> Lene Hansen skrev:
> Hej.
>
> Jeg har kendskab til en kat, som gerne ville have et nyt blivende hjem.
> Katten er smidt ud hjemmefra, forstået på den måde at det ikke er
> menneskerne der har smidt den ud, men de to andre katte i hjemmet vil ikke
> acceptere den. At så jeg syntes menneskerne burde gøre mere for at hjælpe
> katten er noget andet, men det gør de altså ikke. Katten får lov at gå og
> passe sig selv og prøver derfor selv at finde et nyt hjem i nabolaget. Men
> enten genner folk den væk, eller nogen har selv kat, som ikke vil acceptere
> en fremmed kat. Jeg har rimelig ondt af den lille kat for det er klart den
> er sulten og jeg kender også nogen der gerne ville give den mad (og hvor den
> stjæler mad!) men deres egen kat er bange for den. Alternativet er nu at
> naboer har snakket om at katten skal aflives og det er altså synd, men
> egentlig mere synd som den går nu.
> Så der skulle vel ikke være nogen, der lige stod og ville give den et godt
> hjem. Den er vant til at være udekat på landet, så jeg tror den ville
> mistrives som indekat i en lejlighed. Præcis hvor gammel katten er ved jeg
> ikke, men det ser ud som om det er en ungkat, og den ser også ud til at den
> er kastreret. Den er meget kælen og den er gammeldags gråstribet.
> Kender I nogen, som måske er aftager og ville huse den lille kat? "Desværre"
> befinder katten sig på Møn..........
>
> Med venlig hilsen
>
> Lene Hansen
>
>
Hej Lene
Sikke noget skidt, den stakkels kat skal da ikke rakke rundt på den
måde. Jeg håber selvfølgelig der kan findes et permanent hjem til den
hurtigt, men lykkedes det ikke, kan vi godt tage den ind, indtil vi
finder et nyt hjem til den. Det forudsætter dog at den er neutraliseret,
da vi har fertile katte i huset. Vi bor på Lolland, og kan evt. afhente
katten i Nykøbing.
Med venlig hilsen
Dorthe Prip Lahrmann
http://www.vildkat.dk
Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk