/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Alene hjemme?
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 11-04-04 15:12

Jeg skal udenbys næste weekend, og er lidt i tvivl om hvordan og hvorledes
jeg nu skal arrangere tingene for misserne derhjemme.

Da jeg var afsted sidste år kom de (dengang kun Gizmo og Freya) på pension,
men det blev jo til et fire-dages ophold fredag-mandag, selvom jeg egentlig
kun var væk lørdag og det halve af søndag.

Det samme gør sig gældende den her gang, jeg har regnet ud at jeg cirka er
væk i 35 timer.

Og så var det at jeg tænkte, om det ikke ville være mindre forvirrende for
misserne at være alene hjemme i den tid, fremfor at skulle pakkes sammen og
skibes på pension i fire dage? Skal måske lige tilføje at der ikke er
mulighed for at få nogen til at besøge dem og tjekke om alt er ok, da
familien skal med på samme tur, og den eneste veninde i byen er på ferie i
udlandet.

Jeg er ikke i tvivl om at de sagtens kan holde ud at være alene hjemme i den
tid, der vil blive sovet ekstra meget - og kigget ud af vinduerne - og måske
også væltet et par ting ned af Devi, men jeg tror ikke de kommer til at kede
sig og lide nød.

Det er mere det med vand og foder jeg spekulerer på. Hvor meget skal jeg
stille frem der? De plejer at have tre skåle med ad libitum mad stående som
ikke når at blive tømt på et døgn - og så har de en stor vandskål stående på
køkkenbordet (som Devi for resten væltede ned med stor rabalder i går
aftes - så en ekstra reserve er nok en god ide).

Er der nogen der har erfaringer med at lade misserne være alene hjemme -
gode forslag til hvor meget vand og foder og eventuelt andet jeg skal sørge
for.

Den dårlige samvittighed og afsavnet er der nok ikke noget at gøre ved - så
det bliver nok så som så med den lækre weekend på luksushotel i Korsør


Mvh Tina - og tre højt snorkende misser.
--
www.1001kat.dk
- åbner til maj i Randers



 
 
Lotte M (11-04-2004)
Kommentar
Fra : Lotte M


Dato : 11-04-04 17:10

Tina Susanne Johansson skrev

> Er der nogen der har erfaringer med at lade misserne være alene
> hjemme - gode forslag til hvor meget vand og foder og eventuelt andet
> jeg skal sørge for.

Når kattene skal være alene hjemme i mange timer (12-20 timer),
fylder jeg altid mad og vandskålen, som det sidste inden jeg kører.
Som regel har de kun spist sparsomt, mens de var alene.

Når jeg er hjemmefra mere end 20-24 timer, så får jeg fat i en
kattepasser.

Sidst jeg var hjemmefra i 2 døgn kattesittede en teenagepige
i ialt 3 timer, til 40 kr. i timen. Aftalen var, at udover fodring og
bakketømning skulle kattene leges med og Dizzy skulle børstes.
Den løsning vil jeg helt sikkert bruge en anden gang.

Min kattesitters forældre opdrætter perser, men der er jo andre
kattevante og ansvarlige teenagere end opdrætternes unger

I øvrigt - der er helt sikkert forskel på hvor længe katte kan
være alene. Min Mimi (huskat) er nok en kælegris, men hun er
ikke afhængig af menneskekontakt på samme måde som
Dizzy (perser). Selv om Mimi ikke ville savne kontakt, hvis hun
feks skulle være alene i 1½ døgn, så vil jeg dog nødig lade
hende være alene så længe.
--
Lotte M

Profil: http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=397
Hjemmeside: http://www.lotte-m.dk


Stine Hilskov (12-04-2004)
Kommentar
Fra : Stine Hilskov


Dato : 12-04-04 11:13

Jeg har før ladet mine katte (huskatte) være alene fra tidligt lørdag til
søndag eftermiddag. Da de havde hinanden til selkab, var det intet problem,
og jeg synes bestemt det var bedre end pension.

Jeg havde ikke indtryk af at de vantrivedes.

Jeg doserer normalt deres mad, men når de var alene, hældte jeg rigeligt op,
så jeg var sikker på at de ikke sultede.

Jeg sørgede også for en extra kattebakke, og extra vand.

Jeg er vokset op på landet, og der har kattene ikke altid menneskelig kontkt
(selvom det er tamkatte), men rigeligt med mad og vand, og hinandens selkab.
Det tager de bestemt ikke skade af.

Hilsen Stine



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177551
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408825
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste