Ritzifish, john wrote:
> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@REMOVETHISwebspeed.dk> wrote in
> message news:<404775f7$0$158$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>...
>>> Intet sted finder jeg i NT at kongehus var hverken ugudeligt,
>>> ubibelsk eller forkert.
>>
>> Helt enig. Tværtimod kan man jo altså påpege at Kristus netop bærer
>> titlen "Kongernes Konge", hvilket ligesom også modsiger dette ret
>> søgte argument om
>> Kristendommen som en politisk, republikansk bevægelse, hvor alle
>> skulle være "lige". Alle kristne er måske nok lige for Kristus, men
>> Han står altså
>> definitivt over dem.
>
> Sandt ifølge den kristne fortolkning. Men det er ikke sandt at der
> ikke
Dobbeltnegation?
> i Biblen findes usædelige, dekadente kongehuset - som så bliver
> afskaffet.
> Det er der masser af eksempler på.
Jo, men som regel handler disse tilfælde om gennemkorrupte, decideret
afgudsdyrkende monarker, hvad jeg da ikke ligefrem har Hendes Majestæt
mistænkt for...
>> Igen helt enig. Kongehuset er, ved siden af Kirken, er den ældst
>> kendte
>> institution i dette land. Se bare på Jellingestenen...
>
> Slaveri og trældom er også en gammel ting. Som man i biblen
> kan finde eksempler på bliver accepteret som tingenes tilstand.
På det VERDSLIGE plan, ja.
Du glemmer den kristne perspektivering, nemlig at Kristendommen er meget
mere og andet end konkrete politiske forhold.
"Giv Kejserens..." og så videre...
Ifølge Luthers to-regimentelære kan _passiv lydighedsnægtelse_ kun anvendes
i dèt alleryderste tilfælde, hvor den verdslige magt uretmæssigt blander sig
i religiøse forhold, som bare ikke er dens anliggende.
Men revolutionær politicisme - som det sås hos som den militante fanatiker
Thomas Müntzer under De Tyske Bondekrige i 1525-26 - opfattes i luthersk
tradition som uevangelisk, da vi bare ikke KAN indføre "Gudsriget på Jord",
uanset hvor velment "kaldede" vi end måtte føle os.
Kirken og Kristendommen opfattes ikke (heldigvis!) ikke som samfundets
overordnede _politiske_ styreenhed, men snarere som en slags "redundant
styreform" af det individuelle menneske uafhængigt af den politiske styring.
Som kristen har man personligt så at sige Det Himmelske Regimente
(trosanliggender) som en slags "forstærkende back-up" til Det Verdslige
Regimente (praktisk politik), uden at det ene konkret kan bruges til
argumentation for det andet.
Derfor kan Kristendommen (i hvert fald ikke den Luthersk-protestantinske
form, jeg tilhører) hverken bruges for eller imod monarkiet, da dette er et
verdsligt-politisk spørgsmål og derfor temmeligt ligegyldigt, set under dèn
åndelige "Evighedens Synsvinkel", der er Gudsregimentets område...
> Det er så at glemme kristendommens revolutionære side, at tro at
> kristendommen ikke også i dag må betyde og arbejde for samfundsmæssige
> forandringer.
Jeg mener NETOP at forskellen på helhedstænkede muslimer og
toregimente-bevidste kristne ligger i at vi kristne IKKE forlanger at der
dømmes verdsligt efter hellige skrifter. Deri skønheden ved skelnen mellem
Guds og "Kejserens" (den lokale myndigheds) juridiske anliggender.
> Paulus var meget inde på at kvinder skal tie i forsamlinger -
> er det så en fortolkning du går ind for?
Nej.
Jeg er (til gengæld?) væsentligt mere konservativ på andre områder, f.eks.
spørgsmålet om homoseksuelt KIRKEægteskab, hvor jeg bare mener at det vil
blive en dårlig, ufunderet løgn at velsigne noget, der desværre i den grad
fordømmes i skrifterne. Lige dèr strækker man den altså lige lovligt
vidt...Ikke at homoseksulle ikke må vies borgerligt, hvilket jeg da ellers
er stærk tilhænger af, men også her fastholder jeg nødvendigvis skellet
mellem det verdslige område under lokale myndigheder og det åndelige
Gudsregimente i de kirkelige anliggender: Som (i hvert fald luthersk)
kristen er man forud for alt andet forpligtet til at acceptere den verdslige
lovgivning, så længe den bare ikke direkte begynder at blande sig i konkrete
trosanliggender, da det nu engang er Kirkens suveræne område.
(Det er i øvrigt også i dette lys at f.eks. Søren Krarups vedholdende kritik
af FN's Menneskerettigheder skal læses...)
>> Dette "kammerat
>> Napoleon"-scenarie, hvor nogle altså alligevel bliver mere lige end
>> andre,
>> er det helt store gabende hul i republikaneres argumentation
>> generelt.
>
> Der er ingen der modsiger dig i at der altid vil være ulighed
> i et samfund. Det er nok også mere retfærdighed -
> problemet med straffrihed, og det manglende demokrati i det her,
> der diskuteres.
Demokrati er IKKE en ensidig størrelse rent historisk!
Det Atheniensiske demokrati var forbeholdt "frie våbeføre mænd" (ih, hvor
føler man sig heldig!) og allerede dengang var filosofferne (som jo altså
var datidens statsvidenskabsteoretikere) opmærksomme på faren ved et
demokrati, der degenererer til populisme ("pøbelvælde")
Der bør for mig at se være noget, der trækker i den anden retning, og hvis
vi lige SKAL snakke dansk indenrigspolitik er det ret fedt at se de
komplicerede modsætningsforholdet mellem DF og Kongehuset...Men det er jo så
politik, vi er ovre i!
> Og så i denne tråd, hvordan det lykkedes nogen
> at påstå at kongehuset og kristendommen er de piller det danske
> samfund er bygget på. Mit postulat er at det danske samfund er
> bygget på kristendommen - mens man roligt kan afskaffe kongehuset.
Okay, jeg er så bare tilhænger af både Kirke og Kongehus, da jeg mener at de
begge er grundliggende, veldefinerede - OG efterhånden velafprøvede! -
institutioner i Danmarks historie. Jeg er nok blevet lidt
gammelkonservatistisk "Gud, Konge og Fædreland"-tilhænger efter at have set
min farfars ridderkors som dreng...
>> (Apropos republikanere gad jeg da i øvrigt nok vide, hvem der gemmer
>> sig
>> under pseudonymet "John Ritzifish"?)
>
> Jamen, dit skarpsyn tjener dig vel - vi har tidligere diskuteret
> disse kongehus sager, hvor jeg har optrådt under eget navn.
Aha. Det tænkte jeg jo sådan set nok.
> Men da det medførte mange ubehageligheder i form af trusler
> på livet på mailen...... - finder jeg det klogest nu at
> optræde under pseudonym.
Ligefrem DØDStrusler?
> Nu da du har gennemskuet denne sammenhæng går jeg udfra at
> jeg bliver nød til at finde på et nye pseudonym?
Det er op til dig. Det ville imidlertid klæde dig gevaldigt at stå frem
under dit eget navn, da diskussionen her da synes at være både seriøs og
sober?
--
Mvh
Anders Peter Johnsen