Kære Kristen:
Hvad er hævet over enhver tvivl? Nogen vil sige bibelens ord; andre
vel Guds ord. Hvortil førstnævnte svarer: Hvad sagde vi? Ligeså
prompte kommer det fra de andre: Gud er ånd... Ja, men dét har I fra
bogen! Og således kunne vi fortsætte.
Beder vi nu i ånd og sandhed Gud om råd, kanske han byder os læse
-måske noget ganske andet. Beder vi kun for indtryk at gøre, kan hænde
vi får dén besked: Glo så meget I lyster; dog intet skal I fatte!..
Men det står der vel ikke? Så nær ved.
Bibelen er spækket med sproglige billeder, som dels er oversat fra Gud
ved hvilken moders mål og dels kan udlægges på forskellig vis. Var det
nu Guds mening, at vi skulle tale folk efter munden, havde han vel
næppe givet os hver sit syn på sagen?..
Ja, dét med synet er noget af en omstridt sag. For som bekendt var det
jo slet ikke Guds hensigt at gøre folk så fandens kloge. Jeg tillader
mig dog at gå ud fra, de havde fået øjne før slangen tog dem under
behandling...
Men som enden på dén historie altså blev: De måtte ud og tjene på egen
hånd! Og tilmed være lykkelige for at bevare troen -hvad i sandhed
krævede viljestyrke på de givne vilkår. Bibelen fandtes jo først langt
senere -hvis dét skulle være afgørende.
Mundtlig overlevering stod nok distancen som vidnesbyrd om dette og
hint. Dog var det vel ofte, Adam savnede noget..? "Imedens han skuede
var der noget, som forklarede sagens rette sammenhæng. Det var en
stemme, der gav alting mening. Var den der ikke, fik han
intet ud af sin søgen." Det var nok bare den gamle slange, kunne man
jo befrygte -hvis dét at skelne ånder næppe var een beskåret. Men som
altid gjalt det her om at holde sig til sandheden og ikke tage alt
hvad man hører for gode varer!
Uden ransagningskendelse kommer man aldrig til klarhed over, hvad
sindelagene rummer. For i alle huler bor der en ånd, og den er ikke
altid lige samarbejdsvillig. Når især man tager i betragtning, at det
herrens hus regeres af en tyran uden sidestykke...
Hæfter man sig blot ved navntræk og diverse beskrivelser kan der begås
mange spalter om en lang række skaberguder. Og det er naturligvis for
at gøre situationen så meget mere grotesk, at han har valgt den
urkomiske strategi.
Ja, dét må vi lade vor himmelske fader: Selvforherligelse er det
bedste han ved! Men lige netop den slags har en besynderlig tendens
til at smitte af på dem, der vil ham tækkes. Dog bekommer det ej den
herre så vel, at noget derved synes at gå af ham...
--
Mvh, Martin. -:)
|