med andre hunde, så vær ærlig omkring det !
Hvis hunden er syg ( epilepsi, dårlig hofte eller hvad nu ), så vær ærlig
omkring det !
Hvis hunden ......osv.

Det er ikke sjovt at stå, som ny hundeejer og tro, at man har købt den
perfekte hund, der så viser sig, at være en problemhund.
Det kan også være en farlig situation, hvis folk har fortiet, at hunden
f.eks ikke kan med børn eller som i vores tilfælde med andre hunde og dyr.

Det er ikke sjovt, at stå med en hund, hvor man ikke kender baggrunden fra
hvalp og så skal beslutte om det er ansvarligt, at omplacere endnu engang
eller om man skal tage den tunge vej til dyrlægen. Det var ikke det, der var
planen, da man anskaffede den hund og hvis folk ikke er ærlige, så har man
ikke haft baggrundsviden nok til, at evt. vælge hunden fra.

Det vil imo være til både hundens og kommende ejers bedste, hvis man lægger
kortene på bordet fra starten, så kan man som ny ejer tage stilling til om
man kan leve med hundens evt. fejl og som gammel ejer kan man være mere
sikker på, at hunden får det godt, ikke omplaceres igen og man ved at den
nye ejer er klar over hundens evt. dårlige sider og stadig ønsker, at tage
hunden til sig.

Vi har fundet et nyt hjem til vores GD. Han flytter i Juli måned....


Mvh. www.tjekmig.dk

---

"Buffy" <Tjekmig(snabel-a)pc.dk> wrote in message
news:40bad968$0$264$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>

__Har klippet hist og her__

> Lige en lille bøn til folk, som af den ene eller anden årsag skal
omplacere
> deres hund:
>
> Vær ærlig !!!

100 % enig!

>
> > Hvis hunden ikke kan lide børn, så vær ærlig omkring det !
> Hvis hunden ikke kan være alene hjemme, så vær ærlig omkring det !
> Hvis hunden ikke er renlig, så vær ærlig omkring det !
> Hvis hunden ikke kan med andre hunde, så vær ærlig omkring det !
> Hvis hunden er syg ( epilepsi, dårlig hofte eller hvad nu ), så vær ærlig
> omkring det !
> Hvis hunden ......osv.
>
> Det er ikke sjovt at stå, som ny hundeejer og tro, at man har købt den
> perfekte hund, der så viser sig, at være en problemhund.
> >
> Det er ikke sjovt, at stå med en hund, hvor man ikke kender baggrunden fra
> hvalp og så skal beslutte om det er ansvarligt, at omplacere endnu engang
> eller om man skal tage den tunge vej til dyrlægen.

Vi har hentet en dejlig hund på internatet for omkring 3 md. siden. Fik et
meget kort brev tidligere ejer hvor der faktisk ikke stod noget vi kunne
bruge til noget andet end hun er glad for at putte på sofaen sammen med os.
Der står intet om hvorfor de ville af med hende og hun er kun 1½ år. Vi gik
med hende på internatet inden vi købte hende og hun kastede op mange gange i
løbet af den lille gåtur. Internatet sagde at det var bare af ivrighed og
fordi hun nok ikke kunne lide at gå med halsbånd.
Lang historie men kort fortalt blev hun ved med at kaste op og det blev mere
og mere og større potioner. Vi var til dyrlæge mange gange med hende og hun
fik opereret en lille pind ud fra maven. Det tog 3 uger før hun blev helt ok
igen, og død hårdt arb. for mig med alt det optørring og vask pga. opkast,
også om natten. Regningen for alt dette skulle vi vel selv have betalt, og
det har helt sikkert været dyrt. Vi er enige om herhjemme at hun var syg da
vi fik hende, så er hun blevet det på internatet eller hos tidligere ejer???
Jeg forstår godt hvis tidligere ejer var godt træt af alt det opkast, for
det har været meget hårdt, og derved ville af med hunden, men...
Havde vi vist at hun var så syg tror jeg ikke vi havde valgt hende. Vi har
taget en "kamp" med internatet og det endte med at de har betalt udgifterne
til dyrlægen, men erlighed fra start havde bare været så rart.
Vi er meget glade for vores dejlige glade og raske hund idag, men det var
ret hårdt at starte op med en meget syg hund!

>>
> Vi har fundet et nyt hjem til vores GD. Han flytter i Juli måned....
>
Tillykke med det, det er altid rart at vide de for et godt hjem igen.
Hvorfor skal i med jeres GD?

