/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Om præcisering af ord.
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 13-12-03 16:41

Hvert eneste år hører vi blandt 10.klasse-eleverne ord som
"lektier, eksaminer, dumpekarakterer m.v." - ordene er naturligvis
eksisterende, men selvom folkeskolen har udviklet sig siden
middelalderen, så er det stadig disse ord, der går igen uden at man
reflekterer særligt over dem.

Det betyder at jeg hvert eneste år oplever at eleverne taler om at
de snart skal til eksamen, at de ikke ønsker at få en
dumpekarakter, at de da har lavet lektier, selvom de ikke kan
stoffet etc.
Bedre bliver det ikke, når lærerne også taler om eksaminer,
lektier, dumpekarakterer etc. Og som sædvanlig er det dunkelt sagte
også det dunkelt tænkte.

Lad os en gang se på begrebet lærer. En lærer er en der lærer
eleverne noget, siger man - forkert: en person kan undervise en
anden, men at lære nogen noget er ikke muligt. Det er personerne
selv, der lærer sig noget - andre giver dem mulighed for at lære
noget ved at undervise.

En gang hed vi ikke lærere, men "hørere" (det var før degnenes
tid) - vi "hørte" eleverne i lektierne, men vi var ikke uddannet på
nogen måde, udover at vi kunne vores katekismus og kunne læse og
regne en smule.

Hørernes opgave var at overhøre eleverne i lektierne (som jeg
senere skal vende tilbage til) - og hvis de ikke kunne deres
lektier, så fik de tæsk.
Det var udenadlæren og terperi, der var i højsædet. Lange tirader
udenad skulle læres til mindste detaljer - sådan mente man en gang
at læring var: man blev kun klog, hvis man vidste indholdet i
bøger, skrevet af klogere mennesker.

Lektier blev overhørt, fordi der i ordet lektier ligger at det er
noget, man lærer udenad for at kunne fremvise det for nogen.

Senere blev hørernes job overtaget af degnenes, uden at resultatet
blev bedre, sidenhen var det tilfældige mennesker, der havde et
lokale til de mange elever (omkring 50 i en klasse var ikke
usædvanligt).

Degnene blev til lærere fordi man mente at de lærte nogen noget. I
udlandet, f.eks. i Tyskland hedder det ein Lehrer, fordi det er en,
der lærer fra sig (i modsætning til ein Lerner, eller som barn ein
Schüler, fordi vedkommende går i skole. To teach og to learn er på
engelsk to forskellige begreber for henholdsvis at undervise (lære
fra sig) og så at lære sig noget) - på dansk skelner vi ikke mellem
at lære nogen noget og at lære sig noget. Det bevirker at vi har
det svært ved at præcisere tingene, når vi taler om disse forhold,
og det bevirker at vi nu har opfundet et noget kunstigt ord:
læring.

I dag taler vi stadig om lektier selvom eleverne ikke mere skal
have "lektier" for som de skal lære udenad. Lektier er blevet et
indgroet begreb i vores verden.

Jamen, betyder det noget? Javist - det betyder f.eks. at eleverne
ikke får andet at vide end at de skal lave lektier - ikke hvad det
indebærer. Det indebærer nemlig ikke - ´som tidligere -
udenadslæren og terperi, men at reflektere over, hvad det er man
læser.

Det betyder at elever helt oppe i de højere klasser tror at når de
får "lektier" for i f.eks. engelsk, så betyder det blot at hvis de
har brugt ti minutter på at åbne bogen og læse stykket igennem, så
har de "lavet deres lektier" - så skidt med om de overhovedet har
ordentlig kendskab til indholdet i teksten: de har jo læst, så må
det være godt - de har lavet deres "lektier".

Endnu værre bliver det, når vi taler om eksaminer og pensum.

Eksaminer er et levn fra den tid, hvor vi havde realeksamen, hvor
eleverne blev eksamineret i læst stof (=pensum), som de så skulle
gøre eksplicit rede for. Det meste havde karakter af
hukommelseskunster: 20-tabellen blev flittigt benyttet, salmevers
skulle læres uden ad for at de derved kunne træne hukommelsen til
at lære andre ting uden ad. Det var den tid,d a ordblinde blev
anset for at være dumme.

Med skoleloven af 1975 afskaffedes også eksanierne. Det blev til
"afgangsprøver" , men stadig "niveaudeling", hvor man skilte de
"kloge fra de dumme"- og karaktererne blev fastholdt - ikke så
meget som et vurderingsredskab, men som et redskab til at
disciplinere eleverne: vi lærte at kun de fag, der var karakterer
i, var "ordentlige fag" -resten var blot "rekreative fag" som det
var o.k. at sjofle eller at lave ballade i.

De nye tiltag med at geografi også skal være et prøvefag (for hvor
ligger Nakskov?), er udsprunget af dette. Men hvorfor så ikke
historie og musik?

Forskellen på prøver og eksaminer i folkeskolen er , at man i
folkeskolen kan vælge at forlade den uden at gå til en eneste
afgangsprøve - man får et bevis for at have deltaget i folkeskolens
undervisning. Eksaminer - forstået som en slags "folkeskoleeksamen"
akkurat som "realeksamen" var det i sin tid - har det intet at gøre
med, hvorimod eksaminer som regel enten er et kvalifikationsbevis
på at man har taget en kompetancegivende uddannelse i et eller
flere fag: her var realeksamen f.eks. et afgangs bevis på at man
havde tilegnet sig bestemte - på forhånd fastlagte
(pensum) -færdigheder, som man under overværelse af en fremmed
censor havde gjort rede for.

I dag har man i folkeskolen som sagt prøver - som man kan vælge
eller fravælge. Og de har ikke ret meget at gøre med eksaminer og
pensum. De bygger på at alt det, som eleven skal kunne, som
forudsætning har den daglige undervisning, men det er ikke det hun
skal redegøre for - hun skal ved en prøve vise at hun kan anvende
de tilegnede data på en dagligdags praktisk måde.

Pensum er der altså ikke i folkeskole - der er læseplaner. Også
selvom man forudsætter at eleverne skal læse et vist antal af
sider, have gennemgået en vis mængde stof, øvelser etc., så er det
ikke det, de skal redegøre for, selvom det naturligvis ikke er
forbudt at de også inddrager det, de har tilegnet sig til
afgangsprøverne.

DA der altså er frit valg om man vil gå til prøve eller ej, så er
det naturligvis ulogisk at de kan dumpe - man kan derfor ikke tale
om at man dumper i en folkeskole, og derfor er det meningsløst at
give karakterer der blot skal udpege de utilladelig dumme eller de
aldeles fremragende - det er jo kun dem, der vælger at gå til
prøve, der kan "udpeges".

Når vi altså hvert år har elever, der taler om "eksaminer" om at
"dumpe" og "lektier", og når lærerne også benytter det samme
upræcise sprogbrug, så kan det skyldes mange ting: en af dem er
uvidenhed, en anden af dem er "åndelig dovenskab" eller blot
"ligegyldighed".

I dagligdagen bliver man jo ikke mindre forstået hvis man taler om
lektier, eksaminer og dumpekarakterer, men da de let kommer til at
få den effekt at man misforstår begreberne - f.eks. når forældre
fra de fremmede egne tror at det gælder om at "bestå"
"folkeskoleeksamen" for at deres sønner og døtre kan blive læger og
advokater (også selvom det ikke altid er helt realistisk), så
skylder vi os selv og dem at lære at præcisere tingene.

Når elever har den misopfattelse at det kun drejer sig om at lave
"lektier" for lærernes skyld, så de ikke bliver sure, så er vi med
til at smide ved på bålet til de elever, der tror at hjemmearbejde
i virkeligheden blot er at lære det, som står i bogen mere eller
mindre overfladisk,eller satse på at man ikke bliver "hørt" næste
dag.

Og når vi taler om eksaminer, fordi der ligger noget
frygtindgydende i ordet så er vi med til at debatten mellem
gymnasielærerne og folkeskolelærerne bliver forplumret, fordi
formålsparagraffen i folkeskolen har intet at gøre med datidens
undervisning, der meget eksplicit skulle føre til gymnasieskolens
undervisning- når gymnasielærerne taler om "det faldende niveau" i
folkeskolens undervisning, fordi de f.eks. i matematik må "lære
eleverne det mest elementære" fordi folkeskolen har "svigtet" eller
når gymnasielærerne taler om at eleverne er dårlige til sprog,
fordi de ikke er gode til at oversætte (en metodik, der er helt hen
i vejret, når det drejer sig om at lære et sprog at kende på
talefærdighedsmæssig grund), noget de sjældent gør i folkeskolens
undervisning i dag (der oversættes ikke i folkeskoles
afgangsprøver), så er vi som folkeskolelærere med vort
restringerede sprog i forhold til at være præcise omkring hvad vi
egentlig mener med ordene og hvad vi står for, med til at skabe den
problematik som forvirrer både elever, forældre og gymansielærere
samt andre, der er aftagere af folkeskoleelever: elevernes faldende
niveau i det faglige, deres opfattelse af formålet med at forberede
sig hjemme (hjemmearbejde) og dermed at lære, at tage ansvaret for
egen læring, at blive parate til gymnasierne etc.

Vi bør derfor forsøge i vort daglige virke at være mere præcise med
de ord vi anvender: eksaminer i folkeskolen er ikke eksaminer men
afgangsprøver. Pensum er ikke pensum i folkeskolen, men læseplaner,
karakterer er ofte "sociale karakterer", idet vi også skal bedømme
elevernes valg af metoder, udtryksformer m.v. og ikke blot
produktet af hvad de finder frem til.

Hvis vi giver elever 03 eller 00, så kræver diverse inspektører at
vi først har "sat eleven i en situation, der har givet vedkommende
lejlighed til at udføre sit arbejde - det er ikke nok, at eleven
blot har "pjækket" og aldrig har dukket op - udover i ganske få
lektioner. Dernæst skal forældrene være orienteret om standpunktet
(jf. skoleloven) - vi kan ikke blot give eleven de famøse små
karakterer uden at vi er parat til at dokumentere at vi har
foretaget alle disse ting (det er en direkte udløber af kravene til
eksamenskarakterer på nettet) - på gymnasierne er man ikke bleg for
at give disse karakterer hvis elevens præstationer ikke er gode
nok.

Det er igen en følge af vores manglende præcision omkring
anvendelse af ord i forbindelse med vores opgave som
folkeskolelærere: vi er ikke i stand til i overvældende grad at
give karakterer efter præstationerne, men vælger ofte at tage
"sociale hensyn", selvom det egentlig ikke er tilladt. Vi er ikke
altid i stand til at begrunde vores bedømmelse ud fra rent faglige
kriterier, da vi er vænnet til at favne mere "bredt" i vores
undervisning: det er jo trods alt børn, vi har med at gøre og ikke
små voksne.

Så summa summarum: det havde været rarere med en større præcision
omkring det vi laver, så vi ikke ideligt skulle lægge øren til alle
de mange misforståelser om folkeskolens æriende i det
dannelsesmæssige: misforståelser fra forældre, elever,
virksomhedsledere, gymnasiefolk etc. -

Lad os derfor begynde med at afskaffe begrebet "lektier" til fordel
for "hjemmearbejde" - ikke en gang i England skelner man mellem
disse to ting. 'Så vil vi netop kunne forklare eleverne at de skal
arbejde hjemme for at blive dygtigere.

Og så kan vi - nu vi er i gang - afskaffe de upræcise begreb som at
"vi lærer nogen noget", så eleverne ikke senere i livet siger til
pressen: jeg lærte ikke noget i folkeskolen fordi lærerne ikke
kunne lære mig noget.

Så kan turen komme til begreber som "eksaminier" til fordel for
prøver, og dermed afskaffer vi muligheden for at man tror at man
kan dumpe i folkeskolen.

Endelig kan vi så afskaffe de upræcise vurderinger som karakterer -
og gøre det endnu mere tydeligt at vores sigte IKKE er
gymnasieskolen, men den almendannede elev.

Lad os samtidig gøre det klart for eleverne at Ansvar for egen
læring samtidig betyder en forpligtelse for dem til at reflektere
over tingene, at fordybe sig i tingene og ikke blot overlade det
til læreren at "hælde på" de tomme kar.

--
ahw



 
 
Per Rønne (13-12-2003)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 13-12-03 19:56

Arne H. Wilstrup <Karl@meget.smart.dk> wrote:

> Lad os en gang se på begrebet lærer. En lærer er en der lærer
> eleverne noget, siger man - forkert: en person kan undervise en
> anden, men at lære nogen noget er ikke muligt. Det er personerne
> selv, der lærer sig noget - andre giver dem mulighed for at lære
> noget ved at undervise.

Glemmer du ikke her lige at verbet »at lære« kan oversættes til såvel
engelsk »to teach« som til »to learn«?

Vinterberg & Bodelsen:
III. lære lærte lært vt., vi.

1. (undervise) teach (én noget sby sth);
instruct (én noget sby sth)
2. (lære selv) learn, be taught, be trained in
--
Per Erik Rønne

Arne H. Wilstrup (14-12-2003)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 14-12-03 00:07

Per Rønne wrote:
> Arne H. Wilstrup <Karl@meget.smart.dk> wrote:
>
>> Lad os en gang se på begrebet lærer. En lærer er en der lærer
>> eleverne noget, siger man - forkert: en person kan undervise en
>> anden, men at lære nogen noget er ikke muligt. Det er personerne
>> selv, der lærer sig noget - andre giver dem mulighed for at lære
>> noget ved at undervise.
>
> Glemmer du ikke her lige at verbet »at lære« kan oversættes til
såvel
> engelsk »to teach« som til »to learn«?

Nej, det gør jeg ikke - at lære hedder "to teach " på engelsk, og
to learn er noget der i dag kan sammenlignes med læring, nemlig det
eleven gør: lærer sig noget.

Vinterberg og Bodelsen skriver jo netop det, jeg skriver.

Vi har i på dansk imidlertid kun oprindelig ordet "at lære" - og
det kan gå på både at lære (sig) noget og at undervise, akkurat som
jeg skrev.

Man kan ikke lære nogen noget, men man kan undervise folk i noget.
At lære er til gengæld kun noget den enkelte elev kan gøre, nemlig
at lære sig noget.

--
ahw



Per Rønne (14-12-2003)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 14-12-03 06:22

Arne H. Wilstrup <Karl@meget.smart.dk> wrote:

> Per Rønne wrote:
> > Arne H. Wilstrup <Karl@meget.smart.dk> wrote:

> >> Lad os en gang se på begrebet lærer. En lærer er en der lærer
> >> eleverne noget, siger man - forkert: en person kan undervise en
> >> anden, men at lære nogen noget er ikke muligt. Det er personerne
> >> selv, der lærer sig noget - andre giver dem mulighed for at lære
> >> noget ved at undervise.

> > Glemmer du ikke her lige at verbet »at lære« kan oversættes til såvel
> > engelsk »to teach« som til »to learn«?

> Nej, det gør jeg ikke - at lære hedder "to teach " på engelsk, og
> to learn er noget der i dag kan sammenlignes med læring, nemlig det
> eleven gør: lærer sig noget.

»To teach« er noget /læreren/ gør. »To learn« det eleven gør. At dansk
så oversætter begge ord til »at lære« må man så leve med.

The NEW OXFORD Dictionary of ENGLISH
====================================
teach verb (past and past participle taught ) [with obj. and infinitive
or clause] show or explain to (someone) how to do something: she taught
him to read | he taught me how to ride a bike.n [with obj.] give
information about or instruction in (a subject or skill): he came one
day each week to teach painting | [with two objs] she teaches me French.
n [no obj.] give such instruction professionally: she teaches at the
local high school.
n [with obj.] encourage someone to accept (something) as a fact or
principle: the philosophy teaches self-control.
n [with obj. and clause] cause (someone) to learn or understand
something: she'd been taught that it paid to be passive.
n induce (someone) by example or punishment to do or not to do
something: my upbringing taught me never to be disrespectful to elders.
n informal make (someone) less inclined to do something: 'I'll teach
you to forget my tea,' he said, and gave me six with his cane.

noun informal a teacher.
PHRASES
teach someone a lesson see lesson.
teach school US be a schoolteacher.

ORIGIN Old English tæcan show, present, point out, of Germanic origin;
related to token, from an Indo-European root shared by Greek deiknunai
'show', deigma 'sample'.

usage: The verbs teach and learn do not have the same meaning and should
not be used interchangeably: see usage at learn.

The NEW OXFORD Dictionary of ENGLISH
====================================
learn verb (past and past participle learned or chiefly Brit. learnt )
[with obj.]
1 gain or acquire knowledge of or skill in (something) by study,
experience, or being taught: they'd started learning French | [with
infinitive] she is learning to play the piano | [no obj.] we learn from
experience.n commit to memory: I'd learned too many grim poems in
school.
n become aware of (something) by information or from observation: [with
clause] I learned that they had eaten already | [no obj.] the trading
standards office learned of the illegal network.

2 archaic or informal teach (someone): 'That'll learn you,' he chuckled
| [with obj. and infinitive] we'll have to learn you to milk cows.
PHRASES
learn one's lesson see lesson.

DERIVATIVES
learnability noun
learnable adjective.

ORIGIN Old English leornian learn (in Middle English also teach), of
West Germanic origin; related to German lernen, also to lore1.

usage: In modern standard English, it is incorrect to use learn to mean
teach, as in that'll learn you (correct use is that'll teach you). This
incorrect use has been recorded since the 13th century but for a long
time was not considered incorrect. Over the centuries it has, for
example, been used by writers such as Spenser, Bunyan, and Samuel
Johnson. The use did not fall into disfavour until the early 19th
century. It is now only found in non-standard and dialect use.

Kjærulf-Nielsen, Engelsk-Dansk:
===============================
teach [ti:tsh] vb. (taught, taught)
1. lære (fx teach him to swim; he taught me Greek)
• taught by experience belært af erfaringen;
I will teach you to lie! [du har jo løjet] — jeg skal lære dig!
2. (give lessons (in)) undervise (i) (fx he teaches (Latin) for a
living)
• he teaches the class history han har klassen i historie;
she wants to teach hun vil være lærer;
teach school (US. coll.) være (skole)lærer; være lærerinde; undervise;
it will teach him a »lesson

-------------------------------------
learn [lø:n] vb. (~ed / ~t, ~ed / ~t)
1. lære (fx learn Latin; learn to swim; you must learn to be more
careful)
• learn one's »lesson;
we »live and learn
2. (be informed of) få at vide (fx we have not yet learned whether
…);
erfare; høre (fx I was sorry to learn that he died);
få meddelelse om
• we learn that Russia has … vi har bragt i erfaring at Rusland har
…; efter hvad vi erfarer har Rusland …;
it is learnt (in London) that det meddeles (i London) at;
I have yet to learn that one can … jeg har endnu aldrig hørt at man kan
…;
I have yet to learn that I have to take my orders from you jeg ved ikke
af at jeg skal …;
he will never learn han bliver aldrig klogere;
one day you'll learn better du bliver nok klogere med tiden;
I learnt about his departure jeg fik meddelelse (, hørte) om hans
afrejse;
one learns by teaching man lærer (selv) ved at lære andre;
one must learn for oneself man må gøre sine egne erfaringer;
learn from lære af; tage ved lære af;
learn it from him lære det af ham
=========================

»To teach« er altså at undervise, at lære [andre] noget. »To learn«
[selv] at lære noget. Det har på dansk så givet anledning til kunstord
som »læring« og vistnok også »lærner«, elev.
--
Per Erik Rønne

Niels Aage Schmidt (14-12-2003)
Kommentar
Fra : Niels Aage Schmidt


Dato : 14-12-03 11:43

Et pragtfuldt indlæg! Prøver du ikke lige én gang til Per, så vi andre kan
læse, hvad der står.

Om sagen:
Du har helt ret Arne.
Ud over lærere med sjusket begrebshåndtering og forældet sprogbrug er der en
anden faktor, som må tages med i betragtning.
En del af at årsagen til begrebskonservatismen ligger i den kendsgerning, at
forældrene som regel kun har begreber, der ligger mindst en generation
tilbage.
Begreberne ligger fikseret og gives videre gennem de i
forældre-forhåbninger/forventninger, der indarbejder ordene hos deres afkom.

hilsen Niels Aage, der også daglig søger at ændre uklar/forkert sprogbrug
hos elever, forældre og kolleger.


"Per Rønne" <doesnt.work@spam.filter.invalid> skrev i en meddelelse
news:1g5y0xz.gguq9iirwu7mN%doesnt.work@spam.filter.invalid...
> Arne H. Wilstrup <Karl@meget.smart.dk> wrote:
>
> > Per Rønne wrote:
> > > Arne H. Wilstrup <Karl@meget.smart.dk> wrote:
>
> > >> Lad os en gang se på begrebet lærer. En lærer er en der lærer
> > >> eleverne noget, siger man - forkert: en person kan undervise en
> > >> anden, men at lære nogen noget er ikke muligt. Det er personerne
> > >> selv, der lærer sig noget - andre giver dem mulighed for at lære
> > >> noget ved at undervise.
>
> > > Glemmer du ikke her lige at verbet »at lære« kan oversættes til
såvel
> > > engelsk »to teach« som til »to learn«?
>
> > Nej, det gør jeg ikke - at lære hedder "to teach " på engelsk, og
> > to learn er noget der i dag kan sammenlignes med læring, nemlig det
> > eleven gør: lærer sig noget.
>
> »To teach« er noget /læreren/ gør. »To learn« det eleven gør. At
dansk
> så oversætter begge ord til »at lære« må man så leve med.
>
> The NEW OXFORD Dictionary of ENGLISH
> ====================================
> teach verb (past and past participle taught ) [with obj. and infinitive
> or clause] show or explain to (someone) how to do something: she taught
> him to read | he taught me how to ride a bike.n [with obj.] give
> information about or instruction in (a subject or skill): he came one
> day each week to teach painting | [with two objs] she teaches me French.
> n [no obj.] give such instruction professionally: she teaches at the
> local high school.
> n [with obj.] encourage someone to accept (something) as a fact or
> principle: the philosophy teaches self-control.
> n [with obj. and clause] cause (someone) to learn or understand
> something: she'd been taught that it paid to be passive.
> n induce (someone) by example or punishment to do or not to do
> something: my upbringing taught me never to be disrespectful to elders.
> n informal make (someone) less inclined to do something: 'I'll teach
> you to forget my tea,' he said, and gave me six with his cane.
>
> noun informal a teacher.
> PHRASES
> teach someone a lesson see lesson.
> teach school US be a schoolteacher.
>
> ORIGIN Old English tæcan show, present, point out, of Germanic origin;
> related to token, from an Indo-European root shared by Greek deiknunai
> 'show', deigma 'sample'.
>
> usage: The verbs teach and learn do not have the same meaning and should
> not be used interchangeably: see usage at learn.
>
> The NEW OXFORD Dictionary of ENGLISH
> ====================================
> learn verb (past and past participle learned or chiefly Brit. learnt )
> [with obj.]
> 1 gain or acquire knowledge of or skill in (something) by study,
> experience, or being taught: they'd started learning French | [with
> infinitive] she is learning to play the piano | [no obj.] we learn from
> experience.n commit to memory: I'd learned too many grim poems in
> school.
> n become aware of (something) by information or from observation: [with
> clause] I learned that they had eaten already | [no obj.] the trading
> standards office learned of the illegal network.
>
> 2 archaic or informal teach (someone): 'That'll learn you,' he chuckled
> | [with obj. and infinitive] we'll have to learn you to milk cows.
> PHRASES
> learn one's lesson see lesson.
>
> DERIVATIVES
> learnability noun
> learnable adjective.
>
> ORIGIN Old English leornian learn (in Middle English also teach), of
> West Germanic origin; related to German lernen, also to lore1.
>
> usage: In modern standard English, it is incorrect to use learn to mean
> teach, as in that'll learn you (correct use is that'll teach you). This
> incorrect use has been recorded since the 13th century but for a long
> time was not considered incorrect. Over the centuries it has, for
> example, been used by writers such as Spenser, Bunyan, and Samuel
> Johnson. The use did not fall into disfavour until the early 19th
> century. It is now only found in non-standard and dialect use.
>
> Kjærulf-Nielsen, Engelsk-Dansk:
> ===============================
> teach [ti:tsh] vb. (taught, taught)
> 1. lære (fx teach him to swim; he taught me Greek)
> � taught by experience belært af erfaringen;
> I will teach you to lie! [du har jo løjet] â?" jeg skal lære dig!
> 2. (give lessons (in)) undervise (i) (fx he teaches (Latin) for a
> living)
> â?¢ he teaches the class history han har klassen i historie;
> she wants to teach hun vil være lærer;
> teach school (US. coll.) være (skole)lærer; være lærerinde; undervise;
> it will teach him a »lesson
>
> -------------------------------------
> learn [lø:n] vb. (~ed / ~t, ~ed / ~t)
> 1. lære (fx learn Latin; learn to swim; you must learn to be more
> careful)
> � learn one's »lesson;
> we »live and learn
> 2. (be informed of) få at vide (fx we have not yet learned whether
> â?¦);
> erfare; høre (fx I was sorry to learn that he died);
> få meddelelse om
> â?¢ we learn that Russia has â?¦ vi har bragt i erfaring at Rusland
har
> â?¦; efter hvad vi erfarer har Rusland â?¦;
> it is learnt (in London) that det meddeles (i London) at;
> I have yet to learn that one can � jeg har endnu aldrig hørt at man kan
> â?¦;
> I have yet to learn that I have to take my orders from you jeg ved ikke
> af at jeg skal â?¦;
> he will never learn han bliver aldrig klogere;
> one day you'll learn better du bliver nok klogere med tiden;
> I learnt about his departure jeg fik meddelelse (, hørte) om hans
> afrejse;
> one learns by teaching man lærer (selv) ved at lære andre;
> one must learn for oneself man må gøre sine egne erfaringer;
> learn from lære af; tage ved lære af;
> learn it from him lære det af ham
> =========================
>
> »To teach« er altså at undervise, at lære [andre] noget. »To learn«
> [selv] at lære noget. Det har på dansk så givet anledning til kunstord
> som »læring« og vistnok også »lærner«, elev.
> --
> Per Erik Rønne



Jørn Hedegaard Povls~ (19-12-2003)
Kommentar
Fra : Jørn Hedegaard Povls~


Dato : 19-12-03 23:25

Arne H. Wilstrup wrote:
> Hvert eneste år hører vi blandt 10.klasse-eleverne ord som
> "lektier, eksaminer, dumpekarakterer m.v." - ordene er naturligvis
> eksisterende, men selvom folkeskolen har udviklet sig siden
> middelalderen, så er det stadig disse ord, der går igen uden at man
> reflekterer særligt over dem.
>
> Det betyder at jeg hvert eneste år oplever at eleverne taler om at
> de snart skal til eksamen, at de ikke ønsker at få en
> dumpekarakter, at de da har lavet lektier, selvom de ikke kan
> stoffet etc.
Karakterer er en endimesionel størrelse, som er svær at kvantificere
i relation til de kvalifikationer som vi (samfundet/lærerne) forventer
er vigtige fremover!
Vi skal sætte krav. og eleverne skal udsættes for denne pine, fordi
pinen fortsætter livet ud!

> Bedre bliver det ikke, når lærerne også taler om eksaminer,
> lektier, dumpekarakterer etc. Og som sædvanlig er det dunkelt sagte
> også det dunkelt tænkte.
>
Der ska' da tales om det?
> Lad os en gang se på begrebet lærer. En lærer er en der lærer
> eleverne noget, siger man - forkert: en person kan undervise en
> anden, men at lære nogen noget er ikke muligt. Det er personerne
> selv, der lærer sig noget - andre giver dem mulighed for at lære
> noget ved at undervise.
Hvor du dog vrøvler!

>
> En gang hed vi ikke lærere, men "hørere" (det var før degnenes
> tid) - vi "hørte" eleverne i lektierne, men vi var ikke uddannet på
> nogen måde, udover at vi kunne vores katekismus og kunne læse og
> regne en smule.
Og kunne andre dette? Hvor er du i historien nu?
>
> Hørernes opgave var at overhøre eleverne i lektierne (som jeg
> senere skal vende tilbage til) - og hvis de ikke kunne deres
> lektier, så fik de tæsk.
> Det var udenadlæren og terperi, der var i højsædet. Lange tirader
> udenad skulle læres til mindste detaljer - sådan mente man en gang
> at læring var: man blev kun klog, hvis man vidste indholdet i
> bøger, skrevet af klogere mennesker.
Og du mener nu, at den "gode latin" er væk?
Det paradoksale er jo at "terperiet" er et nødvendigt onde!
Hvordan "underviser" du f.eks i alfabetet?
>
> Lektier blev overhørt, fordi der i ordet lektier ligger at det er
> noget, man lærer udenad for at kunne fremvise det for nogen.
>
Matematik? Hvordan skal man undervise i matematik uden at sikre sig
at de gamle lektier forstås? Matematik har kun meget lidt
med udenadslære at gøre.
> Senere blev hørernes job overtaget af degnenes, uden at resultatet
> blev bedre, sidenhen var det tilfældige mennesker, der havde et
> lokale til de mange elever (omkring 50 i en klasse var ikke
> usædvanligt).
Hvor er vi nu i tid?
Vi har vel siden den Newtonske revolution (hvor kvalitet af udenadslærer afskaffedes)
haft en næsten monotont stigende undervisningskvalitet?

> Degnene blev til lærere fordi man mente at de lærte nogen noget. I
> udlandet, f.eks. i Tyskland hedder det ein Lehrer, fordi det er en,
> der lærer fra sig (i modsætning til ein Lerner, eller som barn ein
> Schüler, fordi vedkommende går i skole. To teach og to learn er på
> engelsk to forskellige begreber for henholdsvis at undervise (lære
> fra sig) og så at lære sig noget) - på dansk skelner vi ikke mellem
> at lære nogen noget og at lære sig noget.
teach=undervise! Der er ingen problemer med at nuancere sig på dansk!
Er forholdene bedre i f.eks. England?

> Det bevirker at vi har
> det svært ved at præcisere tingene, når vi taler om disse forhold,
> og det bevirker at vi nu har opfundet et noget kunstigt ord:
> læring.
Hvad hedder så dette ord, der vel næsten kun kendes i lærerkredse,
på andre sprog?
>
> I dag taler vi stadig om lektier selvom eleverne ikke mere skal
> have "lektier" for som de skal lære udenad.
Opfind et nyt ord gamle mand!

> Lektier er blevet et
> indgroet begreb i vores verden.
Det er der vel ikke noget nyt i?
>
> Jamen, betyder det noget? Javist - det betyder f.eks. at eleverne
> ikke får andet at vide end at de skal lave lektier - ikke hvad det
> indebærer.
Du kører da bare der ud af?
Eleverne ved allerede i meget tidlig alder at lektier er nødvendige.
De ved at indlæring kræver en indsats.
Livet efter folkeskolen er desuden ikke indrettet til at diskutere om
om guldet falder ned i turbanen af sig selv.

> Det indebærer nemlig ikke - ´som tidligere -
> udenadslæren og terperi, men at reflektere over, hvad det er man
> læser.
Hvad er der at reflektere over hvis lektierne ikke er læst???
> Det betyder at elever helt oppe i de højere klasser tror at når de
> får "lektier" for i f.eks. engelsk, så betyder det blot at hvis de
> har brugt ti minutter på at åbne bogen og læse stykket igennem, så
> har de "lavet deres lektier" - så skidt med om de overhovedet har
> ordentlig kendskab til indholdet i teksten: de har jo læst, så må
> det være godt - de har lavet deres "lektier".
Denne misforståelse beror på den kommunikationsform der er mellem elev
og lærer!
>
> Endnu værre bliver det, når vi taler om eksaminer og pensum.
>
> Eksaminer er et levn fra den tid, hvor vi havde realeksamen, hvor
> eleverne blev eksamineret i læst stof (=pensum), som de så skulle
> gøre eksplicit rede for. Det meste havde karakter af
> hukommelseskunster: 20-tabellen blev flittigt benyttet,
Alle normalt folkeskoleuddannede kan 20-tabellen! Tabellerne mellem
19 og 11 var kan for kun elever, der stræbte efter UG!
> salmevers
> skulle læres uden ad for at de derved kunne træne hukommelsen til
> at lære andre ting uden ad. Det var den tid,d a ordblinde blev
> anset for at være dumme.
At adskille ordblindhed fra dumhed har ikke væreret trivielt. I dag tænker
vi i tørklædeproblematiken på ganske samme måde som man gør i det øvrige Europa.
I 30'rne var vi tragisk nok også i koherens med "europæisk opfattelse" for
betydningen af det genetisk perfekte menneske.
Det er noget forvrøvlet sludder at indblande misforståelse af ordblindhed med
lektielæsning!
> Med skoleloven af 1975 afskaffedes også eksanierne. Det blev til
> "afgangsprøver" , men stadig "niveaudeling", hvor man skilte de
> "kloge fra de dumme"- og karaktererne blev fastholdt - ikke så
> meget som et vurderingsredskab, men som et redskab til at
> disciplinere eleverne: vi lærte at kun de fag, der var karakterer
> i, var "ordentlige fag" -resten var blot "rekreative fag" som det
> var o.k. at sjofle eller at lave ballade i.
Hvem lærte dette? Hvem er hvem?
Desuden har du jo ikke ret mange lektier for i f.eks gymnastik?
>
> De nye tiltag med at geografi også skal være et prøvefag (for hvor
> ligger Nakskov?), er udsprunget af dette. Men hvorfor så ikke
> historie og musik?
Ja hvorfor ikke?
> Forskellen på prøver og eksaminer i folkeskolen er , at man i
> folkeskolen kan vælge at forlade den uden at gå til en eneste
> afgangsprøve - man får et bevis for at have deltaget i folkeskolens
> undervisning. Eksaminer - forstået som en slags "folkeskoleeksamen"
> akkurat som "realeksamen" var det i sin tid - har det intet at gøre
> med, hvorimod eksaminer som regel enten er et kvalifikationsbevis
> på at man har taget en kompetancegivende uddannelse i et eller
> flere fag: her var realeksamen f.eks. et afgangs bevis på at man
> havde tilegnet sig bestemte - på forhånd fastlagte
> (pensum) -færdigheder, som man under overværelse af en fremmed
> censor havde gjort rede for.
>
> I dag har man i folkeskolen som sagt prøver - som man kan vælge
> eller fravælge. Og de har ikke ret meget at gøre med eksaminer og
> pensum. De bygger på at alt det, som eleven skal kunne, som
> forudsætning har den daglige undervisning, men det er ikke det hun
> skal redegøre for - hun skal ved en prøve vise at hun kan anvende
> de tilegnede data på en dagligdags praktisk måde.

Din skelnen mellem prøve og eksamen er søgt. For elever, der vil videre
i uddanelsessystemet, er folkeskoleprøverne af stor betydening.

> Pensum er der altså ikke i folkeskole - der er læseplaner. Også
> selvom man forudsætter at eleverne skal læse et vist antal af
> sider, have gennemgået en vis mængde stof, øvelser etc., så er det
> ikke det, de skal redegøre for, selvom det naturligvis ikke er
> forbudt at de også inddrager det, de har tilegnet sig til
> afgangsprøverne.

Hvad Fanden er de så?

Er det eleven, der bedst følger med i rundbordssamtalen, der favoriseres?

>
> DA der altså er frit valg om man vil gå til prøve eller ej, så er
> det naturligvis ulogisk at de kan dumpe - man kan derfor ikke tale
> om at man dumper i en folkeskole, og derfor er det meningsløst at
> give karakterer der blot skal udpege de utilladelig dumme eller de
> aldeles fremragende - det er jo kun dem, der vælger at gå til
> prøve, der kan "udpeges".
Der er tvungen prøve, hvis du vil i gymnasiet?

> Når vi altså hvert år har elever, der taler om "eksaminer" om at
> "dumpe" og "lektier", og når lærerne også benytter det samme
> upræcise sprogbrug, så kan det skyldes mange ting: en af dem er
> uvidenhed, en anden af dem er "åndelig dovenskab" eller blot
> "ligegyldighed".
"dumpe" hedder i dag at gå om! Følger du ikke med?
>
Og nu orker jeg ikke at rode mere i dit moralskvrøvlede opstød!

Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

> I dagligdagen bliver man jo ikke mindre forstået hvis man taler om
> lektier, eksaminer og dumpekarakterer, men da de let kommer til at
> få den effekt at man misforstår begreberne - f.eks. når forældre
> fra de fremmede egne tror at det gælder om at "bestå"
> "folkeskoleeksamen" for at deres sønner og døtre kan blive læger og
> advokater (også selvom det ikke altid er helt realistisk), så
> skylder vi os selv og dem at lære at præcisere tingene.
>
> Når elever har den misopfattelse at det kun drejer sig om at lave
> "lektier" for lærernes skyld, så de ikke bliver sure, så er vi med
> til at smide ved på bålet til de elever, der tror at hjemmearbejde
> i virkeligheden blot er at lære det, som står i bogen mere eller
> mindre overfladisk,eller satse på at man ikke bliver "hørt" næste
> dag.
>
> Og når vi taler om eksaminer, fordi der ligger noget
> frygtindgydende i ordet så er vi med til at debatten mellem
> gymnasielærerne og folkeskolelærerne bliver forplumret, fordi
> formålsparagraffen i folkeskolen har intet at gøre med datidens
> undervisning, der meget eksplicit skulle føre til gymnasieskolens
> undervisning- når gymnasielærerne taler om "det faldende niveau" i
> folkeskolens undervisning, fordi de f.eks. i matematik må "lære
> eleverne det mest elementære" fordi folkeskolen har "svigtet" eller
> når gymnasielærerne taler om at eleverne er dårlige til sprog,
> fordi de ikke er gode til at oversætte (en metodik, der er helt hen
> i vejret, når det drejer sig om at lære et sprog at kende på
> talefærdighedsmæssig grund), noget de sjældent gør i folkeskolens
> undervisning i dag (der oversættes ikke i folkeskoles
> afgangsprøver), så er vi som folkeskolelærere med vort
> restringerede sprog i forhold til at være præcise omkring hvad vi
> egentlig mener med ordene og hvad vi står for, med til at skabe den
> problematik som forvirrer både elever, forældre og gymansielærere
> samt andre, der er aftagere af folkeskoleelever: elevernes faldende
> niveau i det faglige, deres opfattelse af formålet med at forberede
> sig hjemme (hjemmearbejde) og dermed at lære, at tage ansvaret for
> egen læring, at blive parate til gymnasierne etc.
>
> Vi bør derfor forsøge i vort daglige virke at være mere præcise med
> de ord vi anvender: eksaminer i folkeskolen er ikke eksaminer men
> afgangsprøver. Pensum er ikke pensum i folkeskolen, men læseplaner,
> karakterer er ofte "sociale karakterer", idet vi også skal bedømme
> elevernes valg af metoder, udtryksformer m.v. og ikke blot
> produktet af hvad de finder frem til.
>
> Hvis vi giver elever 03 eller 00, så kræver diverse inspektører at
> vi først har "sat eleven i en situation, der har givet vedkommende
> lejlighed til at udføre sit arbejde - det er ikke nok, at eleven
> blot har "pjækket" og aldrig har dukket op - udover i ganske få
> lektioner. Dernæst skal forældrene være orienteret om standpunktet
> (jf. skoleloven) - vi kan ikke blot give eleven de famøse små
> karakterer uden at vi er parat til at dokumentere at vi har
> foretaget alle disse ting (det er en direkte udløber af kravene til
> eksamenskarakterer på nettet) - på gymnasierne er man ikke bleg for
> at give disse karakterer hvis elevens præstationer ikke er gode
> nok.
>
> Det er igen en følge af vores manglende præcision omkring
> anvendelse af ord i forbindelse med vores opgave som
> folkeskolelærere: vi er ikke i stand til i overvældende grad at
> give karakterer efter præstationerne, men vælger ofte at tage
> "sociale hensyn", selvom det egentlig ikke er tilladt. Vi er ikke
> altid i stand til at begrunde vores bedømmelse ud fra rent faglige
> kriterier, da vi er vænnet til at favne mere "bredt" i vores
> undervisning: det er jo trods alt børn, vi har med at gøre og ikke
> små voksne.
>
> Så summa summarum: det havde været rarere med en større præcision
> omkring det vi laver, så vi ikke ideligt skulle lægge øren til alle
> de mange misforståelser om folkeskolens æriende i det
> dannelsesmæssige: misforståelser fra forældre, elever,
> virksomhedsledere, gymnasiefolk etc. -
>
> Lad os derfor begynde med at afskaffe begrebet "lektier" til fordel
> for "hjemmearbejde" - ikke en gang i England skelner man mellem
> disse to ting. 'Så vil vi netop kunne forklare eleverne at de skal
> arbejde hjemme for at blive dygtigere.
>
> Og så kan vi - nu vi er i gang - afskaffe de upræcise begreb som at
> "vi lærer nogen noget", så eleverne ikke senere i livet siger til
> pressen: jeg lærte ikke noget i folkeskolen fordi lærerne ikke
> kunne lære mig noget.
>
> Så kan turen komme til begreber som "eksaminier" til fordel for
> prøver, og dermed afskaffer vi muligheden for at man tror at man
> kan dumpe i folkeskolen.
>
> Endelig kan vi så afskaffe de upræcise vurderinger som karakterer -
> og gøre det endnu mere tydeligt at vores sigte IKKE er
> gymnasieskolen, men den almendannede elev.
>
> Lad os samtidig gøre det klart for eleverne at Ansvar for egen
> læring samtidig betyder en forpligtelse for dem til at reflektere
> over tingene, at fordybe sig i tingene og ikke blot overlade det
> til læreren at "hælde på" de tomme kar.
>
> --
> ahw
>
>


Arne H.Wilstrup (22-12-2003)
Kommentar
Fra : Arne H.Wilstrup


Dato : 22-12-03 07:49


"Jørn Hedegaard Povlsen" <j_h_p@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:brvtrg$r3r$1@sunsite.dk...

Skriver fra en anden maskine - derfor kunne jeg se dit indlæg

Jeg kunne vælge at ignorere det for det er gennemført tåbeligt og præget af
larmende uvidenhed og eftertænksomhed samt evident mangel på elementære
kundskaber og færdigheder i viden omkring undervisning i folkeskolen,
reglerne og historien, men jeg har valgt at svare dig kort med lidt
forbrugeroplysning i stedet for at kommentere dine hjernelamme udgydelser og
derpå atter smide dig i filteret.

-at du ikke forstår hvor vi befinder os i den skolehistoriske debat, er ikke
min fejl. Jeg skrev ikke mit indlæg for din skyld, men som et debatoplæg til
andre lærere - du er velkommen til at deltage i det omfang, de kan holde dig
ud, akkurat som andre er det - men det ville unægtelig lette debatten en
anelse, hvis dem, der deltog, i det mindste havde en smule styr på
begreberne - det har du desværre heller ikke.

-det er ikke søgt at skelne mellem lektier og hjemmearbejde. Det er der
heldigvis mere væsenligte personer og pædagogiske forskere, der har fundet
ud af forlængst - at du ikke er klar over dette, kan jeg heller ikke gøre
for.

-nej, det er ikke korrekt, at matematikundervisning ligger fjernt fra
terperi og udenadlæren - det foregik såmænd i værste velgående i min skole,
hvor vi skulle lære tirader af sætninger udenad, som vi heller ikke forstod.

-nej, det er ikke korrekt at man skal "terpe" alfabetet - moderne
undervisning tager sigte på refleksion- ikke blind terperi. At lære noget
uden ad kan gøres på mange måder, men også uden terperi.

-det er væsentligt at skelne mellem læring og indlæring - da du ikke ved nok
om dette, så vil jeg anbefale dig en bog, f.eks. en ældre sag af Regi Th.
Enerstvedt "Hva' er læring?" på norsk - kan lånes på biblioteket.

-nej, det er heller ikke korrekt at man skal have afgangsprøven i
folkeskolen for at komme på gymnasiet, men man skal have haft de
forskelllige fag i skolen som kræves på de forskellige linier.

Man kan sagtens blive student uden nogensinde at have været på et gymnasium
eller at bestå en optagelsesprøve.

Jeg vil anbefale dig at læse noget skolehistorie - blot på halvdelen af det
pensum, jeg skulle udsættes for da jeg blev eksamineret i skolehistorie på
universitetet, så kunne det jo være at du blev blot lidt klogere - skønt jeg
har mine tvivl.

Og så ryger du i mit filter igen - dine evner til at provokere overgås kun
af dine evner til at genere dine medmennesker og disse overgås igen af din
mangel på evne til at føre en ordenligt sober debat - mon det ikke er
derfor, du havner i manges kill-filtre efterhånden? ikke som du tror, fordi
du deltager i debatten, men fordi din form er ualmindelig uforskammet,
hovski-snovski og præget af dyb, inderlig uvidenhed om selv de simpleste
forhold i skolen og omkring pædagogik i det hele taget.

Kort sagt: få dig et liv!
--
Arne H. Wilstrup
Overlærer, cand.pæd.pæd.




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409079
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste