On Tue, 30 Dec 2003 10:47:40 +0100, "Helle Madsen"
<gizmotrold@hotmail.com> wrote:
>Hvad tænker folk på???
>
>
http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=242702/
De tænker på, at det er dog den mest nuttede killing/hvalp de
nogensinde har set og den vil "lille x" blive lykkelig for!
Det er blevet sagt så mange gange, at man IKKE skal give dyr i gave,
og da slet ikke pakke dem ind. Det er dyreplageri.
Nu har jeg selv fået min hund i "gave". Det foregik på denne måde...
Jeg har ønsket mig hund i mange år, men har ikke været i stand til at
ha' en da husdyr var forbudt dér hvor jeg boede. Så var det at min
mand og jeg skulle flytte langt ud på landet og jeg havde muligheden
for at få en bette vaps. Jeg kiggede annoncer, priser og billeder og
sukkede jo efter dem allesammen, og min mand var ved at blive godt
træt af mine "åååårh" og "ejjjj, hvor er den sød"-udbrud!
Jeg kiggede primært internatshunde, for jeg ville gerne give en af de
kasserede hunde et godt hjem... og så havde jeg ikke prøvet at have en
hvalp før, så jeg ville faktisk godt undgå renlighedstræningen, da jeg
ikke var helt sikker på at jeg kunne overkomme den.
Alt imens jeg sukkede over billeder og prøvede at se hvad vi kunne få
råd til, snakkede min mand i al hemmelighed med min veninde. Hendes
venindes hund havde nemlig været i løbetid og nu ventedes der hvalpe.
Min veninde ville lige vide om det var ok at få en af disse hvalpe.
Det aftalte de så i det skjulte (jeg anede bare ingenting *G*), og da
vi så flyttede boede vi i en kortere periode hos svigermor (2 mdr.),
før vi endeligt kunne flytte ind i vores nye hjem.
I denne periode havde jeg fødselsdag, og min veninde og hendes mand
var selvfølgelig inviteret. Her fik jeg så adskillige små gaver, og
den sidste jeg fik var en lille billedbog. Heri var der billeder af
den bette hvalp, som jeg så skulle ha'. Jeg ku' ha' tudet af glæde,
for det var den største gave jeg nogensinde havde fået. Hvalpen var på
daværende tidspunkt ca. 6 uger gammel, og den skulle blive hos sin mor
og 7 søskende til vi skulle flytte ind i vores eget hjem. Vi var nede
at besøge den to gange FØR vi fik den hjem, og her fik jeg så osse at
vide, at hvis jeg ønskede en anden hvalp, så måtte jeg selv vælge. Men
jeg hjoldt mig nu til min Vaks, da jeg gerne ville ha' ALLE hvalpene.
*G*
Der gik 6 uger fra jeg fik ham foræret til jeg rent faktisk fik ham
hjem, og det er den længste ventetid jeg nogensinde har oplevet. Jeg
havde ingen anelse om hvor stort et arbejde det er, at have en hvalp,
og jeg syntes at han var frygtelig længe om at blive renlig, men rent
faktisk klarede han det på godt 3 uger, så helt galt var det jo nok
ikke.
Hele denne historie bare for at illustrere at man godt kan give et dyr
i gave, men det skal være lidt anderledes end en ting, for dyr er
levende væsener, der ikke bare kan byttes eller smides væk efter
forgodtbefindende. Denne hund var planlagt grundigt før vi fik den.
Jeg havde ganske vist ikke været med i disse planer, men jeg snakkede
jo amnden ørene fulde om hvilken hund jeg nu skulle vælge, og jeg var
klar til at tage det ansvar der nu engang fulgte med sådan et kræ. Og
sådan tror jeg osse det ville ha' været hvis det havde været et barn i
familien der havde ønsket sig en hund. Så skulle jeg eller mind mand
have været klar til at påtage os opgaven med at være hundeejer, også
selvom det skulle være "barnets hund". Det ansvar kan man ikke lægge
hos et barn!
Nytårsaften får jeg så et nyt familiemedlem, for da ankommer vores nye
kat, Buster. Og før nogen mener, at det er en rigtig dårlig dag at få
et nyt husdyr på, så må jeg lige fortælle, at vi bor rigtig langt ude
på landet, og her er stort set ingen brageri - heller ikke
nytårsaften. Nu er jeg bare spændt på hvad resten af dyreflokken siger
til en ny beboer...!
Godt nytår til jer alle.
--
Leyna
Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
http://www.big-girls.dk