---

I lyset af den seneste kedelige udvikling i gruppen synes jeg at det ville
være oplagt at diskutere den såkaldte erstatningsteologi i NT.

Vi kan starte med nogle af Jesu lignelser:


Lignelsen om de onde vinbønder, Matthæusevangeliet kap. 21, v 33-41 (par.
Markusevangeliet. 12, 1-12 og Lukasevangeliet 9-19):
"Hør endnu en lignelse! Der var en vingårdsejer, som plantede en vingård og
satte et gærde om den, og han gravede en perse i den og byggede et vagttårn.
Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. Da
høsttiden nærmede sig, sendte han sine folk til vinbønderne for at få sin
høst. Men vinbønderne greb hans folk, og én pryglede de, en anden dræbte de,
og en tredje stenede de. Han sendte nogle andre folk, flere end første gang,
men de gjorde det samme ved dem. Til sidst sendte han sin søn til dem, for
han tænkte: De vil undse sig for min søn. Men da vinbønderne så sønnen,
sagde de til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel og få hans
arv. Og de greb ham og smed ham ud af vingården og slog ham ihjel. Når nu
vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre med de vinbønder?« De svarede
ham: »Et ondt endeligt vil han give de onde og overlade vingården til andre
vinbønder, som vil give ham høsten, når tiden er inde.«"

Lignelsen om kongesønnens bryllup, Matthæusevangeliet kap 22, v 1-14:
"Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser: »Himmeriget ligner en
konge, der holdt sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud for at kalde
de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. Så sendte han nogle
andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til
fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til
brylluppet! Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til
sin forretning, og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog
dem ihjel. Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse
mordere og brændte deres by. Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten
er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. Gå derfor helt ud, hvor
vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. Og disse
tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode,
og bryllupssalen blev fuld af gæster. Men da kongen kom ind for at hilse på
sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. Han
spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han
tav. Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast
ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Thi mange
er kaldet, men få er udvalgt.«"


Disse to lignelser taler for mig at se deres tydelige og umisforståelige
sprog: Jeg har altså lidt svært ved at kombinere dem med denne "fromme"
kristne dyrkelse af nulevende ortodokse jøder ud fra tanken om at jøderne
FORTSAT skulle være "Guds Eksklusive Udvalgte Folk" til trods for direkte og
åbenlys fornægtelse af Kristus?

Tværtimod kunne man jo passende fremdrage Jesu syv veråb over farisæerne fra
Matthæusevangeliets kapitel 23 (par. Lukas 11). Jeg har for en god ordens
skyld gengivet hele Matthæuskapitlet herunder, for at dokumentere, hvad jeg
bare ikke kan forstå som andet end Kristi eget frontalopgør med en dybt
degenereret Jødedom:

"Da talte Jesus til skarerne og sine disciple og sagde: »De skriftkloge og
farisæerne sidder på Moses' stol. Alt det, de siger til jer, skal I derfor
gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv,
hvad de siger. De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem
på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger. Alle
deres gerninger gør de for at vise sig for mennesker; de går jo med brede
bederemme og med lange kvaster; de ynder at sidde til højbords ved fester og
at sidde øverst i synagogen og lade sig hilse på torvet, og at folk kalder
dem rabbi.

I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre.
Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han,
som er i himlen. I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er
jeres lærer, Kristus. Men den største blandt jer skal være jeres tjener.
Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal
ophøjes.

Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for
mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I
det ikke.

Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I æder enker ud af huset og
beder længe for et syns skyld. Derfor skal I dømmes så meget hårdere.

Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I drager over sø og land for at
hverve en enkelt proselyt. Og når det lykkes, gør I ham dobbelt så fortjent
til Helvede som I selv.

Ve jer, blinde vejledere! I siger: Sværger nogen ved templet, har det
ingenting at sige; men sværger nogen ved guldet i templet, så gælder det.
Blinde tåber, hvad er størst, guldet eller templet, der helliger guldet? Og
I siger: Sværger nogen ved alteret, har det ingenting at sige; men sværger
nogen ved offergaven, der ligger på det, så gælder det. I blinde, hvad er
størst, offergaven eller alteret, der helliger den? Den, der sværger ved
alteret, sværger altså både ved det og ved alt det, der ligger på det. Og
den, der sværger ved templet, sværger både ved det og ved ham, der bor i
det; og den, der sværger ved himlen, sværger ved Guds trone og ved ham, der
sidder på den.

Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild
og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og
barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. I
blinde vejledere, I sier myggen fra, men sluger kamelen.

Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I renser bæger og gryde udenpå,
men indeni er de fulde af rovlyst og griskhed. Du blinde farisæer, rens
først bægeret for det, der er indeni, så vil det også være rent udenpå.

Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå
ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed.
Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af
hykleri og lovløshed.

Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I bygger gravmæler over
profeterne og pynter de retfærdiges grave og siger: Havde vi levet i vore
fædres dage, havde vi ikke været deres medskyldige i profeternes blod.
Dermed bevidner I selv, at I er børn af dem, der dræbte profeterne. Gør bare
jeres fædres mål fuldt. Slanger! Øgleyngel! Hvordan vil I undgå at blive
dømt til Helvede?

Derfor, se, jeg sender profeter og vise og skriftkloge til jer; nogle af dem
vil I slå ihjel og korsfæste, andre vil I piske i jeres synagoger og
forfølge fra by til by. For over jer må alt det retfærdige blod komme, der
er udgydt på jorden, lige fra den retfærdige Abels blod til blodet af
Zakarias, Barakias' søn, som I dræbte mellem templet og alteret. Sandelig
siger jeg jer: Det skal alt sammen komme over denne slægt.

Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er
sendt til dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler
sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke. Se, jeres hus bliver
overladt til jer selv, øde og tomt. For jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke
se mig, før I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!«"


Problemet er - for at sætte det på spidsen - om man som kristen "lader sig
hverve til proselyt" af nulevende jøder på bekostning af sin kristentro ved
at man i søgt "kristen" misforståethed "begår knæfald for Antikrist", sådan
som apostlen Johannes beskriver det i Første Johannesbrev, kap 2 v 22-27:

"Hvem er en løgner, om ikke den, der benægter, at Jesus er Kristus?
Antikrist er den, der fornægter Faderen og Sønnen. Enhver, som fornægter
Sønnen, har heller ikke Faderen. Den, der bekender Sønnen, har også Faderen.
I skal lade det, I har hørt fra begyndelsen, blive i jer. Hvis det, I har
hørt fra begyndelsen, bliver i jer, vil også I blive i Sønnen og i Faderen.
Og det er det løfte, som han har givet os: det evige liv.
Dette har jeg skrevet til jer om dem, der vil føre jer vild. Men i jer
bliver den salve, I har fået fra ham, og I har ikke brug for, at nogen skal
lære jer noget; men da hans salve lærer jer alt - og det er sandt og uden
løgn - skal I også blive i ham, sådan som den har lært jer."


Jøderne kan mene sig nok så meget jøder, men jeg kan altså ikke se nogen som
helst kristen mening med at sælge sin sjæl for at søge forsoning med dem på
DERES betingelser...Helt perverst bliver det dog, når dialog fra kristen
sides betragtes som en slags "velvilligt offer" til jøderne, for de HAR jo -
ligesom alle os andre - netop allerede fået dèt ene offer, der betyder
noget, nemlig Kristus Selv! Så må de jo ellers afgøre med sig selv om de vil
modtage det af Ham...Ellers er der bare ikke så meget at snakke om, når det
kommer til stykket, da det bliver til selvfornægtende envejsindrømmelser...

--
Mvh
Anders Peter Johnsen

---

I news:407ea1d7$0$157$edfadb0f@dread11.news.tele.dk skrev
Anders Peter Johnsen følgende:

[ ... ]
>...Ellers er der bare ikke så meget at snakke
> om, når det kommer til stykket, da det bliver til selvfornægtende
> envejsindrømmelser...

Prøv at læse Romerbrevet kap. 11 versene 1 og 2!

Jeg tror ikke Paulus har samme form for erstatningsteologi som du i
dette indlæg så kategorisk giver udtryk for

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://sda-net.dk/ + http://skabelsen.info/
http://bibel-skole.dk/
*** Alle med debatforum ***

---

Dres wrote:
> I news:407ea1d7$0$157$edfadb0f@dread11.news.tele.dk skrev
> Anders Peter Johnsen følgende:
>
> [ ... ]
>> ...Ellers er der bare ikke så meget at snakke
>> om, når det kommer til stykket, da det bliver til selvfornægtende
>> envejsindrømmelser...
>
> Prøv at læse Romerbrevet kap. 11 versene 1 og 2!

Ja, det er jo så Pauli' fortolkning af situationen, der tydeligvis ikke i
denne henseende er så radikal som hvad Jesus Selv giver udtryk for.

I nævnte skrifsted hedder det: "Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit
folk? Aldeles ikke! Jeg er jo selv israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins
stamme. Gud har ikke forkastet sit folk, som han først har vedkendt sig."

Nej, Gud har ikke forkastet sit folk, men - så vidt jeg ellers forstår
Paulus - jo NETOP givet dem Kristus! Derfra kommer det vel så an på om de så
også anerkender Kristus eller ej?

> Jeg tror ikke Paulus har samme form for erstatningsteologi som du i
> dette indlæg så kategorisk giver udtryk for

Læs selv videre:
"I ved jo, hvad Skriften siger i stykket om Elias, hvordan han træder frem
for Gud og anklager Israel: »Herre, dine profeter har de dræbt, og dine
altre har de revet ned; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de
efter livet.« Men hvordan lyder guddomssvaret til ham? »Jeg har stadig syv
tusind mænd tilbage, der ikke har bøjet knæ for Ba'al.« Sådan er der også i
vor tid blevet en rest tilbage, som er udvalgt af nåde. Og er det ved nåde,
er det ikke længere af gerninger; ellers ville nåden jo ikke længere være
nåde. Hvad kan vi da slutte heraf? At det, som Israel stræber efter, har det
ikke opnået, men de udvalgte har opnået det. De andre blev forhærdet."

Læg godt mærke til sidste sætning: Hvor der - så vidt jeg ellers kan
forstå - netop sigtes til de kristne som "de udvalgte" i den forudgående
sætning, sigtes der her til resten - dem der vedblev med at være (ortodokse,
Kristusfornægtende) jøder - som "forhærdede".

Paulus advarer imod hovmod fra kristen side og åbner så op for at jøderne
kan blive "genindpodet" - HVIS de vel at mærke ikke forbliver i deres
vantro!

Her forundres jeg altså over hvordan det synes at være "træet" (Jødedommen)
og ikke "træets" Skaber (Gud), han tager til indtægt for Kristus?

Han taler jo om "naturens orden", selv om Gud netop er langt overordnet
naturens orden?

Okay, han lufter så, hvad han opfatter som "Guds plan" i det følgende, vers
25-30:

"Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I
skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel,
indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; så skal hele Israel frelses - som
der står skrevet:
Befrieren skal komme fra Zion,
han fjerner ugudelighed fra Jakob.
Dette er min pagt med dem,
når jeg tager deres synder bort.
I forhold til evangeliet er de fjender, og det er de for jeres skyld; men i
forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld. For
sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke. For ligesom I engang var
ulydige mod Gud, men nu har fundet barmhjertighed som følge af deres
ulydighed, sådan er de nu også blevet ulydige som følge af den
barmhjertighed, som er vist jer, for at også de kan finde barmhjertighed.
For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed."

Problemet er jo altså, hvis jøderne fastholder ikke at ville modtage denne
barmhjertighed i Kristus? Hvad så?

Skal vi så stadig elske "evangeliets fjender for deres fædres skyld", selv
om de - så vidt jeg ellers kan se - helt bevidst modsætter sig frelsen?

Det lugter for mig at se af dårlige undskyldninger og indbildte
"særrettigheder" for jøderne, hvilket jeg har svært ved at forene med
Kristendommens absolutte krav om tro på og bekendelse af Kristus.

Jeg vil da i allerhøjeste grad håbe at jøderne kommer til tro på Jesus i
stedet for at anstille sig forkælet utilfredse med Ham, men hvis de nu har
tænkt sig at fortsætte i deres selvdyrkende spor på en måde, hvor de - som
idag - nærmest afkræver os andre at skulle dyrke deres egen antikristne
selvopfattelse som _eksklusivt_ udvalgte, så mener jeg altså at man er nødt
til at vælge side.

Man kan som bekendt ikke tjene to herrer: Enten tjener man jødernes
selvretfærdige opfattelse som "urørligt Gudsfolk", eller også tjener man
Kristus, som på det allerkraftigste modsagde den. Længere er dèn vel
egentlig ikke?



--

Mvh

Anders Peter Johnsen

---

Anders Peter Johnsen wrote:

(Jeg går lige i selvsving i erkendelse af en mulig fejltagelse! ;-D)

> Disse to lignelser taler for mig at se deres tydelige og
> umisforståelige sprog: Jeg har altså lidt svært ved at kombinere dem
> med denne "fromme" kristne dyrkelse af nulevende ortodokse jøder ud
> fra tanken om at jøderne FORTSAT skulle være "Guds Eksklusive
> Udvalgte Folk" til trods for direkte og åbenlys fornægtelse af
> Kristus?

Jeg er sgu' egentlig nok bare for dum: Det, der i hvert fald ses som
konklusionen af den første lignelse (om "De Utro Vinbønder") er netop ikke
Jesu (og Guds) Retfærdighed, men menneskenes, da det er DEM, som besvarer
Ham?

Er lignelserne virkelig nøjagtig så "tveæggede" som man måske med kristen
Gudsfrygt burde mistænke dem for at være?

Er betingelsesløs næstekærlighed til "selverklærede fjender af Kristus" ikke
netop, hvad Han måtte håbe at vi engang måtte fatte som kristne i total
understregelse af det evangeliske budskab om Guds Kærlighed uendeligt højt
over Mennesket(s)?

--
Mvh
Anders Peter Johnsen

---

"Anders Peter Johnsen" <anderspj@REMOVETHISwebspeed.dk> skrev i en
meddelelse news:40801486$0$128$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Anders Peter Johnsen wrote:
>
> (Jeg går lige i selvsving i erkendelse af en mulig fejltagelse! ;-D)
++++++++++++++++++++++++++++++++++
Et hus i splid med sig selv kan ikke bestå...

Som jeg ser det er en farisæisk holdning ikke frugtbar, hverken den gang
eller nu. Hvordan i alverden vil de undgå fortabelse?
Paulus polemiserer omkring det at jøder som søger frelse ikke får den, fordi
de søger at opstille deres egne frelsesregler.
Hedninger som ikke søger frelse får den frelse, fordi de modtager den
frelsesgave Gud giver med kyshånd.
Så siger han at jøderne engang vil få endnu en chance, ved Kristi genkomst.
Ved genkomsten vil Jesus fjerne ugudeligheden som ellers har taget fast
bolig iblandt dem.
De må jo stadigvæk acceptere den genkomne Messias.
Som Bent Melchior skrev i sin bog om jødedommen, "Når Messias kommer, mon
det så vil vise sig at det er Jesus"?
Med den holdning vil han have en god chance for accept af Messias.
Men dem der stadig har den indstilling som farisæerne på Jesu tid, dem var
Jesus selv betænkelig ved!

Hilsen
Jens Erik
Som takker for mange gode indlæg fra din hånd.

---

I news:c6ulvj$i96$1@news.cybercity.dk skrev
Lyrik følgende:

[ ... ]
> Så siger han at jøderne engang vil få endnu en chance, ved Kristi
> genkomst.

Hvor siger han det?

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://sda-net.dk/ + http://skabelsen.info/
http://bibel-skole.dk/
*** Alle med debatforum ***

---

"Andreas, Ravsted" <sort@hul.invalid> skrev i en meddelelse
news:409307c0$0$177$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> I news:c6ulvj$i96$1@news.cybercity.dk skrev
> Lyrik følgende:
>
> [ ... ]
> > Så siger han at jøderne engang vil få endnu en chance, ved Kristi
> > genkomst.
>
> Hvor siger han det?
++++++++++++++++++++++++++
Rom. 11:25-32.

Hilsen Jens

---

I news:c6vtu1$2i0g$1@news.cybercity.dk skrev
Lyrik følgende:

>>> Så siger han at jøderne engang vil få endnu en chance, ved Kristi
>>> genkomst.
>>
>> Hvor siger han det?
> ++++++++++++++++++++++++++
> Rom. 11:25-32.

Kan du fortælle mig helt præcist hvad du mener at de vers betyder,
begrundet ud fra den sammenhæng hvori de står?

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://sda-net.dk/ + http://skabelsen.info/
http://bibel-skole.dk/
*** Alle med debatforum ***

---

"Andreas, Ravsted" <sort@hul.invalid> skrev i en meddelelse
news:409494ff$0$178$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> I news:c6vtu1$2i0g$1@news.cybercity.dk skrev
> Lyrik følgende:
>
> >>> Så siger han at jøderne engang vil få endnu en chance, ved Kristi
> >>> genkomst.
> >>
> >> Hvor siger han det?
> > ++++++++++++++++++++++++++
> > Rom. 11:25-32.
>
> Kan du fortælle mig helt præcist hvad du mener at de vers betyder,
> begrundet ud fra den sammenhæng hvori de står?
+++++++++++++++++++++++
Der er jo overhovedet ikke tvivl om sammenhængen, og der er overhovedet ikke
noget svært i forståelsen.
Uheldigvis er det sådan at nogle trossamfund på forhånd har lagt dogmer ud
der frasiger denne del af Romerbrevet sin betydning.
Så er det som altid. Hvem frygter man mest? Gud eller mennesker?
Paulus taler til et samfund med mange jødekristne. Han pointerer selv
overfor dem at han er jøde.
De har fået moselov, men nu åbnes frelsen for dem som tror.
Så er der jo den selvransagende tanke, hvad så med jøderne som har forkastet
Jesus?
Rom 11:1;
Har Gud forkastet sit folk?- Nej ved nådes- og trosretfærdighed er en rest
blevet tilbage. Resten er forhærdede ligesom i fortiden.-Rom. 11:5-10;
Så fortæller han at da jøderne blev forkastet som Guds pagtsfolk, så fik vi
hedninger en chance for at blive Guds folk. Rom.11:11;
I Rom 11:12; argumenterer han at når der ved jødernes fald kom en stor
velsignelse til andre etniske grupper, så vil der når de kommer fuldtalligt
ind sikkert blive endnu større velsignelser.
Han taler om jøderne som roden på guds folks figentræ hvor der nu er podet
andre folkeslag ind.
Og gør opmærksom på at Gud kunne indpode dem igen på deres egen rod. Det har
Gud magten til-Rom 11:17-24.
Og i fortsættelse siger han at jødernes forhærdelse imod evangeliet vil
blive ophævet når de andre folkeslag fuldtalligt er blevet kristne.
Rom.11:25-26;

Han fortsætter tanken om en befrier fra Zion der skal fjerne jødernes
ugudelighed-ganske ligesom en befrier fra Zion fjernede hedningernes
ugudelighed.
De er evangeliets fjender, men de blev engang valgt og det fortryder Gud
heller ikke!
Først var hedningerne ulydige, nu jøderne-og så kan Gud forbarme sig over
begge grupper tilsidst! Rom.11:26-36.

Hilsen
Jens

---

I news:c73fcc$2puj$1@news.cybercity.dk skrev
Lyrik følgende:

[ ... ]
>>> Rom. 11:25-32.
>>
>> Kan du fortælle mig helt præcist hvad du mener at de vers betyder,
>> begrundet ud fra den sammenhæng hvori de står?
> +++++++++++++++++++++++
> Der er jo overhovedet ikke tvivl om sammenhængen, [ ... klip ... ]

Tak for redegørelsen af din forståelse af versene. Jeg er dog ikke
ubetinget enig i din udlægning af versene.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://sda-net.dk/ + http://skabelsen.info/
http://bibel-skole.dk/
*** Alle med debatforum ***

---

Lyrik wrote:
> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@REMOVETHISwebspeed.dk> skrev i en
> meddelelse news:40801486$0$128$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Anders Peter Johnsen wrote:
>>
>> (Jeg går lige i selvsving i erkendelse af en mulig fejltagelse! ;-D)
> ++++++++++++++++++++++++++++++++++
> Et hus i splid med sig selv kan ikke bestå...

