Anders Peter Johnsen skrev
>Så når du har skrevet nogle af dine indlæg omhandlende andet end
> Kristendom har du måske uforvarende stillet dig i "harm's way"
> og fået en del møgfald. {>...<} Du skal ellers være velkommen
> til at spørge, hvis der er noget, du vil have uddybet.
>
Jeg har spurgt - og ikke fået svar {Til APJ}. Men dét kan der være
så mange grunde til, og jeg burde vel efterhånden kende de fleste.
>Desuden skinner det hurtigt igennem og fremstår som lidt
> latterligt, hvis man tydeligt anstrenger sig for at skrive på
> et "fint" sprog, man ikke mestrer til fulde.
>
At latterliggøre noget, der falder een for brøstet, er altid en
mulighed.
>...det er helt sikker godt at være åben, men man bør vel
> alligevel også være opmærksom på hvornår det kan betale sig at
> være åben, for hvis man konsekvent er totalt overskeptisk,..
>
Hvem burde i så fald føje sig truffet?
>...bliver det meget hurtigt svært at føre en meningsfuld
> samtale, hvis man ikke har nogen som helst fælles
> udgangspunkter at debattere ud fra.
>
Det er jo hele problemet! Når f.eks. et givent udsagn sættes i
relation til det kristne budskab - hvorfor så pr. automatik og
uden et minimum af personlig indsats afvise det som sagen
uvedkommende? Meget af den symbolik, der anvendes i Bogen
har været anvendt som kulturgrundlag andre steder - ja, endog
indenfor nogenlunde samme tidsepoke. Det gælder for de gamle
skrifter fra hvilkensomhelst kulturkreds at oversættelsen i sig
selv kræver en tolkning af budskabet - hvad man let kan forvisse
sig om ved at kigge på to versioner af den samme historie...
Skulle man vælge at springe over, hvor gærdet er lavest, gælder
det så blot om at 'være med på noderne' og holde sig til den
mest populære udlægning af sagen.
>Problemet er at man kan være nok så meget geni, men at det
> altså iikke er meget bevendt, hvis ikke man kan formulere sig
> forståeligt for sig selv og andre. {>...<} Jeg kan bare
> anbefale at man ikke skyder over målet ved at besværliggøre
> kommunikationen. Dèr tror jeg snarere det kan betale sig at
> starte i det små med at skitsere hovedtanker helt groft og
> derfra raffinere og nuancere dem.
>
Det er ikke nogen længere afhandling, jeg er igang med. At gøre
rede for visse kontroversielle synspunkter sætter dog ikke kun
intellektet, men også andre af sindets funktioner i forøget
beredskab. Spørgsmålet er således ofte hvorledes man har sine
følelser organiseret - da faren for at skabe røre i dén materie
begribeligvis er overhængende. Til gengæld er jeg skuffet over
hvor lidt gods af rationel art, der viser sig at være i bemeldte
klager skråstreg indvendinger... Min kritiske sans er på ingen
måde ukristelig - hvilket om noget en subjektiv betragtning; men
det angår overvejende friheden til at søge uklarheder belyst.
>Tænk bare på alle de problemer Simon Peter havde med at forstå
> Kristus, og hvad Jesus ved en enkelt lejlighed kaldte ham...
>
Er det 'Satan', du tænker på? Jesus kalder ikke nogen anden for
Satan end Løgneren selv eller én af hans fæller, hvis du spørger
mig. Og Satans fæller kaldes i regelen dæmoner, mens Guds fæller
kaldes engle... Måske jeg har misforstået din antydning? Men for
Jesus var problemet antagelig dette at Simon ikke var vendt om.
> ...nu kommer vi til det svære spørgsmål om Guds Almægtighed...
>
Hvad svært er der ved dét? Jeg spørger af interesse!
--
Mvh, paw.
|