>
> Mvh. www.tjekmig.dk

Mvh Melanie

---

On Mon, 31 May 2004 09:33:35 +0200, "Melanie" <melanie@dinven.dk>
wrote:


>Vi er meget glade for vores dejlige glade og raske hund idag, men det var
>ret hårdt at starte op med en meget syg hund!

Og det er netop det jeg mener. Ville I have taget hende, hvis I havde
vidst at hun var/havde været syg?
--
Leyna
Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
http://www.big-girls.dk

---

"Melanie" <melanie@dinven.dk> skrev i en meddelelse
news:40badff7$0$212$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

Hej Melanie !

> Vi har hentet en dejlig hund på internatet for omkring 3 md. siden. Fik et
> meget kort brev tidligere ejer hvor der faktisk ikke stod noget vi kunne
> bruge til noget andet end hun er glad for at putte på sofaen sammen med
os.
> Der står intet om hvorfor de ville af med hende og hun er kun 1½ år. Vi
gik
> med hende på internatet inden vi købte hende og hun kastede op mange gange
i
> løbet af den lille gåtur. Internatet sagde at det var bare af ivrighed og
> fordi hun nok ikke kunne lide at gå med halsbånd.

Jeg har fulgt din historie lidt fra sidelinien.
Det er godt, at jeres hund er blevet rask igen.
Baggrundshistorien for internathunde kan godt til tider være lidt usikker,
men heldigvis er flere af de folk, som indlevere deres hund der også gode
til, at give en god beskrivelse af hunden. Det har så åbenbart ikke været
tilfældet hos jer.


> Tillykke med det, det er altid rart at vide de for et godt hjem igen.
> Hvorfor skal i med jeres GD?

Han kan ikke med andre hunde. Han bider dem simpelthen og han er stor nok
til, at dræbe en lille hund.
Han kan godt lære, at tolerere en hund ad gangen ( i hvert fald en tæve),
men vil aldrig kunne begå sig ordenligt imellem andre hunde.
Vi er lige flyttet langt ud på landet, så her er ikke så mange hunde og vi
har også fået indhegnet næsten det halve af vores grund ( ca. 1 hektar ), så
hundene bliver på grunden.
Vi vil gerne have katte og senere også geder, men det har vi ikke turde pga.
ham. De tidligere ejere siger dog, at han har været sammen med katte før,
men
det tvivler jeg dog meget på.

Bæret flød over da jeg fandt vores ene kanin ( vores søns ) dræbt og halvt
ædt, i vores have.
Kaninerne bor i en boks, men Dini var hoppet ud igennem et lille smuthul,
hvor så vores hund har fået fat i hende, da hun uheldigvis befandt sig på
den forkerte side af boksen.

Mange mener, at det er naturligt, at hunde dræber kaniner, harer og fasaner,
( han har også dræbt og ædt en fasan )
og det er det måske også, til en hvis grad, men vi bryder os ikke om det.
Især ikke den part, hvor han også lemlester og æder dyret. Hvalpe vi selv
har trænet op, vil ikke kunne drømme om det.
Vores labrador er rigtig sød ved andre dyr og det plejer GD `en jo
også, at være normalt.

Mvh. www.tjekmig.dk

---

On Mon, 31 May 2004 09:06:18 +0200, "Buffy" <Tjekmig(snabel-a)pc.dk>
wrote:

>
>Lige en lille bøn til folk, som af den ene eller anden årsag skal omplacere
>deres hund:
>
>Vær ærlig !!!

Det ville gøre mange ting lettere for den nye ejer, men det _kan_
altså give bagslag for de tidligere ejere... forstået på den måde, at
mange mennesker har anskaffet sig en hund, uden at få tænkt igennem
hvor meget sådan et kræ kræver. Nuttede små hundehvalpe sælger jo sig
selv, men de bliver jo også store engang, og de kræver også
opmærksomhed, kærlighed, pleje og motion når de er blevet nogle store
skrumler.

Det første stykke tid er det jo bare nyt og spændende og dejligt alt
sammen, men mange løber sur i det, og så er hunden pludselig en
belastning. Når hverdagen indfinder sig er det ikke mere så morsomt at
skulle ud at gå tur når det stormer en halv pelikan, regnen pisker ned
eller det er så koldt at selv ens ånde laver istapper. Så er det at
hunden skal ud igen... *SUK*

Nu vil jeg så lige tilføje at jeg selv har en omplaceringshund, og før
jeg fik ham var vi ude at kigge på to andre hunde. Den første måtte de
af med netop pga. allergi, og den var god nok. Der var ingen i den
familie der var trætte af hunden og det var da også en hunde på 6-7 år
(mener jeg at kunne huske). Den anden vi var ude at se på var en
skilsmissehund, og ingen af parterne havde mulighed for at tage hunden
med. De var nødt til at sælge huset og flytte i lejligheder.

