On 25 Dec 2003 04:36:04 -0800, asko1@ofir.dk (Jeannette Svensson)
wrote:
HI Jeannette
jegf føler mig da stærkt berør over din note din inlæg om man vil ...
nu er min kun 2 år og 9 mdr ...så jeg regner da bestemt med der mindst
er 13 år ulykker i hende endnu
men helt reelt tror jeg faktisk jeg vil blive sindsyg hvis hun gik til
i utide .......... jeg ku da se på min rejse til Afriak på 4 uger jeg
havde kærsten på messenger imens og hun skal sgu nok klare sig
men den enste mine tanker gik til var sgu hunden ...så jeg tror godt
jeg forstår hvad du mener et eller andet sted så er hunde jo også
bedre ind mennesker
?
>Det gør virkelig ondt når man skal gennem en højtid for første gang
>uden det lille væsen man har nydt at have hos sig. Alle de minder og
>tiden hvor man sidste år gjorde ting sammen, vanerne er svære at bryde
>også selvom man har en anden lille hund hos sig endnu,
jeg tror det er vigtigt hverken med hunde eller mennesker i taps
situasioner at lade den ene blive en substitut for den anden -
Det kan ikke lade sig gøre specilt ikke med en hvad jeg formoder er en
valp også en ældre...... måske gamel hund !
en gamel hun er jo en refleksion af det liv man har haft med den i den
alder man har haft som valpe vil reflektere de år man har med den som
man atter bliver ca 15 år ældre ...
>som man også
>elsker, så er mindet om den første hund og hans personlighed meget
>stærkt og tydeligt i ens hjerte. Så tiden her er fyldt med tårer og
>stærke følelser af afsavn, for nogen er en hund en hund, for mig mit
>livs store ubetingede kærlighed som jeg virkelig savner.
Det kan jeg sgu godt fortså ..... da jeg mistede min gamle hund
.....det var lige efter min mormors død som jeg fejrede med at bælle 4½
L rødvin og 50 valium ( kan ikke anbefales
det giver hjerte banken
og det at skulle brække sig en helt ny betydning ! )
så min kvote af sorg var lidt brugt op da hun døde Bella .... men
sådan en hund for jeg da aldrig igen - selv om jeg nok elsker den
lille mere på min egen måde så ....var hun jo go som dagen var lang på
de 14 år vi havde hende lavede hun 2 unoder i form af at strejfe ....
ja så var der lidt med at gå på køkken bordet og med at rulle sig i ko
lort men hwa fan :)))......
men som tiden går tror jeg også du vil opleve det er en 50:50
situasion med forskelige kvaliteter og glæder , der ikke kan
samenlignes og slet ikke bør gør det ...... selvføligt skal du
akceptere din sorg - jeg tror kun det gør ondt være at kæmpe i mod den
jeg tror da også som jeg vist skrev at jeg ville blive reelt sindsyg
hvis min lille døde --- jeg havde da marrridt i nat om hun blev
kidnappet af en dame i rødt tøj og jeg var ude og smadere en masse
lejligheder for at finde hende igen .... jeg vågnede fanme badet i
sved og fik først styr på pulsen da jeg fik hende flået op fra
fodenden af min seng og var helt sikker på hun var der ;)
men det er jo sådan for os hunde ejer med mindre man er et sted i 80
erne og for en hund så følger der en sorg med en dag , der er næppe
nogen vej uden om !!!!
men sorgen i sig selv reflektere jo netop også en stor kvalitet der
har beriget som en en tid som menneske og hvor mange ting her i livet
giver os i virkligheden det ???
tænk på alle de timer man måske har haft tysk i skolen eller hørt på -
x - er = + , som man reelt kunne have brugt kvalitativt sammen med sin
hund
--
Mv.
Bo M Mogensen
" Så længe jeG er håbeløs er der håb
og der er Håb ENDNU "
ØSTKYST HOSTLERS !