Hej Alle katte.
Længe siden at jeg har taget mig tiden til at få skrevet lidt her inde, men
I kender det vel selv... man har jo travlt
Der er jo så mange ting de der men'sker ikke selv kan og som man må hjælpe
med - og ja, det kan fylde en hverdag helt op.
Her på det sidste har jeg hjulpet Ann mange gange med at få ryddet
ordentligt op i garderobeskabene - hun lægger altså tøjet på en helt
forkert måde inde på hylderne... jeg får simpelthen ikke plads ;( og så må
jeg jo vise hende, hvordan det bør være! Ganske vist siger hun at tøjet
heller ikke skal ligge på gulvet, men så må hun da enten smide noget ud
eller skaffe et skab mere - ik'???
Og manden skal have hjælp hver dag med at gøre sine fødder ordentligt
rene!!! Tænk jer... selv om han er inde i det der kunstige regnvejr hver
morgen, så stinker hans fødder ganske forfærdeligt, når han kommer ud
derfra... selvfølgelig er jeg da nødt til at overdøve den der ækle duft med
noget god kattesnifs!!!
Og så kan jeg se at Ann har fået endnu en mis... ja altså den har vist boet
her meget længe, men det er først nu at den er begyndt at rende rundt ude i
løbegården *ufff* En skønne dag må hende Ann altså lære at vi ikke skal
have flere katte!!! Hun har MIG - og jeg er enestående!!!
Så
selvfølgelig er jeg jo nødt til at bruge ekstra tid på at få afmærket både
ude og inde... også selv om det betyder at dørkarmen bliver en anelse
frynset!
Ja - og så er jeg jo blevet en lidt ældre dame... det tager længere tid at
sove end det har gjort for bare nogle år siden!!!
De sidste par dage har jeg oven i købet haft ekstra meget at lave...
Ann er begyndt at rode rundt i vores udestue... Nu har stedet ellers været
brugt til opbevaring af alt vores rod i flere år - og så skal hun til at
lave om på det!!!???... alle de rigtig gode sovepladser og gemmesteder er
ved at forsvinde!
OK jeg hjælper alligevel - det er nemlig ret sjovt at
se Ann, når hun finder god gufmamse - enten bliver hun helt hysterisk og
flygter ud eller også bliver hun endnu mere hysterisk og hiver mig ind i
"mit hus"... Bare fordi hun finder edderkopper eller en lille lækker
muserede... hun er godt nok lidt sær!!! Sådan nogle helt friske museunger
uden pels skal da spises i sengen - ikk'???
Alt det der roden rundt er hun begyndt på efter at min lille hund Dise
åbenbart er flyttet hjemmefra! Ja - jeg ved altså ikke... men Dise har ikke
været hjemme siden søndag - og jeg forstår ikke, hvor hun er blevet af???
Ann siger jo altid at dyr, som først er flyttet ind her, bliver her!!!
Det jeg slet ikke forstår er, at Ann også siger, at nu skal vi til at have
endnu flere små hunde??? og at jeg skal være sød ved dem...
Hvorfor smider hun så Dise ud????? hende har jeg da altid været sød ved
(sådan da
)
Nå - må jo bare vente og se, hvad det hele udvikler sig til... men
mystisk - det er det altså!
Miauuu fra Saga
--
Mvh Ann
Kennel Sifsafs... opdræt af shetland sheepdogs
Hvalpe ventes engang med tiden!
Fjern Bingo, Bongo ved kontakt