"hedegaard" <hedegaard@FJERNMIGchristiansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4000563f$0$29304$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Nogen der lige har en god ide til hvad vi kan medbringe? Jeg er lidt
> idéforladt - SUK
Jeps: fyldte kartofler
Udhul et par bagte kartofler (eller måske nok lidt mere end et par
stykker...ved ik' lige hvor mange i bliver) og spis kartoffelkødet til hvad
I nu måtte have lyst til at spise det med....eller se længere nede for et
forslag til hvad kartoffelkødet kan bruges til.
Pisk et par æg sammen og kom lidt reven ost i + evt. hytteost. Bland
oste/ægge/hytteosteblandingen med en rest kolde, kogte ris(gerne parboiled
med vilde - men _ikke_ basmati - tror ikke det vil smage godt sammen med de
andre ting), en smule presset hvidløg, rødløg i tern, strimlet skinke og
hvad du ellers måtte ligge inde med af spændende ting og sager. Spørg mig
ikke så gerne om mængder, men ris m.m.-blandingen skal være godt sovset ind
i ægge/osteblandingen
Fyld blandingen i de udhulede kartofler (som jo nu stort set ikke er andet
end skrællen), pynt dem evt. med et par skiver cherrytomater og sæt dem i
ovnen ved ca. 200 grader i 30-45 minutter. Smager lige forrygende uanset om
de bliver serveret varme, lune eller kolde.
Kartoffelkødet kan du også vælge at mose med et par æg, lidt hvedemel,
muskatnød, reven parmesanost, salt og evt. peber i et forhold så det får en
god fast konsistens. Lav blandingen til kugler på størrelse med
bordtennisbolde, blancher dem let i kogende vand med en bouillonterning, tag
dem op og lad dem lige tørre lidt og smid dem så på en varm pande i lidt god
olivenolie. Bumbummelum og et øjeblik, og du har en god omgang gnocci (eller
hvordan det nu staves - tror nok at det udtales "njokki"). Serveres med en
god tomatsovs.
Gnoccierne er nok ikke det mest oplagte at medbringe til en julefrokost, men
de fyldte kartofler skulle da nok kunne gå an ville jeg mene
Mvh Mads