/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Et forbillede på Kristus
Fra : Andreas Falck


Dato : 16-01-04 16:02

Fra andagsbogen "At jeg må kende ham" 16. januar

Læs mere her: http://bibel-skole.dk eller http://sda-net.dk

I tro nægtede Moses, da han var blevet stor, at lade sig kalde søn af
Faraos datter. Han foretrak at lide ondt sammen med Guds folk fremfor
at nyde synden en stakket stund. - Hebr.11,24.25.

Da Moses stod som tronarving, talte Guds ånd til hans hjerte om at
løfte den svære byrde, der tyngede hans medbrødre og holdt dem nede i
den dybeste fornedrelse og slaveri. Det skar ham i hjertet, som om han
selv levede i slaveri og arbejdede med ler og tegl og havde del i
deres fornedrelse. De var slaver og led under den grusomme svøbe. De
var en forargelse og en torn i øjet på alle ægypterne, fra Farao og
ned til den ringeste livegne,

Men Herren udvalgte Moses til at befri det undertrykte folk, og efter
at være blevet undervist af Gud under sin landflygtighed i 40 år var
han rede til at optage sin gerning. Skønt han forstod sine egne
landsmænds dårlige karaktertræk og vidste, at mange ville være
urimelige og genstridige og måske forråde ham, overvejede han dog, på
hvilken måde og med hvilke midler han kunne udvirke deres befrielse,
selv om han troede, at han havde forspildt sin ret til at være
redskabet. Men Gud viste sig i den brændende busk, der dog ikke blev
fortæret af ilden, og udvalgte Moses til at være befrieren. .....

Moses blev antaget som Guds medarbejder. Han vidste, at foragt, had,
forfølgelse og måske døden ville blive hans lod, hvis han på nogen
måde gjorde sig til talsmand for de hebraiske fangers sag. ..... Han
var meget populær, da han var general for Faraos hær, men han vidste,
at hans navn nu ville være på alles læber og blive gjort til skamme,
men han "regnede det for større rigdom end Ægyptens skatte at dele
Kristi skændsel." Hebr 11,26. Han gav afkald på at bære en kongekrone
og påtog sig sit undertrykte og plagede folks byrder.

Gud udvalgte Moses til at bryde Israels børns trælleåb, og . hans
gening illustrerede Kristi første komme for at bryde Satans magt over
menneskenes børn og frelse dem, der var gjort til fanger ved hans
magt.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://sda-net.dk/ - *Helt ny udgave - helt nyt indhold*
http://bibel-skole.dk/ - Helt nyt design og indhold
*** *Begge med debatforum* ***


 
 
Andreas Falck (17-01-2004)
Kommentar
Fra : Andreas Falck


Dato : 17-01-04 22:37

Andagtsstykket er fra bogen "At jeg må kende Ham" 17. januar

Den slagne klippe

Se, jeg vil stå foran dig der på klippen ved Horeb, og når du slår på
klippen, skal der strømme vand ud af den, så folket kan få noget at
drikke.« Det gjorde Moses så i påsyn af Israels ældste. - 2.Mos.17,6

Den levende strøm, der læskede Israel i ørkenen, flød først fra den
slagne klippe i Horeb. Når som helst der var brug for vand under hele
deres vandring, blev det fremskaffet ved et mirakel af Guds nåde .

Det var Kristus, der med sit mægtige ord fik den læskende strøm til at
flyde for Israel. "De drak af en åndelig klippe, som fulgte med; og
den klippe var Kristus." 1.Kor.10,4. Han var kilden til alle timelige
og åndelige velsignelser. Kristus, den sande klippe, var med dem på
hele deres vandring. Herren "lod dem gå gennem ørk, de tørstede ikke,
lod vand vælde frem af klippen til dem". "Det løb som en flod i
ørkenen." Es. 48,21; Sl. 105,41.

Den slagne klippe var et billede på Kristus, og de mest dyrebare
åndelige sandheder fremholdes gennem dette symbol. Ligesom det
livgivende vand flød fra den salgne klippe, således flyder frelsens
strøm også fra Kristus - "slagen, gjort elendig af Gud", "såret for
vore overtrædelser", "knust for vor brødes skyld" (Es.53,4.5.) - til
en fortabt slægt. Ligesom klippen blev slået én gang, skulle Kristus
også én gang ofres "for at bære manges synder". Hebr.9,28. Vor frelser
skulle ikke ofres endnu en gang, og det er kun nødvendigt for dem, der
søger hans nødes velsignelser, at bede i Jesu navn og udøse deres
hjertes længsler i bøn om tilgivelse. En sådan bøn vil bringe Jesu sår
for Hærskares Herre, og atter vil det livgivende blod vælde frem, det
blod, som blev symboliseret ved det levende vand, der flød for Israels
børn i ørkenen. .

Det forfriskende vand, der brød frem i et tørt og øde land . er et
billede på den guddommelige nåde, som kun Kristus kan skænke os, og
som er ligesom det levende vand, der renser, fornyer og styrker
sjælen. Den, i hvis hjerte Kristus bor, ejer en aldrig svigtende kilde
af nåde og kraft.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://sda-net.dk/ - *Helt ny udgave - helt nyt indhold*
http://bibel-skole.dk/ - Helt nyt design og indhold
*** *Begge med debatforum* ***


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408877
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste