|
|
 | re: kaloriemåling med pulsur
Fra : Bjarne Lykkegaard |
Dato : 26-04-01 09:48 |
|
Jeg har læst nogle af svarene vedr. måling af forbrændte kalorier, hvor der
omtales et pulsur: Sigma PC14, som viste et forbrug på 800 Kcal ved 1 t og
20 minutter når vedkommende ikke lavede andet end at drikke kaffe og læse,
hvilket jo selvfølgelig er helt hen i vejret. Man fandt dog at pulsuret var
nøjagtig når man går til den.
Jeg mener at man her skal præcicere, at der er en stor forskel på "nøjagtig"
og "præcis" når man taler måleteknik. Et ur kan godt være nøjagtig men
upræcis. Når et ur er nøjagtig, vil det sige at visninger er tæt på den
"sande værdi" (Som ingen iøvrigt kender, men man kan udtale sig om den med
en vis usikkerhed). Når et ur er præcis, vil det sige at spredningen (sigma)
er lille,- forstået på denne måde, at spredningen af gentagende målinger er
lille under samme vilkår. Det vil igen sige, at du ved en enkelt måling med
et ur, godt kan opleve at det måler rigtig i forhold til en reference (i
dette tilfælde dine beregninger),- så din konklusion bliver at det er
nøjagtig. Men dette kan måske være en forkert konklusion.
Ved en test bør man derfor måle det samme emne (d.v.s. den samme person)
f.eks. 10 gange under samme vilkår (samme aktivitet, samme tidsrum og samme
puls). Spredningen i de data man opnår, er et udtruk for hvor præcis uret
er. Selvfølgelig indeholder denne beskrevne metode også en usikkerhed, plus
at der er mange andre usikkerheds-komponenter indblandet.
At finde ud af, om uret er nøjagtig kræver en kalibrering af uret. Det vil
sige at man finder overensstemmelsen mellem urets visning og en kendt værdi.
Dette er en meget kompliceret sag, når det drejer sig om kalibrering af det
omtalte ur. Men man må huske på, at urets visning er opbygget omkring en
algoritme som er generel, det vil sige estimeret udfra køn, puls og vægt, så
måleresultatet passer bedre på nogle mennesker en andre, da det jo er en
relativ måling uret foretager, og ikke en reel måling.
Jeg vil personligt foretrække et ur som er præcis, da en evt. unøjagtighed
ikke er så afgørende fordi man kan korrige måleresultatet for denne
unøjagtighed (misvisning). Det er meget mere irriterende hvis uret er
upræcis,- da det, om jeg så må sige, måler som vinden blæser.
--
Posted from mail2.canvas.dk [194.192.221.82]
via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
| |
 Lars Klingenberg (27-04-2001)
| Kommentar
Fra : Lars Klingenberg |
Dato : 27-04-01 08:08 |
|
> Jeg mener at man her skal præcicere, at der er en stor forskel på
"nøjagtig"
> og "præcis" når man taler måleteknik. Et ur kan godt være nøjagtig men
> upræcis. Når et ur er nøjagtig, vil det sige at visninger er tæt på den
> "sande værdi" (Som ingen iøvrigt kender, men man kan udtale sig om den med
> en vis usikkerhed). Når et ur er præcis, vil det sige at spredningen
(sigma)
> er lille,- forstået på denne måde, at spredningen af gentagende målinger
er
> lille under samme vilkår. Det vil igen sige, at du ved en enkelt måling
med
> et ur, godt kan opleve at det måler rigtig i forhold til en reference (i
> dette tilfælde dine beregninger),- så din konklusion bliver at det er
> nøjagtig. Men dette kan måske være en forkert konklusion.
Du er inde på noget meget vigtigt - diskussionen opstod også engang i
tidernes morgen her i NG angående OBH's fedtprocentmåler (impedansmåler).
Der lovede fabrikanten svjh under 1% afvigelse - men det var vel og mærket
en fabriksgaranti der sagde noget om apparatetets nøjagtighed (spredning af
målinger) og ikke noget om hvor præcist den målte fedtprocenten (hvilket den
gør med meget stor unøjagtighed).
> Ved en test bør man derfor måle det samme emne (d.v.s. den samme person)
> f.eks. 10 gange under samme vilkår (samme aktivitet, samme tidsrum og
samme
> puls). Spredningen i de data man opnår, er et udtruk for hvor præcis uret
> er. Selvfølgelig indeholder denne beskrevne metode også en usikkerhed,
plus
> at der er mange andre usikkerheds-komponenter indblandet.
