---

Kære Allesammen

Jeg har netop talt med Annette, Kajs hustru, og lovede
hende at give jer en melding, om hvordan det står til
med Kaj.

Som I ved har Kaj haft det meget dårligt siden i fredags.
Tidligt i morges blev Kaj så dårlig, at han valgte at tilkalde
en læge, for at få smertebehandling. Lægen og Kaj blev
enige om, at Kaj skulle på sygehuset.

Som det ser ud nu, er Kaj indlagt. Han får smertebehandling,
lægerne har stabiliseret hans hjerterytme og har lovet at lade
være med at genoplive ham, hvis hans hjerte går i stå.

Jeg håber det bedste for Kaj og Annette og sender kærlige
tanker til dem begge - mere kan vi desværre ikke gøre......

Kærlig hilsen
Lotte

---

Lotte-m skrev:

>en læge, for at få smertebehandling. Lægen og Kaj blev
>enige om, at Kaj skulle på sygehuset.

Her skal jer så retfærdigvis lige indskyde, at der åbenbart er kommet
nye boller på suppen.
Vagtlægen, som jeg aldrig har set før, sikrede sig, at jeg stadig ikke
ville genoplives, og han påførte det på følgesedlen til Falck, og
sedlen til sygehuset, hvorefter han lovede at flygte, hvis jeg døde,
så han ikke personligt gjorde noget galt.

Falckmanden så på sin skærm, hvordan hjertet opførte sig, og piskede
løs på chaufføren, for 'der skal fanme ikke være i min ambulance'.

>Som det ser ud nu, er Kaj indlagt. Han får smertebehandling,
>lægerne har stabiliseret hans hjerterytme og har lovet at lade

Indtil det lykkedes for dem (det føltes som en 6-7 timer, for jeg fik
næsten ingen ilt) var det ret kaotisk, har jeg fået fortalt.
En dynge hvide kitler, der overgik hinanden i gode tiltag til at få
noget morfin sprøjtet ind. Mine hænder blev da sorte under forsøgene.

Så tilkaldte man en nakoselæge, der sprøjtede mig fuld af morfin og
tilsatte 15000 volt for at standse det satans hjerte, hvorefter han
tævede løs på mig for at blive rost for sin indsats.

>være med at genoplive ham, hvis hans hjerte går i stå.

Efter panikken, kom vi ind i en helt ny fase, hvor jeg blev spurgt til
råds inden man fyldte noget som helst i sprøjterne, for man ville være
sikker på, der kunne accepteres efter de gældende regler.

Her til formiddag kom hjerteafdelingens næstkommanderende så
glædesstrålende og fortalte mig, at blodprøverne var kommet tilbage
(jeg fik dem nu ikke), og han kunne meddele, at jeg havde haft nogle
blodpropper de sidste dage. Jeg var altså blevet udsat for korrekt
behandling (han rødmede lidt, da jeg kiggede på mine sorte hænder), og
nu skulle vi så bare fortsætte den behandling, som øverstkommandarende
havde skitseret mandag morgen.

Det kunne jeg så konstatere, var ret godt ramt, og så ville jeg køre
hjem, for nu havde jeg brugt en del tid i deres afdeling.

Staklen blev helt dårlig at se på, og snakkede en masse om mindst
indlæggelse med utallige indsprøjtninger mindst til og med fredag.

Jeg kiggede igen på mine hænder og takkede nej.
Afdelingssygeplejersken mumlede så noget om hjemmesygeplejerske til de
der indsprøjtninger. Det havde hun ganske vist nægtet i går, men nu
lød det lidt anderledes.

Måske dukker der én eller anden op for at øve sig på mit maveskind i
løbet af dagen.

>Jeg håber det bedste for Kaj og Annette og sender kærlige
>tanker til dem begge - mere kan vi desværre ikke gøre......

Er det ikke lige nøjagtig det, man kan bruge venner til?

Vi er glade for støtten og glæder os til at trykke dig i hånden til
gengæld Lotte.
Mere kan vi jo heller ikke gøre.
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

Hvor er det rart at høre du lever endu søde Kaj.
Jeg har tænkte meget på jer begge to.
Jeg sender jer alle tanker rare tanker og håber på det bedste..

Astrid

"Kaj Svenningsen" <newssvar@kajsvenningsen.dk> skrev i en meddelelse
news:183576f8f6bb3ac17b3a31deb0ff6306@kallerup.dk...
> Lotte-m skrev:
>
> >en læge, for at få smertebehandling. Lægen og Kaj blev
> >enige om, at Kaj skulle på sygehuset.
>
> Her skal jer så retfærdigvis lige indskyde, at der åbenbart er kommet
> nye boller på suppen.
> Vagtlægen, som jeg aldrig har set før, sikrede sig, at jeg stadig ikke
> ville genoplives, og han påførte det på følgesedlen til Falck, og
> sedlen til sygehuset, hvorefter han lovede at flygte, hvis jeg døde,
> så han ikke personligt gjorde noget galt.
>
> Falckmanden så på sin skærm, hvordan hjertet opførte sig, og piskede
> løs på chaufføren, for 'der skal fanme ikke være i min ambulance'.
>
> >Som det ser ud nu, er Kaj indlagt. Han får smertebehandling,
> >lægerne har stabiliseret hans hjerterytme og har lovet at lade
>
> Indtil det lykkedes for dem (det føltes som en 6-7 timer, for jeg fik
> næsten ingen ilt) var det ret kaotisk, har jeg fået fortalt.
> En dynge hvide kitler, der overgik hinanden i gode tiltag til at få
> noget morfin sprøjtet ind. Mine hænder blev da sorte under forsøgene.
>
> Så tilkaldte man en nakoselæge, der sprøjtede mig fuld af morfin og
> tilsatte 15000 volt for at standse det satans hjerte, hvorefter han
> tævede løs på mig for at blive rost for sin indsats.
>
> >være med at genoplive ham, hvis hans hjerte går i stå.
>
> Efter panikken, kom vi ind i en helt ny fase, hvor jeg blev spurgt til
> råds inden man fyldte noget som helst i sprøjterne, for man ville være
> sikker på, der kunne accepteres efter de gældende regler.
>
> Her til formiddag kom hjerteafdelingens næstkommanderende så
> glædesstrålende og fortalte mig, at blodprøverne var kommet tilbage
> (jeg fik dem nu ikke), og han kunne meddele, at jeg havde haft nogle
> blodpropper de sidste dage. Jeg var altså blevet udsat for korrekt
> behandling (han rødmede lidt, da jeg kiggede på mine sorte hænder), og
> nu skulle vi så bare fortsætte den behandling, som øverstkommandarende
> havde skitseret mandag morgen.
>
> Det kunne jeg så konstatere, var ret godt ramt, og så ville jeg køre
> hjem, for nu havde jeg brugt en del tid i deres afdeling.
>
> Staklen blev helt dårlig at se på, og snakkede en masse om mindst
> indlæggelse med utallige indsprøjtninger mindst til og med fredag.
>
> Jeg kiggede igen på mine hænder og takkede nej.
> Afdelingssygeplejersken mumlede så noget om hjemmesygeplejerske til de
> der indsprøjtninger. Det havde hun ganske vist nægtet i går, men nu
> lød det lidt anderledes.
>
> Måske dukker der én eller anden op for at øve sig på mit maveskind i
> løbet af dagen.
>
> >Jeg håber det bedste for Kaj og Annette og sender kærlige
> >tanker til dem begge - mere kan vi desværre ikke gøre......
>
> Er det ikke lige nøjagtig det, man kan bruge venner til?
>
> Vi er glade for støtten og glæder os til at trykke dig i hånden til
> gengæld Lotte.
> Mere kan vi jo heller ikke gøre.
> --
> Kaj Svenningsen
>
> Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

strid skrev:

>Hvor er det rart at høre du lever endu søde Kaj.
>Jeg har tænkte meget på jer begge to.
>Jeg sender jer alle tanker rare tanker og håber på det bedste..

Det er den slags der luner, når verden er modbydelig Astrid. Tak.
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

"Kaj Svenningsen" <newssvar@kajsvenningsen.dk> skrev

> Vagtlægen, som jeg aldrig har set før, sikrede sig, at jeg stadig ikke
> ville genoplives, og han påførte det på følgesedlen til Falck, og
> sedlen til sygehuset,

Så'n som det bør være.

[....]

Pyha, det er godt nok en slem omgang du/i har været igennem.

> Efter panikken, kom vi ind i en helt ny fase, hvor jeg blev spurgt til
> råds inden man fyldte noget som helst i sprøjterne, for man ville være
> sikker på, der kunne accepteres efter de gældende regler.

Sådan!

[....]

> og så ville jeg køre
> hjem, for nu havde jeg brugt en del tid i deres afdeling.

Du er den stædigste kamel, af alle de stædige kameler jeg
har mødt - og jeg har mødt en del

[....]

> Måske dukker der én eller anden op for at øve sig på mit maveskind i
> løbet af dagen.

Håber det kommer til at fungere med sygeplejersken og at Alice &
Karl Johan får kigget på din sag igen.

> Er det ikke lige nøjagtig det, man kan bruge venner til?

Jo

> Vi er glade for støtten og glæder os til at trykke dig i hånden

Trykke hånd - jeg vil ha' et knus!

> til gengæld Lotte.

men ikke noget "til gengæld"!

> Mere kan vi jo heller ikke gøre.

I gør en hel masse ved blot at være til!

Håber du kan slappe lidt af, nu du er hjemme i de vante omgivelser
og så behøver du iøvrigt ikke levere mere "spænding", så'n lige med
det første.......

Knus fra
Lotte

---

Lotte-m skrev:

>Pyha, det er godt nok en slem omgang du/i har været igennem.

Vi får flyttet nogle grænser undervejs. Også på sygehuset.
Under 'afslutningsdebatten' i dag var det er helt ung hjertelæge, der
var ordstyrer, og han ville bebrejdende vide, hvorfor anfaldet skulle
køre fra fredag til mandag morgen, inden jeg ringede.

Jeg svarede ærligt, at lægedamen fra '93 havde lovet mig, at når
hjertet drønede afsted med den fart, havde jeg max. 5 minutter til
total bevidstløshed, hvis hun ikke strakte tiden med lidt flydende
heksekunst. Derfor vidste jeg fredag aften, at det drejede sig om
mindre end timer at slide pumpen op, og det valgte jeg.

Da den stadig holdt takten efter mere end 50 timer, begyndte jeg at
tvivle på lægens ord.

Jeg så hans og oversygeplejersken flytte et par grænsepæle, med et
begavet 'nåeh jah, hm'.

>> og så ville jeg køre
>> hjem, for nu havde jeg brugt en del tid i deres afdeling.
>
>Du er den stædigste kamel, af alle de stædige kameler jeg
>har mødt - og jeg har mødt en del

Jeg er slet ikke begavet nok til at kunne skille begreberne i
'ærlighed' og 'stædighed', selv om jeg fornemmer, at stædighed vist
rangerer under ærlighed i almindelig opfattelse.
Jeg ændrer ikke min verdensopfattelse, fordi den undertiden er lidt
bøvlet for mig selv.

>Håber det kommer til at fungere med sygeplejersken og at Alice &

Sygeplejersken kom i hvert fald og stak et nyt hul i mig, men jeg var
godt nok lige faldet i søvn et øjeblik, til Annette kom og advarede
mig.

>Karl Johan får kigget på din sag igen.

Der foreligger en åbenlys trussel om, at 'en eller anden' vil komme på
besøg og se på sagen igen, hvis vi skønner det nødvendigt.

Jeg er meget tvivlende overfor muligheden for at møde et medlem af
banden og slippe vedkommende i levende live igen. Ærligt - jeg er
/meget/ i tvivl om min reaktion.
Lige nu kan jeg myrde og grine til.

>> Vi er glade for støtten og glæder os til at trykke dig i hånden
>
>Trykke hånd - jeg vil ha' et knus!

Lotte - Jeg krammer og knuser dig gerne, men jeg er så bange for at
skade din ryg.

>men ikke noget "til gengæld"!

Og dog.
Ikke gå lige op - men vel lidt til gengæld?

>I gør en hel masse ved blot at være til!

Det har sgisme også vist sig ret bøvlet ind i mellem.

>Håber du kan slappe lidt af, nu du er hjemme i de vante omgivelser
>og så behøver du iøvrigt ikke levere mere "spænding", så'n lige med
>det første.......

OK. Så forsøger jeg lige med en slapper et par dage.
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

"Kaj Svenningsen" <newssvar@kajsvenningsen.dk> skrev

> Vi får flyttet nogle grænser undervejs.

Ja. Det må ha' været en vanskelig beslutning at tilkalde lægen.

> Også på sygehuset.
> Under 'afslutningsdebatten' i dag var det er helt ung hjertelæge, der
> var ordstyrer, og han ville bebrejdende vide, hvorfor anfaldet skulle
> køre fra fredag til mandag morgen, inden jeg ringede.

Det kan være svært, at forstå andre menneskers handlinger.

> Da den stadig holdt takten efter mere end 50 timer, begyndte jeg at
> tvivle på lægens ord.
>
> Jeg så hans og oversygeplejersken flytte et par grænsepæle, med et
> begavet 'nåeh jah, hm'.

Det er givetvis en mærkværdig oplevelse for lægerne, at opleve en
patient, der beder om at få lov til at være i fred, for sygehusene kimes
jo ned at patienter, der er trætte af at stå på venteliste og som vil i
behandling "nu".

> >Du er den stædigste kamel, af alle de stædige kameler jeg
> >har mødt - og jeg har mødt en del
>
> Jeg er slet ikke begavet nok til at kunne skille begreberne i
> 'ærlighed' og 'stædighed', selv om jeg fornemmer, at stædighed vist
> rangerer under ærlighed i almindelig opfattelse.

Der er kun noget "galt" med stædighed, når stædigheden udvikler sig
til en angst for at "tabe ansigt" - men så er ærligheden jo også gået
fløjten.....

> Jeg ændrer ikke min verdensopfattelse, fordi den undertiden er lidt
> bøvlet for mig selv.

Det er jeg klar over.

> Jeg er meget tvivlende overfor muligheden for at møde et medlem af
> banden og slippe vedkommende i levende live igen. Ærligt - jeg er
> /meget/ i tvivl om min reaktion.
> Lige nu kan jeg myrde og grine til.

Jeg vil råde dig til at styre din vrede. Giv dem en ærlig chance
for at rette op på tingene, uden de skal høre på "brok", om det der
er sket tidligere. Hvis det viser sig, at de falder tilbage til sløseriet,
så kan du hive kaninerne op af hatten.

> Og dog.
> Ikke gå lige op - men vel lidt til gengæld?

Hmmm, jeg er ikke meget for "til gengæld". Jeg har mødt for
mange mennesker, med mærkværdige regnskaber for hvad
de mente at have til gode. Mennesker, der styrtede rundt for at
"hjælpe" og senere sad vrede, ensomme og frustrede, fordi
de ikke fik det forventede "til gengæld".

> >I gør en hel masse ved blot at være til!
>
> Det har sgisme også vist sig ret bøvlet ind i mellem.

Ret bøvlet........ ja, du er jo vestjyde

> >og så behøver du iøvrigt ikke levere mere "spænding", så'n lige med
> >det første.......
>
> OK. Så forsøger jeg lige med en slapper et par dage.

Godt, så kan vi andre også få vores hjertebanken ned i normalt
tempo igen!

--
Lotte

http://www.handiinfo.dk
http://www.lotte-m.dk

---

Lotte-m skrev:

>Ja. Det må ha' været en vanskelig beslutning at tilkalde lægen.

Ja.

>> Under 'afslutningsdebatten' i dag var det er helt ung hjertelæge, der
....

>Det kan være svært, at forstå andre menneskers handlinger.

Jeg havde vist mødt én, der prøvede.

>Det er givetvis en mærkværdig oplevelse for lægerne, at opleve en
>patient, der beder om at få lov til at være i fred, for sygehusene kimes
>jo ned at patienter, der er trætte af at stå på venteliste og som vil i
>behandling "nu".

Derfor understregede jeg også flere gange i de par dage, at mine
forventninger til læger er, at de gør livet godt og dejligt for dem,
der har et liv at leve, og at de gør døden let og behagelig for dem,
der ikke har mere liv at leve.
Patienten skal selv være drivkraft i denne sortering, sammen med en
ærlig og saglig lægelig forklaring.

>Der er kun noget "galt" med stædighed, når stædigheden udvikler sig
>til en angst for at "tabe ansigt" - men så er ærligheden jo også gået
>fløjten.....

Nu udvider vi wså begreberne med noget, der kan hedde ærlig stædighed.
Jeg tror, jeg skimter meningen.
Jeg er ikke utilfreds med min stædighed.
Den gør mig også forudsigelig.

>> Lige nu kan jeg myrde og grine til.
>
>Jeg vil råde dig til at styre din vrede. Giv dem en ærlig chance
>for at rette op på tingene, uden de skal høre på "brok", om det der

Det lyder nu ret religiøs det der. Giv dem en ny kind at tæve på.
Hvornår gav de forbrydere mig en ærlig chance?
Hvornår gav de sig tid til at rette op på noget, hvis ikke deres egen
røv var i fare?
Hvorfor mon K-J lyste helt op, da han hørte jeg ikke ville vente på
sygehuset i de anbefalede 7 dage?
Hvorfor mon han fladede helt ud, da han hørte jeg var tilbørligt
udskrevet?
Var det af glæde over at kunne komme til at gøre gammel uret god igen?

Jeg kunne gå grinende gennem helvede sammen med ham, hvis han trådte
på mig.
Jeg kan med glæde myrde ham langsomt for at sparke til Annette, og et
af mine mål i tilværelsen (livskvalitet?) er blevet at få ham og hende
helt ned i lortet. Helt ned.

>er sket tidligere. Hvis det viser sig, at de falder tilbage til sløseriet,
>så kan du hive kaninerne op af hatten.

Det er nok naivt at tro, de falder tilbage. De kravler aldrig op, hvis
de ikke føler sig alvorligt truet.
De er truet. Mon de ved og forstår det?
Jeg har intet at miste. Det har de.

>Hmmm, jeg er ikke meget for "til gengæld". Jeg har mødt for
>mange mennesker, med mærkværdige regnskaber for hvad
>de mente at have til gode. Mennesker, der styrtede rundt for at
>"hjælpe" og senere sad vrede, ensomme og frustrede, fordi
>de ikke fik det forventede "til gengæld".

Lysår væk fra min 'til gengæld'. Det er ikke noget jeg eller i har
tilgode. Det er noget jeg eller i kan blive skyldige.
En debitor uden kreditor. Altid.
Det andet er 'lige op' i min regnebog.

>Ret bøvlet........ ja, du er jo vestjyde

Et ærligt folkefærd du.

>Godt, så kan vi andre også få vores hjertebanken ned i normalt
>tempo igen!

Ellers kan jeg anbefale en erfaren gruppe med en overelektrikker.
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

"Kaj Svenningsen" <newssvar@kajsvenningsen.dk> wrote in message
news:15881775377bded70218634737da9352@kallerup.dk...

> Hvorfor mon K-J lyste helt op, snip

> Jeg kunne gå grinende gennem helvede sammen med ham, hvis han trådte
> på mig.
> Jeg kan med glæde myrde ham langsomt for at sparke til Annette, og et
> af mine mål i tilværelsen (livskvalitet?) er blevet at få ham og hende
> helt ned i lortet. Helt ned.
Hvad har Annette nu gjort dig???
Eller er det bare de berømte west-jysk knap-er?

> Kaj Svenningsen
>
> Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

--
MVH Robert Refsgaard
----
Smil - det smitter

---

Robert Refsgaard skrev:

>> Jeg kan med glæde myrde ham langsomt for at sparke til Annette, og et
>> af mine mål i tilværelsen (livskvalitet?) er blevet at få ham og hende
>> helt ned i lortet. Helt ned.
>Hvad har Annette nu gjort dig???

Ka' do e' si', der står Alice?

>Eller er det bare de berømte west-jysk knap-er?

Vi sparer på ordene og blækket.
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

Robert Refsgaard skrev:

>> Jeg kan med glæde myrde ham langsomt for at sparke til Annette, og et
>> af mine mål i tilværelsen (livskvalitet?) er blevet at få ham og hende
>> helt ned i lortet. Helt ned.
>Hvad har Annette nu gjort dig???

Ka' do e' si', der står Alice?

>Eller er det bare de berømte west-jysk knap-er?

Vi sparer på ordene og blækket.
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

"Kaj Svenningsen" <newssvar@kajsvenningsen.dk> skrev

> >Det kan være svært, at forstå andre menneskers handlinger.
>
> Jeg havde vist mødt én, der prøvede.

Den unge læge.....?

> Derfor understregede jeg også flere gange i de par dage, at mine
> forventninger til læger er, at de gør livet godt og dejligt for dem,
> der har et liv at leve, og at de gør døden let og behagelig for dem,
> der ikke har mere liv at leve.

Den forventning har jeg også.

> Patienten skal selv være drivkraft i denne sortering, sammen med en
> ærlig og saglig lægelig forklaring.

De patienter der ønsker det, ja.

> Jeg er ikke utilfreds med min stædighed.
> Den gør mig også forudsigelig.

Du misforstod mig forhåbentlig ikke? I hvert fald har jeg ikke noget
at udsætte på din stædighed. Jeg har stor respekt for din evne og
vilje til at stå fast på det du synes er rigtigt.

> Det lyder nu ret religiøs det der. Giv dem en ny kind at tæve på.

Så'n var det /ikke/ ment.

Du husker nok, at jeg havde en del problemer med mit lokalkontor?
Jeg muntrede mig med en "Alice" og et par "Karl Johan'er", alt
blev syltet, papirer blev væk osv. På et tidspunkt havde jeg over
5 anker liggende i nævnet - ikke om spidsfindigheder, men om
forskelligt, der overhovedet ikke kunne være tvivl om. Afslag blev
ikke begrundet og når Nævnet bad om begrundelser/yderligere
oplysninger, blev sagerne blot trukket yderligere ud.

På et eller andet tidspunkt erkendte forvaltningen (angiveligt efter
"et vink med en vognstang" fra Borgmesterkontoret og Nævnet),
at de var på glatis. Da de begyndte at samarbejde, turde jeg ikke
tro på det var rigtigt, så jeg fortsatte i "forsvarposition" - hvilket
gjorde at samarbejdet forblev vanskeligt/umuligt.

En god ven gjorde mig opmærksom på min reaktion, i første
omgang blev jeg vred - for jeg havde f* al mulig grund til at være
på krigsstien, men vedkommende havde ret. Næste gang jeg talte
med min "Karl Johan" sagde jeg til hende, at jeg var indstillet på
at vi skulle tale "ordenligt" sammen og jeg ikke gad ævle mere om
det, der var sket - vi slog en streg i sandet. Mit lokalkontor er ikke
i tvivl om, at jeg bliver "vanskelig", hvis de lyver, sylter min sag og at
jeg vil have begrundelser på deres afgørelser. Vi er ikke "venner",
men har våbenhvile.

> Hvornår gav de forbrydere mig en ærlig chance?

Du skal ikke gøre noget for /deres/ skyld, men for din egen. Jeg
foreslår blot du udnyttere den lille åbning, der måske er. /Hvis/
de nu er indstillede på at hjælpe, så glider det lettere, hvis både
du og kommunen fokuserer på "nu" - i stedet for at skændes om
det, der er sket. Alle (incl. Borgmesteren, Alice og Karl Johan)
ved, at den skade (manglende hjælp), der er sket, er uoprettelig.

Jeg skal være den sidste i verden til at påstå, at du har fået en ok
behandling - du og Annette har efter min overbevisning levet i en
umenneskelig presset situation. Det er utilgiveligt og uopretteligt.

> Hvornår gav de sig tid til at rette op på noget, hvis ikke deres egen
> røv var i fare?

De har været nogle båthorn, men den hjælp i forhåbentlig er på vej til
at få, er vel ikke mindre værd, fordi den gives under pres?

> Hvorfor mon K-J lyste helt op, da han hørte jeg ikke ville vente på
> sygehuset i de anbefalede 7 dage?
> Hvorfor mon han fladede helt ud, da han hørte jeg var tilbørligt
> udskrevet?

Det tør jeg ikke gætte på.

> Var det af glæde over at kunne komme til at gøre gammel uret
> god igen?

Jeg er ikke i tvivl om at Karl Johan føler sig presset.....

> Jeg kan med glæde myrde ham langsomt for at sparke til Annette, og et
> af mine mål i tilværelsen (livskvalitet?) er blevet at få ham og hende
> helt ned i lortet. Helt ned.

Jeg foreslår ikke i skal være "på julegaver", eller du skal kysse hans
fødder. Blot at du skal begrave stridsøksen, i løst sand, indtil du ved,
om han har tænkt sig at fremtrylle nogle tilbud, som du og Annette kan
bruge og acceptere. Du er i din gode ret til at kritisere hændelsesforløbet
indtil nu og du skal /naturligvis/ ikke holde op med at være kritisk.

> >er sket tidligere. Hvis det viser sig, at de falder tilbage til
sløseriet,
> >så kan du hive kaninerne op af hatten.
>
> Det er nok naivt at tro, de falder tilbage. De kravler aldrig op, hvis
> de ikke føler sig alvorligt truet.

Det vigtigste for mig er at I får den nødvendige hjælp. Uanset Karl
Johans motiver, tror jeg ikke han er i tvivl om, at du vil reagere
kraftigt, hvis han sløser eller laver yderligere fejl.

> De er truet. Mon de ved og forstår det?

Ja, det tror jeg faktisk!

> Jeg har intet at miste. Det har de.

Hmmm, jeg vil kalde det "at miste", hvis de faktisk /er/ indstillet
på nogle ændringer, men at du "skræmmer livet af dem" og
tiden trækkes ydeligere ud, på grund af din (velbegrundede) vrede.

> Lysår væk fra min 'til gengæld'.

Det er jeg ikke i tvivl om

> >Ret bøvlet........ ja, du er jo vestjyde
>
> Et ærligt folkefærd du.

Gudskelov for det!

> >Godt, så kan vi andre også få vores hjertebanken ned i normalt
> >tempo igen!
>
> Ellers kan jeg anbefale en erfaren gruppe med en overelektrikker.

øhhhh?

--
Lotte

http://www.handiinfo.dk
http://www.lotte-m.dk

---

Lotte-m skrev:

>> >Det kan være svært, at forstå andre menneskers handlinger.
>>
>> Jeg havde vist mødt én, der prøvede.
>
>Den unge læge.....?

Ja.

>> Derfor understregede jeg også flere gange i de par dage, at mine
(...)
>Den forventning har jeg også.

Lægerne så undrende/tvivlende ud.

>Du misforstod mig forhåbentlig ikke?
Nej.

>> Det lyder nu ret religiøs det der. Giv dem en ny kind at tæve på.
>
>Så'n var det /ikke/ ment.

Godt nok.

>Du husker nok, at jeg havde en del problemer med mit lokalkontor?
(...)
>På et eller andet tidspunkt erkendte forvaltningen (angiveligt efter
(...)
>En god ven gjorde mig opmærksom på min reaktion, i første
(...)
>men har våbenhvile.

Det kan måske arrangeres.

>Du skal ikke gøre noget for /deres/ skyld,

Frygt ikke min ven. Tanken har ikke strejfet mig.

>det, der er sket. Alle (incl. Borgmesteren, Alice og Karl Johan)
>ved, at den skade (manglende hjælp), der er sket, er uoprettelig.

Tro mig. Det fryder Alice.
Tirsdag beordrede Annette konen til at være tjenestepige for Annette i
Brugsen.
Hun lystrede i befippelse.

>....... Det er utilgiveligt og uopretteligt.

Ja.

>De har været nogle båthorn, men den hjælp i forhåbentlig er på vej til
>at få, er vel ikke mindre værd, fordi den gives under pres?

Ikke den jeg måske får, men hvad med den spildte, de stjal?

>Jeg er ikke i tvivl om at Karl Johan føler sig presset.....

Fra alle sider. Han ved, han kan blive ofret nu.

>fødder. Blot at du skal begrave stridsøksen, i løst sand, indtil du ved,

Der er et sted, hvor jeg kommer til kort Lotte.
Jeg har aldrig en kniv i ærmet. Jeg er bundløs ærlig. Den ligger på
bordet, selv under våbenhvile.

>Det vigtigste for mig er at I får den nødvendige hjælp. Uanset Karl

Det forstår jeg, men det får mig aldrig til at glemme, hvad de har
gjort mod Annette.
Hun skravler syg og udmattet rundt på understøttelser og
sygemeldinger. Konsulterer lægen ind i mellem med forskellige udslag
af slitage, senest med en byld, hvis indhold fyldte 2 spiseskeer, plus
det faste der nu skal lirkes ud med værktøj og remedier.

>Johans motiver, tror jeg ikke han er i tvivl om, at du vil reagere
>kraftigt, hvis han sløser eller laver yderligere fejl.

Han ved vist efterhånden, at han arbejder med livet som indsats.
Jeg er spændt på, hvor dumdristig han tør opføre sig.
Dette er et offentligt forum, og måske læser han endda med.

>> Jeg har intet at miste. Det har de.
>
>Hmmm, jeg vil kalde det "at miste", hvis de faktisk /er/ indstillet
>på nogle ændringer, men at du "skræmmer livet af dem" og
>tiden trækkes ydeligere ud, på grund af din (velbegrundede) vrede.

Hvis de er indstillet på.....
er det fordi jeg har skræmt livet af dem.

>> >Godt, så kan vi andre også få vores hjertebanken ned i normalt
>> >tempo igen!
>>
>> Ellers kan jeg anbefale en erfaren gruppe med en overelektrikker.
>
>øhhhh?

M4 på Holstebro sygehus.

Mine seneste 3 svar er forsvundet i intetheden indtil videre, så nyd
dette, hvis det dukker op.
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

"Kaj Svenningsen" <newssvar@kajsvenningsen.dk> skrev

> Lægerne så undrende/tvivlende ud.

Tja, for de har ikke lært så meget andet end at "helbrede", de bliver
frustrerede, når patienterne ikke vil modtage deres behandling og
når de møder en patient, hvor de ikke har en virksom kur.

> >Du skal ikke gøre noget for /deres/ skyld,
>
> Frygt ikke min ven. Tanken har ikke strejfet mig.

Det ville komme svært bag på mig, hvis den havde....

