/ Forside / Teknologi / Internet / E-Mail / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord

Reklame
Top 10 brugere
E-Mail
#NavnPoint
o.v.n. 20481
miritdk 16341
Klaudi 15149
refi 14168
dk 5555
tedd 5322
webnoob 5265
BjarneD 5014
emesen 4154
10  bentjuul 3460
Den sorte gryde!!
Fra : Marberg

Dato : 21-02-04 18:50

Hej EDB

Jeg har i de sidste 6 dage forsøgt at sende mails. Det er ikke lykkes mig
endnu,så jeg ringede til TDC hotline og spurgte hvad årsagen var. De kunne
så ud fra fejlnummeret se at jeg var havnet i RBL/DSBL registeret? Det
skulle være et sted man havner fordi man sender spammail!! Er der noget jeg
aldrig har gjort så er det at sende spam, jeg ved SGU ikke engang hvordan
man gør! Jeg har derefter forsøgt at få ophævet denne spærring, men det er
ikke sket endnu.

Har så fået en postkasse hos TDC online indtil jeg forhåbentlig bliver
frikendt!

Jeg kan sagtens modtage mail men ikke sende fra OE.

Er der der nogen der kender til et sådant problem?

Mange hilsener
Marberg

Sådan ser fejlmeddelsen ud!!

Meddelelsen kunne ikke sendes, fordi en af modtagerne blev afvist af
serveren. Den afviste e-mail-adresse var hamselv@tele.dk Emne 'Joke',
Konto: 'pop3.mail.dk', Server: 'smtp.mail.dk', Protokol: SMTP, Svar fra
server: '554 Service unavailable; [131.164.253.60] blocked using
list.dsbl.org, reason: http://dsbl.org/listing?ip=131.164.253.60', Port: 25,
Sikker (SSL): Nej, Serverfejl: 554, Fejlnummer: 0x800CCC79

Oge sådan ser TDC's svar ud!!

RBL/DSBL-registeret
Du kan ikke sende mails, og du har af TDC Support fået at vide at det
skyldes at du er spærret i "RBL-registeret" eller DSBL, som er en tjeneste
der har til formål at undgå spredning af spammails.
Andre årsager kan være forsøg på open proxy, åben relay, mail loops, virus
m.fl. (typisk virus eller afsendelse af spam).
Grunden til denne blokering står som oftest i fejlmeddelelsen, f.eks.

"reason: access denied, you are floating us with messages.
554 Service unavailable; [194.239.XXX.XXX] blocked using list.dsbl.org,
reason: http://dsbl.org/listing?ip=194.239.XXX.XXX

For at få ophævet spærringen, er det naturligvis vigtigt at du ikke længere
forsøger på nogle af de nævnte ting. Selve ophævelsen skal du foretage pr.
email. Da du ikke kan benytte din normale postklient skal du afsende mailen
via webmail til postmaster@post.tele.dk. Dette gør du via http://www.mail.dk

Denne mail skal indeholde følgende for at sagen behandles:
RBL:
Emne: rbl.tdk.net

DSBL:
Emne: DSBL

Din IP-adresse
Tryk på START-menuen og vælg Kør
Skriv CMD (COMMAND for ældre Windows-versioner, og tryk ENTER
Skriv IPCONFIG og tryk ENTER. Din IP-adresse kommer frem nu.
Den komplette fejlmeddelelse
Dit 12-cifrede kundenummer
Telefonnummeret på din ADSL-installation, hvis du har ADSL
En beskrivelse af årsagen til, at du er noteret i registeret, og at det er
løst.

Når du har sendt mailen vil du hurtigst muligt modtage et svar.

----------------------------------------------------------------------------
----
PS. Bemærk venligst at denne mail ikke kan besvares.
På tdconline.dk kan du finde svar på de fleste spørgsmål om internettet
Prøv Abonnementsguiden for at teste om du har det mest fordelagtige
abonnement

Jesper Lund (21-02-2004)
Kommentar
Fra : Jesper Lund

Dato : 21-02-04 19:15

Marberg <marberg@adslhome.dk> wrote:

> Jeg har i de sidste 6 dage forsøgt at sende mails. Det er ikke lykkes
> mig endnu,så jeg ringede til TDC hotline og spurgte hvad årsagen var.
> De kunne så ud fra fejlnummeret se at jeg var havnet i RBL/DSBL
> registeret? Det skulle være et sted man havner fordi man sender
> spammail!! Er der noget jeg aldrig har gjort så er det at sende spam,

Prøv news:tele.internet.adsl (intern TDC gruppe) i stedet for.

Thomas Strandtoft (21-02-2004)
Kommentar
Fra : Thomas Strandtoft

Dato : 21-02-04 20:24

Marberg wrote:

> Er der der nogen der kender til et sådant problem?

Det er en klassiker, check fx. tråden DSBL fra i torsdags, det er
en i samme situation som du selv og kigger du længere tilbage vil
du se at det er et tilbagevendende problem for TDC kunder.

Jeg er ikke selv TDC kunde, men her er det overblik jeg har dannet
mig ved at læse med herinde:

TDC bruger dynamiske ipnumre til en del af deres kunder, dvs. du
har ikke samme ipnummer hver gang du logger på, du får et
"tilfældigt" fra en pulje.. Det betyder at du indimellem arver et
ipnummer der er blevet brugt til enten at spamme fra, udsende
virusmails eller lignende snavs.

Når jeg modtager en virusmail fra en eller anden, slår jeg
indimellem ipnummeret op i en database, finder ud af hvem
afsenderen er kunde hos og skriver en mail til afsenderens
udbyder. Normalt fungerer det let og smertefrit at skrive til
udbyderne, men når man skriver til TDC's abuse-afdeling brokker de
sig over ting som, at jeg har vedhæftet den header der er tale om
og de ikke accepterer vedhæftninger, at min mail ikke har det
rigtige subjekt eller hvad de nu ellers kan finde på. Da det er
min fritid jeg bruger på det, og det dybest set er mig ligegyldigt
hvordan tingene fungerer for TDC og deres kunder, har jeg taget
konsekvensen og gider nu ikke længere skrive til dem når en TDC
kunde har virus eller lignende. I stedet kyler jeg ipnummeret i en
blacklist som DSBL.

Da jeg garanteret ikke er den eneste der har disse erfaringer med
TDC's abuse, er resultatet at en hel del TDC ipnumre nu står
listet i diverse blacklists (formoder jeg). Hver gang du får et
nyt ipnummer, er der altså en voksende risiko for at du får et der
er blevet blacklisted på et tidligere tidspunkt.

Rygterne siger, at TDC selv bruger samme blacklists på deres
udadgående trafik, dvs. selv om de er klar over at et ipnummer
ikke altid bruges af den kunde der forurenede nettet, så blokerer
de alligevel i stedet for at tage kontakt til den forurenende
kunde og få forureningen standset. Det er muligt at rygtet ikke er
sandt, så tag det lige med et gran salt, okay?

Resultatet er altså, at du kan risikere at stå uskyldigt anklaget
for en gang spamming eller virusspredning en anden kunde har
foretaget, og at dømme efter den mail du har fået fra TDC lader de
det være op til dig at bevise du er uskyldig. Andre TDC kunder har
fået rådet at vente et par dage på at få nyt ipnummer og se om de
skulle være heldige at få et der ikke er blacklisted på forhånd.

Du har, som jeg ser det, 5 muligheder:

1) Du kan arbejde på at få dit ipnummer renset hos DSBL, vel
vidende at om 2-3 dage får du måske et andet ipnummer og må forfra
igen.

2) Du kan forsøge at få TDC's abuseafdeling til at indtage en
seriøs indstilling til tingene - good luck!

3) Du kan købe dig til et fast ipnummer, på den måde slipper du
for at arve "besudlede" ipnumre fra andre TDC kunder.

4) Leve med TDC's kundepolitik og vente en 2-3 dage på at dit
ipnummer skifter og se om du er heldigere næste gang.

5) Du kan bruge din ret som forbruger og skifte til en anden
internetudbyder.

Jeg valgte løsning 5 for et par år siden og jeg har aldrig et
sekund fortrudt..

--
Hygge..
Thomas

<http://www.carftp.com> - a library of car videos.

Marberg (22-02-2004)
Kommentar
Fra : Marberg

Dato : 22-02-04 08:31

1000 tak for det fyldestgørende svar, jeg ved endnu ikke hvilken løsning jeg
vælger men hvis det du beskriver om TDC er det måske på tide at jeg
forlader dette selskab!!

Mange hilsener
Marberg

"Thomas Strandtoft" <thomas@carftp.com> skrev i en meddelelse
news:4037B040.4E53208B@carftp.com...

Palle Jensen (22-02-2004)
Kommentar
Fra : Palle Jensen

Dato : 22-02-04 10:48

Den Sun, 22 Feb 2004 08:31:20 +0100, skrev "Marberg"
<marberg@adslhome.dk> :

>1000 tak for det fyldestgørende svar, jeg ved endnu ikke hvilken løsning jeg
>vælger men hvis det du beskriver om TDC er det måske på tide at jeg
>forlader dette selskab!!

Synes nu personligt at det ville være nemmere at skifte MAC adressen
på netkortet.

--
Palle Jensen

For kontakt via E-mail: Skift "invalid" ud med "dk"
For contact via E-mail: Change "invalid" to "dk"

Peter Loumann (22-02-2004)
Kommentar
Fra : Peter Loumann

Dato : 22-02-04 12:43

Palle Jensen <palle.jensen@tiscali.invalid> skrev:

>Synes nu personligt at det ville være nemmere at skifte MAC adressen
>på netkortet.

Hvordan gør man det?

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/

Thomas Strandtoft (22-02-2004)
Kommentar
Fra : Thomas Strandtoft

Dato : 22-02-04 12:44

Palle Jensen wrote:

> Synes nu personligt at det ville være nemmere at skifte MAC adressen
> på netkortet.

Det er en mulighed, men det er, som jeg ser det, lidt som at tisse
i bukserne for at holde sig varm. En ny macadresse giver et nyt
ipnummer, men efter et par dage er man måske igen uheldig at ende
med et ipnummer der er misbrugt..

--
Hygge..
Thomas

<http://www.carftp.com> - a library of car videos.

Thomas Strandtoft (22-02-2004)
Kommentar
Fra : Thomas Strandtoft

Dato : 22-02-04 12:41

Marberg wrote:

> 1000 tak for det fyldestgørende svar, jeg ved endnu ikke hvilken løsning jeg
> vælger men hvis det du beskriver om TDC er det måske på tide at jeg
> forlader dette selskab!!

Du bør nok lige lave lidt mere fyldestgørende research inden du
beslutter dig, fx. ved at læse tilbage i gruppen her, TDC's
interne nyhedsgrupper og måske dk.admin.netmisbrug (ang. abuse
politiken), det bør kunne give dig et indtryk af tingene..

--
Hygge..
Thomas

<http://www.carftp.com> - a library of car videos.

Marberg (22-02-2004)
Kommentar
Fra : Marberg

Dato : 22-02-04 16:54

Du bør nok lige lave lidt mere fyldestgørende research inden du
beslutter dig, fx. ved at læse tilbage i gruppen her, TDC's
interne nyhedsgrupper og måske dk.admin.netmisbrug (ang. abuse
politiken), det bør kunne give dig et indtryk af tingene..

Hej Thomas

Tak for svaret, og jeg vil naturligvis følge dit råd, dels fordi jeg er lidt
(meget) usikker på hvordan jeg rent teknisk griber det her an, og dels fordi
jeg har besluttet at afkræve TDC et svar.

Til sidst vil jeg rådføre mig med en god ven af familien, som har styr på
disse ting, men tak til alle!!

Mange hilsener
Marberg

--

Thomas Strandtoft (22-02-2004)
Kommentar
Fra : Thomas Strandtoft

Dato : 22-02-04 19:14

Marberg wrote:

> Tak for svaret, og jeg vil naturligvis følge dit råd, dels fordi jeg er lidt
> (meget) usikker på hvordan jeg rent teknisk griber det her an, og dels fordi
> jeg har besluttet at afkræve TDC et svar.

Jeg kan se af headeren i dit indlæg her at du allerede har fået et
andet ipnummer, så måske problemet er løst i den her ombæring. Det
ændrer dog ikke på at det er et generelt problem at TDC kan finde
på at give dig et blacklistet ipnummer, så måske er det blot et
spørgsml om tid inden du får problemer igen?

Hvis du vil gøre noget ved sagen, så har du brug for en eller
anden form for dokumentation på at det ikke er dit system der har
forurenet, det er jo trods alt en mulighed at du har reddet dig en
virus eller har en fejlopsætning der gør at din maskine står
pivåben og at blokeringen faktisk er reel nok.

Hvis du starter med at kigge på
<http://dsbl.org/listing?ip=131.164.253.60>, som er det link der
var med i dit første indlæg, så fremgår det at det var 2004/Feb/15
18:53:39 UTC ipnummeret blev blacklistet. UTC er det samme som
engelsk tid, dvs. 18:53 UTC svarer til 19:53 dansk tid, hvis
ellers lige jeg husker reglerne om sommer/vintertid korrekt.

Spørgsmålet er nu om det var dit system der havde det ipnummer på
pågældende tidspunkt? Jeg formoder ikke du er typen der fører log
over den slags, men siden du nu er usenetbruger er det muligt at
du har skrevet et indlæg umiddelbart før og efter pågældende
tidspunkt? Hvis jeg søger med Google groups efter dit navn, kan
jeg ikke komme det nærmere end:

<http://groups.google.dk/groups?selm=402e698e%240%2429366%24edfadb0f%40dread15.news.tele.dk&output=gplain>
og
<http://groups.google.dk/groups?selm=40322a0b%240%241595%24edfadb0f%40dread14.news.tele.dk&output=gplain>

Af de to indlæg kan jeg se at du 14. feb 19.31 havde ipnummer
131.164.253.29 og at du 17. feb 15.49 havde det blacklistede
131.164.253.60. Det interessante er om du allerede havde fået
131.164.253.60 den 15. feb kl. 19:53 da ipnummeret blev
blacklistet, det kan jeg ikke se udfra de indlæg jeg har fundet.

Prøv med dit newsprogram at søge efter indlæg du selv har skrevet,
så tæt som muligt på 15. feb kl. 19.53. Søg evt. også dine
afsendte emails igennem, måske har du sendt emails afsted før og
efter kl. 19.53 og headeren på disse vil sladre om hvilket
ipnummer de er afsendt med. Det optimale er hvis du kan finde en
mail eller et newsindlæg afsendt *efter* 15. feb 19.53 som ikke er
sendt fra ipnummeret 131.164.253.60, det beviser at du først fik
ipnummeret efter det var blevet blacklistet og at det ikke var dit
system der var årsag til blacklistingen.

> Til sidst vil jeg rådføre mig med en god ven af familien, som har styr på
> disse ting, men tak til alle!!

Det var så lidt.

--
Hygge..
Thomas

<http://www.carftp.com> - a library of car videos.

Jørgen Linde Sørense~ (22-02-2004)
Kommentar
Fra : Jørgen Linde Sørense~

Dato : 22-02-04 20:48

Thomas Strandtoft <thomas@carftp.com> skrev:

>Når jeg modtager en virusmail fra en eller anden, slår jeg
>indimellem ipnummeret op i en database, finder ud af hvem
[klip]
>konsekvensen og gider nu ikke længere skrive til dem når en TDC
>kunde har virus eller lignende. I stedet kyler jeg ipnummeret i en
>blacklist som DSBL.

Her skred jeg i svinget - jeg opfatter DSBL som noget man bekæmper
spammer med ved at blokere open relays.

Men virus er jo ikke det samme som spam (selv om sidsnævnte er noget
sygt noget) - hvorledes kan en virus-"klage" så sætte et ip-nummer på
den sorte liste?

Hvis DSBL tjekker om nævnte ip er open relay vil testen vel være
negativ i mange tilfælde?

Jeg har kigget lidt på http://dsbl.org/ uden at blive ret meget
klogere, men hvis der er et særllgt sted der forklarer det vil jeg da
gerne have et link til siden.
--
mvh
Jørgen Linde Sørensen
(den anførte mail-adresse er gyldig - - -
- - - i hvert fald da dette indlæg blev postet

Thomas Strandtoft (22-02-2004)
Kommentar
Fra : Thomas Strandtoft

Dato : 22-02-04 22:19

"Jørgen Linde Sørensen" wrote:

> >kunde har virus eller lignende. I stedet kyler jeg ipnummeret i en
> >blacklist som DSBL.
>
> Her skred jeg i svinget - jeg opfatter DSBL som noget man bekæmper
> spammer med ved at blokere open relays.

Det forstår jeg godt du gjorde, det er ikke konkret DSBL jeg
bruger, men en lokal blacklist på min egen mailserver. Det var et
forsøg på ikke at forplumre tingene, når nu Marberg allerede har
kendskab til DSBL, beklager smutteren..

> Hvis DSBL tjekker om nævnte ip er open relay vil testen vel være
> negativ i mange tilfælde?

Som jeg har forstået DSBL, så blokerer den for åbne relays, åbne
proxier og den slags..

--
Hygge..
Thomas

<http://www.carftp.com> - a library of car videos.

Morten Bjergstrøm (23-02-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm

Dato : 23-02-04 18:56

Thomas Strandtoft <thomas@carftp.com> skrev:

> Rygterne siger, at TDC selv bruger samme blacklists på deres
> udadgående trafik, dvs. selv om de er klar over at et ipnummer
> ikke altid bruges af den kunde der forurenede nettet, så blokerer
> de alligevel i stedet for at tage kontakt til den forurenende
> kunde og få forureningen standset. Det er muligt at rygtet ikke er
> sandt, så tag det lige med et gran salt, okay?

Rygtet er beklageligvis sandt.

Jeg kan desværre også nikke genkendende til din oplevelse af TDCs
abusefunktion. Hvis man endelig opnår at få svar ender man med at få
uhøflige oneliners tilbage og når man så kommenterer, at deres
behandling af klagen ikke er i overensstemmelse med deres egne
retningslinier for behandling af abuse-klager får man en ny oneliner
tilbage ofte i stil med "det er et engangstilfælde så vi gør ikke mere"

--
Morten http://miljokemi.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408879
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste