"Jesper" <Ingen@mail.dk> wrote in message
news:3fef3b4a$0$30087$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Jeg har fundet den her opskrift på sushi:
>
http://www.karoline.dk/opskrifter/opskrift.asp?kkid=4288
>
> Nogen der har prøvet den, eller har erfaring med selv at lave sushi?
>
> /Jesper
>
Hej Jesper,
jeg har flere gange selv lavet sushi - vi har to kogebøger med
grundopskriften, men de er lidt lange at skrive ind... Jeg er lidt skeptisk
overfor karolines opskrift, har aldrig hørt om flødeost til sushi (eller jo,
en gang imellem set i opskrifter lavet af mejeriproducenter, men aldrig
smagt i virkeligheden). Jeg har prøvet at finde noget andet på nettet, men
det er en lettere uoverskuelig opgave. Hvis du har tid til det, så gå på
biblioteket og lån en sushikogebog eller køb "Det japanske og koreanske
køkken" af Anne Wilson til ingen penge hos din boghandler (de anbefaler
røget laks, men køb endelig bare frisk laks).
Et tip: 150g ris skulle være passende til en person. Vi har brugt frisk tun,
laks, tigerrejer (som skal koges), kammuslinger, rødfisk,... og ellers
spurgt fiskemanden.
Hvis du bor i København, så prøv at søg tilbage i gruppen, fornylig blev der
anbefalet gode fiskeforretninger i Københavnsområdet.
God fornøjelse det er skønt at lave,
Christina