/ Forside / Interesser / Helbred / Alternativ behandling / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Alternativ behandling
#NavnPoint
vaxen 1770
Nordsted1 1430
refi 1349
miritdk 1157
dova 1020
Teil 882
ans 740
katekismus 696
jomfruane 580
10  MuGG3K 570
Kundalinikraften
Fra : Rado


Dato : 27-04-01 15:40



Udrag fra Birgit Kleins bog "Jorden dør uden kærlighed".


Rejsningen af seksualkraften eller kundalinikraften

Seksualkraften eller kundalinikraften er den guddommelige energi, der
kan skabe den fysiske og åndelige forening, og som indeholder kimen
til overskridelse på alle tænkelige måder. Den er nemlig ikke kun
aktiv i seksualakten, den er en generel kosmisk energi, der har en
vigtig funktion i hvert menneskes udvikling.

Denne energi har sit udspring i rodchackret, hvorfra den under de
vigtigste mellemmenneskelige processer rejser sig og spreder sig til
de andre chackrer, og det endelige mål er, at denne energi kan flyde
frit gennem alle chackrerne, sådan at der dannes et kredsløb, hvor
energiens opstigning gennem rygraden viser hvor højt man er nået.

En fritløbende seksualenergi skabes ikke på et par år, det er en meget
omfattende proces, der tager mange år at få styr på. Derfor skal man
være meget varsom med meditationsteknikker, fordi nogle kan skabe en
for tidlig og for voldsom rejsning af denne kraft. Som
tommelfingerregel kan man have dette for øje, at man i begyndelsen af
sin udrensning skal undgå alle former for voldsomme kropslige
teknikker, og man må aldrig nogensinde overdrive noget af det, som man
er begyndt på, også selvom det har en tilsyneladende positiv effekt.
Alle overdrivelser med lange og dybe meditationer f. eks. kan bevirke,
at kundalini går grassat og skaber forstyrrelser og ubalancer.

Man skal altid lytte til sin intuition for, hvad der er godt eller
skidt, hvis man har det skidt med en eller anden teknik, så lad være
med at lytte til bortforklaringer og autoriserede svar, find en
rådgiver, som du stoler på, og hold op med den teknik, som du føler er
til skade for dig. Mennesker er forskellige og udvikler sig gennem
forskellige teknikker, hvad der er godt for den ene kan være dårligt
for den anden.

Kundalinikraften skal altså behandles som det den er, en dejlig
tjener, men en farlig fjende. Den symboliseres ofte med en slumrende
slange, og ligesom slangen er potentielt farlig, så er
kundalinikraften det også. Den skal rejse sig af sig selv, lige så
stille og roligt, gennem års overskridelser og tålmodig udvikling.
Derfor skal man altid passe på med teknikker, der får det hele til at
gå hurtigere, nogle er parate til denne del af processen, mens andre,
og det er flertallet, ikke er det.


Orgasme og kundalinikraft

Kundalinikraften er kun sporadisk omtalt, og det kan måske være lidt
svært at forstå, hvad det egentlig er. Den åndelige del af
virkeligheden, det åndelige univers, er en finere vibration af den
fysiske, eller man skal snarere sige, at den fysiske, materielle del
af virkeligheden er en grovere vibration af den åndelige.

I det åndelige univers er det bærende element energi, det er en
energi, som kommer fra Gud, som er Guds vibrationer, hans aura i
virkeligheden. Gud er vores skaber, har skabt alt, hvad der er til, og
det er gennem en mægtig udladning af hans energi, at hele
skabelsesprocessen er sat i gang. Den energi, som eksisterer i det
åndelige univers samler sig i forskellige koncentrationer i hvert
enkelt individ, og kundalinikraften er den koncentration som findes i
hvert menneske.

Når det fysiske liv er dominerende, så bliver kundalinikraften ved at
være latent i menneskets rodchackre, og den bruges kun sporadisk, f.
eks. i den seksuelle forening, hvor der så kan ske forskellige
overskridelser, der får den aktiveret mere eller mindre.

Når man begynder at rense sig, rense sine chackrer, overskride sine
blokeringer og spændinger, så begynder kundalinikraften at brede sig
op igennem den åndelige krop, og målet er et fuldt oplyst menneske,
hvis åndelige og fysiske legeme er ombølget af guddommelig energi, der
strømmer gennem chackrerne og rundt i et kredsløb, som først og
fremmest opleves som en opadgående strøm gennem rygraden. Fra at være
en lukket enhed, med blokerede chackrer og inaktiveret kundalinikraft
er mennesket blevet en åben kanal for guddommelig energi, hvor Guds
energi kan løbe frit igennem alle chackrerne og skabe den smukkeste
aura i alle regnbuens farver.

I orgasmeøjeblikket åbnes der for en meget vigtig forbindelse mellem
den fysiske og åndelige krop, en forbindelse, som kan siges at være en
række meget fine kanaler, som ellers er lukkede. Kundalinikraftens
aktivering under seksualakten er den motor, der åbner disse kanaler,
og derfor er det meget vigtigt, at denne handling har den rette
stemning over sig, de rette tanker og følelser, for det er ikke
ligegyldigt, hvad man bruger den stærke energi til, der begynder at
flyde rundt i både den åndelige og fysiske krop.

Hvis man har kærligheden med i den proces, som har rejst
kundalinikraften, så vil den meget lettere flyde til hjertechackret,
og det betyder, at dette meget vigtige chackre bliver aktiveret. Men
hvis kærligheden mangler, så vil energien snarere flyde til solar
plexus, f. eks., hvor den kraft, der påvirker solar plexus kan påvirke
negativt, f. eks. skabe en urenhed eller ubalance, som kan få negativ
indflydelse på den pågældendes åndelige udvikling.

For kraftig og hurtig rejsning af kundalinikraften, f. eks. gennem
stærke meditationsteknikker, kan derfor forstyrre den åndelige
udvikling, fordi den griber forstyrrende ind i forskellige chackrer.
Et dårligt afbalanceret solar plexus chackre kan i milde tilfælde give
for stor sensitivitet over for dårlige vibrationer, over for andres
tanker, over for verdens realiteter i al almindelighed, i sværere
tilfælde kan den uhensigtsmæssige kundalini-påvirkning skabe psykiske
forstyrrelser af alvorligere karakter, depressioner og også
schizofrenilignende tilstande.

Men for ikke at gøre unødigt nervøs ved disse oplysninger vil jeg
gerne understrege, at der skal en hel del til for virkelig at skabe
større problemer. I de fleste tilfælde er der tale om forsinkelser af
den åndelige udvikling, fordi mennesker, der får rejst deres
kundalinikraft, ofte er søgende mennesker, der er sat i gang med den
åndelige udvikling på forskellige måder.

Den rette rejsning af kundalinikraften bør foregå stille og roligt,
gennem en tålmodig og længerevarende rensningsproces, hvor man
inddrager flere forskellige ting, et aktivt og kærlighedsfyldt
seksualliv, meditation, og et aktivt liv, hvor man lever ud fra ønsker
om at hjælpe andre i højere grad end bare at være sig selv nok.

Kærlighed er det bærende element, og er man i tvivl om noget man
foretager sig, om det er til skade eller til gavn for den åndelige
udvikling, så kan man i stedet for spørge, om der er kærlighed til
stede, både i egne og andres motiver.

Hvis man overskrider sine egoistiske motiver, og arbejder ud fra et
ønske om at give, så vil kundalinikraften ganske stille og roligt
begynde at rejse sig, uanset hvad man ellers foretager sig. Vejen til
oplysning, den fulde menneskelige udvikling, betrædes først og
fremmest gennem kærlighedshandlinger.


Rejsning af kundalinikraften og seksuallivet

I mange østerlandske religioner og sekter har man en forestilling om,
at et aktivt seksualliv forsinker den fulde rejsning af
kundalinikraften, idet man fikserer den til kønschackret, sådan at den
ikke kan nå de højere chackrer.

Dette er kun delvis rigtigt, for hvis seksuallivet foregår mellem
parter, der elsker hinanden, så vil kærligheden tværtimod få
kundalinikraften til at stige mere harmonisk og på en måde, som er til
meget stor gavn for den åndelige udvikling. Men hvis man har et
seksualliv, der er baseret på egoistiske, rent biologiske behov, så
vil energien let fikseres, og i mere grelle tilfælde vil der skabes
blokeringer i de højere chackrer.

Et liv i kærlighed, hvor der indgår et aktivt og regelmæssigt
seksualliv, er en af de bedste måder at rense sig på og kan være en
meget vigtig faktor i den åndelige udvikling.

--
Rado

"Panta rei"

 
 
/arcana (01-05-2001)
Kommentar
Fra : /arcana


Dato : 01-05-01 17:02

"Rado" <rado@post1.tele.dk> wrote in message
news:451jet8hpqofqpv4dhu1sh7fuo8iatqb2u@4ax.com...

> Udrag fra Birgit Kleins bog "Jorden dør uden kærlighed".

Gaaaaab. Hvor har Birgit mon skrevet af fra?

--
/arcana



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409081
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste