"Mark Langdahl" skrev
news:40674bd4$0$287$edfadb0f@dread16.news.tele.dk
> "Dres" <stort@sorthul.invalid> wrote in message
> news:4065c219$0$161$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > Vil du vide mere om Jesu opstandelse og de kendsgerninger der gør
> > denne begivenhed til en historisk virkelighed?
> >
> > Så læs denne artikel:
> >
http://www.sda-net.dk/index.php?body=side_0016
>
> Artiklen er sådan set fin nok, hvis man ser den som en gennemgang af Jesu
> lidelse død og opstandelse set både historisk og bibelsk. Den giver et
> godt
> overblik over, hvad man ved og hvad man ikke ved, men det virker som om
> forfatteren overser sine egne pointer hvad den sidste del angår. Alene
> det,
> at overskriften "Historiske beviser på Jesu opstandelse" bruges på et
> afsnit, der fortæller om de historiske indicier (et historisk dokument er
> jo
> sådan set ikke et bevis, efter som det jo teoretisk set kan være et
> falsum)
.... hvilket muslimer godt kunne lære noget af.
(Blot fordi en mand hævder, at han er udsendt af Gud, er det IKKE
nødvendigvis ensbetydende med, at manden rent faktisk ér udsendt af Gud).
> på Jesu liv. Kort sagt, det vises, at Jesu liv er historisk bevidnet af
> anerkendte antikke historikere. Men der er ikke det, der ligner et bevis
> for
> opstandelsen, og en del af forklaringen nævnes også i teksten: Jesus viste
> sig kun for sine tilhængere efter opstandelsen, og historikere kan vel
> næppe
> berette om en opstandelse kun bevidnet af mennesker, der tilbeder den
> opståede. Det ville svare til hvis Moon døde, og moon-bevægelsen hævdede,
> at
> han genopstod, men ingen andre så det. Ville du så tro dem på deres ord?
> Jeg
> forsøger ikke at nægte, at Jesus er opstået. Det tror jeg fuldt og fast,
> han
> er. Men det er på ingen måde bevist hverken historisk eller på anden måde
> videnskabeligt dokumenteret. Hvorvidt man kan tro på, at Jesus er opstået
> fra graven er 100% en trossag. Sjovt nok er det også konklussionen på
> artiklen, hvis man nøjes med at læse alle de fremlagte kendsgerninger
> igennem og springer over forfatterens personlige konklussioner.
>
> Et andet kuriosum omkring dette forsøg på historisk at bevise Jesu
> opstandelse er, at det ikke engang i sin samtid blev regnet for et
> udiskuterbart faktum, ikke engang inden for kirken. I Romerbrevet er
> Paulus
> nødt til at skære ud i pap for Romerne, hvad det ville medføre, hvis Jesus
> ikke var opstået, fordi der der var nogen, der troede, at Jesus ikke var
> opstået fysisk, fordi døde ganske enkelt ikke opstår.
>
> Så når du (ganske vist i en anden undertråd) spørger efter personlig
> overbevisning omkring Jesu opstandelse, så må mit svar nok blive, at ja,
> jeg
> tror, at Jesus opstod fra de døde påskemorgen år 33. Men nej, jeg mener
> ikke, at det er historisk bevist. Intet menneske kan i dag _vide_ om Jesus
> er opstået, for der er ingen beviser, kun forskellige indicier som kan
> findes i Bibelen. Spørgsmålet bliver så, om hvor stor betydning, man giver
> Bibelen som historisk dokumentation af virkelige begivenheder. Du og jeg
> kan
> sikkert hurtigt blive enige om, at Bibelens ord er sandhed, og at det ikke
> blot drejer sig om en billedlig eller åndelig virkelighed, men om en
> fysisk
> og historisk virkelighed. Men det, at vi er blevet overbevist om dette gør
> det ikke mere historisk beviseligt. Det handler først og sidst om tro. Og
> hvad artiklen angår, så undrer det mig lidt, at man vil gøre et så stort
> forarbejde med at skaffe sig historisk materiale for at kunne fremdrage
> konklussioner, som ikke er underbygget af de indsamlede data, nemlig at
> Jesu opstandelse er historisk dokumenteret.
