On Wed, 5 May 2004 19:18:32 +0200, "\(: MarlboroMan :\)"
<kenneth_aka_marlboroman@FJERNDETTEhotmail.com> wrote:
>Hejsa
>
>Vi har en tæve på lidt over 1 år. Hun farer sammen så snart en dør smækker
>eller hun hører fyrværkeri. Hun begynder at ryster, nogle gange temmelig
>voldsomt og så pruster hun voldsomt med tungen langt ude af munden. Hun er
>meget svær at få kontakt til. Hun har det også med at klistre sig op af
>enten mig eller min forlovede, ment på den måde at hun helst enten skal
>ligge på skødet eller læne sig HELT op af os.
>
>Lidt om Tessa generelt:
>Hun er en utrolig glad og frisk hund. Hun ELSKER at lege, især med bold.
>Hun er vist en meget usikker/underdanig hund da hun faktisk ALTID smider sig
>på jorden så snart hun kommer i kontakt med en anden hund. Hun kan til
>tider prøve nok så meget grænser af ved at hun pludselig får et "flip" når
>vi går tur og så skal snoren bides i, hun kaster sig rundt og spæner som en
>tosset. Hun får masser af motion, både fysisk men også den slags hvor man
>skal bruge de andre sanser.
>
>Hvad kan VI gøre for at hjælpe Tessa for hun har det tydeligvis ikke alt for
>godt
>
>Mvh.
>
>Kenneth (Tessas far)
hun skal jo have noget selvtilid, det er jo noget af det hun mangler,
sammen med mod. Find et reb og leg trækkeleg med hende og lad hende så
vinde 9 ud af 10 gange, man gør det omvendt med hunde der har meget
selvtilid, hun skal have følelsen af at hun er stærk og kan noget som
i bliver imponerede over, og ellers lad hende lege med bløde hunde,
eller hunde der vil beskytte hende imod eventuelt tilkomne hunde. Bare
undgå hunde der kun vil dominere hende, det ødelægger selvtiliden!
Hunde lærer af hinanden, og hvis i satte hende sammen med en meget
selvsikker/dominerende hund, selvfølgelig en hanhund der passer på
hende, så vil hun lære mange af hans træk, og måder at håntere
situationer på, det går lynhurtigt, hun vil samtidig lære unoder, men
vil i situationer hvor hun plejer at blive bange, kigge på ham og når
han ikke er bange og i selvfølgelig "meget vigtigt" ignorerer hendes
angst, så vil hun sikkert ændre sig, man må aldrig pyldre på nogen
måde, når hun bliver bange for en dør der lukker lades i bare som
ingenting, selv om det kan virke hårdt, så er det det bedste, så vil
hun se at når i ikke er bange så behøver hun heller ikke
jeg har selv en meget sikker hanhund/kamphund der er dominerende, og
har mange gange oplevet ham lege med meget usikre tæver, som i starten
bare underkastede sig hele tiden, men det var jo kedeligt for ham at
de bare lagde sig ned, så begyndte han selv at ligge sig ned og drille
dem og på den måde føre dem frem til at bide lidt i ham og forsvare
sig, og ejerne, af disse hunde især et par goldentæver, har så måbet
over at deres hund når vi mødes igen hoppede hen og legede slåslege
med ham, og faktisk var meget modigere end normalt, det har været helt
tydeligt at selvtiliden smitter af, de er ligesom små børn, der også
bliver mere modige af at gå sammen med nogen lidt større børn, som de
kan se op til
så mine råd er leg trækkeleg og lad hende vinde de fleste gange og ros
hende overdrevet når hun gør noget modigt, og ignorer hende når hun er
bange, lad hende lege med modige hanhunde der kan lære hende noget om
selvtilid, lad hende aldrig lege med hunde der vil kue hende for
meget, måske vil de lige vise hvem der er chef en enkelt gang det
skader ikke, men hvis de bliver ved når i møder dem næste gang og ikke
leger men kun kuer hende så ødelægger det selvtiliden, og være aldrig
pyldret over for hende. håber i kan bruge det til noget.
og det med lydende er der mange der har problemer med, min hund havde
også i starten hvis alle mine grydelåg væltede ud på gulvet
vi
satte os så bare ved grydeskabet med godbidder så når det larmede var
han nød til at komme tæt på for at få godbidderne, og i dag løber han
hen til mig hver gang jeg rører et grydelåg
det kræver bare lidt
tålmodighed, og så er det pludselig sjovt når der er noget der larmer
HUNDELOVEN
§ 3. I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt herredømme over dem.