for afhængig af sit menneske, og hvor går grænsen så??
Min kone er den, som har taget sig mest af vores 1årig Lhasa apso.
Hun har nemlig været hjemmegående i det ene år. Hun fortæller mig, at når
jeg ikke er hjemme, ja så følger hunden med i alt.
Hvis min kone sidder ved computeren eller fjernsynet...ja så ligger hunden
ved hendes fødder. Hvis hun gør rent...ja så følger den med.
Den vil ikke ud i haven...medmindre min kone går med. Min kone er meget glad
for sin følge-veninde, men synes at det er lidt i overkanten, at hunden ikke
vil ud i haven, medmindre hun går med.
Det første hunden gør om morgenen ( den sover på badeværelset ) er at storme
ud og piske op af trapperne for at sige godmorgen til min kone.
Jeg er bare døråbneren!!
Anderledes forholder det sig, når jeg er kommet hjem. Vores lille hund kan
nu godt løbe rundt i haven alene.
Vores hund har dog også en hundeven, nemlig mine forældres collie. Vores
hund bliver ofte passet af mine forældre, og den leger derfor meget med
collien.
De to kan virkelig pjatte, men legen fungerer bedst, hvis min kone er
tilstede. Mine forældre har fortalt mig, at vores hund går rundt og pjevser,
når vi ikke er der.
Den virker rastløs.
Lhasa apsoen er ekstremt loyal overfor sin familie. Det sætter vi pris på,
men min kone er lidt bekymret for hundens afhængighed af hende.
Venligst
Jonas