Interessant saglig og konstruktiv kritik.
Dog efterlader Jesus os ikke helt uden vidnesbyrd om opstandelsen:
0595 news:3iRsa.45419$y3.3298664@news010.worldonline.dk
( use/benyt
http://www.google.dk/grphp )
>
> Udfordringen uge 14 2002-04-04
> (dansk)
> -------------------------------------------------------------------------
>
> Død mand opstået
>
> Omkom ved bilulykke og lå i 2 døgn, men kom til live i kirke i Nigeria,
> hvor
> Reinhard Bonnke prædikede. Efter opvækkelsen fortalte den døde, at han
> skulle give "den rige mands" sidste advarsel ...
>
> af Henri
>
> "Bonnke oprejser død mand i Onitscha" skriver det store nigerianske
> dagblad The Post Express.
>
> Det fortæller den utrolige historie om en præst, der omkom ved en
> bilulykke, og var død som en sten i to døgn. Tilmed fik han en skarp
> kemisk
> indsprøjtning, så hans krop ikke skulle gå i opløsning i varmen, mens han
> lå og ventede på begravelsen.
> Men på grund af et bibelvers ville hans kone ikke acceptere, at han
> blev
> begravet. Hun bragte ham i stedet til en kirke, hvor evangelist Reinhardt
> Bonnke prædikede og helbredte i Jesu navn, men ikke vidste om den døde. Og
> pludselig begyndte liget igen at trække vejret.
> I løbet af nogle timer fungerede manden igen normalt.
> Han spurgte straks efter sin notesblok, for han havde i sin
> dødstilstand
> set både himmel og helvede og havde af to engle fået besked på at advare
> sin
> generation - som svar på den rige mands bøn. Englene fortalte ham, at han
> ville vågne op på Bonnkes møde, så beretningen kunne blive spredt til hele
> verden.
>
> Udfordringen bringer her den fantastiske, men veldokumenterede beretning
> om
> pastor Daniel Edechukwu Onitsha, Nigeria, der døde den 30. november, men
> kom til live igen d. 2. december...
>
> Om morgenen d. 30 november 2001, kørte Daniel Ekechukwu, der er præst i
> the
> Power Chapel Evangelical Church i Onitsha, Nigeria, sammen med sin ven
> Kingsley Iruka til sin fars landsby tæt på byen Owerri.
>
> De medbragte en ged som julegave. Daniel kørte selv sin 20 år gamle
> Mercedes 230. På vej hjem, ned af en stejl bakke, virkede bremserne
> pludselig ikke. Daniel kunne ikke gøre noget. Bilen fortsatte ned af
> bakken med stadig større fart og stoppede først, da den med et stort brag
> kørte ind i en stenpille.
> Uden sikkerhedsbælte blev Daniel kastet voldsomt fremover. Hans hoved
> ramte forruden og rattet røg ind i maven på ham. Daniel's ven Kingsley
> Iruka vendte sig chokeret, men ikke slemt skadet, mod Daniel, mens han
> håbede på, at Daniel var uskadt. Men synet fik ham til at blegne: Blodet
> løb
> fra Daniels næse fra en skade i hovedet, og han begyndte at kaste blod op
> fra voldsomme indre blødninger.
> Hjælpen kom hurtigt. Daniel holdt imponerende ud indtil han var
> anbragt
> i det lokale hospitals intensiv afdeling, eller det som svarer bedst til
> det
> under nigerianske forhold. Der var sendt bud efter hans kone Nneka. Hun
> så
> Daniel i live, men også kun lige. Han klamrede sig til livet for at få
> hende til at flytte ham til hans familie-læges hospital i Owerri - hvilket
> var en meget stor fejltagelse. Det betød nemlig en ikke just beghagelig
> rejse på halvanden time.
>
> Daniel dør
> Minutter efter at være blevet løftet ind i ambulancen, kunne Daniel
> mærke
> han døde. Han prøvede at hviske de sidste ord og instruktioner til Nneka.
> Specielt bad han hende om at fortsætte arbejdet i kirken. Han prøvede
> også
> at forklare hende om et par forhold i kirken, som hun skulle være
> opmærksom
> på, men han talte utydeligt, blev usammenhængende og tav til sidst, da han
> gled ind i bevidstløs tilstand.
> Ambulancens chauffør kørte alt, hvad han kunne og med hylende sirener.
> Da de kom til Owerri Regional Hospital løb de ind, mens de råbte
> "Emergeney! Emergeney!' (nødstilfælde).
> Daniels læge var imidlertid ikke på vagt, så en anden af det medicinske
> personale tog hånd om situationen og undersøgte Daniels nu slappe krop.
> Han vendte sig til de pårørende med et trist ansigt og kunne kun
> bekræfte, at Daniel allerede var død.
>
> Et bibelvers...
> Daniels kone Nneka var selvfølgelig chokeret. Men et bibelvers blev
> ved
> at ringe i hendes hoved, nemlig fra Hebræerbrevet 11, 35: "Kvinder fik
> deres
> døde igen ved opstandelse..."
> En irrationel overbevisning greb hende, at dette gjaldt hende, at hun
> ville se Daniel levende og rask igen. I det, der herefter skete, var
> Nneka nøglepersonen.
>
> Overbevisning om ting, man ikke ser
> Dette bibelord gjorde det umuligt for Nneka at acceptere den enkle
> sandhed, at Daniel var borte og tillade, at han blev begravet. Hendes
> ophidselse krævede, at noget måtte gøres. De skyndte sig hen til Daniels
> onkel, Okoronkwo Emmanuel, som boede nær hospitalet, og spurgte ham om han
> vidste, hvor familielægen opholdt sig. Det gjorde han ikke, men henviste
> dem til sin egen læge, Dr. Jossy Anuehunisa ved St. Eunice Clinic.
> Daniel blev bragt derhen, og da lægen så Nnekas bestemthed, undersøgte
> han endnu engang liget. Han kunne kun bekræfte, at døden var indtrådt.
> Det
> tidspunkt, der blev registreret var kl. 23.30 på den dag, da bilulykken
> skete.
> Lægen skrev herefter en dødserklæring på sin patient og spurgte om de
> ønskede at få Daniel anbragt i klinikkens ligkapel. De afslog, og i
> stedet
> flyttede de igen liget - til Daniels far i landsbyen nær Owerri og derfra
> igen til Ikeduru General Hospitals ligkapel, som lå tæt på.
>
> Kemisk indsprøjtning
> Den tilstedeværende bedemand, Mr. Barlington R. Manu, foretog igen de
> normale undersøgelser af liget, og da var klokken allerede over midnat,
> kl. 1 lørdag morgen.
> Da ligkapellet ikke havde et køligt opbevaringsnun, sørgede bedemanden
> for den sædvanlige kemiske indsprøjtning (som skulle forhindre liget i at
> gå
> i opløsning) og forberedte liget til balsamering den følgende morgen.
> Sammen med en anden ansat lagde han liget på en af ligkapellets plader
> mellem to andre døde. Så tog alle hjem for natten.
>
> Vendepunktet: Tro
> I mellemtiden var Daniels kone overbevist om, at hendes mand ville
> komme
> til live igen. Hun ville derfor have hans krop bragt til kirken i Onitsha,
> hvor Reinhard Bonnke skulle tale dagen efter ved en
> indvielses-gudstjeneste
> i 'The Grace of God Ministries". Daniels far var imidlertid mormon og
> sagde,
> at det ville han ikke acceptere. Han sagde, at han ville gå hen og "slå
> ham
> med Bibelen syv gange", og hvis Daniel ikke genopstod, så måtte Nneka
> acceptere, at han ikke ville genopstå fra de døde, og det måtte slutte
> sagen. Han gik så hen og slog liget, som han sagde, syv gange, men uden
> resultat.
> Nneka, som var kristen, tænkte at en mormon ikke forstod sig på den
> slags. Så hvad han gjordehavde ikke nogen betydning, og det var kum for
> at
> aflede hendes opmærksomhed. Men hun ville ikke give op. Hun plagede sin
> svigerfar. Daniel skulle til Bonnkes møde. Hun lod forstå, at hvis han
> nægtede hende det, ville hun huske det resten af sit liv, at han nægtede
> hende hendes ønske på sin mands vegne. Til sidst gav han efter.
>
> Næste dag, søndag d. 2 december, tog de kroppen fra lighuset. Men
> bedemanden var bekymret over, hvad de havde i sinde. For at skjule, at
> liget var på vej til at blive taget væk og skulle køres halvanden times
> kørsel til Onitsha, klædte han liget på som om det skulle til kirkegården,
> lagde det i en kiste og lukkede låget. Derefter tog de Daniel og kisten
> og tog afsted.
>
> Da de kom til Onitsha Kirkens område, så sikkerhedsvagten og
> kontrollørerne dem komme ind med en kiste og beordrede dem til at vende om
> og forsvinde med det samme. Men Nneka var fast besluttet. Hun bad om, at
> kisten ikke bare måtte være i området, men også komme ind i kirken.
> Sikkerhedsvagten så, at hun var ophidset, så han kontrollerede, at der
> var et lig i kisten og, at det ikke var et terroristforsøg på at placere
> en
> bombe i kirken. Da han så, at der kun var et blegt lig i kisten, gav han
> dem lov til at komme ind på området. Men det skabte bestyrtelse og
> diskussion, da de ville bringe en kiste eller et lig ind i en fyldt kirke.
> Til sidst fik ærkebiskoppens søn, Pastor Paul Jr., sin fars tilladelse til
> at bringe liget ind i bygningen, men det skulle være nede i
> børneafdelingen.
> Børnene blev vist ind i den nederste sal og liget blev bragt ind i den
> øverste sal og lagt på et bord. Biskoppens søn Paul og en anden af kirkens
> præster, Bathcomery Nkwando, overvågede dette og bemærkede at
> dødsstivheden var indtrådt og havde gjort lemmerne stive.
>
> Livet vender tilbage!
> To andre præster, Lawrence Onveka og Luke Ibekwe hjalp dem med at
> bevogte liget.
> Imens vidste Reinhard Bonnke ingenting og prædikede og bad ovenpå i
> hovedsalen. Efter et stykke tid opdagede præsterne en lille trækning i
> maven.
>
> Så tog liget en indånding, og straks begyndte liget at ånde
> uregelmæssigt
> ligesom i "små eksplosioner", berettede de. Opmuntrede af dette, kastede
> præsterne sig ud i indtrængende bønner, mens de tog ligklæderne af ham, og
> begyndte at massere ham over hele kroppen. Daniel var som sagt "stiv som
> en
> jernstang". De spurgte efter en vifte for at give Daniel mere luft at
> indånde.
>
> Da nyheden brød ud i kirkesalen ovenfor skabte det et hysterisk
> spektakel.
>
> Klokken 17:15 søndag eftermiddag åbnede Daniel igen sine øjne, satte
> sig
> op og lænede sig op imod pastor Lawrence, fortæller denne selv.
> Mennesker begyndte nu at trænge ind i rummet for at se denne
> opstandelses-mand. Pastor Lawrence blev bekymret for, at Daniel ikke
> skulle
> få nok ilt, så han løftede Daniel og bar ham ind i kirkerummet. For
> første
> gang sagde Daniel noget: "Vand.Vand".
> De gav ham først nogle slurke, og derefter varm te.For at give ham
> ånderum i mængden, satte de ham op på platformen på en stol, hvor
> hundreder
> af mennesker så ham langsomt komme sig.
> Endnu havde han ikke fået hold på sine tanker, og kunne til at begynde
> med ikke genkende nogen. Ikke engang sin egen søn, som kom op for at se
> sin
> far. Men det gik fremad, og i løbet af nogle timer fik han i løbet af
> aftenen fuld bevidsthed og sammenhængende tanker.
>
> Han var et under, og menneskemasser belejrede hans hus, så han blev
> kørt
> bort til et hemmeligt sted for at genvinde sin fysiske styrke i løbet af
> de
> næste to dage. Den tidligere døde var ikke blot opstået fra sin kiste,
> hans
> sår og skader efter ulykken, som havde medført hans død, var også helet,
> så der ikke var det mindste spor tilbage.
