---

Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra
nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år og de
skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete;
Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det
mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på
himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om
natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt.

---------------------

Som jeg læser versene, er det nattens stjerner, der skal tjene som tegn
til at fastsætte festider, dage og år.

Men den måde, vi fastsætter år på har at gøre med Jordens rejse rundt om
Solen. Således at det er Jordens bevægelse og ikke nattens stjerner
(eller Solen eller Månen), som fastsætter år. På samme måde indretter vi
os med de fleste festtider. Jordens position i sin bane om Solen afgør
festtidens placering.

Solen er nem nok. Og dog - Jordens poler, hvor dagen i sæsonen går hen
og antager dramatisk længde og ligeså med natten, får mig til at tvivle
på, at jeg har forstået princippet helt.

Månen hersker om natten. Egentlig indlysende nok; men hvad med
måneformørkelser? Der gives tidspunkter, hvor både Månens og Solens lys
er fraværende. Og så er det jo hverken nat eller dag efter
drabantprincippet. Her befinder vi os skriftmæssigt i Limbo, så vidt jeg
kan se.

---------------------

Ser jeg uoverensstemmelser, der ikke er der, eller er vort tidsforhold
ikke i overensstemmelse med Skriftens tidsinddeling?

---

"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> mælte sligt:

>Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra
>nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år og de
>skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete;
>Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det
>mindste til at herske om natten, og stjernerne. [Gud satte dem på
>himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om
>natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt.

>Som jeg læser versene, er det nattens stjerner, der skal tjene som tegn
>til at fastsætte festider, dage og år.

Jeg læser det snarere som sol og måne. "Der skal være lys på
himmelhvælvingen", siger han, "til at måle dage og år og oplyse jorden."
Straks efter beskriver beretningen, at han skaber "de to store lys",
dvs. solen og månen. Og det er da også solen og månen, der primært
opfylder disse funktioner - tillader os at regne dage og år og oplyser
jorden. Stjernerne skydes først ind til allersidst - nærmest som en
tilføjelse.

>Men den måde, vi fastsætter år på har at gøre med Jordens rejse rundt om
>Solen. Således at det er Jordens bevægelse og ikke nattens stjerner
>(eller Solen eller Månen), som fastsætter år.

Det er en grundlæggende ubibelsk overvejelse. Bibelen opererer med en
ubevægelig jord, der befinder sig under en himmelhvælving hen over
hvilken solen og månen bevæger sig.

>Månen hersker om natten. Egentlig indlysende nok; men hvad med
>måneformørkelser? Der gives tidspunkter, hvor både Månens og Solens lys
>er fraværende.

Ja, men de gamle israelitter regnede efter alt at dømme ikke med
måneformørkelser som et naturligt fænomen. Og det tager deres
skabelsesberetning derfor heller ikke højde for.

>Og så er det jo hverken nat eller dag efter
>drabantprincippet. Her befinder vi os skriftmæssigt i Limbo, så vidt jeg
>kan se.

Fordi Bibelen ikke siger noget om det? Der er da mange ting, som Bibelen
ikke siger noget om.

>Ser jeg uoverensstemmelser, der ikke er der, eller er vort tidsforhold
>ikke i overensstemmelse med Skriftens tidsinddeling?

Vores kronologi og især vores kosmologi er ganske anderledes end
Bibelens.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"O, golem, golem, golem,
I made you out of clay!
O, golem, golem, golem,
my enemies you'll slay!"

---

Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
> "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> mælte sligt:
>
>> Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag
>> fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og
>> år og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og
>> det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om
>> dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. [Gud
>> satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om
>> dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det
>> var godt.
>
>> Som jeg læser versene, er det nattens stjerner, der skal tjene som
>> tegn til at fastsætte festider, dage og år.
>
> Jeg læser det snarere som sol og måne. "Der skal være lys på
> himmelhvælvingen", siger han, "til at måle dage og år og oplyse
> jorden." Straks efter beskriver beretningen, at han skaber "de to
> store lys", dvs. solen og månen. Og det er da også solen og månen,
> der primært opfylder disse funktioner - tillader os at regne dage og
> år og oplyser jorden. Stjernerne skydes først ind til allersidst -
> nærmest som en tilføjelse.

Solen udmåler dagens længde, og Månen nattens. Jeg antog, at stjernene
var givet nogen af de andre opgaver; men glemte at man godt kan måle
dato ud fra Solens placering.

>> Men den måde, vi fastsætter år på har at gøre med Jordens rejse
>> rundt om Solen. Således at det er Jordens bevægelse og ikke nattens
>> stjerner (eller Solen eller Månen), som fastsætter år.
>
> Det er en grundlæggende ubibelsk overvejelse. Bibelen opererer med en
> ubevægelig jord, der befinder sig under en himmelhvælving hen over
> hvilken solen og månen bevæger sig.

Jeg ser den også som ubibelsk. Problemet er ikke så meget, hvilke af
systemerne der har ret, hvilket er en diskussion, jeg har besluttet at
holde langt uden for denne gruppe; men mere hvordan højtiderne kan
fastsættes ud fra den bibelske opfattelse. Ellers kunne vi komme til at
fejre genopstandelsen på en dato, der udregnes forkert i forhold til
hele udgangspunktet. Men måske går det alligevel op i en højere enhed,
således at den moderne tidsregning og det bibelske system kommer frem
til samme dato, da dato kan beregnes nøjagtigt ud fra solens position,
hvad enten man holder sig til det ene eller det andet.

>> Og så er det jo hverken nat eller dag efter
>> drabantprincippet. Her befinder vi os skriftmæssigt i Limbo, så vidt
>> jeg kan se.
>
> Fordi Bibelen ikke siger noget om det? Der er da mange ting, som
> Bibelen ikke siger noget om.

Nåja - men derfor opstår der jo også et skriftsmæssigt Limbo. Men det er
nok uden betydning.

>
>> Ser jeg uoverensstemmelser, der ikke er der, eller er vort
>> tidsforhold ikke i overensstemmelse med Skriftens tidsinddeling?
>
> Vores kronologi og især vores kosmologi er ganske anderledes end
> Bibelens.

Jo, og jeg konkluderer, at jeg så uoverensstemmelser, der ingen
betydning havde.

---

"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> mælte sligt:
>Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:

>Jeg ser den også som ubibelsk. Problemet er ikke så meget, hvilke af
>systemerne der har ret, hvilket er en diskussion, jeg har besluttet at
>holde langt uden for denne gruppe; men mere hvordan højtiderne kan
>fastsættes ud fra den bibelske opfattelse.

Det er vist ikke synderligt problematisk. Det er jo udførligt beskrevet
i diverse religiøse tekster, hvornår højtiderne falder. Se evt. også
Claus Tønderings glimrende FAQ:
<http://www.tondering.dk/claus/calendar.html>

>Ellers kunne vi komme til at fejre genopstandelsen på en dato, der
>udregnes forkert i forhold til hele udgangspunktet.

Det gør vi i forvejen. Den jødiske og den kristne påske falder sjældent,
hvis overhovedet nogensinde, på samme dag.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Jeg tror ikke, Stephen behøver at frygte dommedag. Man skal lede
utroligt længe efter en mere renskuret og pussenusset glatsnuskebasse."

---

On Tue, 06 Apr 2004 15:24:26 +0200, Rasmus Underbjerg Pinnerup
<pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:

>Det gør vi i forvejen. Den jødiske og den kristne påske falder sjældent,
>hvis overhovedet nogensinde, på samme dag.

Den jødiske påske varer otte dage, så der kan være sammenfald. Den
jødiske påske - pesach - starter i dag og varer altså til på tirsdag.

Den kristne påske er på søndag. Så i år er der i hvert fald
sammenfald.
--
Britt Malka
Tilmeld dig nyhedsbrev og få gratis ebog om html - http://www.tips-og-tricks.com/ebog.html
(Svar ikke til denne e-mail-adresse. Mail slettes på serveren p.g.a. spam)

---

Den Tue, 06 Apr 2004 15:24:26 +0200
skrev Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> om Re:
1 Mos 14,18 :

RUP> Det gør vi i forvejen. Den jødiske og den kristne påske falder
RUP> sjældent, hvis overhovedet nogensinde, på samme dag.

Det kan den jo også næppe komme til.

Den jødiske påske starter *altid* den 15. Nissan.

Ifølge kristen lære blev Jesus korsfæstet lige efter Pessah.

De jødiske måneder starter ved fuldmåne.

Derfor vedtog man at holde påskesøndage den første søndag efter
fuldmånen efter den første forårsjævndøgn.

Man bruger dog ikke den "officielle" forårsjævndøgn, som falder den 21.
marts, men ægte "astronomiske" fuldmåne (påskefuldmånen).

Og så er det svært at regne ud for så skal man bruge guldnummer og epact
osv. Det var rimelig nemt med den julianske kalender (hvor man kunne
nøjes med det gyldne tal) men er blevet en del sværere efter den
gregorianske.

--
Venligst

Cyril

et-sect-era - Aktualitetsblad om sekternes verden
et-sect-era 3. årgang - nr. 47 - Tema: De evangeliske kristne - Parate
til at overtage verden?
http://www.etsectera.com/ - http://www.sekter.org/

---

Cyril Malka <malka@sekter.org> mælte sligt:

>Det kan den jo også næppe komme til.
>
>Den jødiske påske starter *altid* den 15. Nissan.

Som er den dag, hvorpå Kristus blev korsfæstet efter (ifølge de
synoptiske evangelier) at have spist påskemåltidet aftenen før, da den
jødiske dag begynder ved solnedgang.

Oprindeligt placerede de jødekristne grupperinger faktisk også Kristi
død d. 15. nisan ifølge den jødiske kalender og fejrede således
opstandelsen d. 17. nisan, hvilket medførte, at deres fejring af
opstandelsen faldt på ugedage fra år til år og altså langt fra altid på
en søndag, men de hedningekristne grupperinger insisterede på at fejre
opstandelsen på en søndag, når nu den var hændt på en søndag, hvilket så
medfører, at den blev løsrevet fra en bestemt dato i den jødiske
kalender.

>De jødiske måneder starter ved fuldmåne.

Nymåne :)

>Derfor vedtog man at holde påskesøndage den første søndag efter
>fuldmånen efter den første forårsjævndøgn.

Ja, og eftersom nisan ligger tæt op ad forårsjævndøgn og jødiske måneder
begynder ved nymåne, indtræffer d. 15. nisan umiddelbart efter første
fuldmåne efter forårsjævndøgn. Man kunne forledes til at tro, at det
kunne skabe sammenfald mellem påskesøndag og starten på jødernes pesach,
men det bestemtes på kirkemødet i Nikæa, at det ikke var værdigt at
fejre påske sammen med jøderne, der jo havde slået Kristus ihjel, så det
bestemtes, at dersom fuldmånen faldt *på* en søndag, så skulle
påskesøndag være den følgende søndag.

Da pesach varer en uge sker det dog ofte, at påskesøndag falder i løbet
af pesach, men sjældent (hvis overhovedet nogensinde) på første dag i
pesach.

Således er startede pesach i år ved solnedgang d. 5. april, hvorimod
påskesøndag falder d. 11. april (på søndag). Til næste år starter pesach
derimod ved solnedgang d. 23. april, medens påskesøndag falder d. 27.
marts, idet nisan næste år starter noget senere efter forårsjævndøgn end
i år.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Ha ha ha ha -- oh, 'concubine', 'erogenous zo-o-one',
'loose woman', 'erogenous zone'..."

---

Den Wed, 07 Apr 2004 12:04:07 +0200
skrev Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> om Re:
1 Mos 14,18 :

RUP> >Den jødiske påske starter *altid* den 15. Nissan.
RUP> Som er den dag, hvorpå Kristus blev korsfæstet efter (ifølge de
RUP> synoptiske evangelier) at have spist påskemåltidet aftenen før, da
RUP> den jødiske dag begynder ved solnedgang.

Jeps.


RUP> >De jødiske måneder starter ved fuldmåne.
RUP> Nymåne :)

Nåja! Sorry, har aldrig fundet ud af det med måner.


RUP> Da pesach varer en uge sker det dog ofte, at påskesøndag falder i
RUP> løbet af pesach, men sjældent (hvis overhovedet nogensinde) på
RUP> første dag i pesach.

Ja. Det er vist ud fra det, man har regnet Kristis alder m.m. da det var
en af de få gange hvor Pessah hamrede inde i shabbat og hvor Pontius
Pilatus var i Jerusalem (jeg mener at huske at der var to mulige
datoer, men ved den ene var han vist alt for ung).


--
Venligst

Cyril

et-sect-era - Aktualitetsblad om sekternes verden
et-sect-era 3. årgang - nr. 47 - Tema: De evangeliske kristne - Parate
til at overtage verden?
http://www.etsectera.com/ - http://www.sekter.org/

---

Goddag Andreas,

Den Wed, 7 Apr 2004 14:41:05 +0200
skrev "Dres" <stort@sorthul.invalid> om Re: 1 Mos 14,18 :

D> Har du mon lidt flere oplysninger der muligivis kunne være med til at
D> tidsfæste årstallet for denne begivenhed?

Mnjah.

Der er meget forvirring om alt det her og jeg har især læst det i
forbindelse med fastsættelsen af hans fødsels dag.

For både Matthæus og Lukas mener at han bliver født ved slutningen af
Herodes rige. Og hvis man regner med det årstal vi har i dag (bygget på
hans formodede dødsdag) så er Herodes død i -3 fvt.

Hvis man bygger på Lukas, som mener at han blev født på det tidspunkt,
hvor Quirinus fik udkommanderet denne folketælling.

Hvilket vil være omkring 6 evt.

Det mest præcis forbliver Pontius Pilatus var prafectus cum gladio fra
26 til 36.

De to datoer, hvor 15. nissan faldt en fredag skulle være den 7. april
30.

MEN!

Ifølge Johannes så var Jesu dødsdag var ikke den 15. nissan (fredag) men
14. nissan, forberedelsesdagen for Pessah, som faldt denne gang på
shabbatdagen. Dette er kun sket i 30 og i 34.

Spørgsmålet er så: Er Jesus død Pessah dagen, som de tre synoptiske
evangelister fortæller eller er han død dagen før, altså forberedelsens
dagen (hvilket vil gøre at Jesus genopstod lørdag og ikke søndag)

Det er folk ikke er enige om men man vil mene, at man nok skal holde sig
til Johannes (selv om han er alene mod tre) da der jo bliver frigivet en
fange den dag, Og den befrielse giver kun mening, hvis pågædende fange
han komme til Seder ceremoniet (påskeceremoniet)

Man holder derfor på år 30, men intet andet kan udelukkes.

--
Venligst

Cyril

et-sect-era - Aktualitetsblad om sekternes verden
et-sect-era 3. årgang - nr. 47 - Tema: De evangeliske kristne - Parate
til at overtage verden?
http://www.etsectera.com/ - http://www.sekter.org/