>>>Ja, jeg skeler til
>>>tråden "En hest som gave...." -men uden kritik af trådstarteren selv (for
>>>lige at forebygge eventuelle misforståelser).
Du har så evigt ret.
Heste, eller dyr i øvrigt er ikke en gave, man kan give.
Jeg så lige så sent som igår at nogle søger et sted til en Grad Danios hvalp
som var købt som gave,
til en som IKKE ønskede at modtage den, og nu var de så "brændt" inde med
den.
Stakkels mennesker.. nææ siger jeg stakkels hund.
Sikke en start på livet.
Normalt ville jeg heller aldrig gøre noget lignende.
Men min datter har redet siden hun var 2 år, og jeg har selv hest.
Det vil sige at jeg modsat andre forældre er klar over det ansvar det er at
give et barn et dyr.
Det er nemlig helt og holdet mit ansvar at hesten bliver passet efter
foreskrifterne, og vel at mærke mine foreskrifter.
Som ifølge min datter er lidt urimlige *S*
Men nu har jeg passet hest på den måde i over 20 år, så kan hun skam også.
Jeg går aldrig på kompromi med noget omkring mine dyr.
Nogle vil kalde mig streng, andre overbeskyttende omkring mine dyr.
Men mine dyrs ve og vel er min målestok.
Tilbage til din tråd..
>>>For som Jon har så trist ret i, kan vi tilsyneladende ikke
>>>undgå, at sådanne historier dukker op, når mennesker ikke længere kan
klare
>>>at passe deres dyr.
Desværre er det nok så sandt som det er sagt.
Men... det er langt fra den eller de menneskers skyld, hele vejen.
Jeg mener hvor mange gange har vi ikke set eller hørt at hverken Politi
eller Dyreværn vil gribe ind.
Fordi den dag de lige kom var hesten både vandet og fodret, samt havde fået
en smule frisk halm.
Vi har selv stået et sted hvor ejeren havde 2 små ponyer som familiens børn,
havde boltret sig med inden de flyttede hjemmefra for længe ... længe siden.
Ponyerne var 18 og 22 år.
De havde hove så lange som snabelsko, de blev fodret med svinefoder efter
metoden, nu fylder jeg krybben,
når den så er tom om et par dage er det tid igen, og de fik vand fyldt op på
marken i sommer månederne når regnen fyldte karret.
De var så lådne, og forfærdelige at se på, selv i sommermånederne.
Og deres menneskelige kontakt var de 5 min det tog at fylde foder op en gang
imellem når de lige kom i tanke om at der stod 2 ponyer i stalden.
De stod i mørke, det meste af tiden, da de stod i en anden del and den vi
havde lejet.
Og i vinter halv året kom de aldrig ud på marken, men levede kun i stalden.
Vi tog billeder, vi ringede til både den ene og den anden, og de kom..
tilfældigvis lige den ene ugedag hvor der var både det ene og det andet.
Trods billederne, bad man bare manden få beskåret ponyerne, og sagde man
ville komme og chekke det var gjort 1 måned senere.
Aldrig dukkede der nogen op igen, og vi forsøgte igen,
og da vi havde været igennem alle de dyreforeninger samt politi kunne vi
ikke holde til mere og fraflyttede stedet.
Vi kunne simpelthen ikke være vidner til det,
og trods forsøg på at meddele familien om hvilke forhold en sådan pony skal
have så lykkedes det aldrig.
Den ene pony er idag død, og den anden går bare alene.. dag ud og dag ind...
lever den til den endelig er dens tur til at dø.
Min historie er sand, og langt fra enestående, desværre.
Jeg må indrømme at jeg syntes det er en politisk indgriben som skal sættes
ind.
Og der på en eller anden måde skal laves en "tilladelse" til dyrehold, som
så skal fornyes engang imellem.
Selvfølgelig skal det være forholdsvis billigt, og over en overskuelig tid.
Man skal have tilladelse til at køre bil, og også til at holde våben.
Men enhver kan få sig et dyr eller et barn (Et emne vi undgår).
Jeg har ingen perfekt løsning, og der vil nok fra tid til anden være sager
med dyr som vi finder forfærdelige.
Men det hjælper bare ikke noget at vi sidder og får ondt af dyrene, så længe
vi ikke selv vågner op og gør noget mere.
Dobbeltmoral er en sjov ting, og det er vi Danskere rigtigt gode til.
Hilsen Berit Nielsen, Århus
http://www.familiehunde.dk
http://www.ox-arabere.dk
http://www.arabiskrideklub.dk