>
> Reinhard Bonnke havde i mellemtiden forladt stedet for at tage videre
> på en planlagt rejse.
>
> Og til dem, der endnu er i tvivl, er så her de kolde fakta, som ikke
> kan tilbagevises:
> I to dage trak Daniel ikke vejret, hans hjerte var holdt op med at slå.
> Det var i et varmt klima og ikke noget med, at livet var sat ud af
> kraft i et koldt isrum.
> Han var blevet indsprøjtet med en skrap kemisk opløsning for at holde
> liget fra at gå i opløsning.
> Som lig blev han kørt rundt i timer, rullet rundt, og lå i en snæver
> kiste uden ret meget luft i timevis.
> Han skulle have haft alvorlige hjerneskader, men han er levende nu og
> uden nogen skader efter døden.
>
> Dette er ikke en udokumenteret påstand om en eller anden, der er komme,
> til live igen under private former, som f.eks. i et hus. Dette var en
> offentligbegivenhed, en åben demonstration af opstandelse fra de døde.
> Hvis nogen skal fremhæves, så er det Nneka. Hendes uanfægtede tro
> alene
> sikrede, at Daniel ikke blev begravet, så hun kunne bringe ham derhen,
> hvor
> hun var overbevist om, at Gud kunne bringe ham tilbage til livet. Hun
> anså
> Reinhard Bonnke som en Guds mand, og troede at der hvor han prædikede var
> der en atmosfære af tro, hvor hendes mand kunne blive helbredt.
>
> Nnekas tro førte til hele denne begivenhed og hendes tro blev belønnet.
> Af hvem? Hvem belønnede hendes tro? Hvis det ikke var Gud, hvem så?
>
> Oversat af Henri Nissen
> efter rapport fra Robert Murphree og George Canty på stedet i Nigeria.
> --- END of Udfordringen 2002-04-04 ---------------------------------
>
>
> Udfordringen fulgte denne rapport op i uge 33 2002-08-15:
> -------------------------------------------------------------------------
>
> Himmel og Helvede
>
> - begge dele, og især det sidste er afskaffet i moderne prædikner. Men et
> øjenvidne fortæller, at de begge findes...
>
> Af Henri Nissen
>
> I moderne prædikener tales der sjældent om Himlen - og meget nødigt om
> Helvede.
>
> Tanken om et helvede er bestemt heller ikke rar.
> Mere eller mindre bevidst "afskaffer" mange præster indirekte helvede -
> enten ved teologiske forklaringer, eller - oftere - ved at tie det ihjel.
> Men kan helvede ties ihjel?
>
> Hvad sagde Jesus?
> Problemet er imidlertid, at Jesus Kristus selv nævner, at risikoen
> eksisterer.
> Matt. 5, 29-30: det er bedre at miste et øje eller højre hånd end at
> hele
> kroppen "kastes i helvede".
> Matt. 10,28 (+Luk.12,5): "frygt... ham, der kan lade både sjæl og
> legeme gå fortabt i Helvede."
> Matt. 23,15: "dobbelt så fortjent til helvede".
> Mat. 23, 33: "Hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?"
> Markus 9,43-47: "komme i Helvede, til den uudslukkelige ild".
> Faktisk er Jesus den eneste i Ny Testamente, som bruger ordet helvede -
> bortset fra Jakob i sit brev.
>
> Jesus bekræfter altså at der er et helvede, og advarer.
> Benægter man, at der er et helvede, må konsekvensen være, at Jesus ikke
> har vist, hvad han talte om. Og i så fald skrider hele troen på, at Jesus
> er vejen, sandheden og livet. At han er udsendt af Gud - Guds søn og vor
> frelser.
> Så er der dem, der vil påstå, at ordene er lagt i munden på Jesus af
> kirken. Men da Ny Testamente er det bedst dokumenterede oldtids skrift i
> verden med over 10.000 afskrifter på forskellige sprog, er det ikke
> meningsfyldt at forestille sig en sådan forvanskning.
> Enten må man altså tro på Jesus og det, han siger - inklusiv det
> ubehagelige helvede - eller benægte begge dele.
>
> Svært at tro på helvede?
> Graham Greene, den verdensberømte forfatter, sagde, at han ikke havde
> problemer med at forestille sig et helvede - for det mente han, at vi
> mennesker allerede har skabt her på jorden. Det var sværere for ham at
> forestille sig en himmel, hvor alt var godt.
> Flere har efter nær-død oplevelser fortalt om oplevelser bag døden.
> Men
> i de tilfælde kan man måske være bange for, at dét, de ser, er en drøm -
> og resultat af, hvad de har oplagret i deres personlighed.
> Men for mindre end et år siden kom der et meget dramatisk eksempel,
> hvor
> en mand virkelig var stendød i to dage, og omstændighederne omkring det,
> han
> oplevede, var så bemærkelsesværdige, at man skulle tro, det var et tegn
> fra himlen.
>
> Død mand kom til live
> I slutningen af november sidste år skete der en skelsættende begivenhed
> i
> Nigeria, som vi i uge 14 beskrev i detaljer. (Artiklen ligger også på:
>
www.Udfordringen.dk/ helbredelse.html) Men her er et kort resume:
>
> En kristen præst, Daniel Ekechukwa, Onitscha, Nigeria, kørte galt og
> omkom i de følgende timer, mens man forsøgte at bringe ham til en klinik.
> Han blev lagt i lighuset, fik en kemisk giftig indsprøjtning, for at
> kroppen
> ikke skulle gå i forrådnelse. Liget blev senere lagt i en kiste, gjort i
> stand til begravelse og derefter transporteret flere timer i en bil - for
> på
> tredjedagen, d. 2. december 2001 at komme til live igen ... !
> Dette skete, fordi hans kone nægtede at lade ham begrave og i stedet
> fik
> liget transporteret til en kirke, hvor en kendt vækkelsesevangelist skulle
> prædike. Selv om prædikanten, Bonnke, var uvidende om liget, der imens lå
> i
> et tilstødende lokale, bad han for syges helbredelse under mødet - og
> imens kom præsten pludselig til live.
> Straks de tilstedeværende bemærkede, at liget trak vejret, gav de ham
> massage af den kolde stive krop. Pludselig satte den "døde" sig op og
> spurgte efter sin notesblok.
> Der var ingen blok, men i sin livløse tilstand havde præsten åbenbart
> oplevet, hvad der gemte sig bag dødens forhæng, og i denne tilstand
> noteret
> det ned på en blok, han fik udleveret. I løbet af kort tid var han klar
> nok
> til at kunne fortælle om det, han havde set. Her gengives det fra den
> video, der er optaget:
>
> Hvad en død mand så...
> Pastor Daniel Ekechukwa fortæller, at to personer (engle) fulgte ham.
> Den ene sagde, at de nu skulle besøge Paradis.
> - Da vi nærmede os stedet så jeg skarer af mennesker, som så nøjagtig
> ud,
> som ham, der fulgtes med mig, den engel, der fulgtes med mig.
> Englen bar en hvid dragt. Kroppen var helt hvid. Dragten var helt
> hvid,
> og den så ikke ud til at kunne tages af.
> I mit hjerte sagde jeg: "Se, hvor englene samles!" Sådan tænkte jeg,
> for
> jeg kunne stadig have mine egne tanker der. Englen sagde til mig, at dette
> var stedet, hvor de hellige, som var døde, samledes.
> Mens jeg betragtede dem, sang de lovsang så vidunderligt. Véd du, det
> var ligesom der var en kraft i det område, som styrede, hvad de gjorde.
> Når de løftede hænderne, gjorde de det alle på samme tid. Ingen kom før
> eller bagefter. Når de ville bøje sig forover gjorde de det alle på én
> gang.
> Jeg hørte en masse instrumenter, men jeg så ingen.
> Mens det foregik, havde jeg en stor lyst i min ånd til at gøre det
> samme
> som dem. Jeg begyndte endda at bevæge mig henimod dem, men englen sagde:
> "Nej... jeg har stadig meget at vise dig. Lad os besøge den bolig, som
> Jesus lovede."
> Nu tog englen mig med til et vindunderligt sted. Hvad jeg så dér, kan
> jeg ikke beskrive. Det var så pragtfuldt.
> Det var en meget vidunderlig bygning. Du kunne se på bygningen, og den
> så ud som glas eller guld, eller hvad skal jeg sige? Selv blomsterne dér
> så
> ud som guld.
> Mens jeg nu betragtede stedet, sagde han til mig, at "Jesus har
> færdiggjort boligerne, men de hellige er ikke klar".
> Så sagde han: "Lad os besøge helvede". Det var det sidste, jeg så af
> himlen.
> Det, der skete, var, at så snart han sagde: lad os tage derhen, så var
> vi
> der. Der var aldrig noget med at flyve eller bevæge sig.
> I det øjeblik han sagde: "Lad os besøge boligen!" så var vi dér. Som i
> et øjeblik var jeg der og så det.
> Da han sagde: "Lad os besøge helvede!" så var vi dér straks. Vi så en
> port, der var så stor, så vældig. På toppen af den havde de skrevet:
> Velkommen til helvedes port.
> Så snart vi var kommet til porten, løftede englen sin hånd og vinkede,
> og
> straks åbnede porten sig med en voldsom lyd.
> Straks, da porten åbnede, kunne jeg høre klageråb. Jeg kiggede ind og
> så
> mennesker, som os. De bar tøj. Nogle var hvide, nogle sorte. De så ikke
> ud, som dem, jeg havde set på den anden side (himlen).
> De råbte - der var en masse lidelse. En masse pine.
> Straks da porten åbnedes, var det, som om de så mig. Jeg stod ved
> englen
> og de så mig, men de spurgte aldrig englen om at hjælpe dem. De spurgte
> mig
> om hjælp, de råbte.
> Jeg husker en frygtelig én, som rørte mig så meget, fordi jeg selv er
> præst og han, der råbte, var også præst. Han råbte: "Jeg er præst. Jeg
> stjal bare kirkens penge og jeg er parat til at betale dem tilbage
> straks."
> Og han ønskede, at jeg skulle hjælpe ham.
> Der var en kraft, der pinte dem. Jeg så aldrig nogen ild dér, og jeg
> så
> aldrig nogen flammer i helvede. Men den pine, dér var, var som om, de
> befandt sig i ild.
> Alle disse ting, som englen viste mig, skrev jeg ned på en blok.
> Englen
> gav mig en blokog en pen.
> Jeg skrev alle disse oplevelser ned. Da jeg vågnede her, var det
> første
> jeg huskede den blok. Jeg spurgte dem: "Hvor er min blok?"
> De forstod mig ikke, og senere forstod jeg, at det, jeg havde skrevet
> ned måtte være gemt i min hukommelse.
> Mens jeg råbte og spurgte englen om hjælp, sagde han, at jeg ville få
> en
> chance mere for at vende tilbage. Han nævnte, at den rige mands bøn i
> helvede skulle opfyldes til denne generation.
> Jeg forstod det ikke. Men da jeg slog efter i Bibelen forstod jeg, at
> den rige mand havde spurgt om, at en død mand skulle sendes tilbage til
> verden. Så det, han sagde, var, at den rige mands bøn skulle opfyldes som
> den sidste advarsel.
> Han sagde til mig, at han gav mig denne mulighed for at vende tilbage
> med
> den sidste advarsel til denne generation."
> --- END of Udfordringen 2002-08-15 ----------------------------------
Med kærlig broder-hilsen
Mogens Kall
The servant of Michael.
Bible Free Downloads:
From
http://www.gospelcom.net/ibs/
From
http://www.wbtc.com/default.htm
Ønskes oplysninger om Mormonerne, Jehovas Vidner eller en anden sekt,
da kontakt Dialogcentret
http://www.dci.dk/
Last-Informationfile:
1662 news:sbX3c.108512$jf4.6509896@news000.worldonline.dk
File-number:
1765