> >det, der er sket. Alle (incl. Borgmesteren, Alice og Karl Johan)
> >ved, at den skade (manglende hjælp), der er sket, er uoprettelig.
>
> Tro mig. Det fryder Alice.

Kanske hun har en tyk facade, men når hun bliver gammel og grå,
eller af anden grund tvinges til eftertænksomhed, så vil facaden
smuldre. Jeg tror ikke Alice er gjort af diktatorstof....

> Tirsdag beordrede Annette konen til at være tjenestepige for Annette i
> Brugsen.
> Hun lystrede i befippelse.

Ja, det fortalte Annette........ hæ, hvorfor er jeg aldrig i Brugsen, når
der
sker noget sjovt.

> >De har været nogle båthorn, men den hjælp i forhåbentlig er på vej til
> >at få, er vel ikke mindre værd, fordi den gives under pres?
>
> Ikke den jeg måske får, men hvad med den spildte, de stjal?

Jeg forstår din frustration. Tænk på, at jeg selv fik frarøvet nogle år.
For mit vedkommende har jeg valgt ikke at græde over den "spildte
mælk" - det var hårdt og jeg gik glip af meget, men vi (Bibi og jeg)
klarede os igennem. Jeg holder focus på "nu" - fortiden kan jeg
ikke gøre noget ved.

> Jeg har aldrig en kniv i ærmet. Jeg er bundløs ærlig. Den ligger på
> bordet, selv under våbenhvile.

Og det ved Alice og Karl Johan. Det gør ikke noget. De ved, at du vil
reagere på fejl. Det der gør noget, er hvis i ikke kan føre en samtale,
uden at skulle diskutere hele sagsforløbet forfra, igen og igen.

> >Det vigtigste for mig er at I får den nødvendige hjælp. Uanset Karl
>
> Det forstår jeg, men det får mig aldrig til at glemme, hvad de har
> gjort mod Annette.

Ligesom jeg aldrig glemmer at de frarøvede mig muligheden for at være
mor for Bibi - der var mange situationer, hvor Bibi savnede at have mor
med.
Jeg glemmer heller ikke hvad det gjorde ved Jan, at han i over et år - hver
eneste nat - vendte mig 5-7 gange og samtidig passede et fuldtidsjob.

> Hun skravler syg og udmattet rundt på understøttelser og
> sygemeldinger. Konsulterer lægen ind i mellem med forskellige udslag
> af slitage, senest med en byld, hvis indhold fyldte 2 spiseskeer, plus
> det faste der nu skal lirkes ud med værktøj og remedier.

Kaj, det /er/ forfærdeligt og det er /ikke/ rimeligt, at en pårørende skal
pålægges så stor en plejeopgave, men den tid der er gået, kan ikke
gøres om. Den eneste mulighed I har, er at fokusere på nu'et og
fremtiden.

> Hvis de er indstillet på.....
> er det fordi jeg har skræmt livet af dem.

Det kan godt være, men du skal ikke blive ved med at presse, med
mindre det viser sig at være nødvendigt. Det gavner hverken dig eller
Annette, at blive ved med at gentage skænderiet med Alice og Karl
Johan, derimod kan det medvirke til at holde situationen fastlåst, fordi
du er i angrebsposition og Alice og Karl Johan er i forsvarsposition.

Hvis der, som jeg fornemmer, er en åbning, så tror jeg I får mest ud
af at snakke om fremtiden og de muligheder, der kan være. Hævn
er som at pisse i bukserne, det luner, men kun kortvarigt. Det er
ikke hævn, der vil gøre din og Annettes dagligdag lettere!

--
Lotte

http://www.handiinfo.dk
http://www.lotte-m.dk

---

"Lotte-m" <lotte_m@mail1.stofanet.dk> wrote in message
news:9ca70l$4il$1@sunsite.dk...
> "Kaj Svenningsen" <newssvar@kajsvenningsen.dk> skrev
>
> > Lægerne så undrende/tvivlende ud.
>
> Tja, for de har ikke lært så meget andet end at "helbrede", de bliver
> frustrerede, når patienterne ikke vil modtage deres behandling og
> når de møder en patient, hvor de ikke har en virksom kur.
>
> > >Du skal ikke gøre noget for /deres/ skyld,
> >
> > Frygt ikke min ven. Tanken har ikke strejfet mig.
>



> Jeg glemmer heller ikke hvad det gjorde ved Jan, at han i over et år -
hver
> eneste nat - vendte mig 5-7 gange og samtidig passede et fuldtidsjob.
>
> > Hun skravler syg og udmattet rundt på understøttelser og
> > sygemeldinger. Konsulterer lægen ind i mellem med forskellige udslag
> > af slitage, senest med en byld, hvis indhold fyldte 2 spiseskeer, plus
> > det faste der nu skal lirkes ud med værktøj og remedier.
>
> Kaj, det /er/ forfærdeligt og det er /ikke/ rimeligt, at en pårørende skal
> pålægges så stor en plejeopgave, men den tid der er gået, kan ikke
> gøres om. Den eneste mulighed I har, er at fokusere på nu'et og
> fremtiden.

Må jeg lige bryde ind og vifte med et flag. Jeg ser dette problem sådan her:
Da Lisbeth flyttede ud fra plejehjemmet, var det onsdag 11/4/01 - om
eftermiddagen.
Da havde vi fået nøglen ved middagstid. (Som jo egentlig er frokosttid??)
Vi fik kørt hendes seng over---der skete ikke noget med den-- med en
varetrans,
som samtidig tog hendes 'store' kørestol med.
Så blev det påske. Der står jeg med en forloren stationcar - skrå bagrude -
og måtte flytte 'hele' hendes habengut fra hjemmet til det nye hjem. Det
gik. Påskesøndag skulle vi være ude. Det var vi også. Så har vi boet i den
nye rede i næsten 14 dage, før en servicekonsulent meldte sin ankomst. Det
var i tirsdags. Hun blev meget forundret over, at man ikke havde givet os
nogle informationer fra hjemmet om daglig pleje og pasning. Vask og så
videre. Hun var den første, som viste interesse for os fra kommunens side.
Der blev aftalt hvad der skulle gøres og hvornår. I dag torsdag ringede en,
som skulle komme og vaske Lisbeth i morgen. Hun var nysgerrig efter hvor
megen hjælp Lisbeth modtog. Jae - der var jo kun mig til at passe hende og
hjælpe hende også om natten (3/4 gange på wc). Det fik mig til at tænke
over, hvad var det egentlig der skete. Lisbeth kommer fra en professionel
pleje. Fra personer, som har haft en uddannelse på mindst et år. Så kommer
hun 'hjem´til en glad amatør, der aldrig har lært noget om løfteteknik -
eller i det hele taget hvad man skal gøre og hvordan. Hvad nu hvis jeg
tager forkert fat og løfter/forflytter Lisbeth forkert?
Hvordan er jeg stillet? Jo det forventedes man bare at kunne mente kommunen.
Jeg havde jo selv valgt det!! Somom vi havde noget valg. Det var
plejehjemmet, der skubbebe på overfor kommunen, for at finde en bolig til
Lisbeth. To dage efter vi flyttede helt ud - flyttede en ny ind. Det er jo
ikke bare lige noget man gør. Det har været forberedt nogle dage.
Jeg spurgte om der var noget kursus i pårørendepleje (familiepleje er
taget). Det var der ikke ikke - men der kunne komme en ergo eller en fysser
over og vise mig hvordan!! Det vil sige en halv til en hel time skal gøre
det ud for (se ovenfor) et års uddannelse. Hvis der sker noget med mig -fx.
ryg- så er jeg - ja så er det bare ærgeligt. Personalet på hjemmet er jo
ansat af kommunen og dermed forsikret. Som en 'glad' amatør har jeg nok
større chancer/rissiko for at tage forkert eller tage Lisbeth. På mig virker
det som et sort hul, vi bare lige er hældt ud/ned i.
Er jeg alene med disse for mig store problemer?
Nu vil jeg sove på det.

--
MVH Robert Refsgaard
----
Smil - det smitter>

---

Robert Refsgaard skrev i meddelelsen ...

>Jeg spurgte om der var noget kursus i pårørendepleje (familiepleje er
>taget). Det var der ikke ikke - men der kunne komme en ergo eller en
fysser
>over og vise mig hvordan!! Det vil sige en halv til en hel time skal
gøre
>det ud for (se ovenfor) et års uddannelse. Hvis der sker noget med
mig -fx.
>ryg- så er jeg - ja så er det bare ærgeligt. Personalet på hjemmet er
jo
>ansat af kommunen og dermed forsikret. Som en 'glad' amatør har jeg
nok
>større chancer/rissiko for at tage forkert eller tage Lisbeth. På mig
virker
>det som et sort hul, vi bare lige er hældt ud/ned i.
>Er jeg alene med disse for mig store problemer?

Nej, Robert, den er sgu go nok - reglerne siger, at der skal passes på
personalet - det er arbejdsmiljøloven - og (til en vis grad og på
nogle punkter) på klienterne/patienterne/alumnerne - det er nok bl.a.
ansvarsforsikringen, der spøger. Men nu er I pludselig omfattet af
privatlivets fred - fred til at falde ned, tage fejl, komme til skade,
blive slidt op m.m. - lige til nogen eventuelt anmelder jer for
vanrøgt af hinanden.......

Jeg var selv i dyb undren, da kommunen foreslog mig en flytbar lift
til at klare min kærestes weekendbesøg her - den måtte jeg da ikke
betjene alene? Ok jo - pårørende må gerne, og gør det i masser af
tilfælde, fik jeg at vide. Og det ER faktisk rigtigt, lovmæssigt set -
derimod synes princippet lidt råddent.......
(Det skal lige siges, at vi ikke er utilfredse med at være fri for at
skulle ha en tredie person rendende, hver gang vi stiger ind og ud af
sengen - der er også fordele ved ikke at være omfattet af
arbjdsmiljøloven!)

Til gengæld synes jeg IKKE, den behandling I har fået er spor rigtig.
Der er tydeligvis en kontaktperson på plejehjemmet, der ikke har gjort
sit arbejde - man slipper ikke, før man er sikker på, der er nogen,
der griber!!

>Nu vil jeg sove på det.

Sov godt Robert - det vil jeg også gøre nu!

susanne

---

"Robert Refsgaard" <robertr@mail1.stofanet.dk> skrev:

> Så har vi boet i den
> nye rede i næsten 14 dage, før en servicekonsulent meldte sin ankomst.
Det
> var i tirsdags. Hun blev meget forundret over, at man ikke havde givet os
> nogle informationer fra hjemmet om daglig pleje og pasning.

Hvilke aftaler har I lavet, om hjælp til pleje mv? Er der ikke
holdt et visitationsmøde, inden I flyttede ind?

[...]

> Lisbeth kommer fra en professionel
> pleje. Fra personer, som har haft en uddannelse på mindst et år. Så
> kommer hun 'hjem´til en glad amatør, der aldrig har lært noget om
> løfteteknik - eller i det hele taget hvad man skal gøre og hvordan. Hvad
> nu hvis jeg tager forkert fat og løfter/forflytter Lisbeth forkert?

Det er lidt triggy. I samme øjeblik kommunens hjemmehjælpere
(eller §76.2 hjemmehjælpere) arbejder i hjemmet, sker det på
kommunens ansvar - arbejdsmiljøloven skal overholdes, derudover
har flere og flere kommuner skærpede regler, for hjemmehjælpernes
arbejdsmiljø. Det betyder at kommunen kan forlange, at der laves
ændringer i hjemmets indretning, hvis kommunens folk skal
arbejde der.

Personlige hjælpere (§77) er ikke underlagt de samme skrappe
regler som hjemmehjælperne. Brugeren er arbejdsgiver og er
ansvarlig for arbejdsmiljøet - dog har kommunen pligt til at
hjælpe med vejledning i forflytningsteknikker og korrekt brug
af hjælpemidler.

Pårørende kan ikke påberåbe sig hverken arbejdsmiljøregler,
hviletid eller andet. Men kommunen er pligtig til at rådgive
om brugen af udlånte hjælpemidler, ligesom kommunen skal
tilbyde afløsning og/eller aflastning til de pårørende.

I har krav på at der indgåes konkrete aftaler, om hvilken hjælp
kommunen skal yde jer.

> Jeg spurgte om der var noget kursus i pårørendepleje
> (familiepleje er taget). Det var der ikke ikke - men der kunne
> komme en ergo eller en fysser over og vise mig hvordan!!
> Det vil sige en halv til en hel time skal gøre det ud for (se ovenfor)
> et års uddannelse.

Jeg har ladet mig fortælle at AMU har et hjælperkursus, men
jeg aner ikke om det er godt eller skidt.

Umiddelbart mener jeg ikke du er dårligt stillet, ved at få
instruktioner af Lisbet/fys/ergo/hjemmepleje. SOS'erne
(dem med den 1 årige uddannelse) skal kunne magte
alle mulige forskellige situationer; forskellige handicaps
og hjælpemidler, de skal kende til både psykiatri og
somatik og de skal have en vis teoretisk viden om ernæring,
medicin, terminalpleje osv.

> Hvis der sker noget med mig -fx.
> ryg- så er jeg - ja så er det bare ærgeligt. Personalet på
> hjemmet er jo ansat af kommunen og dermed forsikret. Som
> en 'glad' amatør har jeg nok større chancer/rissiko for at tage
> forkert eller tage Lisbeth.

Det er et stort problem.....gad vide om en privat ulykkesforsikring
vil dække?

Der er iøvrigt den mulighed, at kommunen ansætter dig, til at udføre
en del af plejen - eller du ansættes som §77 hjælper. Med en
hjælperordning kan Lisbet stadig vælge at lade hjemmeplejen stå
for hjælpen på visse tidspunkter af døgnet (feks om natten).

> På mig virker
> det som et sort hul, vi bare lige er hældt ud/ned i.

Dit arbejdsmiljø i dit private hjem er desværre lidt af et "sort hul".

> Er jeg alene med disse for mig store problemer?

Jeg havde nær sagt "Gid du var". Der er mange pårørende, der
føler sig klemte, når de pludselig skal magte en plejekrævende
pårørende.

Det virker fuldstændig vanvittigt, at Lisbet den ene uge er så
plejekrævende, at hun er visiteret til plejehjem og den næste
uge er så lidt plejekrævende, at hjemmeplejen ikke føler pligt
til at sikre, at plejen i hjemmet er forsvarlig.

--
Lotte

http://www.handiinfo.dk
http://www.lotte-m.dk

---

Lotte-m skrev:

>> Tro mig. Det fryder Alice.
>
>Kanske hun har en tyk facade, men når hun bliver gammel og grå,

Det ville jeg gerne fremprovokere inden sommerferien.

>eller af anden grund tvinges til eftertænksomhed, så vil facaden

Der kunne jeg måske også få afgørende indflydelse.

>smuldre. Jeg tror ikke Alice er gjort af diktatorstof....

Hun er gjort af lort. Helt igennem ondskabsfuldt småligt affald.

>Ja, det fortalte Annette........ hæ, hvorfor er jeg aldrig i Brugsen, når
>der
>sker noget sjovt.

Det der kræver meget held. Hun er nok mere lig dig til daglig -
udglattende - afventende, men den knapt overståede oplevelse havde
skabt et uhyre. Du så ikke hele pigens udtryk. Hun var livsfarlig.

>klarede os igennem. Jeg holder focus på "nu" - fortiden kan jeg
>ikke gøre noget ved.

Fortiden er ikke noget statisk for mig, som du omtaler den.
I morgen er fremtid, men kun denne ene dag. Allerede på søndag er den
også (ligegyldig?)fortid.

Begriber du slet ikke, at for hver eneste dag, de er i stand til at
forhale sagerne, føjer de en dag af vores nutid og fremtid til deres
fortid, som jeg skal glemme?

Kan du slet ikke indse, at du beder mig om også at skippe fremtiden?
Den fortid du snakker så let om, var Annettes og min fremtid, da
heksene tog fat. De vil satse på lige så stille at flytte flere dage,
uger og måneder over i den dynge.

Så megen fremtid har jeg/vi fanme da ikke at undvære. Måske er vores
fremtid allerede brugt for fanden da. Og det skal jeg bare overse, og
overlade Annette til selv at hutle sig videre akkompagneret af deres
dumme grin.

>> Jeg har aldrig en kniv i ærmet. Jeg er bundløs ærlig. Den ligger på
>> bordet, selv under våbenhvile.
>
>Og det ved Alice og Karl Johan. Det gør ikke noget. De ved, at du vil

De bør være dødsens sikre på det.

>reagere på fejl. Det der gør noget, er hvis i ikke kan føre en samtale,
>uden at skulle diskutere hele sagsforløbet forfra, igen og igen.

Det skal vi heller ikke, men jeg kan ikke hykle noget der ligner
tillid eller tro på noget fra dem, som jeg ikke har i hånden.
Alt fra dem er stemplet som utroværdigt, til det modsatte er
uigendriveligt bevist.

>> Det forstår jeg, men det får mig aldrig til at glemme, hvad de har
>> gjort mod Annette.
>
>Ligesom jeg aldrig glemmer at de frarøvede mig muligheden for at være
>mor for Bibi - der var mange situationer, hvor Bibi savnede at have mor
>med.

Ja.

>Jeg glemmer heller ikke hvad det gjorde ved Jan, at han i over et år - hver
>eneste nat - vendte mig 5-7 gange og samtidig passede et fuldtidsjob.

Selvfølgelig ikke.

>Kaj, det /er/ forfærdeligt og det er /ikke/ rimeligt, at en pårørende skal
>pålægges så stor en plejeopgave, men den tid der er gået, kan ikke
>gøres om. Den eneste mulighed I har, er at fokusere på nu'et og
>fremtiden.

Det er jo det samme.
Den kommende uge er fremtid, men fortid inden hjælpen dukker op. Altså
noget til overstregning.

Fortiden skal jeg glemme, fremtiden skal jeg håbe på og nuet
forsvinder, mens jeg skriver om den. Det kan man da ikke. Så er alt da
formålsløst. Tandløst. Ligegyldigt.

>Det kan godt være, men du skal ikke blive ved med at presse, med
>mindre det viser sig at være nødvendigt. Det gavner hverken dig eller
>Annette, at blive ved med at gentage skænderiet med Alice og Karl
>Johan, derimod kan det medvirke til at holde situationen fastlåst, fordi
>du er i angrebsposition og Alice og Karl Johan er i forsvarsposition.

Det er satemig utroligt. Nu vender det lige straks sådan, at det er på
grund af min indstilling, at jeg/vi sidder som vi gør. Jeg vil den
onde lynemig ikke kysse nogens røv for at fedte mig til min lovlige
ret i denne forbryderstat, det er jeg overbevist om. Bønner er ikke
min facon.

>Hvis der, som jeg fornemmer, er en åbning, så tror jeg I får mest ud
>af at snakke om fremtiden og de muligheder, der kan være. Hævn

Det er som sagt ikke helt udelukket, men ingen vil efter
forhandlingerne fornemme, at jeg er blevet tam og føjelig, eller at
jeg stoler på et komma.

>er som at pisse i bukserne, det luner, men kun kortvarigt. Det er
>ikke hævn, der vil gøre din og Annettes dagligdag lettere!

Nej, men det er måske en hævn der maner kommende skrankepaver til dyb
eftertanke i tide.

Jeg er ikke sur på dig Lotte, slet ikke, tvært i mod, men når det
gælder en vis lokal ko kan jeg garantere dig, jeg er ond. Det ondeste
og modbydeligste du kan forestille dig, og jeg slipper ikke.

Jeg drømmer om at se hende fare savlende rundt i afsindig skræk for
sine egne spøgelser og bede om beskyttelse.
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

"Kaj Svenningsen" <newssvar@kajsvenningsen.dk> skrev

> Begriber du slet ikke, at for hver eneste dag, de er i stand til at
> forhale sagerne, føjer de en dag af vores nutid og fremtid til deres
> fortid, som jeg skal glemme?

Jo jeg forstår - det er akkurat den forhalingssituation, som
jeg håber I kan få stoppet.

> Kan du slet ikke indse, at du beder mig om også at skippe
> fremtiden?

På den måde som du forstår mine ord, kan jeg godt forstå
hvordan du kommer frem til den opfattelse.

> Den fortid du snakker så let om,

Hmmm, jeg synes ikke jeg taler "let" om fortiden. Jeg har
adskillige gange - i denne tråd og andre - givet udtryk for at
jeg mener den situation i er i er urimelig, uacceptabel og
uholdbar.