Desværre kunne ingen af disse to hunde med vores hund, og da tanken
var at skaffe ham en makker han kunne tumle med, så gik det jo ikke.
Hansen, som var den hund vi så overtog, var vist en af dem, hvor
familien havde gabt over mere end de kunne spise. Han er en lab-x og
meget, meget aktiv, men var bosat i en lille lejlighed midt inde i
byen. Han havde fået så mange skænd at han krøb bare man hævede
stemmen for at skælde manden ud... og så tissede han ofte på gulvet!
De forrige ejere underrettede os om at han var "glædestisser", men
først da han tissede på gulvet herude ved os. Den første lange tid vi
havde ham besørgede han også indendørs, og han burde have været renlig
på daværende tidspunkt. (Han var 11 mdr. da vi overtog ham.)

Jeg ved ikke om jeg havde turde gå i gang med Hansen, hvis jeg havde
vidst at han var urenlig og underkuet. Det er et stort arbejde at
rette en underkuet hund op, og jeg må da også erkende, at jeg ikke
synes det er ret lækkert at skulle samle afføring op og rense tæpper
jævnligt. Dog har jeg, på trods af betingelserne, fået en pragtfuld,
selvstændig og selvsikker hund ud af ham, men man skulle være meget,
meget forsigtig med ham i starten (og her taler jeg om det første
halve år, og det er altså lang tid), og det blev yderligere
besværliggjort af, at vores første hund absolut ingen problemer havde
med selvtilliden, så ham måtte man ind imellem råbe højt ad.

Så principelt er jeg da enig med dig, men ville jeg selv have givet
Hansen en chance, hvis jeg havde vidst hvad jeg gik ind til? Jeg er
bestemt ikke sikker, og det ville have været et stort tab, både for
hunden og for mig.


--
Leyna
Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
http://www.big-girls.dk

---

"Leyna" <leyna@leyna.dk> wrote in message
news:c4olb0tremou5j1036g3vnadmpa43n0ql6@4ax.com...
> On Mon, 31 May 2004 09:06:18 +0200, "Buffy" <Tjekmig(snabel-a)pc.dk>
> wrote:
>

__KLIP__

> Så principelt er jeg da enig med dig, men ville jeg selv have givet
> Hansen en chance, hvis jeg havde vidst hvad jeg gik ind til? Jeg er
> bestemt ikke sikker, og det ville have været et stort tab, både for
> hunden og for mig.
>
>
> --
> Leyna
> Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
> http://www.big-girls.dk

Jeg er glad for at høre at jeg ikke er den eneste der har tænkt sådan. Jeg
er meget glad for vores hund, men jeg havde ikke valgt den, hvis jeg havde
vist hvor syg den var, og hvor meget det krævede for at hun blev rask. Måske
derfor blev det fortiget af tidligere ejer, for Jackie har da fået en nu
chance og er blevet rask og har det godt her. Det har jo nok været det
vigtiste for den gamle ejer, hvilke jeg et eller andet sted godt kan forstå.

Mvh Melanie

---

"Leyna" <leyna@leyna.dk> skrev i en meddelelse
news:c4olb0tremou5j1036g3vnadmpa43n0ql6@4ax.com...

Hej Leyna !

> Nuttede små hundehvalpe sælger jo sig
> selv, men de bliver jo også store engang, og de kræver også
> opmærksomhed, kærlighed, pleje og motion når de er blevet nogle store
> skrumler.

Selvfølgelig skal den store hund også passes og plejes.
Men en voksen hund, som man har haft fra hvalp, har man jo selv været med
til, at forme og man ved præcis, hvor dens grænser går og hvordan den
reagere hvornår osv. Det er jo så ikke altid man ved det med en
omplaceringshund. Det tager jo tid, før man lærer hinanden rigtigt, at
kende.

> Det første stykke tid er det jo bare nyt og spændende og dejligt alt
> sammen, men mange løber sur i det, og så er hunden pludselig en
> belastning. Når hverdagen indfinder sig er det ikke mere så morsomt at
> skulle ud at gå tur når det stormer en halv pelikan, regnen pisker ned
> eller det er så koldt at selv ens ånde laver istapper. Så er det at
> hunden skal ud igen... *SUK*

Ja det er trist og det ser du jo aldrig i en annonce: "Jeg er blevet træt
af, at passe min hund. Det var en større opgave, end jeg troede... "

> Jeg ved ikke om jeg havde turde gå i gang med Hansen, hvis jeg havde
> vidst at han var urenlig og underkuet. Det er et stort arbejde at
> rette en underkuet hund op, og jeg må da også erkende, at jeg ikke
> synes det er ret lækkert at skulle samle afføring op og rense tæpper
> jævnligt. Dog har jeg, på trods af betingelserne, fået en pragtfuld,
> selvstændig og selvsikker hund ud af ham, men man skulle være meget,
> meget forsigtig med ham i starten (og her taler jeg om det første
> halve år, og det er altså lang tid), og det blev yderligere
> besværliggjort af, at vores første hund absolut ingen problemer havde
> med selvtilliden, så ham måtte man ind imellem råbe højt ad.

Jeg har selv haft en underkuet hund før og du har ret. Det kræver meget
arbejde, men det er imo nemmere, at håndtere og rette op på en underkuet
hund end en agressiv hund, hvor jeg føler mig helt på herrens mark.

Det med urenligheden kender jeg godt. Buffy som jo fik hjernehindebetændelse
sidste år, har været meget urenlig lige siden. Det går godt ind imellem, men
lige for tiden tørre jeg op efter hende hver morgen.
Hun var også til dyrlægen for nylig, med et mindre epilepsianfald. Hun
bliver lidt fraværende og virker lidt blind ind imellem. Dyrlægen mener, at
det er små epileptiske anfald. Hun har dog ikke haft krampeanfald siden. Hun
er siden hendes sygdom blevet meget genert. Hun kan f.eks blive flov, når
hendes hale lorgrer. Til trods for det, så kan vi dog stadig mærke små
fremskridt og hendes generthed bliver også mindre og mindre og hun virker af
og til om den "gamle" Buffy. Vi er dog også kommet til, at holde rigtig
meget af vores " nye" Buffy også selvom vi må tørre op efter hende hele
tiden.

> Så principelt er jeg da enig med dig, men ville jeg selv have givet
> Hansen en chance, hvis jeg havde vidst hvad jeg gik ind til? Jeg er
> bestemt ikke sikker, og det ville have været et stort tab, både for
> hunden og for mig.

Jeg kan sagtens følge dig, men jeg mener dog stadig, at man kommer længst
med, at være ærlig.
Vi har fået henvendelse på vores hund, fra folk med små hunde og fritgående
høns, til trods for, at de havde læst vores annonce, hvor der står, at Daffy
ikke kan lide andre dyr. Det vil jo ikke være ansvarligt af os og sende ham,
sådan et sted hen...

Mvh. www.tjekmig.dk

---

"Buffy" <Tjekmig(snabel-a)pc.dk> skrev i en meddelelse
news:40bad968$0$264$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Lige en lille bøn til folk, som af den ene eller anden årsag skal
omplacere
> deres hund:
>
> Vær ærlig !!!
>
Hej Buffy

Kunne ikke siges bedre. Men det kan jo være svært for ejeren at skulle
afgive forklaringen ..
Som da jeg købte min første Sct. Bernhard.. Jo ejeren syntes det var
dejligt, med en stor hund, som mennesker viste respekt. Men nu var han selv
en type, som gerne ville kigge i flasken, og det var åbenbart ikke
usædvanligt, at det gik hårdt ud over konen bagefter. Det ville hunden
åbenbart ikke finde sig i mere, så nu fik han tæsk, og så måtte hunden væk,
og så ville konen væk ... Det gjorde ingen forskel for mig, men jeg
tror ikke vi ville få ham til at indrømme. Det samme fik vi intet at vide
om, at han havde lært F.eks "Puds" og andre, for fredelige mennesker, ikke
særligt brugbare kommandoer, og absolut ikke ønskelig adfærd. Det kostede
en lidt hård, og sommetider voldsom adfærd, for at få disse fjernet, men han
var heldigvis lærenem. Det er absolut nødvendigt, at man kan stole på sin
hund, når det er et 110 kg tungt muskelbundt, for ens egen fysiske styrke,
forslår som en skrædder i helvede, i sådan en sammenhæng.

M.V.H.....Benny..