> Hrmpf - er det ikke lige tidligt nok at være _så_ skråsikker?
Min læge har et mantra. Hver gang der er noget i vejen med mig, og jeg
spørger ham, om jeg må ride, siger han: Du bør ikke ride igen, før det
holder op med at gøre ondt.
Hvilket jeg straks tolker som: Du må ikke ride i vild galop gennem skoven.
Ret længe ad gangen.
Faktisk er jeg holdt op med at spørge ham nu.
Han fik mig kun en gang efter en operation, hvor han sagde, at jeg kunne
risikere indre blødninger, hvis jeg faldt af. Så holdt jeg mig på jorden.
Bortset fra nogle trækture på en bombesikker Fjollebagge...
Jeg er jordens værste patient, men på den anden side har jeg prøvet at være
næsten sengeliggende i halvandet år (!), fordi jeg troskyldigt fulgte
sagkundskabens vejledning om alt det, jeg ikke måtte. Det stoppede først, da
jeg besluttede at tage sagen i egen hånd og gøre, som jeg mente, var
rigtigt. Så fik jeg det bedre.
Så læger og andre behandleres råd og vejledning, især hvad angår ridning,
tager jeg med en skovlfuld salt efterhånden. Jeg lytter, spørger til deres
begrundelser, og så tager jeg mine egne beslutninger ud fra dette.
Hvilket stort set altid involverer at komme tilbage på dyret så hurtigt som
muligt...
Finder vi hestefolk ikke altid en undskyldning for at ride... <grin>
Mvh
Mette