> var Annettes og min fremtid, da
> heksene tog fat. De vil satse på lige så stille at flytte flere dage,
> uger og måneder over i den dynge.

/Hvis/ der nu er opstået en situation, hvor forvaltningen /erkender/
jeres behov for hjælp, så kan deres erkendelsen føre til handling.
Kanske mine kommunikationsevner ikke rækker til at forklare hvad
jeg mener, men nu prøver jeg lige igen:

Jeg /tror/ I får den hurtigste hjælp, hvis I tager udgangspunkt i
den samarbejdsvilje der (tilsyneladende) er og for en stund
indstiller skænderierne, om den skade der er sket. Når
bevillingerne er skrevet, så kan du fortsætte dit arbejde med
at få placeret ansvaret, for de uoprettelige skader.

> Så megen fremtid har jeg/vi fanme da ikke at undvære. Måske
> er vores fremtid allerede brugt for fanden da. Og det skal jeg
> bare overse, og overlade Annette til selv at hutle sig videre
> akkompagneret af deres dumme grin.

Jeg er ked af, at jeg ikke er bedre til at forklare hvad jeg
mener.

> Det skal vi heller ikke, men jeg kan ikke hykle noget der ligner
> tillid eller tro på noget fra dem, som jeg ikke har i hånden.
> Alt fra dem er stemplet som utroværdigt, til det modsatte er
> uigendriveligt bevist.

Jeg opfordrer hverken til hykleri eller blind tillid.

> Det er satemig utroligt. Nu vender det lige straks sådan, at det er på
> grund af min indstilling, at jeg/vi sidder som vi gør.

I så fald er det ikke en vending jeg laver.

> Jeg vil den onde lynemig ikke kysse nogens røv for at fedte mig
> til min lovlige ret i denne forbryderstat, det er jeg overbevist om.
> Bønner er ikke min facon.

Jeg opfordrer hverken til bønner eller røvslikkeri. Der er ikke
noget røvslikkeri i at holde focus på noget bestemt, feks:
"Nu snakker vi om hvad der skal stå på denner her bevilling og
lader være med at diskutere, hvorfor den ikke er skrevet
noget før".

> >Hvis der, som jeg fornemmer, er en åbning, så tror jeg I får mest ud
> >af at snakke om fremtiden og de muligheder, der kan være. Hævn
>
> Det er som sagt ikke helt udelukket, men ingen vil efter
> forhandlingerne fornemme, at jeg er blevet tam og føjelig, eller at
> jeg stoler på et komma.

Hvis du har opfattet mit "forslag", som om du skulle; røvslikke,
tigge, bilive tam og føjelig, eller lade som om du har blind
tillid til dem, så har jeg været for dårlig til at forklare hvad jeg
mener.

> Nej, men det er måske en hævn der maner kommende
> skrankepaver til dyb eftertanke i tide.

Hver ting til sin tid.

> Jeg er ikke sur på dig Lotte, slet ikke, tvært i mod, men når det
> gælder en vis lokal ko kan jeg garantere dig, jeg er ond. Det
> ondeste og modbydeligste du kan forestille dig, og jeg slipper
> ikke.

I min verden er det ikke "farligt" at være uenige, heller ikke at
bølgerne går højt. Vi har så meget respekt for hinanden, at vi
kan sige tingene ligeud og det sætter jeg pris på.

--
Lotte

http://www.handiinfo.dk
http://www.lotte-m.dk

---

Lotte-m skrev:

>På den måde som du forstår mine ord, kan jeg godt forstå
>hvordan du kommer frem til den opfattelse.

Godt. Så lysner det.

>Hmmm, jeg synes ikke jeg taler "let" om fortiden. Jeg har

Måske et dårligt valgt ord. Jeg tænkte på vendinger som 'ikke gøre
noget ved', der i min verden lyder opgivende.

>/Hvis/ der nu er opstået en situation, hvor forvaltningen /erkender/
>jeres behov for hjælp, så kan deres erkendelsen føre til handling.

Ja.

>Kanske mine kommunikationsevner ikke rækker til at forklare hvad
>jeg mener, men nu prøver jeg lige igen:

Det går vist udmærket, men vi snakker hver sit sprog.
Jeg er vikingen, du er politikeren. Dum sammenligning, men måske du
fanger den.

>Jeg /tror/ I får den hurtigste hjælp, hvis I tager udgangspunkt i
>den samarbejdsvilje der (tilsyneladende) er og for en stund
>indstiller skænderierne, om den skade der er sket. Når

Det mener jeg at have sagt, der var indenfor mulighedernes rækkevidde.

>Jeg er ked af, at jeg ikke er bedre til at forklare hvad jeg
>mener.

Det er ji ikke et spørgsmål om dårlig forklaring. Det er jo et
spørgsmål (også) om at finde plads til os uddøende øgler i et moderne
system.
Vi tager livtag om tingene. I drejer hinanden knapper og tage røven på
hinanden. Det er vi ikke fikse til.

>Jeg opfordrer hverken til hykleri eller blind tillid.

Men metoden efterlader en fedtet smag i min mund.

>I så fald er det ikke en vending jeg laver.

Det ved jeg godt. Det er en følelse jeg får.

>Hvis du har opfattet mit "forslag", som om du skulle; røvslikke,
>tigge, bilive tam og føjelig, eller lade som om du har blind
>tillid til dem, så har jeg været for dårlig til at forklare hvad jeg
>mener.

Det tror jeg egentlig ikke du har. Jeg er sikkert heller ikke dårlig,
men vi snakker ud fra vidt forskellige grundholdninger.

>I min verden er det ikke "farligt" at være uenige, heller ikke at
>bølgerne går højt. Vi har så meget respekt for hinanden, at vi
>kan sige tingene ligeud og det sætter jeg pris på.

I de 3 linier gemmer hele forklaringen sig sikkert, uden jeg er i
stand til at forklare, hvad jeg mener.

Jeg læser hele /min/ holdning, og alt jeg har prøvet at sige dér, men
jeg er samtidig klar over, at de betyder noget andet for dig end for
mig.

Jeg har forresten lige fået at vide, at min læge mener jeg burde have
iltflasker på rullestolen, men det vil han kun ordne, hvis jeg vil
holde op med at ryge.
Tiden er løbet fra mig.
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

"Kaj Svenningsen" <newssvar@kajsvenningsen.dk> skrev

> >Hmmm, jeg synes ikke jeg taler "let" om fortiden. Jeg har
>
> Måske et dårligt valgt ord. Jeg tænkte på vendinger som 'ikke gøre
> noget ved', der i min verden lyder opgivende.

Ok. "ikke gøre ved" betyder "kan ikke ændre det skete". Det
betyder _ikke_ "lad være med at kæmpe, så det ikke kan/vil
ske igen".

> Det går vist udmærket, men vi snakker hver sit sprog.
> Jeg er vikingen, du er politikeren. Dum sammenligning, men
> måske du fanger den.

Jeg forstår (vist) hvad du mener, selv om jeg ikke bryder mig
om sammenligningen.

Når jeg forsøger at give råd, om en konkret "sag", så rådgiver
jeg ud fra mit kendskab til lovgivningen, men også ud fra mit
kendskab til systemets "logik" og mine øvrige erfaringer.

Jeg har jo kendskab til "skrivebordet" fra begge sider og
kan genkende nogle af de mekanismer, der sættes i gang,
når en situation går i hårdknude. Det vil være uærligt, hvis
jeg lader være med at gøre opmærksom på det jeg "ser",
hvis jeg tror, det kan have betydning.

Selv om jeg ikke synes kommunikationen er borgeren ansvar,
at enhver sagsbehandler skal kunne håndtere situationen,
uanset om borgeren er ked af det, vred, hidsig, mistroisk osv,
så /er/ det min erfaring, at sagsbehandlere ind imellem ikke
magter de forskellige situationer og eksempelvis lader en konflikt
få indflydelse på afgørelsen. Selv en tilsyneladende korrekt og
sagligt begrundet afgørelse kan være påvirket, hvis der er
tale om et skøn.

> Det er ji ikke et spørgsmål om dårlig forklaring. Det er jo et
> spørgsmål (også) om at finde plads til os uddøende øgler i
> et moderne system.

Der /skal/ være plads til alle - også øgler og stædige kameler.

> Vi tager livtag om tingene. I drejer hinanden knapper og
> tage røven på hinanden. Det er vi ikke fikse til.

Jeg synes nu også jeg tager "livtag", selv om jeg efterhånden
har lært, ikke at tage livtag på det hele, på én gang, men derfor
kan du jo godt opfatte det på en anden måde. Jeg gider ikke
skjulte dagsordener og manipulation er heller ikke min kop te.

> Men metoden efterlader en fedtet smag i min mund.

Ok!

> >I min verden er det ikke "farligt" at være uenige, heller ikke at
> >bølgerne går højt. Vi har så meget respekt for hinanden, at vi
> >kan sige tingene ligeud og det sætter jeg pris på.
>
> I de 3 linier gemmer hele forklaringen sig sikkert, uden jeg er i
> stand til at forklare, hvad jeg mener.
>
> Jeg læser hele /min/ holdning, og alt jeg har prøvet at sige dér, men
> jeg er samtidig klar over, at de betyder noget andet for dig end for
> mig.

Jeg ved ikke om de betyder noget forskelligt, men for mit
vedkommende har jeg erkendt, at fordi jeg /kan/ sige alt,
er det ikke det samme som jeg /skal/ sige alt - hvorsomhelst
og hvornårsomhelst.

Iøvrigt, så har jeg læst engang (husker ikke hvor), at når et
"skænderi" er 2 minutter gammelt, så kommer det som regel
dertil, hvor den ene part siger "altid"(du gør altid) eller "aldrig"
(du gør aldrig), hvorefter skænderiet ikke længere handler om
den aktuelle konflikt, men bliver en gentagelse af de forrige
117. .... noget er der om det.

> Jeg har forresten lige fået at vide, at min læge mener jeg burde
> have iltflasker på rullestolen, men det vil han kun ordne, hvis jeg vil
> holde op med at ryge.

Hvorfor skal det være en forudsætning? Risikerer du at springe
hele hytten i luften, hvis du ryger i nærheden af iltflaskerne?

> Tiden er løbet fra mig.

Det går i hvert fald den forkerte vej.

--
Lotte

http://www.handiinfo.dk
http://www.lotte-m.dk

---

Lotte-m skrev:

>Ok. "ikke gøre ved" betyder "kan ikke ændre det skete". Det

Der er vi selvfølgelig enig.

>betyder _ikke_ "lad være med at kæmpe, så det ikke kan/vil
>ske igen".

For mig betyder det heller ikke 'lade dem slippe godt fra det, da
straf intet ændrer', det vil nemlig opfordre til gentagelser.

Tænk på antallet af sparede kommunale kroner på den konto til nu. Det
er jo en belønning for tyveriet.

>> Jeg er vikingen, du er politikeren. Dum sammenligning, men
>> måske du fanger den.
>
>Jeg forstår (vist) hvad du mener, selv om jeg ikke bryder mig
>om sammenligningen.

Bryder dig om eller ej. Hvis du fangede den, holder du vist med i
meningen?

>Når jeg forsøger at give råd, om en konkret "sag", så rådgiver
>jeg ud fra mit kendskab til lovgivningen, men også ud fra mit
>kendskab til systemets "logik" og mine øvrige erfaringer.

Det var jo nok det, der gav Aliceassosiationerne.

>Jeg har jo kendskab til "skrivebordet" fra begge sider og
>kan genkende nogle af de mekanismer, der sættes i gang,
>når en situation går i hårdknude. Det vil være uærligt, hvis

Det er jo en af dine styrker, som jeg bl.a. nyder godt af.

>jeg lader være med at gøre opmærksom på det jeg "ser",
>hvis jeg tror, det kan have betydning.

Det ved jeg, derfor understregningen af at det ikke er dig, men det du
'ser' jeg raser imod.

>så /er/ det min erfaring, at sagsbehandlere ind imellem ikke
>magter de forskellige situationer og eksempelvis lader en konflikt

Det er jo systemets styrke og svaghed. Der er mulighed for menneskelig
påvirkning i en verden af tabeller. På godt og ondt.

>Der /skal/ være plads til alle - også øgler og stædige kameler.

Men der /er/ ikke plads.
Sagsbehandlere (og sagfører) kender reglerne og de 'rigtige' ord og
sammenhænge, men de forstår ikke øglernes grynten. (elefanter og
glasbutikker). Det er ikke altid ond vilje, selv om det forekommer.

>Jeg synes nu også jeg tager "livtag", selv om jeg efterhånden
>har lært, ikke at tage livtag på det hele, på én gang, men derfor
>kan du jo godt opfatte det på en anden måde. Jeg gider ikke

Dine livtag er nok mere verbale end mine foretrukne, når det spidser
til.

>skjulte dagsordener og manipulation er heller ikke min kop te.

Men du har hørt om nogen, der ynder dem?

>Jeg ved ikke om de betyder noget forskelligt, men for mit
>vedkommende har jeg erkendt, at fordi jeg /kan/ sige alt,
>er det ikke det samme som jeg /skal/ sige alt - hvorsomhelst
>og hvornårsomhelst.

Den slags her kan jeg ikke forklare, uden jeg automatisk smadrer et
eller andet under forsøget, men det er der vel ikke noget at gøre ved.

I min verden betyder det noget med rene linier fra start.
Noget med at udgangspunktet for den kommende snak er, at jeg ikke
stoler på, og vil have alt bevist/bevidnet (tager ikke checks). Løfter
dur ikke, kun resultater tæller. Hold aftalen eller tag følgerne
o.s.v.
Derefter kan forhandlingerne fortsætte i iskold gensidig mistro
(kniven på bordet).

>Iøvrigt, så har jeg læst engang (husker ikke hvor), at når et
>"skænderi" er 2 minutter gammelt, så kommer det som regel

Derfor bruges de 2 minutter til at kridte banen op.

>> Jeg har forresten lige fået at vide, at min læge mener jeg burde
>> have iltflasker på rullestolen, men det vil han kun ordne, hvis jeg vil
>> holde op med at ryge.
>
>Hvorfor skal det være en forudsætning? Risikerer du at springe
>hele hytten i luften, hvis du ryger i nærheden af iltflaskerne?

Der fulgte ingen forklaring med, men da han vist er helsefanatiker på
det område, kan man jo gætte.
Det var blot den besked Annette fik, da hun spurgte ham.
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

"Kaj Svenningsen" <newssvar@kajsvenningsen.dk> skrev i en
meddelelse news:23f33a2f01e50a23ba4989e7d2cc90a4@kallerup.dk...


> >Hvorfor skal det være en forudsætning? Risikerer du at springe
> >hele hytten i luften, hvis du ryger i nærheden af
iltflaskerne?
>
> Der fulgte ingen forklaring med, men da han vist er
helsefanatiker på
> det område, kan man jo gætte.
> Det var blot den besked Annette fik, da hun spurgte ham.

Jeg springer lige hertil, da dette nok er det eneste jeg ved blot
en smule om.
For nogle år siden arbejdede jeg på et psykiatrisk hospital som
medhjælper.
Her havde jeg en ældre dame som patient. Hun sad i kørestol og
havde iltflasker på
stolen og en slange op til næsen, der tilførte hende ilt. Hun
var ryger.
Da man ikke måtte ryge indendørs på hospitalet skulle jeg køre
hende ud i gården,
når hun gerne ville ryge.
I den forbindelse fik jeg strenge instrukser om, at slukke for
ilttilførslen fra flaskerne og
fjerne slangen inden hun fik lov til at ryge. Så vidt jeg
forstod var det ganske rigtig
pga brand/eksplosionsfare. Hvis hun havde en god dag og godt
kunne gå en smule
skulle jeg faktisk have hende ud af stolen og over i en anden
stol, så iltflaskerne kunne
være så langt væk fra smøgen som muligt.

Tusinde hilsner
Puk

---

In article <6cwG6.64063$o4.5699802@news010.worldonline.dk>, "Puk"
<powder@worldonline.dk> wrote:

> Jeg springer lige hertil, da dette nok er det eneste jeg ved blot en
> smule om.

OK

> I den forbindelse fik jeg strenge instrukser om, at slukke for
> ilttilførslen fra flaskerne og fjerne slangen inden hun fik lov til at
> ryge. Så vidt jeg forstod var det ganske rigtig pga
> brand/eksplosionsfare.

Ja der "lever" mange skrøner

OK, ilt nærer en forbrænding, såfremt iltindholdet er under ca. 24% i
den afmosfæriske luft. Ved større iltkoncentrationer virker den kvælende
på en brand!

At lukke for flaskerne/tilførslen er da en rimelig god
sikkerhedsforanstaltning, ikke fordi der sker noget med flaskerne, men i
det tilfælde at der skulle gå ild i patientens tøj vil en svag udsivende
iltstrøm junne få fatale følger....

Den største fare ved ilt er hvis den rene ilt kommer i forbindelse med
olieprodukter. Olie + ilt = eksplosion. Man kan, hvis man vil lege lidt
tage en tom konservesdåse, holde en åben iltslange ned i den et øjeblik,
og så når iltslenage ER fjernet droppe en tot olievædet vat/stof ned i
dåsen. Så kommer der, hvis der er ilt nok i dåsen et brag som fra et
større kanonslag og dåsen er ikke dåse mere


--
\\Derly
_____________________________
One man no can do. Two much better!

---

"derly lütken" <derly@stofanet.dk> wrote in message
news:20010428.140814.492067917.3240@olga.stofanet.dk...
> In article <6cwG6.64063$o4.5699802@news010.worldonline.dk>, "Puk"
> <powder@worldonline.dk> wrote:
>
> > Jeg springer lige hertil, da dette nok er det eneste jeg ved blot en
> > smule om.
[...]
>
> Den største fare ved ilt er hvis den rene ilt kommer i forbindelse med
> olieprodukter. Olie + ilt = eksplosion. Man kan, hvis man vil lege lidt
> tage en tom konservesdåse, holde en åben iltslange ned i den et øjeblik,
> og så når iltslenage ER fjernet droppe en tot olievædet vat/stof ned i
> dåsen. Så kommer der, hvis der er ilt nok i dåsen et brag som fra et
> større kanonslag og dåsen er ikke dåse mere
>
>
> --
> \\Derly
> _____________________________
> One man no can do. Two much better!


Det giver da en ny deminsion af at lege dåse
Det kan jo også være andre kombinationer )

Lisbeth fik iøvrigt forbud mod brug af lys (stearin), fordi hun havde en
'iltgenerator' stående.
Det kunne jeg ikke forstå, da den kun blev brugt, når Lisbeth skulle sove.
Men hun måtte ikke - basta.
Det var på plejehjemmet!



--
MVH Robert Refsgaard
----
Smil - det smitter

---

Robert Refsgaard skrev:

>Lisbeth fik iøvrigt forbud mod brug af lys (stearin), fordi hun havde en
>'iltgenerator' stående.
>Det kunne jeg ikke forstå, da den kun blev brugt, når Lisbeth skulle sove.
>Men hun måtte ikke - basta.
>Det var på plejehjemmet!

Det lyder noget restrektivt, men kan måske forklares med skræk for
brug af begge dele på samme tid og samme sted.

Det rejser så spørgsmålet, hvis nu en ikkeryger har et iltanlæg,
bliver det så inddraget i december måned?
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

Puk skrev:

>I den forbindelse fik jeg strenge instrukser om, at slukke for
>ilttilførslen fra flaskerne og
>fjerne slangen inden hun fik lov til at ryge. Så vidt jeg

Ja det er helt naturligt og selvfølgeligt. Det er jo heller ikke mens
iltmangelen kvæler, man har mest lyst til en smøg.

>forstod var det ganske rigtig
>pga brand/eksplosionsfare. Hvis hun havde en god dag og godt

Ja både og, eller hvad det hedder. Ilt kan jo ikke brænde, men en
cigaret i ren ilt opfører sig som svovlet på en tændstik. Det går
altså stærkt. Jeg ville lynhurtigt være nybarberet.

>kunne gå en smule
>skulle jeg faktisk have hende ud af stolen og over i en anden
>stol, så iltflaskerne kunne
>være så langt væk fra smøgen som muligt.

Og det er ret hysteriskt.
Jeg er udlært autogensvejser, hvor iltflasken bruges til at nære
svejseflammen og derfor selvfølgelig er tilstede sammen med flammen.
Det er jo kun i iltstrålen brandfaren øges, ikke fordi ilten brænder,
men fordi alt brændbart får ideelle betingelser for at brænde.

Først når denne brand udvikler sig, bliver iltflasken farlig, idet den
under opvarmning kan eksplodere og sprede de ideelle betingelser for
den eksisterende brand.

Rygere burde heller ikke habe lov til at svejse så, eller have lov til
at lave mad ved flaskegas eller naturgas. Det er dog betydeligt mere
farligt.
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

Kaj Svenningsen skrev:

>Rygere burde heller ikke habe lov til at svejse så, eller have lov til
>at lave mad ved flaskegas eller naturgas. Det er dog betydeligt mere
>farligt.

Annette var i dag hos lægen i anden anledning og brugte så tiden til
også at bore lidt i den der iltholdning.

Lægen indrømmede, at det ikke havde noget med brandfare at gøre.

Det havde mer økonomi at gøre. Når folk vælger at ryge, vælger de også
at forringe deres muligheder for at udnytte ilten i luften, og det
skal man ikke ofre dyre løsninger på at afhjælpe. De har jo selv valgt
det.

Så er det jeg tænker lidt videre, mens jeg endnu kan.
Hvis vi nu køber det argument, gælder det så ikke også narkomaner og
drankere?
Gælder det ikke også unge mænd i stramme underbukser, der bliver
sterile?
Og unge piger med P-piller der ikke kan blive mor senere?
Og spritbillister, der kører galt?
Og trafikanter der skades ved at køre over for rødt?
Og folk der pådrager sig noget kronisk ved at arbejde
uhensigtsmæssigt?
Og folk der invalideres ved at tilsidesætte en sikkerhedsbestemmelse ?
Og folk der......

Har vi så brug for så mange læger?
Bør vi, der selv er så skyldige, ikke have vore penge tilbage, som er
gået til at uddanne nogle læger, der alligevel ikke vil spilde deres
kostbare tid og skattekroner på os?
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

Lotte-m skrev:

>> >Det kan være svært, at forstå andre menneskers handlinger.
>>
>> Jeg havde vist mødt én, der prøvede.
>
>Den unge læge.....?

Ja.

>> Derfor understregede jeg også flere gange i de par dage, at mine
(...)
>Den forventning har jeg også.

Lægerne så undrende/tvivlende ud.

>Du misforstod mig forhåbentlig ikke?
Nej.

>> Det lyder nu ret religiøs det der. Giv dem en ny kind at tæve på.
>
>Så'n var det /ikke/ ment.

Godt nok.

>Du husker nok, at jeg havde en del problemer med mit lokalkontor?
(...)
>På et eller andet tidspunkt erkendte forvaltningen (angiveligt efter
(...)
>En god ven gjorde mig opmærksom på min reaktion, i første
(...)
>men har våbenhvile.

Det kan måske arrangeres.

>Du skal ikke gøre noget for /deres/ skyld,

Frygt ikke min ven. Tanken har ikke strejfet mig.

>det, der er sket. Alle (incl. Borgmesteren, Alice og Karl Johan)
>ved, at den skade (manglende hjælp), der er sket, er uoprettelig.

Tro mig. Det fryder Alice.
Tirsdag beordrede Annette konen til at være tjenestepige for Annette i
Brugsen.
Hun lystrede i befippelse.

>....... Det er utilgiveligt og uopretteligt.

Ja.

>De har været nogle båthorn, men den hjælp i forhåbentlig er på vej til
>at få, er vel ikke mindre værd, fordi den gives under pres?

Ikke den jeg måske får, men hvad med den spildte, de stjal?

>Jeg er ikke i tvivl om at Karl Johan føler sig presset.....

Fra alle sider. Han ved, han kan blive ofret nu.

>fødder. Blot at du skal begrave stridsøksen, i løst sand, indtil du ved,

Der er et sted, hvor jeg kommer til kort Lotte.
Jeg har aldrig en kniv i ærmet. Jeg er bundløs ærlig. Den ligger på
bordet, selv under våbenhvile.

>Det vigtigste for mig er at I får den nødvendige hjælp. Uanset Karl

Det forstår jeg, men det får mig aldrig til at glemme, hvad de har
gjort mod Annette.
Hun skravler syg og udmattet rundt på understøttelser og
sygemeldinger. Konsulterer lægen ind i mellem med forskellige udslag
af slitage, senest med en byld, hvis indhold fyldte 2 spiseskeer, plus
det faste der nu skal lirkes ud med værktøj og remedier.

>Johans motiver, tror jeg ikke han er i tvivl om, at du vil reagere
>kraftigt, hvis han sløser eller laver yderligere fejl.

Han ved vist efterhånden, at han arbejder med livet som indsats.
Jeg er spændt på, hvor dumdristig han tør opføre sig.
Dette er et offentligt forum, og måske læser han endda med.

>> Jeg har intet at miste. Det har de.
>
>Hmmm, jeg vil kalde det "at miste", hvis de faktisk /er/ indstillet
>på nogle ændringer, men at du "skræmmer livet af dem" og
>tiden trækkes ydeligere ud, på grund af din (velbegrundede) vrede.

Hvis de er indstillet på.....
er det fordi jeg har skræmt livet af dem.

>> >Godt, så kan vi andre også få vores hjertebanken ned i normalt
>> >tempo igen!
>>
>> Ellers kan jeg anbefale en erfaren gruppe med en overelektrikker.
>
>øhhhh?

M4 på Holstebro sygehus.

Mine seneste 3 svar er forsvundet i intetheden indtil videre, så nyd
dette, hvis det dukker op.
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

Kaj Svenningsen skrev:

>af mine mål i tilværelsen (livskvalitet?) er blevet at få ham og hende

Den opmærksomme læser vil vide, at der står ham og Alice
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

Kaj Svenningsen skrev:

>af mine mål i tilværelsen (livskvalitet?) er blevet at få ham og hende

Den opmærksomme læser vil vide, at der står ham og Alice
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

Godt at se dit navn i gruppen igen..... Kaj,
---

Med venlig hilsen fra

Karsten Jensen
k-j@post6.tele.dk

---

>Godt at se dit navn i gruppen igen..... Kaj,

Ja, man fristes næsten til at udbringe et "Kaj - længe leve", men jeg
er nu lidt i tvivl om det nu også er det Kaj vil ...

Under alle omstændigheder synes jeg vi alle kan lære af Kajs opførsel
her i gruppen: "Man har bare at fortælle inden man bliver fraværende,
hvorfor man er fraværende ..."
--
Thomas Leonard Gertz - Næstformand i Paraplegikerkredsen
Brug tilgængelighedsbasen på http://paraplegi.dk/
Hjemmesider af denne NGs brugere - http://leonard.dk/link.phtml?kat=d.h.h

---

On Tue, 24 Apr 2001 18:40:09 GMT, not2@sporty.dk (Leonard) wrote:


>Under alle omstændigheder synes jeg vi alle kan lære af Kajs opførsel
>her i gruppen: "Man har bare at fortælle inden man bliver fraværende,
>hvorfor man er fraværende ..."

/ROFL
---

Med venlig hilsen fra

Karsten Jensen
k-j@post6.tele.dk

---

Karsten Jensen skrev:

>>Under alle omstændigheder synes jeg vi alle kan lære af Kajs opførsel
>>her i gruppen: "Man har bare at fortælle inden man bliver fraværende,
>>hvorfor man er fraværende ..."
>
>/ROFL

Karsten altså.
Når Leonard endelig skimter lyset, bør du ikke grine af ham. Han bli'r
da ked af det.
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

On Tue, 24 Apr 2001 23:20:17 +0200, Kaj Svenningsen
<newssvar@kajsvenningsen.dk> wrote:


>Karsten altså.
>Når Leonard endelig skimter lyset, bør du ikke grine af ham. Han bli'r
>da ked af det.

Jeg griner ikke af ham, men af det han sagde..... )
---

Med venlig hilsen fra

Karsten Jensen
k-j@post6.tele.dk

---

Karsten Jensen skrev:

>Jeg griner ikke af ham, men af det han sagde..... )

Mon han forstår den hårfine forskel der?
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

Leonard skrev:

>Ja, man fristes næsten til at udbringe et "Kaj - længe leve", men jeg
>er nu lidt i tvivl om det nu også er det Kaj vil ...

Leonard, din dumme dreng, vil du forsøge at bilde os ind, at det ville
afholde dig?

>Under alle omstændigheder synes jeg vi alle kan lære af Kajs opførsel
>her i gruppen: "Man har bare at fortælle inden man bliver fraværende,
>hvorfor man er fraværende ..."

Det burde selvfølgelig være en del af gruppens 'grundlov'.
I ville vel ikke tage min dødsannonce alvorligt, hvis jeg ikke selv
bekræftede den?
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

Kaj Svenningsen <newssvar@kajsvenningsen.dk> skrev:

>I ville vel ikke tage min dødsannonce alvorligt, hvis jeg ikke selv
>bekræftede den?

Joh, hvis du selv poster den i forvejen, så vil en bekræftigelse fra
en pålidelig kilde nok kunne gøre det, men uden dit eget forvarsel, så
vil jeg tro at det er noget Alice har sat i værk i et forsøg på at
lukke munden på dig. I så fald vil der nok ikke gå mange timer før du
alligevel har afkræftet rygtet.
--
Thomas Leonard Gertz - Næstformand i Paraplegikerkredsen
Brug tilgængelighedsbasen på http://paraplegi.dk/
Hjemmesider af denne NGs brugere - http://leonard.dk/link.phtml?kat=d.h.h

---

Leonard skrev:

>>I ville vel ikke tage min dødsannonce alvorligt, hvis jeg ikke selv
>>bekræftede den?
>
>Joh, hvis du selv poster den i forvejen, så vil en bekræftigelse fra
>en pålidelig kilde nok kunne gøre det, men uden dit eget forvarsel, så
>vil jeg tro at det er noget Alice har sat i værk i et forsøg på at

Jeg kan se, jeg ikke har levet forgæves.
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

Karsten Jensen skrev:

>Godt at se dit navn i gruppen igen..... Kaj,

Tak Karsten.
Når det får ende, kan du godt afskrive mig helt og gå over til
nekrologen.
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.