---

Fra: "Jan" <jrla@pc.dk>
Til: "Helle" <mail@FJERNhellenielsen.dk>
Emne: Re: Dødsfald
Dato: 31. december 2003 12:12

Tak for dit svar Helle
Ja jeg har været ved en psykolog, men der er ikke meget at hente, han
spurgte mig om jeg ikke følte vrede mod Dorrit, fordi hun forlod mig midt i
det hele! Det er nok det eneste jeg ikke kan føle, så har den lokale præst
besøgt mig og jeg har været i kirken, men de taler om hvo glad man skal være
og man skal glæde sig over at man får trøst i troen, det føler jeg ikke
rigtig at jeg finder, for hvis der er et sted hvor dem vi elsker venter på
os hvorfor kan de så ikke være her, og selv det mindste blad falder ikke
uden guds vilje, så skylder jeg ham ingen tak. Så jeg føler mig ene og tom
med min tvivl om der er noget at forvente når det er min tur til at dø, og
de sidste fire måneder har varet evigt og tiden til min død synes uendeligt
lang, når det der skilder Dorrit og mig er livet, og jeg kan ikke forlade
livet for børnene behøver mig nogle år, før de kan selv de er jo kun 9 12 14
år

Venlig Tak
Hilsen Jan

---

"Jan" <jrla@pc.dk> wrote in message
news:3ff2af94$0$27374$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Fra: "Jan" <jrla@pc.dk>
> Til: "Helle" <mail@FJERNhellenielsen.dk>
> Emne: Re: Dødsfald
> Dato: 31. december 2003 12:12
>
> Tak for dit svar Helle
> Ja jeg har været ved en psykolog, men der er ikke meget at hente, han
> spurgte mig om jeg ikke følte vrede mod Dorrit, fordi hun forlod mig midt
i
> det hele! Det er nok det eneste jeg ikke kan føle, så har den lokale præst
> besøgt mig og jeg har været i kirken, men de taler om hvo glad man skal
være
> og man skal glæde sig over at man får trøst i troen, det føler jeg ikke
> rigtig at jeg finder, for hvis der er et sted hvor dem vi elsker venter på
> os hvorfor kan de så ikke være her, og selv det mindste blad falder ikke
> uden guds vilje, så skylder jeg ham ingen tak. Så jeg føler mig ene og
tom
> med min tvivl om der er noget at forvente når det er min tur til at dø, og
> de sidste fire måneder har varet evigt og tiden til min død synes
uendeligt
> lang, når det der skilder Dorrit og mig er livet, og jeg kan ikke forlade
> livet for børnene behøver mig nogle år, før de kan selv de er jo kun 9 12
14
> år
>
> Venlig Tak
> Hilsen Jan
>
>

Prøv en anden psykolog - måske du skal prøve flere før du finder lige præcis
dén psykolog som kan hjælpe dig videre. Jeg forstår ikke hvorfor du skulle
føle vrede mod din hustru fordi hun er død?? det var da noget underligt
noget efter min mening. Du har ret til at sørge for du elsker hende jo
tydeligvis. Det skræmmer mig en smule at du selv går og venter på
døden....det må du ikke selvom det ser ud til at være den eneste udvej -
hvad med børnene? de har brug for dig indtil du dør en naturlig død og ikke
ved selvmord og den slags - så smadrer du deres liv. Du må ud og prøve at
finde en anden psykolog....jeg har selv prøvet flere psykologer før jeg
fandt den som kunne hjælpe mig.

Mvh Helle