Grundtvig: Gode gerninger er privatsag
Den indremission-agtige del af den kristne vækkelse blandede medynk med
økonomisk svage ind i kristendom og var GERNINGSRETFÆRDIG
Men Grundtvig havde fattet Luther og behovet for at udluge al lovreligion,
så han ønskede privat gudstro , og giftede sig igen og igen med
bondearistokratiets døtre og opnåede dermed succes for sin bevægelse.
Han ville have støttet grundtvigianeren Glistrups kamp mod godgørenhed for
skattemidler til flygtninge, hvis han havde levet nu
Ved at være en flot vikingeagtig karismatisk hellig lærd vækkelsesprædikant,
der kombinerede sund despekt for københavner-akademikere med bondedansk
fornuft og følelsesladet kristendom, blev den skarpt tænkende Grundtvig, der
poserede som depressions-sindsyg, til landets helt - mere populær end
kongen.
Han knyttede andelsslagterifolk andelsmejerifolk , friskole og højskolefolk
til sig og de brugte ham som lurmærke på deres fremragende reformer og han
fik ære for grundtvigiansk wirtzschaftswunder som var næsten på højde med
det bismarckske
Da det var tid at gå ind i politik, skete det at nogle britiske kvækere kom
til København og især den hyldede fromme kvæker Elisabeth Fry vakte
opmærksomhed med sine to idealistiske sager, der skulle sælges til
københavnerne, som var blevet bombet i smadder af briterne 1807 og derfor så
op til briterne som moralsk overlegne
Den ene sag var at reformere fængslerne. Kvækere havde vilde ideer om
isolation med bibel og anger. Fængslerne som de fik bygget i New England
staterne var med kirker hvor fangerne ikke kunne se hinanden, og når de
udførte tvangsarbejde skulle de have maske på. Dickens og HC Andersen så de
moderne åh-så-humane og kristne kvækerfængsler og kaldte dem "levende
begravelse" og "mareridt på jorden". - men Storbritannien var toneangivende,
som USA idag med Irak-krig. Vi fulgte slavisk og byggede Vridsløselille og
Horsens fængsler, delvis efter kvæker-model(1867).
Grundtvig ville ikke plette sit fine rygte med at røre ved
fængselsforbedringer,. Han var storbøndernes mand og bønder ser ned på
fængselsfanger. Og han fornemmede formodentlig at de sværmeriske kvækere var
skadelige.
Så han kastede sig halvhjertet over den anden idealisme-sag som kvækerne
markedsførte, nemlig slaveriets afskaffelse. På vore Vestindiske øer sang
slaveriet på sidste vers pga teknologisken udvikling, så det var
omkostningsfrit at profilere sig som politisk korrekt og veltalende på denne
sag, og det gjorde Grundtvig og fik sig venner der hjalp til at han blev
rigsdagsmand 1849.
Helt selvstændigt gjorde han det største for Danmark i disse år - han gik
stærkt imod at vore erhvervsfremskridt udhuledes af at der oprettedes
socialhjælp til fattige bønder. Han var en ultrahøjreorienteret Genghis Khan
og hurra for det. Men det er tabu og nævnes næsten ikke af den
ultrasodialistiske højskole, der har valgt den skæggede salmedigter som
lurmærke.
Grundtvig havde få år før han meldte sig under slavesagens faner, støttet
vor liberale presse der stod fast på slaveejernes ejendomsret - ligesom han
var imod demokrati, for Napoleon og imod Ejdergrænse - indtil
folkestemningen skiftede så meget at hans snu opportunisme så gavn i
vejrhaneskift.
Han forstod at prioritere sine mærkesager, og fængselsfanger var for ham
"kjæltringe"
Negre skulle først ikke støttes , - dem han havde set som husdyr ,
og støttet dem, der fik gennemført straffedom over slavebefriende guvernør
Peter von Scholten,
Men pludselig var det gavnlig med kovending og ufarligt at støtte
abolutionisterne
Han havde fine antenner for, at der pludselig ½½½var ingen omkostninger
forbundet med at præke frihed for de sorte.
Læs "Moralske hospitaler" om fænglers skadelighed og historie, af Steen
Scharff Smith og
Christie Nils
En passende mengde kriminalitet
og
Christie Nils
Kriminalitetskontroll som industri : mot
GULAG, vestlig type (3.utg.)
og K E Bugge "Grundtvig og slavesagen" 2003
--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
|