---

Dette indlæg er inspireret af Hennings svada som svar på et af mine indlæg i
tråden "please help".

Så vidt jeg ved, har mit problematiske forhold til sex intet at gøre med min
kristne tro, og jeg er nok den, der kender mine egne tanker og følelser
bedst.

Det er muligt, jeg tager fejl, men min opfattelse af sex er, at det
indebærer den ultimative form for intimitet. Det skræmmer mig noget, fordi
jeg har oplevet de følelsesmæssige omkostninger ved at tage afsked med
nogen, jeg kom til at elske højt uden at opleve den intimitet, sex kræver.
Jeg forventer i hvert fald at komme til at investere mindst lige så mange
følelser i et intimt forhold, som indebærer et seksuelt samkvem, som i et
kammeratligt venskab. Det kan godt være, at andre har andre normer (også) på
det område, men hvis jeg ønsker ikke at være begrænset af visheden om, at et
intimt forhold er midlertidigt og dermed ikke værd at investere for mange
følelser i. Efter min mening vil det heller ikke være fair overfor partneren
eller mig selv, samtidig med det helst skal være en succes hver gang, hvis
jeg ikke kan være rimelig sikker på, at jeg får mulighed for at lære af mine
fejl. Jeg forestiller mig, at alle potentielle sex-partnere som udgangspunkt
er forskellige, hvorfor jeg i princippet skal starte forfra med at lære min
evt. partner at kende, hver gang jeg får en ny.

Kort fortalt mener jeg ikke, det er umagen værd, hvis jeg ikke kan tillade
mig at investere ubegrænsede følelser i et intimt forhold, som kan indebære
seksuelt samkvem. Den rent fysiske tilfredsstillelse kan jeg godt klare
selv, hvorved jeg undgår risikoen for at påføre en partner følelsesmæssige
smerte, og risikoen for at påføre mig selv følelsesmæssig smerte minimeres.

Sådan er jeg altså indrettet, og hvis jeg skal være tolerant overfor andres
"særheder", kan jeg vel også forvente en vis tolerance overfor mine
"særheder" - eller hvad?

Det spiller selvfølgelig også ind, at jeg ikke har de bedste erfaringer med
kvinder. Den eneste kvinde, jeg med nogen ret kan påstå, jeg har kommet fast
sammen med mindst en gang om ugen gennem længere tid, insisterede på, hun
var lesbisk, og vi ikke kom sammen, mens hun brugte meget energi og inddrog
den terapigruppe, hvor vi mødes, for at overbevise mig om, at jeg ikke havde
en chance hos en attraktiv pige, jeg flirtede lidt med i en periode. Dermed
kom jeg i princippet fast sammen med en pige, som gjorde meget ud af at
overbevise mig om, at jeg ikke havde en chance hos hende eller hos andre
piger.

Det er først nu, efter jeg har gået til dans gennem nogle år, at jeg føler
mig nogenlunde i stand til at håndtere intimitet med søde piger. Tilbage
står problemet - som egentlig ikke burde være et problem -, at de piger, jeg
føler, jeg får lidt opmærksomhed fra, typisk er en type piger, jeg er
opdraget til, at jeg ikke har en chance hos. Dertil kommer nogle få piger af
den type, som tidligere har prøvet at manipulere mig til at ændre mit liv
ved at gøre mig til deres projekt, tilsyneladende fordi de fandt det lettere
at styre mit end deres eget liv.

Det er nu flere år siden, jeg droppede hende, fordi det eneste, vi havde
fælles, efterhånden var en fælles fortid i det psykiatriske
behandlingssystem.

Hvis vi skal gå endnu længere, har mit problematiske forhold til min
biologiske mor sikkert også sat sine spor.

Hvis min kristne tro betyder noget i den sammenhæng, er det kun positivt,
idet den giver mig ro til at tage fat på udfordringerne i forhold til det
modsatte køn, efter jeg er blevet bedre til at acceptere mine fejltrin og
svagheder.

Som jeg læste Hennings indlæg, tydede det ikke på, han har ret god
forståelse for følelser og dermed kontakt til sin egen feminine side. Meget
groft sagt tvivler jeg på, han kender kærlighedens væsen andet end
intellektuelt. Det er nu hans problem og ikke mit. Jeg vil holde på min ret
til at være anderledes (også) på det område.

Med venlig hilsen
Børge

---

On Sat, 8 May 2004 10:20:29 +0200, "Boerge Rahbech Jensen"
<brahbech@post8.tele.dk> wrote:

>Dette indlæg er inspireret af Hennings svada som svar på et af mine indlæg i
>tråden "please help".
>
>Så vidt jeg ved, har mit problematiske forhold til sex intet at gøre med min
>kristne tro, og jeg er nok den, der kender mine egne tanker og følelser
>bedst.

Jo, der er nok ikke nogen umiddelbar forbindelse, men det må du selv
afgøre.

>Det er muligt, jeg tager fejl, men min opfattelse af sex er, at det
>indebærer den ultimative form for intimitet.
Sådan er det muligvis for mange, men jeg tror det afhænger meget af
hvilke følelser der er involveret. Sex med en luder er vist generelt
for at tage trykket. Men på den anden side så kunne klør fem vel være
lige så god. Man behøver ikke elske hinanden for at have sex sammen,
men du har nok ret i at de ultimative bedste tilfælde er, hvor der
både er sex og gengældt kærlighed.

>Det skræmmer mig noget, fordi
>jeg har oplevet de følelsesmæssige omkostninger ved at tage afsked med
>nogen, jeg kom til at elske højt uden at opleve den intimitet, sex kræver.
Kropslig intimitet - ja. Følelsesmæssig intimitet - ikke nødvendigvis.
Jeg tror dog, at hvis der er kropslig intimitet til stede i form af
sex, så baner det også vejen for den følelsesmæssige intimitet. Tanke-
og følselsesmæssig intimitet kan man også have med venner uden at det
involverer sex.

>Jeg forventer i hvert fald at komme til at investere mindst lige så mange
>følelser i et intimt forhold, som indebærer et seksuelt samkvem, som i et
>kammeratligt venskab. Det kan godt være, at andre har andre normer (også) på
>det område, men hvis jeg ønsker ikke at være begrænset af visheden om, at et
>intimt forhold er midlertidigt og dermed ikke værd at investere for mange
>følelser i.
Hvilket jeg da synes er en god holdning at have. I et møde med
potentielle partnere skal man da gå helhjertet ind for sagen.

>Efter min mening vil det heller ikke være fair overfor partneren
>eller mig selv, samtidig med det helst skal være en succes hver gang, hvis
>jeg ikke kan være rimelig sikker på, at jeg får mulighed for at lære af mine
>fejl. Jeg forestiller mig, at alle potentielle sex-partnere som udgangspunkt
>er forskellige, hvorfor jeg i princippet skal starte forfra med at lære min
>evt. partner at kende, hver gang jeg får en ny.
Jo folk er forskellige, og der kan da også være varians i selve
sexakten, men alligevel er der også mange fællestræk og fælles
forestillinger. Det er ligesom med alt andet at jo flere gange man
prøver det, jo bedre bliver man også. Men jeg tror det der gør
forskellen er om man er god til at aflæse andre folk, og ikke lade
sine egne følelser være fokuspunktet. Jeg er sjældent rigtig god til
at aflæse folk, fordi mine egne følelser og tanker ofte fylder for
meget.

>Kort fortalt mener jeg ikke, det er umagen værd, hvis jeg ikke kan tillade
>mig at investere ubegrænsede følelser i et intimt forhold, som kan indebære
>seksuelt samkvem. Den rent fysiske tilfredsstillelse kan jeg godt klare
>selv, hvorved jeg undgår risikoen for at påføre en partner følelsesmæssige
>smerte, og risikoen for at påføre mig selv følelsesmæssig smerte minimeres.
>
>Sådan er jeg altså indrettet, og hvis jeg skal være tolerant overfor andres
>"særheder", kan jeg vel også forvente en vis tolerance overfor mine
>"særheder" - eller hvad?
Ork jo. Jeg synes dog at det kræver mod at stå ved sine særheder.
Sådan føler jeg det i hvert fald selv.

>Det spiller selvfølgelig også ind, at jeg ikke har de bedste erfaringer med
>kvinder. Den eneste kvinde, jeg med nogen ret kan påstå, jeg har kommet fast
>sammen med mindst en gang om ugen gennem længere tid, insisterede på, hun
>var lesbisk, og vi ikke kom sammen, mens hun brugte meget energi og inddrog
>den terapigruppe, hvor vi mødes, for at overbevise mig om, at jeg ikke havde
>en chance hos en attraktiv pige, jeg flirtede lidt med i en periode. Dermed
>kom jeg i princippet fast sammen med en pige, som gjorde meget ud af at
>overbevise mig om, at jeg ikke havde en chance hos hende eller hos andre
>piger.

Det var måske heller ikke den bedste oplevelse. Men flirtede du med
den anden pige fordi du ikke havde en chance hos den lesbiske? Og hvis
du ikke havde en chance hos den lesbiske er det måske også begrænset
hvor meget I kom sammen. Det var måske to forskellige opfattelser af
sagen.

>Det er først nu, efter jeg har gået til dans gennem nogle år, at jeg føler
>mig nogenlunde i stand til at håndtere intimitet med søde piger. Tilbage
>står problemet - som egentlig ikke burde være et problem -, at de piger, jeg
>føler, jeg får lidt opmærksomhed fra, typisk er en type piger, jeg er
>opdraget til, at jeg ikke har en chance hos.
Jeg kender da godt følelsen af, at man tror ikke man har chance hos
nogle fra det andet køn. Men hvis nogle af de attraktive fyre havde
vist mig lidt opmærksomhed ville jeg nok synes der var en lille
chance, men som jeg nok ikke føler mig i stand til at gribe. Men nu er
det stadigvæk langt lettere at være kvinde i den situation.

> Dertil kommer nogle få piger af
>den type, som tidligere har prøvet at manipulere mig til at ændre mit liv
>ved at gøre mig til deres projekt, tilsyneladende fordi de fandt det lettere
>at styre mit end deres eget liv.
>
>Det er nu flere år siden, jeg droppede hende, fordi det eneste, vi havde
>fælles, efterhånden var en fælles fortid i det psykiatriske
>behandlingssystem.
>
>Hvis vi skal gå endnu længere, har mit problematiske forhold til min
>biologiske mor sikkert også sat sine spor.
Åh ja, et problematisk forhold til sine forældre kan blive ved med at
forfølge én.

>Hvis min kristne tro betyder noget i den sammenhæng, er det kun positivt,
>idet den giver mig ro til at tage fat på udfordringerne i forhold til det
>modsatte køn, efter jeg er blevet bedre til at acceptere mine fejltrin og
>svagheder.

Det er da meget positivt, hvis troen gør én til et bedre og
lykkeligere menneske, hvor man bedre kan acceptere sig selv. Jeg
betragter ikke mig selv som kristen, men jeg har da også en tro,
hvilket jeg mener alle har.

> Jeg vil holde på min ret
>til at være anderledes (også) på det område.

Og selvfølgelig skal man da det. Er det egentlig ikke det alle gør her
på usenet?
Men det er måske også en balancegang mellem hvornår man skal være
stædig og holde på sin ret, og hvornår man skal være fleksibel og
parat til at tage andres meninger, erfaringer til efterretning.



Med venlig hilsen
Jane

---

"Jane" <nojane@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:rkfp90h12g14drbt3fl9cb76095jp3gnqq@4ax.com...

> Jo, der er nok ikke nogen umiddelbar forbindelse, men det må du selv
> afgøre.

Men du tager alligevel ikke min afgørelse for gode varer? Hvordan kan du
tillade dig at anfægte min egen opfattelse af mine egne tanker og følelser,
som du reelt ikke har andet kendskab til end det, jeg selv vælger at
beskrive? Er det ikke topmålet af arrogance?

Jeg ved udmærket godt, hvornår jeg oplevede hvad, og jeg havde store
problemer med piger og sex længe før, den kristne tro overhovedet indgik i
mit personlige univers. Vi diskuterede ikke religion i mit barndomshjem, og
de første religioner, der kom ind i mit personlige univers, efter jeg
flyttede hjemmefra, var nyreligiøse terapier. Tidligere "flirtede" jeg lidt
med socialismen som ung. Nu kan jeg se, at begge retninger primært er
orienteret mod problemer, og det gælder også det psykiatriske
behandlingssystem. Det er knap tilladt at glæde sig over noget og slet ikke
sine egne egenskaber, idet det altid provokerer andre til at finde fejl, som
de kan udnytte til at fremhæve sig selv på andres bekostning. Endnu værre er
det, hvis man bekender sine fejl, idet det bare animerer dem, der elsker at
påtale andres fejl, til at fremkalde bekendelser af flere fejl, vel vidende
det altid er muligt at finde fejl hos andre mennesker, hvis man bare leder
længe nok og har tid til at vente på, at der bliver begået fejl. Desværre
måtte jeg erkende, at jeg ikke var kynisk nok til den livsstil.

> Det var måske heller ikke den bedste oplevelse. Men flirtede du med
> den anden pige fordi du ikke havde en chance hos den lesbiske?

Nej. Den anden pige havde jeg kendt overfladisk gennem flere år, og jeg
begyndte at flirte med hende, fordi jeg syntes, jeg også kunne tillade mig
at gøre det, da jeg havde hørt om andre mænd, der gjorde det, og jeg mente,
jeg nok havde lige så gode chancer hos hende, som andre mænd havde. Senere
fik den veninde, som insisterede på, hun var lesbisk, med støtte fra vores
fælles terapigruppe, mig overbevist om noget andet.

> Og hvis
> du ikke havde en chance hos den lesbiske er det måske også begrænset
> hvor meget I kom sammen.

Det var altid hende, der tog initiativ til at være sammen med mig, mens jeg
ikke var særlig interesseret, da jeg oplevede for meget rod i hendes
følelsesliv, ligesom jeg ønskede at frigøre mig fra den verden af sygelige
fantasier, vi dyrkede gennem vores fælles fortid i det psykiatriske
behandlingssystem. Det primære mål for hendes lesbiske fantasier var faktisk
den kvindelige terapeut i den terapigruppe, hvor vi mødte hinanden, og som
jeg måtte forlade, da jeg blev aktiveret i dagtimerne.

> Det er da meget positivt, hvis troen gør én til et bedre og
> lykkeligere menneske, hvor man bedre kan acceptere sig selv. Jeg
> betragter ikke mig selv som kristen, men jeg har da også en tro,
> hvilket jeg mener alle har.

Det er også udmærket, og jeg respekterer naturligvis den tro, du måtte have
i det omfang, du også respekterer min tro. Til gengæld har jeg meget svært
ved at acceptere dobbelte standarder, hvor man enten stiller større krav til
sine omgivelser, end man selv er villig til at opfylde, eller uden at sige
det direkte benytter velkendte ord, som gives tvetydige definitioner
opfundet til lejligheden.

> Og selvfølgelig skal man da det. Er det egentlig ikke det alle gør her
> på usenet?

Jo, men jeg er sandelig blevet angrebet mange gange for mine "særheder",
mens det tilsyneladende er helt i orden at være f.eks. homoseksuel eller
tilhøre en anden anerkendt minoritet. Der er altså forskel på hvilke
"særheder", der kan accepteres.

> Men det er måske også en balancegang mellem hvornår man skal være
> stædig og holde på sin ret, og hvornår man skal være fleksibel og
> parat til at tage andres meninger, erfaringer til efterretning.

Ja, og det afhænger også meget af, hvem man diskuterer med. Hvis dem, jeg
diskuterer med, er stædige, er jeg det også, groft sagt for at undgå at
blive tromlet ned. Hvis dem, jeg diskuterer med, virker fleksible og parate
til at tage mine meninger og erfaringer til efterretning, er jeg det også.
Lige for lige.

Det handler meget om balancen mellem at være fleksibel uden at være en
dørmåtte, alle bare kan vade hen over. Min erfaring er, at blandt andet i
dette forum skal man være meget forsigtig med at være fleksibel, idet visse
debattører vil tage flytningen af én grænse som udtryk for, at alle grænser
kan flyttes, som de ønsker flyttet, selvom de ikke selv er villige til at gå
på kompromis med deres holdninger.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:409de753$0$261$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> som du reelt ikke har andet kendskab til end det, jeg selv
vælger at
> beskrive? Er det ikke topmålet af arrogance?

Hold dog op med at angribe folk som svarer på dine indlæg. Hvis du
kun ønsker svar som bekræfter din egen opfattelse ubetinget (og
det får du ikke), hvorfor så komme med dine indlæg overhovedet ?

Generelt: Drop din forsigtighed, Børge ! Prøv noget, brænd
nallerne. Kort sagt: Lev !

Ja, jeg ved det er firkantet og groft, men..... Man kan finde
megen "fornøjelse" i selvmedlidenhed, men IMO ingen reel gavn.

--
/\ preben nielsen
\/\ prel@post.tele.dk

---

"preben nielsen" <prel@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:409dea42$0$255$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Hold dog op med at angribe folk som svarer på dine indlæg.

Ok.

> Hvis du
> kun ønsker svar som bekræfter din egen opfattelse ubetinget (og
> det får du ikke), hvorfor så komme med dine indlæg overhovedet ?

Det spørgsmål kan du med lige så stor ret stille andre debattører.

> Generelt: Drop din forsigtighed, Børge ! Prøv noget, brænd
> nallerne. Kort sagt: Lev !

Det gør jeg skam også.

For få uger siden tog jeg to praktiske skridt, idet jeg købte en ny seng med
plads til to til erstatning for min gamle enkeltseng, som i stedet blev
omdannet til sofa. Derudover udnyttede jeg et tilbud fra postordrefirmaet
Ellos, idet jeg købte et billigt smykkesæt angiveligt af sølv til at have
liggende. Til gengæld må jeg erkende, at hvis jeg skal have en kæreste
boende, skal hun være rimelig slank, da min lejlighed kun er på 45 kvm., og
der kun er ca. 35 cm. tilbage mellem den ene væg og sengen i soveværelset.

Med hensyn til piger er jeg dog stadig noget forsigtig. Dels har jeg dårlige
erfaringer med forsøg på sammenblanding af arbejde og romantik. Dels mangler
jeg lidt afklaring i forhold til en tysk håndboldpige, som er på vej til
Viborg, hvor jeg normalt har sæsonkort, og som vist stiftede bekendtskab med
mig til en generalforsamling i Ikast-Bording forrige år, hvor hun spillede
dér og var gæst ved en generalforsamling, hvor jeg deltog som aktionær. Jeg
husker, at hun (hvis det var hende) så ud til at sidde meget alene og
kiggede meget på hende uden dog at have mod til at gå hen og snakke med
hende. Da jeg ikke kan vide, om hun også husker mig, og det var medvirkende
til hendes beslutning om at spille for Viborg HK, har jeg givet
sekretariatslederen i Viborg lov til at videregive kontaktoplysninger om
mig, hvis det viser sig at være relevant. Hvis alt andet kikser, kan jeg vel
gå til dans igen til efteråret i håbet om at score nogle danse-sild.

> Ja, jeg ved det er firkantet og groft, men..... Man kan finde
> megen "fornøjelse" i selvmedlidenhed, men IMO ingen reel gavn.

Det afhænger efter min mening meget af sammenhængen. I nogle sammenhænge er
selvmedlidenhed åbenbart velset og belønnes ofte med opmærksomhed fra andre,
som bliver motiveret til at fremstå som overlegne. Man skal bare være meget
opmærksom på, hvad man gør.

Med venlig hilsen
Børge

---

On Sun, 9 May 2004 10:08:06 +0200, "Boerge Rahbech Jensen"
<brahbech@post8.tele.dk> wrote:

>
>"Jane" <nojane@get2net.dk> skrev i en meddelelse
>news:rkfp90h12g14drbt3fl9cb76095jp3gnqq@4ax.com...
>
>> Jo, der er nok ikke nogen umiddelbar forbindelse, men det må du selv
>> afgøre.
>
>Men du tager alligevel ikke min afgørelse for gode varer? Hvordan kan du
>tillade dig at anfægte min egen opfattelse af mine egne tanker og følelser,
>som du reelt ikke har andet kendskab til end det, jeg selv vælger at
>beskrive? Er det ikke topmålet af arrogance?

Jeg vidste, at jeg ikke skulle have svaret på dette, men alligevel
reagerede jeg på det. For du skriver om en personlig ting eller
oplevelse, og så er det egentlig ligemeget hvad jeg tænker eller mener
om din personlige oplevelse. Hvordan du selv opfatter din egen
situation kan jeg da ikke afgøre og slet ikke med mit begrænsede
kendskab til det, men når man vil tage en personlig oplevelse op til
diskussion med andre, så mener jeg at man må indse at der er
forskellige opfattelser. I dit tilfælde er der sikkert ingen
forbindelse mellem sexliv og religion, mens der i andre tilfælde kan
være en forbindelse. Min fornemmelse er, at der ofte er en forbindelse
mellem sexliv og religion/tro, fordi vi som menneske rummer begge
dele. Det er ikke to uafhængige størrelser, som man også kalder for
krop og ånd, hvilket ses som en problematik i hele vores
kulturhistorie. Men i lige netop dit tilfælde, det der gælder for dig,
behøver der ikke være nogen forbindelse, og derfor skriver jeg også at
det må du selv afgøre. Det mener jeg ikke er arrogance. Men hvis du
ikke vil have nogen reaktion på det, du skriver, hvorfor skriver du
det så?

Det er vigtigt at skelne mellem hvornår kritikken går på én selv, og
hvornår den går på sagen, meningerne, holdningerne. Men da du skriver
om mange personlige oplevelser, følelser, erfaringer, så kan det vist
ikke undgås at andres reaktioner (både de positive og de negative) vil
føles som en kritik mod én selv. Ligesom man kan have noget imod og
kritisere socialismen for dens dogmer og holdninger, kan man også have
noget imod og kritisere kristendommen. Det er jo ikke dig som person,
for vi kender dig jo ikke personligt. Men jeg synes at dit liv ofte
bliver debatteret, fordi du selv sætter det til debat - i hvert fald
på DSS. Men de aspekter af dit liv, som du tager op, synes jeg da er
uhyre interessante, fordi det ofte er emner der ikke bliver snakket så
meget om.

>Jeg ved udmærket godt, hvornår jeg oplevede hvad, og jeg havde store
>problemer med piger og sex længe før, den kristne tro overhovedet indgik i
>mit personlige univers. Vi diskuterede ikke religion i mit barndomshjem, og
>de første religioner, der kom ind i mit personlige univers, efter jeg
>flyttede hjemmefra, var nyreligiøse terapier. Tidligere "flirtede" jeg lidt
>med socialismen som ung. Nu kan jeg se, at begge retninger primært er
>orienteret mod problemer, og det gælder også det psykiatriske
>behandlingssystem. Det er knap tilladt at glæde sig over noget og slet ikke
>sine egne egenskaber, idet det altid provokerer andre til at finde fejl, som
>de kan udnytte til at fremhæve sig selv på andres bekostning. Endnu værre er
>det, hvis man bekender sine fejl, idet det bare animerer dem, der elsker at
>påtale andres fejl, til at fremkalde bekendelser af flere fejl, vel vidende
>det altid er muligt at finde fejl hos andre mennesker, hvis man bare leder
>længe nok og har tid til at vente på, at der bliver begået fejl. Desværre
>måtte jeg erkende, at jeg ikke var kynisk nok til den livsstil.

Det er slår mig lidt, at du skriver socialisme, nyreligiøse terapier
og nu den kristne tro. Er de ikke alle en form for "religioner"? Men
som sagt mener jeg, at vi alle har en tro eller tror på noget, men det
er bare ikke alle former der er kondenseret i udtalte dogmer.
I mine øjne har alle dogmer, regler, retningslinjer, foreskrifter osv.
den bagside at det er skillelinjer som stiller krav til, at man skal
opnå noget. Idealet er en forbedring, hvor det at man bare er sig selv
sjældent er nok. Derfor kan andre altid påtale fejl og mangler, for
mennesker er jo ikke idealer. På den anden side synes jeg at tro
udstikker retning og håb, og fritager én fra lidt af ansvaret. Det har
du vist også skrevet lidt om i et andet indlæg.


>> Det var måske heller ikke den bedste oplevelse. Men flirtede du med
>> den anden pige fordi du ikke havde en chance hos den lesbiske?
>
>Nej. Den anden pige havde jeg kendt overfladisk gennem flere år, og jeg
>begyndte at flirte med hende, fordi jeg syntes, jeg også kunne tillade mig
>at gøre det, da jeg havde hørt om andre mænd, der gjorde det, og jeg mente,
>jeg nok havde lige så gode chancer hos hende, som andre mænd havde. Senere
>fik den veninde, som insisterede på, hun var lesbisk, med støtte fra vores
>fælles terapigruppe, mig overbevist om noget andet.

Det lyder ikke som et særlig sundt miljø i mine ører. De andre kan da
ikke afgøre om du har en chance hos den pige du flirtede med. Det er
da kun en sag mellem hende og dig. De andre kan da mene hvad de vil,
men det skal da ikke forhindre dig at flirte løs, hvis du føler for
det. Hvis pigen så havde sagt, at hun ikke var interesseret, så er det
da et helt klart signal om at der ikke er nogen chance. Men alligevel
så forhindrer det jo ikke nogen mennesker i at prøve igen og igen.

>> Og hvis
>> du ikke havde en chance hos den lesbiske er det måske også begrænset
>> hvor meget I kom sammen.
>
>Det var altid hende, der tog initiativ til at være sammen med mig, mens jeg
>ikke var særlig interesseret, da jeg oplevede for meget rod i hendes
>følelsesliv, ligesom jeg ønskede at frigøre mig fra den verden af sygelige
>fantasier, vi dyrkede gennem vores fælles fortid i det psykiatriske
>behandlingssystem. Det primære mål for hendes lesbiske fantasier var faktisk
>den kvindelige terapeut i den terapigruppe, hvor vi mødte hinanden, og som
>jeg måtte forlade, da jeg blev aktiveret i dagtimerne.

Jeg kender som sagt ikke de nærmere omstændigheder for din oplevelse.
Det kan også bare være at hun ville være venner med dig og hænge ud.
Hvis hun havde fantasier rettet mod en anden og ikke dig, så er det
måske også et signal om at hun ikke er interesseret i dig. Der er
andre fisk i havet, og man skal vel ikke være "dørmåtte" for den ene,
der alligevel ikke er interesseret.

>> Det er da meget positivt, hvis troen gør én til et bedre og
>> lykkeligere menneske, hvor man bedre kan acceptere sig selv. Jeg
>> betragter ikke mig selv som kristen, men jeg har da også en tro,
>> hvilket jeg mener alle har.
>
>Det er også udmærket, og jeg respekterer naturligvis den tro, du måtte have
>i det omfang, du også respekterer min tro. Til gengæld har jeg meget svært
>ved at acceptere dobbelte standarder, hvor man enten stiller større krav til
>sine omgivelser, end man selv er villig til at opfylde, eller uden at sige
>det direkte benytter velkendte ord, som gives tvetydige definitioner
>opfundet til lejligheden.

Øh ja. Jeg ved ikke lige hvad du hentyder til her. Mener du at jeg
eller andre har brugt dobbelte standarder eller hvordan skal det
forståes?

>> Og selvfølgelig skal man da det. Er det egentlig ikke det alle gør her
>> på usenet?
>
>Jo, men jeg er sandelig blevet angrebet mange gange for mine "særheder",
>mens det tilsyneladende er helt i orden at være f.eks. homoseksuel eller
>tilhøre en anden anerkendt minoritet. Der er altså forskel på hvilke
>"særheder", der kan accepteres.

Jeg tror det er fordi homoseksuelle har været meget fremme i medierne
og offentligheden som noget særligt, som efterhånden er blevet
velkendt og alment accepteret. Dine "særheder" som fx dit
problematiske forhold til piger, som også mange andre mænd har, er
stadig et tabu-emne. Sådanne problemer har "rigtige mænd" jo ikke, så
derfor bliver der ikke talt om det, og det bliver heller ikke
accepteret. Jeg er glad for at jeg ikke er mand og skal leve med det
pres, at det er manden der skal score pigen. Det ville jeg slet ikke
kunne finde ud af. Men det hjælper selvfølgelig ikke dig.

>> Men det er måske også en balancegang mellem hvornår man skal være
>> stædig og holde på sin ret, og hvornår man skal være fleksibel og
>> parat til at tage andres meninger, erfaringer til efterretning.
>
>Ja, og det afhænger også meget af, hvem man diskuterer med. Hvis dem, jeg
>diskuterer med, er stædige, er jeg det også, groft sagt for at undgå at
>blive tromlet ned. Hvis dem, jeg diskuterer med, virker fleksible og parate
>til at tage mine meninger og erfaringer til efterretning, er jeg det også.
>Lige for lige.

Ja, sådan har jeg det også, men jeg synes ofte det er en automatisk
reaktion hos mig. Hvis én er vred, så bliver jeg også vred, og hvis én
er glad, så bliver jeg også glad. På skrift prøver jeg dog at lade
være med at reagere på lignende måde, men det lykkedes ikke altid.

>Det handler meget om balancen mellem at være fleksibel uden at være en
>dørmåtte, alle bare kan vade hen over. Min erfaring er, at blandt andet i
>dette forum skal man være meget forsigtig med at være fleksibel, idet visse
>debattører vil tage flytningen af én grænse som udtryk for, at alle grænser
>kan flyttes, som de ønsker flyttet, selvom de ikke selv er villige til at gå
>på kompromis med deres holdninger.

Jeg tror på at det også afhænger af, hvor meget man tillader andre at
tromle én ned. Og hvis man er vant til det, så er det måske svært at
have overskud til at vende bøtten.


>Med venlig hilsen
>Børge
>
>
>

Med venlig hilsen
Jane

---

"Jane" <nojane@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:sogs90hvtqch6dnlf809ndv3i9qvf1sgcr@4ax.com...

> Jeg vidste, at jeg ikke skulle have svaret på dette, men alligevel
> reagerede jeg på det.

Ok.

> I dit tilfælde er der sikkert ingen
> forbindelse mellem sexliv og religion, mens der i andre tilfælde kan
> være en forbindelse.

Mange tak for den erkendelse.

I øvrigt er jeg meget enig med dig. Jeg reagerede så voldsomt, som jeg
gjorde, fordi jeg syntes, du anfægtede min ret til at vide bedst, hvad jeg
tænker og føler. Det er jeg meget overfølsom for, fordi jeg har oplevet lidt
for mange gange, at andre har gjort sig til dommer over mine tanker og
følelser, og dermed reelt påstået, jeg var en fantast, som ubevidst var fuld
af løgn. Der er vist ikke mange, der ikke føler sig gevaldigt trådt over
tæerne, hvis de betragtes som lystløgnere.

> Det er slår mig lidt, at du skriver socialisme, nyreligiøse terapier
> og nu den kristne tro. Er de ikke alle en form for "religioner"?

Jo, det er forskellige religioner eller ideologier om man vil.

> Det lyder ikke som et særlig sundt miljø i mine ører. De andre kan da
> ikke afgøre om du har en chance hos den pige du flirtede med. Det er
> da kun en sag mellem hende og dig.

Det kom jeg også til at tænke senere, men jeg turde heller ikke afvise, at
jeg lod mig forblænde af mine romantiske fantasier. Det har man jo hørt om.

> Jeg kender som sagt ikke de nærmere omstændigheder for din oplevelse.
> Det kan også bare være at hun ville være venner med dig og hænge ud.

Det er meget muligt, men så kunne hun jo lade være med at spille jaloux.

> Øh ja. Jeg ved ikke lige hvad du hentyder til her. Mener du at jeg
> eller andre har brugt dobbelte standarder eller hvordan skal det
> forståes?

Ikke dig. Det er mere udtalt hos dem, der påberåber sig tolerance, mens de
angriber f.eks. den kristne tro. Jeg betragter det også som dobbelt
standarder, når man gerne forsvarer homoseksuelle - så længe de ikke er
kristne - men kritiserer mig for min "særhed" med at kræve ret til at blande
følelser og sex.

I øvrigt er det ikke mange uger siden, jeg kom til at tænke på, at mit
største problem såmænd nok er min manglende selvtillid. Jeg kom nemlig til
at tænke på, at de piger, jeg har følt mig mest respekteret af, har været
spændende, nysgerrige og ofte smukke piger med en stærk og positiv
personlighed, som nærmest får Danmarks nye kronprinsesse Mary til at virke
ordinær. Jeg må bare lære at leve med, at det tilsyneladende er attraktive
piger, jeg tiltrækker, og jeg måske også selv kan have en stærkere
personlighed, end jeg forestiller mig. I hvert fald har jeg det noget
sjovere end dem, der skal leve op til en masse normer for at føle sig
accepteret af deres omgivelser.

> Jeg tror på at det også afhænger af, hvor meget man tillader andre at
> tromle én ned. Og hvis man er vant til det, så er det måske svært at
> have overskud til at vende bøtten.

Tja. Jeg prøver bare at hyle med de ulve, jeg er blandt, og prøve at udvikle
mig sammen med mennesker, som ikke prøver at tromle mig ned.

Med venlig hilsen
Børge

---

In article <rkfp90h12g14drbt3fl9cb76095jp3gnqq@4ax.com>,
nojane@get2net.dk says...
.. Sex med en luder er vist generelt
> for at tage trykket. Men på den anden side så kunne klør fem vel være
> lige så god.

Og så har man stadig råd til et klippekort bagefter.

---

Hej Børge,

Tak for dit indlæg. Du er et godt eksempel for mange af os andre.

Desværre bliver jeg temmeligt provokeret over det du skriver, men det er
helt klart mit eget stof. F.eks. beskriver du din usikkerhed og angst for
intimitet. Det kan jeg - desværre - godt genkende fra mig selv, men jeg kan
næsten ikke holde ud at se den side af mig selv. Derfor reagerer jeg ved at
gå ind i en intellektuel diskussion, hvor jeg forsøger at overbevise dig om,
at din adfærd er uhensigstmæssig og dine følelser uberettigede. Jeg kunne
forestille mig, at det måtte være ubehageligt for dig, at blive gjort til en
"særling", men i virkeligheden er det min egen skyggeside, som jeg ikke kan
forliges med.

Jeg er helt på glat-is i forhold til kvinder, og jeg føler mig som en
pubertets-hærget teenager. Det er godt nok træls, især når jeg har et liv
som familiefar.

Om du har et problematisk forhold til sex kan du kun selv afgøre. Det er jo
ikke sikkert, det er et problem for dig. Så vidt jeg har hørt, har du kun
udtrykt ønske om at have en kæreste. Jeg bryder mig dog ikke om at leve i
cølibat, selvom mit liv i realiteten er sådan.

Jeg er selv en kontrol-freak, og tanken om at "give mig hen" og miste
kontrollen skræmmer mig helt vildt. Jeg har det sådan set fint med sex, men
det er så fordi mine kropslige behov overdøver min angst. Jeg har også et
savn, som nok kun er der, fordi jeg har haft nogle gode seksuelle
oplevelser.

Til sidst vil jeg bare sige, at tro kan være meget betydningsfuldt. Jeg har
selv prøvet det for ca. ti år siden. Følelsen af Guds ubegrænsede kærlighed
var en meget stærk oplevelse, som gav mig mod til meget mere end jeg normalt
turde gøre. Desværre måtte jeg vælge mellem min tro og min kone... and the
rest is history!

-Michael.

---

"Michael Jørgensen" <Joergen@SoftHome.net> skrev i en meddelelse
news:c7is3k$1f8q$1@news.cybercity.dk...

> Tak for dit indlæg. Du er et godt eksempel for mange af os andre.

Mange tak for komplimenten.

> Desværre bliver jeg temmeligt provokeret over det du skriver, men det er
> helt klart mit eget stof.

Du må da meget gerne lade dig provokere af indlæg i et debatforum.

> F.eks. beskriver du din usikkerhed og angst for
> intimitet. Det kan jeg - desværre - godt genkende fra mig selv, men jeg
kan
> næsten ikke holde ud at se den side af mig selv.

Jeg syntes da heller ikke, det var rart at vedkende mig den side af mig
selv. På et tidspunkt følte jeg mig bare nødsaget til at gøre det, fordi den
angst og usikkerhed forhindrede mig i at udvikle et forhold til en pige, jeg
følte mig stærkt tiltrukket af.

> Jeg er helt på glat-is i forhold til kvinder, og jeg føler mig som en
> pubertets-hærget teenager. Det er godt nok træls, især når jeg har et liv
> som familiefar.

Du kan da ikke være helt på glat-is i forhold til kvinder, når du er
familiefar. Så vidt jeg ved, formerer vi mennesker os ikke ved knopskydning.


> Om du har et problematisk forhold til sex kan du kun selv afgøre. Det er
jo
> ikke sikkert, det er et problem for dig.

Tja, jeg må jo se i øjnene, at det kan udgøre et problem, hvis jeg finder en
kæreste.

> Jeg er selv en kontrol-freak, og tanken om at "give mig hen" og miste
> kontrollen skræmmer mig helt vildt.

Det er også mit problem, som dog er mindre nu, end det var tidligere.
Grunden til, jeg valgte at prøve at gøre noget ved det problem, var, at jeg
oplevede, at jeg kom til at "give mig hen" og miste kontrollen, når jeg var
sammen med pigen, jeg følte mig stærkt tiltrukket af på et tidspunkt,
hvorefter jeg straks trak mig. På et tidspunkt følte jeg mig nødsaget til at
træffe et valg, som meget groft sagt stod mellem pigen og kontrollen, og
valgte at arbejde på afgivelse af kontrollen. Selvom jeg ikke kunne få den
pige, var det ikke usandsynligt, at problemet ville opstå senere i forhold
til andre piger. Faktisk er det rart at kunne "give sig hen" og afgive
kontrol nogle gange, hvis man ellers føler sig tryg ved det, og jeg måtte jo
indrømme (over for mig selv), at pigen ikke havde givet mig problemer, men
tværtimod havde givet mig mange gode oplevelser, som jeg stadig mindes med
stor glæde.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Michael Jørgensen" <Joergen@SoftHome.net> skrev

> Desværre måtte jeg vælge mellem min tro og min kone... and the
> rest is history!

Må jeg spørge, hvordan den situation kunne opstå?

Jeg tænker: Kunne hun ikke acceptere din tro?

Jeg har selv været kæreste med en fyr i 4 år, der var/er baptist, og selv er
jeg nok nærmest ateist. Alligevel kunne jeg da aldrig have drømt om at
anfægte hans tro. Det var hans personlige "ting", som jeg var nysgerrig
omkring og til dels deltog i - men som jeg ikke så nogen grund til at
nedgøre.

Venligst Anita

---

In article <40a22ecd$0$5977$ba624c82@nntp03.dk.telia.net>,
anita@*SLET*stofanet.dk says...
> "Michael Jørgensen" <Joergen@SoftHome.net> skrev
>
> > Desværre måtte jeg vælge mellem min tro og min kone... and the
> > rest is history!
>
> Må jeg spørge, hvordan den situation kunne opstå?
>
> Jeg tænker: Kunne hun ikke acceptere din tro?
>
> Jeg har selv været kæreste med en fyr i 4 år, der var/er baptist, og selv er
> jeg nok nærmest ateist. Alligevel kunne jeg da aldrig have drømt om at
> anfægte hans tro. Det var hans personlige "ting", som jeg var nysgerrig
> omkring og til dels deltog i - men som jeg ikke så nogen grund til at
> nedgøre.

Det vel et spørgsmål om hvordan man opfatter religion? jeg er ikke
sikker på jeg kunne ignorere det.

---

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1b1177f9fbd0f11098a7b3@news.usenetserver.com...

> Det vel et spørgsmål om hvordan man opfatter religion? jeg er ikke
> sikker på jeg kunne ignorere det.

1. Ignorere hvad?
2. Der er altså forskel på at respektere og ignorere.

Med venlig hilsen
Børge

---

In article <40a76116$0$303$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
brahbech@post8.tele.dk says...
>
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1b1177f9fbd0f11098a7b3@news.usenetserver.com...
>
> > Det vel et spørgsmål om hvordan man opfatter religion? jeg er ikke
> > sikker på jeg kunne ignorere det.
>
> 1. Ignorere hvad?

Religion i en potentiel partner.

> 2. Der er altså forskel på at respektere og ignorere.

Jeg respekere det heller ikke.

---

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1b14259168df6f6d98a7dc@news.usenetserver.com...
> In article <40a76116$0$303$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
> brahbech@post8.tele.dk says...

> > 1. Ignorere hvad?
>
> Religion i en potentiel partner.

Det plejer da at være ganske nemt, med mindre partneren er fanatisk
religiøs.

> > 2. Der er altså forskel på at respektere og ignorere.
>
> Jeg respekere det heller ikke.

Det er så dit problem.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" skrev

> Det plejer da at være ganske nemt, med mindre partneren er fanatisk
> religiøs.

Jeg vil nu ikke sige at det er nemt. Men det kan fungere hvis man er
indstillet på det.

Jeg tror i højere grad end religion, det handler om de værdier/værdigrundlag
man bygger sit liv og sin adfærd på. Disse ting kan godt ligne hinanden
selvom man ikke har fodfæste i samme religion.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:40aa2219$0$11571$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Jeg vil nu ikke sige at det er nemt. Men det kan fungere hvis man er
> indstillet på det.

Uden at vide det, vil jeg gætte på, det gælder for alle parforhold. Vi har
vel alle vore "særheder", som kan give gnidninger i et parforhold.

> Jeg tror i højere grad end religion, det handler om de
værdier/værdigrundlag
> man bygger sit liv og sin adfærd på. Disse ting kan godt ligne hinanden
> selvom man ikke har fodfæste i samme religion.

Det tror jeg på.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev

> Uden at vide det, vil jeg gætte på, det gælder for alle parforhold. Vi har
> vel alle vore "særheder", som kan give gnidninger i et parforhold.

Selvfølgelig har vi det. Men jeg vil tro, som Per er inde på, at det
religøse/ikke reliøse kan være en forskel, der er så basal, eller så stor at
den kan være svær at få til at harmonere med en dagligdag sammen.

Nu nåede vi så aldrig så langt, at der var ægteskab eller børn på tale, så
kunne forskellene måske i højere grad komme frem? Jeg ved det ikke med
sikkerhed.

> > Jeg tror i højere grad end religion, det handler om de
> værdier/værdigrundlag
> > man bygger sit liv og sin adfærd på. Disse ting kan godt ligne hinanden
> > selvom man ikke har fodfæste i samme religion.
>
> Det tror jeg på.



Venligst Anita

---

In article <40aa19bc$0$246$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
brahbech@post8.tele.dk says...
> > > 2. Der er altså forskel på at respektere og ignorere.
> >
> > Jeg respekere det heller ikke.
>
> Det er så dit problem.

Det har det ikke været endnu.

---

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1b170b0fefa5d5e998a816@news.usenetserver.com...
> In article <40aa19bc$0$246$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
> brahbech@post8.tele.dk says...

> > Det er så dit problem.
>
> Det har det ikke været endnu.

Måske - måske ikke. Det kunne jo være, din mangelfulde tolerance begrænser
dine muligheder for at få en kæreste, som du åbenbart ønsker. Nå ja, jeg er
ikke en pind bedre selv. Jeg mangler bare tolerance på andre områder.

M

---

In article <40adb874$0$492$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>,
brahbech@post8.tele.dk says...
>
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1b170b0fefa5d5e998a816@news.usenetserver.com...
> > In article <40aa19bc$0$246$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
> > brahbech@post8.tele.dk says...
>
> > > Det er så dit problem.
> >
> > Det har det ikke været endnu.
>
> Måske - måske ikke. Det kunne jo være, din mangelfulde tolerance begrænser
> dine muligheder for at få en kæreste, som du åbenbart ønsker.

Vi har jo alle grænser. Jeg kender en som havde som krav "hun skal ikke
ryge", det begrænsede jo også hans muligheder man han blev da gift *G*

> Nå ja, jeg er
> ikke en pind bedre selv. Jeg mangler bare tolerance på andre områder.

Et af de menneskelige kors.

---

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1b1855e8cfc79e2698a821@news.usenetserver.com...

> Vi har jo alle grænser. Jeg kender en som havde som krav "hun skal ikke
> ryge", det begrænsede jo også hans muligheder man han blev da gift *G*

Det kan vi vist ikke bruge til så meget. Hver enkelt af os, der ikke kan
finde en kæreste, må formodentlig gøre op med os selv, om vi kræver for
meget af vore potentielle partnere. Hvis vi oven i købet sjældent kommer ud
blandt andre mennesker, kan vi vist være temmelig sikre på aldrig at finde
kærligheden.

I øvrigt mener jeg, det er et forholdsvis lille krav at stille til
potentielle partnere, at de ikke må ryge. Der er mange mennesker, der
opfylder det krav, som er nemt at forholde sig til. Det er noget sværere at
afgøre, hvad mere dybtliggende personlighedstræk kommer til at betyde for et
parforhold.

Nogle af mine vigtigste krav til en potentiel partner er nok, at hun (det
skal være en kvinde) skal være åben og forstående uden alvorlige psykiske
problemer. Hun skal også være min bedste ven, således vi kan give hinanden
kærlige med- og modspil, der ikke føles som angreb, som kræver en skarp
reaktion. Gensidig tillid og respekt er også vigtigt for mig. Jeg tror også,
jeg har en god idé om, hvor jeg kan møde den type kvinder.

Med venlig hilsen
Børge

---

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev

> Det vel et spørgsmål om hvordan man opfatter religion? jeg er ikke
> sikker på jeg kunne ignorere det.

Jeg mener da heller ikke man skal ignorere noget som er en vigtig del af
partnerens liv. Respekt og forståelse kommer man langt med. Jeg deltog i den
del af hans liv i det omfang jeg ønskede og i det omfang min nysgerrighed
bød mig. Jeg synes det var spændende at se hvad det gik ud på, opleve
gudstjenester og voksendåb, se sammenholdet i DBS (spejderkorpset) samt
opleve sammenholdet blandt kirkens medlemmer, som havde et utal af
arrangementer uden for kirketid. Her var tale om folk som virkelig bakkede
op om deres kirke i modsætning til mange medlemmer af folkekirken.

Nogle mænd tilbeder fodbolden foran flimmeren mange timer hver uge. Det
ville jeg nok have noget svære ved at forstå meningen med

Venligst Anita

---

In article <40a7dc63$0$5935$ba624c82@nntp03.dk.telia.net>,
anita@*SLET*stofanet.dk says...
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev
>
> > Det vel et spørgsmål om hvordan man opfatter religion? jeg er ikke
> > sikker på jeg kunne ignorere det.
>
> Jeg mener da heller ikke man skal ignorere noget som er en vigtig del af
> partnerens liv.

Jeg skulle måske have skrevet tolerere.

> Respekt og forståelse kommer man langt med.

Heh, jeg har vist ikke så meget af noget af det.

> Jeg deltog i den
> del af hans liv i det omfang jeg ønskede og i det omfang min nysgerrighed
> bød mig. Jeg synes det var spændende at se hvad det gik ud på, opleve
> gudstjenester og voksendåb, se sammenholdet i DBS (spejderkorpset) samt
> opleve sammenholdet blandt kirkens medlemmer, som havde et utal af
> arrangementer uden for kirketid. Her var tale om folk som virkelig bakkede
> op om deres kirke i modsætning til mange medlemmer af folkekirken.

Med mindre du var meget forelsket på tidspunktet så syntes jeg det var
en imponerende indsats :)


> Nogle mænd tilbeder fodbolden foran flimmeren mange timer hver uge. Det
> ville jeg nok have noget svære ved at forstå meningen med

Jeg fatter det heller ikke (med mindre de er bøsser måske

---

"PerX ..." skrev

> Jeg skulle måske have skrevet tolerere.

> > Respekt og forståelse kommer man langt med.
>
> Heh, jeg har vist ikke så meget af noget af det.

Det bør du nok øve dig lidt i :)
Det er i hvert fald gode egenskaber at have.

> > Jeg deltog i den
> > del af hans liv i det omfang jeg ønskede og i det omfang min
nysgerrighed
> > bød mig. Jeg synes det var spændende at se hvad det gik ud på, opleve
> > gudstjenester og voksendåb, se sammenholdet i DBS (spejderkorpset) samt
> > opleve sammenholdet blandt kirkens medlemmer, som havde et utal af
> > arrangementer uden for kirketid. Her var tale om folk som virkelig
bakkede
> > op om deres kirke i modsætning til mange medlemmer af folkekirken.
>
> Med mindre du var meget forelsket på tidspunktet så syntes jeg det var
> en imponerende indsats :)

Forholdet varede i ca. 4 år, så forelsket har jeg nok ikke været i hele
forløbet. Og det var ikke religionen der var årsag til bruddet.

> > Nogle mænd tilbeder fodbolden foran flimmeren mange timer hver uge. Det
> > ville jeg nok have noget svære ved at forstå meningen med
>
> Jeg fatter det heller ikke (med mindre de er bøsser måske

Heh... så du er mere til damehåndbold, eller? ;)

Venligst Anita

---

In article <40aa20ef$0$12172$ba624c82@nntp02.dk.telia.net>,
anita@*SLET*stofanet.dk says...
> > Heh, jeg har vist ikke så meget af noget af det.
>
> Det bør du nok øve dig lidt i :)
> Det er i hvert fald gode egenskaber at have.

suk.


>
> > > Nogle mænd tilbeder fodbolden foran flimmeren mange timer hver uge. Det
> > > ville jeg nok have noget svære ved at forstå meningen med
> >
> > Jeg fatter det heller ikke (med mindre de er bøsser måske
>
> Heh... så du er mere til damehåndbold, eller? ;)

Hehe. Nææ ikke just. Men hvis de havde nogle mere fetich prægede dragter
på så var jeg der straks *G*

---

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1b170aed7e726dae98a815@news.usenetserver.com...

> Hehe. Nææ ikke just. Men hvis de havde nogle mere fetich prægede dragter
> på så var jeg der straks *G*

Tænker du på noget specielt?

Med venlig hilsen
Børge

---

In article <40adb86f$0$492$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>,
brahbech@post8.tele.dk says...
>
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1b170aed7e726dae98a815@news.usenetserver.com...
>
> > Hehe. Nææ ikke just. Men hvis de havde nogle mere fetich prægede dragter
> > på så var jeg der straks *G*
>
> Tænker du på noget specielt?

hehe :)

---

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1b1855f025afb95698a822@news.usenetserver.com...
> In article <40adb86f$0$492$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>,
> brahbech@post8.tele.dk says...
> >
> > "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
> > news:MPG.1b170aed7e726dae98a815@news.usenetserver.com...
> >
> > > Hehe. Nææ ikke just. Men hvis de havde nogle mere fetich prægede
dragter
> > > på så var jeg der straks *G*
> >
> > Tænker du på noget specielt?
>
> hehe :)

Jeg overvejede godt nok, om jeg skulle uddybe mit spørgsmål. Det vil jeg så
gøre nu.

Fetich er mange ting, og det er fetich-prægede dragter også.

I atletik, beach-volley og samba har pigerne meget lidt tøj på.
Til latinamerikanske danse bærer mange piger lårkorte kjoler og høje hæle.
Til standarddanse bærer pigerne lange kjoler og høje hæle.
I håndbold og lignende sportsgrene bærer pigerne sportssko, løse bluser og
shorts.

Det var blot nogle få eksempler.

Med venlig hilsen
Børge

---

In article <40af0cb9$0$291$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
brahbech@post8.tele.dk says...
>
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1b1855f025afb95698a822@news.usenetserver.com...
> > In article <40adb86f$0$492$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>,
> > brahbech@post8.tele.dk says...
> > >
> > > "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
> > > news:MPG.1b170aed7e726dae98a815@news.usenetserver.com...
> > >
> > > > Hehe. Nææ ikke just. Men hvis de havde nogle mere fetich prægede
> dragter
> > > > på så var jeg der straks *G*
> > >
> > > Tænker du på noget specielt?
> >
> > hehe :)
>
> Jeg overvejede godt nok, om jeg skulle uddybe mit spørgsmål. Det vil jeg så
> gøre nu.

Jeg overvejede om jeg skulle svare, og lod være :)

Men noget som man normalt ikke har på til sport ;)

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> wrote in message
news:40a22ecd$0$5977$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> "Michael Jørgensen" <Joergen@SoftHome.net> skrev
>
> > Desværre måtte jeg vælge mellem min tro og min kone... and the
> > rest is history!
>
> Må jeg spørge, hvordan den situation kunne opstå?

I den kristne menighed jeg var med i gik man højt op i, at man ikke måtte
have sex udenfor ægteskabet. Derved opstod en konflikt, som jeg måtte
forholde mig til.

-Michael.

---

"Michael Jørgensen" <Joergen@SoftHome.net> skrev

> I den kristne menighed jeg var med i gik man højt op i, at man ikke måtte
> have sex udenfor ægteskabet. Derved opstod en konflikt, som jeg måtte
> forholde mig til.

I see...

Ja, den er svær at håndtere. Der er ligesom ikke mange muligheder for
kompromisløsning.
Min tidligere kæreste så dog ikke den begrænsning i sin religion.

Venligst Anita

---

"Michael Jørgensen" <Joergen@SoftHome.net> skrev i en meddelelse
news:c8b1qr$31es$1@news.cybercity.dk...

> I den kristne menighed jeg var med i gik man højt op i, at man ikke måtte
> have sex udenfor ægteskabet. Derved opstod en konflikt, som jeg måtte
> forholde mig til.

Tja, nu siger DU kristne menighed.
Jeg, som selv er troende kristen, har aldrig oplevet en menighed, som
stikker næsen i hverken mit ægteskab eller min seksualitet.
Enten har du været medlem af en kristen sekt, hvor individets integritet som
oftest går fløjten, eller også har du på en eller anden måde lykkedes at
mænge dig med menighedens lokale sladderkoner. Hvis du ikke har været medlem
af en kristen sekt, så har du tilladt dine medmennesker at blande sig i mere
end de burde.

M.v.h.

Paul

---

Michael Jørgensen wrote:

> I den kristne menighed jeg var med i gik man højt op i, at man ikke måtte
> have sex udenfor ægteskabet. Derved opstod en konflikt, som jeg måtte
> forholde mig til.

Jeg skal vist lige have noget klaret op her;

Vil ovenstående sige, at fordi din daværende kone var dig utro - det er
hvad jeg også læser i ovenstående, ret mig endeligt hvis det ikke er
korrekt - så skulle menigheden lis'som bestemme, hvorvidt du fortsat
skulle være med i menigheden eller om du fortsat skulle være gift?
Altså et enten/eller?

Hvis det er tilfældet, er du så sikker på at det ikke har været din egen
holdning til utroskab, og konsekvenserne heraf, som du så bekvemt har
dækket ind under en religiøs holdning, således at du kunne sige, at det
ikke er dig, men menigheden der lis'som tog den ubehagelige beslutning
for dig?

En anden sag er, at jeg i første omgang troede du måske var gået hen og
blevet Jehova's Vidne dengang - De må AFAIK kun være gift med et andet
Jehova's Vidne, og derved kunne jeg godt forestille mig at man så kom i
den valg-situation - Ikke at jeg kan forstå det, for det kan jeg slet ikke.


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkernospam@ofir.dk> wrote in message
news:c8f1sr$f8k$1@news.net.uni-c.dk...
> Michael Jørgensen wrote:
>
> > I den kristne menighed jeg var med i gik man højt op i, at man ikke
måtte
> > have sex udenfor ægteskabet. Derved opstod en konflikt, som jeg måtte
> > forholde mig til.
>
> Jeg skal vist lige have noget klaret op her;
>
> Vil ovenstående sige, at fordi din daværende kone var dig utro - det er
> hvad jeg også læser i ovenstående, ret mig endeligt hvis det ikke er
> korrekt.

Nej nej nej!

Vi var slet ikke gift på det tidspunkt. Dét var problemet.

-Michael.

---

Michael Jørgensen wrote:

> Vi var slet ikke gift på det tidspunkt. Dét var problemet.

Okay, så er det dér misforståelsen er opstået - Du skrev jo at du måtte
vælge mellem din tro og din kone, så jeg troede selvfølgeligt I var gift da.
Men hvad gjorde du/I så?
Valgte du din tro fra eller giftede I jer?


Mvh. Jan

---

"Jan Allan Andersen" <akkernospam@ofir.dk> wrote in message
news:c8f3b6$fjh$1@news.net.uni-c.dk...
> Michael Jørgensen wrote:
>
> > Vi var slet ikke gift på det tidspunkt. Dét var problemet.
>
> Okay, så er det dér misforståelsen er opstået - Du skrev jo at du måtte
> vælge mellem din tro og din kone, så jeg troede selvfølgeligt I var gift
da.
> Men hvad gjorde du/I så?
> Valgte du din tro fra eller giftede I jer?

Det første. Nogle år senere blev vi så gift, men det ændrede ikke på min
tros-tilknytning.

-Michael.

---

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> Dette indlæg er inspireret af Hennings svada som svar på et af mine
> indlæg i tråden "please help".

Snip

> Som jeg læste Hennings indlæg, tydede det ikke på, han har ret god
> forståelse for følelser og dermed kontakt til sin egen feminine side.
> Meget groft sagt tvivler jeg på, han kender kærlighedens væsen andet
> end intellektuelt. Det er nu hans problem og ikke mit. Jeg vil holde
> på min ret til at være anderledes (også) på det område.

Hej Børge

Hvad jeg føler og hvad jeg teoretisere om kan være 2 ting,
som du ved, kan jeg sagtens teoretisere 180* fra
hvad jeg personligt mener og føler.
( ok ironi og satire er ikke så nemt at udtrykke på
skrift *s*)

Børge det står dig fuldstændigt frit, hvordan du vil
leve dit liv, det er dit valg og kun din beslutning.

Jeg teoretiserede ud fra troen på Gud og Jesus, min
udlægning af Guds vilje påpegede bare ikke, at Gud
gav os frihed til personligt at tænke, tro, mene, handle/
ikke handle som vi vil, Gud pålægger os mennesker
at tilbede ham og ingen anden.
Hvordan vi lever vores liv, er vores egen sag, men
for at opnå den frelse, Gud har stillet menneskene i
udsigt, må mennesket følge Guds avisninger.

Da vi er skabt som to køn, er hans anvisning: Gå
ud og mangfoldiggøre dig.

Kærlighed kan varer livet ud, selv om den seksuelle
gnist er væk.
Man kan elske og nære kærlighed til mere end eet
menneske.
Man kane nære kærlighed for mennesker, man ikke
er i fysisk kontakt med.
Man kan elske uden at der er fysisk kontakt.

Det du stiller op, er et livslangt fysisk relateret
forhold, hvor du kan røre den du elsker, har kærlighed
til, kort sagt, du er bange for ensomheden, tomheden,
når det menneske du elsker ikke er i din nærhed, men
vælger at gå fysisk til andre, men hvis, man elsker
oprigtigt, føler oprigtig kærlighed, vil man føle jublende
glæde ved at ens kæreste, får hvilken som hels lykke,
selv om den ikke involvere een selv psykisk eller fysisk
i den elskedes livsvalg..

At elske er i høj grad at kunne give slip, kærlighed er
frihed, kærlighed er betingelsesløs.

Personlig går jeg ind i forhold med den overbevisning,
det kommer til at vare livet ud, men gør det ikke, er
_det_ så meningen. Jo sorg, savn, enomhed, forladthed
er følelser der efterlades hos mig, men når smerten over
den andens valg har lagt sig, er der intet der hindre mig
i at elske eller føle kærlighed, jeg dyrker ikke min angst
for at blive forlade, at blive alene, at miste, jeg dyrker
nuet og lever som at det varer til mine dages ende i
forhold til de jeg elsker og føler kærlighed for.

Jeg kalder det for at turde leve og elske.

Som jeg ser det, vælger du bevidst det fra, du ønsker
dig aller mest.

MVH
Henning

---

"Henning" <h2m@fjern dette.madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:409e495f$0$285$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Hvordan vi lever vores liv, er vores egen sag, men
> for at opnå den frelse, Gud har stillet menneskene i
> udsigt, må mennesket følge Guds avisninger.

Det er så din - teoretiske - opfattelse.

> Da vi er skabt som to køn, er hans anvisning: Gå
> ud og mangfoldiggøre dig.

Og det gør menneskeheden så. Som bekendt er et af verdens store problemer nu
overbefolkning.

> Som jeg ser det, vælger du bevidst det fra, du ønsker
> dig aller mest.

Som jeg ser det, bygger du den opfattelse på din teoretiske opfattelse af
den kristne tro. Du ville sikkert have en anden opfattelse, hvis du levede
med den.

Med venlig hilsen
Børge