Nej, og jeg har det virkeligt svært ved at være en ærlig kristen: For at
kunne betegne mig selv som kristen, er der een absolut, central trossandhed:

Man skal tro på Jesus af Nazareth som Kristus, dvs. Messias.

Ellers er man jo bare ikke kristen.


Jeg ville da sikkert ha' det helt fedt med mig selv og mine omgivelser ved
at lulle mig selv og andre i søvn med en "politisk korrekt" Kristendom, hvor
jeg i så fald skulle betragte ortodokse jøder som kristne...

Newsflash: Det er de jo bare ikke?

Jo, de er POTENTIELLE kristne (hvis man er optimistisk! ;-D), men ellers
ikke? De er jo netop jøder, der opfatter sig som værende under Sinajpagten i
stedet for Nadverpagten?

> Som jeg ser det er en farisæisk holdning ikke frugtbar, hverken den
> gang eller nu. Hvordan i alverden vil de undgå fortabelse?

Godt spørgsmål. Faktisk det allermest centrale...

> Paulus polemiserer omkring det at jøder som søger frelse ikke får
> den, fordi de søger at opstille deres egne frelsesregler.

Jødedommen har lige siden profeternes tid - og om muligt endnu længere
tilbage - været gået i selvsving: Det er ikke længere Gud, som dyrkes, men
egenidentiteten som "Guds Udvalgte". Og Gud? Tjaaah...Hvad med Ham?

Jeg håber virkelig ikke selv at jeg hermed falder i denne fælde, men jeg
synes sørme at GT beskriver visse "akutte umiddelbare
kommunikationsproblemer" mellem Gud og Israel.

"Mig og ingen anden", som "Skøgen" fra Johannesåbenbaringen jo "siger i sit
hjerte"...

Verdens største episke kærlighedshistorie, men slutningen er alligevel
temmelig uvis og indtil videre overladt til fortolkninger...

> Hedninger som ikke søger frelse får den frelse, fordi de modtager den
> frelsesgave Gud giver med kyshånd.

Hvis de da modtager den. Fuldstændigt ligesom jøderne er forpligtet.

Samme betingelser.

> Så siger han at jøderne engang vil få endnu en chance, ved Kristi
> genkomst. Ved genkomsten vil Jesus fjerne ugudeligheden som ellers
> har taget fast bolig iblandt dem.

Eet eller andet sted er spørgsmålet jo om vi kristne selv overhovedet tror
på Kristi Genkomst eller om vi har grund til at tro, at "Det er fuldbragt" i
og med Kristus.

Det kommer vel an på om det drejer sig om en fysisk genkomst, der kan
modsvare jødernes mere militante Messias-profetier til punkt og prikke eller
en "åndelig genkomst", som hos profeten Joel (Kapitel 3), som også synes at
være udgangspunktet for Pinseunderet i Apostlenes Gerninger.

Hvad menes der f.eks. med at "se" Jesus ved Gudfaders Højre Hånd? Er det en
konkret fysisk manifestation eller abstraheret "åndelig skuen", Han omtaler?

> De må jo stadigvæk acceptere den genkomne Messias.
> Som Bent Melchior skrev i sin bog om jødedommen, "Når Messias kommer,
> mon det så vil vise sig at det er Jesus"?

Modent spørgsmål. I stedet for de hyppige, barnlige afvisninger...

> Med den holdning vil han have en god chance for accept af Messias.
> Men dem der stadig har den indstilling som farisæerne på Jesu tid,
> dem var Jesus selv betænkelig ved!

Ja, men hvordan undgår man som kristen at "blive en anden farisæer", jvf.
"tveæggetheden" i Jesu Ord?

> Hilsen
> Jens Erik
> Som takker for mange gode indlæg fra din hånd

Tak og i lige måde!

--
Mvh
Anders Peter Johnsen