Energiberegninger på baggrund af pulsmålinger vil _altid_ være upræcise. Det
er er simpelthen en alt for unøjagtig målemetode. Din puls kan variere
_meget_ fra dag til dag, og det vil få stor indflydelse på det beregnede
energiforbrug. Skal man vurdere energiforbruget ved en given aktivitet uden
at man har det rette udstyr til rådighed, vil jeg anbefale brugen af MET,
som er en faktor man ganger på hvilkestofskiftet alt efter hvilket fysisk
aktivitet man er engageret i. MET kan slåes op i tabeller, der er lavet på
baggrund af gennemsnitsværdier. Det er stadig upræcist men man kan ikke æave
præcise målinger med mindre man anvender kalorimetrisk målinger. MET-metoden
har den fordel at man får den samme værdi for den samme aktivitet.
> At finde ud af, om uret er nøjagtig kræver en kalibrering af uret. Det vil
> sige at man finder overensstemmelsen mellem urets visning og en kendt
værdi.
> Dette er en meget kompliceret sag, når det drejer sig om kalibrering af
det
> omtalte ur. Men man må huske på, at urets visning er opbygget omkring en
> algoritme som er generel, det vil sige estimeret udfra køn, puls og vægt,
så
> måleresultatet passer bedre på nogle mennesker en andre, da det jo er en
> relativ måling uret foretager, og ikke en reel måling.
Ja, uret skal for at være præcist kalibreres ift. den enkelte person. Det
kan man kun gøre ved at teste uret under kontrollerede forhold og via
kalorimetriske målinger. Og stadig vil daglige pulssvingninger gøre uret
upræcist.
--
Med venlig hilsen
Lars Klingenberg
stud.scient. i idræt
[lklingenberg@ifi.ku.dk]
| |
Casper Lyngsø (27-04-2001)
| Kommentar
Fra : Casper Lyngsø |
Dato : 27-04-01 15:56 |
|
"Lars Klingenberg" <lklingenberg@ifi.ku.dk> wrote in message
news:9cb5rs$rln$1@news.inet.tele.dk...
> Energiberegninger på baggrund af pulsmålinger vil _altid_ være upræcise.
Det
> er er simpelthen en alt for unøjagtig målemetode. Din puls kan variere
> _meget_ fra dag til dag, og det vil få stor indflydelse på det beregnede
> energiforbrug. Skal man vurdere energiforbruget ved en given aktivitet
uden
> at man har det rette udstyr til rådighed, vil jeg anbefale brugen af MET,
> som er en faktor man ganger på hvilkestofskiftet alt efter hvilket fysisk
> aktivitet man er engageret i. MET kan slåes op i tabeller, der er lavet på
> baggrund af gennemsnitsværdier. Det er stadig upræcist men man kan ikke
æave
> præcise målinger med mindre man anvender kalorimetrisk målinger.
MET-metoden
> har den fordel at man får den samme værdi for den samme aktivitet.
<snippet>
For at præsiscere, vil jeg lige tilføje at MET-metoden (metabolie rate) også
afhænger af konvektionstabet (derfor vindhastighed og lufttemperatur) samt
beklædningens type. Hvis man skal være total flueknepper, så skal man også
tage middelstrålingstemperaturen og luftens vanddampspartialtryk med i
betragtning.
--
Casper Lyngsø /// caz.newbrain.dk
stud. polyt
Department of Civil Engineering, AAU
| |
 Lars Klingenberg (28-04-2001)
| Kommentar
Fra : Lars Klingenberg |
Dato : 28-04-01 02:35 |
|
> <snippet>
>
> For at præsiscere, vil jeg lige tilføje at MET-metoden (metabolie rate)
også
> afhænger af konvektionstabet (derfor vindhastighed og lufttemperatur) samt
> beklædningens type. Hvis man skal være total flueknepper, så skal man også
> tage middelstrålingstemperaturen og luftens vanddampspartialtryk med i
> betragtning.
Ikke enig! MET-metoden afhænger ikke af noget som helst andet end
aktiviteten! MET er blot en faktor man multiplicerer med hvilkestofsktiftet
(hvordan man så har målt den er en anden sag) ud fra hvilken type aktivitet
man har været engageret i. Der er masser af problemer med denne metode også
(den bygger på en række antagelser) - jeg skrev blot at jeg ville anvende
den metode fremfor pulsmålingsmetoden, da pulsen er en finurlig størrelse at
have med at gøre 
--
Med venlig hilsen
Lars Klingenberg
stud.scient. i idræt
[lklingenberg@ifi.ku.dk]
| |
Casper Lyngsø (28-04-2001)
| Kommentar
Fra : Casper Lyngsø |
Dato : 28-04-01 09:59 |
|
"Lars Klingenberg" <lklingenberg@ifi.ku.dk> wrote in message
news:9cd6ni$me$1@news.inet.tele.dk...
> > <snippet>
> >
> > For at præsiscere, vil jeg lige tilføje at MET-metoden (metabolie rate)
> også
> > afhænger af konvektionstabet (derfor vindhastighed og lufttemperatur)
samt
> > beklædningens type. Hvis man skal være total flueknepper, så skal man
også
> > tage middelstrålingstemperaturen og luftens vanddampspartialtryk med i
> > betragtning.
> Ikke enig! MET-metoden afhænger ikke af noget som helst andet end
> aktiviteten! MET er blot en faktor man multiplicerer med
hvilkestofsktiftet
> (hvordan man så har målt den er en anden sag) ud fra hvilken type
aktivitet
> man har været engageret i. Der er masser af problemer med denne metode
også
> (den bygger på en række antagelser) - jeg skrev blot at jeg ville anvende
> den metode fremfor pulsmålingsmetoden, da pulsen er en finurlig størrelse
at
> have med at gøre
Nå? Hvis det ikke er tilfældet af kroppens varmeproduktion afhænger af de
nævnte faktorer, kender jeg lige et par civilingeniører der får travlt, med
at omskrive et par ligninger (komfortligningen) og bøger på AAU 
--
Casper Lyngsø /// caz.newbrain.dk
stud. polyt
Department of Civil Engineering, AAU
| |
Lars Klingenberg (28-04-2001)
| Kommentar
Fra : Lars Klingenberg |
Dato : 28-04-01 11:49 |
|
> Nå? Hvis det ikke er tilfældet af kroppens varmeproduktion afhænger af de
> nævnte faktorer, kender jeg lige et par civilingeniører der får travlt,
med
> at omskrive et par ligninger (komfortligningen) og bøger på AAU
Jeg tror vi taler lidt forbi hinanden.
Hvis du vil have et estimeret mål for hvor meget energi man har brugt ved en
given aktivitet er MET en nem og hurtig metode, hvor man ikke skal "bekymre"
sig om puls, underlag, dagsform, vejr, humør eller termogenetiske
komponenter. MET er slet og ret bare en faktor - et tal - man kan slå op i
en tabel og som er fuldstændig uafhængig af alle faktorer bortset fra
hvilestofskiftet og den pågældende aktivitet - det er nemlig det geniale ved
metoden. De nævnte ting har naturligvis indflydelse på pulsen og den
øjeblikkelige metabolisme, men det er ikke det jeg snakker om i denne
sammenhæng. De nævnte faktorer har naturligvis også en betydning når man
skal finde den pågældende MET faktor - er det det du snakker om?
Har vi mon to forskellige definitioner på begrebet MET?
--
Med venlig hilsen
Lars Klingenberg
stud.scient. i idræt
[lklingenberg@ifi.ku.dk]
| |
ccr (28-04-2001)
| Kommentar
Fra : ccr |
Dato : 28-04-01 18:44 |
|
ANG. måling af forbrændte kalorier. Måles bedst ved at se sig selv i
spejlet. Lidt hårdt, men meget sandt.
"Bjarne Lykkegaard" <BLY@rtx.dk> skrev i en meddelelse
news:AB439ADBB821D41181CC00D0B7458AEB8F841F@SRV-EXCHANGE...
Jeg har læst nogle af svarene vedr. måling af forbrændte kalorier, hvor der
omtales et pulsur: Sigma PC14, som viste et forbrug på 800 Kcal ved 1 t og
20 minutter når vedkommende ikke lavede andet end at drikke kaffe og læse,
hvilket jo selvfølgelig er helt hen i vejret. Man fandt dog at pulsuret var
nøjagtig når man går til den.
Jeg mener at man her skal præcicere, at der er en stor forskel på "nøjagtig"
og "præcis" når man taler måleteknik. Et ur kan godt være nøjagtig men
upræcis. Når et ur er nøjagtig, vil det sige at visninger er tæt på den
"sande værdi" (Som ingen iøvrigt kender, men man kan udtale sig om den med
en vis usikkerhed). Når et ur er præcis, vil det sige at spredningen (sigma)
er lille,- forstået på denne måde, at spredningen af gentagende målinger er
lille under samme vilkår. Det vil igen sige, at du ved en enkelt måling med
et ur, godt kan opleve at det måler rigtig i forhold til en reference (i
dette tilfælde dine beregninger),- så din konklusion bliver at det er
nøjagtig. Men dette kan måske være en forkert konklusion.
Ved en test bør man derfor måle det samme emne (d.v.s. den samme person)
f.eks. 10 gange under samme vilkår (samme aktivitet, samme tidsrum og samme
puls). Spredningen i de data man opnår, er et udtruk for hvor præcis uret
er. Selvfølgelig indeholder denne beskrevne metode også en usikkerhed, plus
at der er mange andre usikkerheds-komponenter indblandet.
At finde ud af, om uret er nøjagtig kræver en kalibrering af uret. Det vil
sige at man finder overensstemmelsen mellem urets visning og en kendt værdi.
Dette er en meget kompliceret sag, når det drejer sig om kalibrering af det
omtalte ur. Men man må huske på, at urets visning er opbygget omkring en
algoritme som er generel, det vil sige estimeret udfra køn, puls og vægt, så
måleresultatet passer bedre på nogle mennesker en andre, da det jo er en
relativ måling uret foretager, og ikke en reel måling.
Jeg vil personligt foretrække et ur som er præcis, da en evt. unøjagtighed
ikke er så afgørende fordi man kan korrige måleresultatet for denne
unøjagtighed (misvisning). Det er meget mere irriterende hvis uret er
upræcis,- da det, om jeg så må sige, måler som vinden blæser.
--
Posted from mail2.canvas.dk [194.192.221.82]
via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
| |
Lars Klingenberg (29-04-2001)
| Kommentar
Fra : Lars Klingenberg |
Dato : 29-04-01 14:48 |
|
Se www.motion-online.dk. Der er en udmærket artikel om kaloriemåling med
pulsur.
--
Med venlig hilsen
Lars Klingenberg
[lklingenberg@ifi.ku.dk]
"Bjarne Lykkegaard" <BLY@rtx.dk> wrote in message
news:AB439ADBB821D41181CC00D0B7458AEB8F841F@SRV-EXCHANGE...
Jeg har læst nogle af svarene vedr. måling af forbrændte kalorier, hvor der
omtales et pulsur: Sigma PC14, som viste et forbrug på 800 Kcal ved 1 t og
20 minutter når vedkommende ikke lavede andet end at drikke kaffe og læse,
hvilket jo selvfølgelig er helt hen i vejret. Man fandt dog at pulsuret var
nøjagtig når man går til den.
Jeg mener at man her skal præcicere, at der er en stor forskel på "nøjagtig"
og "præcis" når man taler måleteknik. Et ur kan godt være nøjagtig men
upræcis. Når et ur er nøjagtig, vil det sige at visninger er tæt på den
"sande værdi" (Som ingen iøvrigt kender, men man kan udtale sig om den med
en vis usikkerhed). Når et ur er præcis, vil det sige at spredningen (sigma)
er lille,- forstået på denne måde, at spredningen af gentagende målinger er
lille under samme vilkår. Det vil igen sige, at du ved en enkelt måling med
et ur, godt kan opleve at det måler rigtig i forhold til en reference (i
dette tilfælde dine beregninger),- så din konklusion bliver at det er
nøjagtig. Men dette kan måske være en forkert konklusion.
Ved en test bør man derfor måle det samme emne (d.v.s. den samme person)
f.eks. 10 gange under samme vilkår (samme aktivitet, samme tidsrum og samme
puls). Spredningen i de data man opnår, er et udtruk for hvor præcis uret
er. Selvfølgelig indeholder denne beskrevne metode også en usikkerhed, plus
at der er mange andre usikkerheds-komponenter indblandet.
At finde ud af, om uret er nøjagtig kræver en kalibrering af uret. Det vil
sige at man finder overensstemmelsen mellem urets visning og en kendt værdi.
Dette er en meget kompliceret sag, når det drejer sig om kalibrering af det
omtalte ur. Men man må huske på, at urets visning er opbygget omkring en
algoritme som er generel, det vil sige estimeret udfra køn, puls og vægt, så
måleresultatet passer bedre på nogle mennesker en andre, da det jo er en
relativ måling uret foretager, og ikke en reel måling.
Jeg vil personligt foretrække et ur som er præcis, da en evt. unøjagtighed
ikke er så afgørende fordi man kan korrige måleresultatet for denne
unøjagtighed (misvisning). Det er meget mere irriterende hvis uret er
upræcis,- da det, om jeg så må sige, måler som vinden blæser.
--
Posted from mail2.canvas.dk [194.192.221.82]
via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
| |
|
|