---

I dagens Information kan man på:

http://www.information.dk/Indgang/VisArtikel.dna?pArtNo=159289

bl.a. læse følgende:

»Økonomisk Institut på Københavns Institut har netop besluttet at sænke
niveauet i matematikundervisningen allerede fra næste studieår.
Fremtidens studerende kan dermed blive økonomer uden at have modtaget
undervisning i videregående matematisk analyse og lineær algebra. Dermed
risikerer den gymnasiereform, der blandt andet skulle løfte niveauet i
matematik, i stedet at udhule de studerendes faglighed.

Økonomisk Institut vurderer, at gymnasiereformen, der træder i kraft til
august 2005, betyder, at det obligatoriske kernestof i gymnasiets
matematikundervisning reduceres med 50 procent.

»Vi forbereder os på, at de studerende fra 2008 kan en hel del mindre
matematik end de kan i dag,« siger studieleder Peter Erling Nielsen,
Økonomisk Institut.

Han er især bekymret over, at universiteterne i fremtiden ikke kan være
sikre på de studerendes niveau, fordi ingen ved, hvilke fagpakker de
studerende vælger.

»Jeg vil bebrejde undervisningsministeriet, at de kalder reformen et
enormt fremskridt uden at kunne vide, hvad der sker. Det er et enormt
hop ud i det uvisse. Folkeskolen og universiteterne har fået en
opstramning. Gymnasierne er blevet blødt op. Det ligner en folkeskolen
II,« siger Peter Erling Nielsen.
....
Forklaringen på, at matematik drosles ned i gymnasiet, er, at der bliver
brugt timer på blandt andet studieforberedelse og samspil mellem
fagene.«

Ja, når mange timer går fra naturvidenskab og matematik til almen
sprogfærdighed [incl latin], til samfundsfag og til almen
studieforberedelse, så må man naturligvis sænke niveauet. For mit eget
hovedfags vedkommende, datalogi, sænkes timetallet således med 25% - og
det skal de jo nok blive dygtigere til ;-(.

En del af gymnasiereformen går ud på tværfaglig undervisning. Man må så
spørge om hvor relevant tværfaglig undervisning vil være mellem fransk
og matematik. Reformen er tydligt bygget på at man sætter vognen foran
hesten; pædagogikken, der er et vigtigt redskab for læreren, gøres til
det centrale, og fagligheden undergraves. Man kan nemlig ikke både være
faglig og tværfaglig.

Dette understreges af situationen for HF. Her skal man fremover
eksaminere eleverne samlet i biologi, kemi og kulturgeografi, og der
gives kun en samlet karakter for de tre fag. Da gymnasielærere er
faglærere, skal det så sikres at eksaminator og censor samlet har
kompetence i alle tre fag, og at censor kan eksaminere eleverne.

Jeg ved ikke hvordan ministeriet har tænkt sig at sammensætte et
tværfagligt spørgsmål, der er lige relevant i såvel biologi som kemi og
kulturgeografi.

Sandsynligvis har man været ude på at spare nogle penge på eksamen, men
hvorfor så ikke bare give eleverne årskarakterer i de enkelte fag?

--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne skrev:

> En del af gymnasiereformen går ud på tværfaglig undervisning.

Skal man være helt politisk korrekt, så er tværfaglighed et fy-ord i moderne
gymnasiepædagogik. Nu hedder der flerfaglighed, eller fællesfaglighed.

> Man må så
> spørge om hvor relevant tværfaglig undervisning vil være mellem fransk
> og matematik.

Nu er der vel trods alt ikke ligefrem et krav om samarbejde mellem lige de
to fag.

> Man kan nemlig ikke både være
> faglig og tværfaglig.

Det kan man nu sagtens. Men det er klart, at hvis tværfaglighed skal gøres
til et mål i sig selv, så går det let ud over fagligheden.

> Dette understreges af situationen for HF. Her skal man fremover
> eksaminere eleverne samlet i biologi, kemi og kulturgeografi, og der
> gives kun en samlet karakter for de tre fag.

Ja, det er dybt grotesk. Dem der har bestemt det, aner næppe hvad fagene går
ud på. Men når bare vi kalder det naturvidenskab det hele, så er det nok
stort set det samme ... Lige en præcisering: Geografi vil være kultur- OG
naturgeografi. Altså i modsætning til gymnasiet hvor det skal være ren
naturgeografi.

> Da gymnasielærere er
> faglærere, skal det så sikres at eksaminator og censor samlet har
> kompetence i alle tre fag,

Hvilket i sig selv kan være svært nok. Hvor mange lærere findes der med
fagkombinationen kemi og geografi? Næppe mange.

> Sandsynligvis har man været ude på at spare nogle penge på eksamen, men
> hvorfor så ikke bare give eleverne årskarakterer i de enkelte fag?

Den mulighed har været drøftet, men blev forkastet. Man var enige om at
årskarakterer ikke hører hjemme på HF.


--
Henry Vest

---

Henry Vest <henry_vest@get2net.dk> wrote:

> > Sandsynligvis har man været ude på at spare nogle penge på eksamen, men
> > hvorfor så ikke bare give eleverne årskarakterer i de enkelte fag?
>
> Den mulighed har været drøftet, men blev forkastet. Man var enige om at
> årskarakterer ikke hører hjemme på HF.

En skam. Jeg er lidt usikker på om det betyder at hf-eleverne på
eksempelvis et datalogihold med elever fra både gymnasiet og hf /skal/
op til eksamen, selv om gymnasieeleverne ikke skal, eller om de får en
studentereksamens årskarakter meritoverført til hf? Ja, jeg var selv i
den situation i sommers, men nu valgte hf-drengen så ikke at gå op {det
ville ellers have været i fuldt pensum, da han havde haft et voldsomt
fravær}.
--
Per Erik Rønne