Tue, 9 Dec 2003 19:20:16 +0100, Rikke Nielsen
<rikkenavneFJAERNDETTE@mail.dk> skrev:
> Hej NG.
>
> Er der nogen der har en opskrift på noget brød, lyst, groft eller mørkt,
> der
> skal langtidshæve?
>
> Jeg har aldrig prøvet at langtidshæve før, men syntes at det lyder
> spændende. Men, hvorfor egentlig langtidshæve?
Fordi det bliver et bedre brød
Strukturen i brødet bliver bedre, mere saftigt - og en pragtfuld skorpe!
Min opskrift på brød: ---------------------
Samlet tilberedningstid ca. 12-16 timer, heraf 10 minutters arbejdstid:
Aftenen før:
------------
ca. 10 gram gær i en skål. En teskefuld salt henover. I løbet af et par
minutter kan gæren røres flydende.
Den tid bruges på at finde de øvrige ingredienser:
7,5 dl. koldt vand
900 gram mel. Almindelig hvedemel, men det går også fint at komme 10-15%
rugmel i.
Røres sammen. Konsistens nærmest som havregrød..
Skålen dækkes med film og sættes koldt: Køleskab, svaleskab, udhus el.lign.
Næste dag: ----------
- det være sig om morgenen eller eftermiddagen - dejen er ligeglad:
Ovn tændes på 250 grader.
Når den er varm, hældes dejen ud på en bageplade m/bagepapir og sættes i
ovnen - direkte fra køleskab! Ikke noget med at slå ned, efterhævning og
alt det andet pjat
Efter ca. 20 minutter skrues ovnen ned til ca. 160 grader.
Efter yderligere ca. 25-30 minutter er brødet klart.
Ofte laver jeg en halv portion - så er 'anden' bagetid ca. 20-25 min. ved
de 160 grader.
Det kan da ikke være meget lettere!
mvh
Krabsen
--
Sendt via Opera.
www.krabsen.dk
www.responsnord.dk
mfl